Ventetid i skyggerne - Sjaytan, Privat

Tid: Midnat, hvis du lader skyggerne narre… Ellers betragt solens placering på himlen. (aka: 18.45)
Dato: 24/05.. En Mandag
Omgivelser: Draven i sit lune. Skyggerne.. Ambrose gruppen.
Sted: Ambrose gruppens tilholdssted..
Vejr: Mild vind, mildt vejr… Tunge skygger!

Skyggerne stod som tårne omkring én. Det var som vægge, hvis man da kunne kalde det dét? Draven kastede sine øjne omkring sig i mørket, som kunne han se direkte igennem det. Var det mon dag? Han smilte et smil, hvis eksistens var uden gavn. smilet stod med en kulde og drabelighed, der søgte elendigheden i de omgivelser han netop nu befandt sig i. Et enkelt nik afgjorde hurtigt sagen. Øjnene vandrede videre rundt…
”Et spil, spil om døden. Tør du satse?” stemmen lød for hans ører, og dog kun i hans hoved. Han lod sig rive tilbage til hans start? Den rigtige start. Han huskede så tydeligt den måde han fik det ”serveret” på. Han så direkte frem for sig, til noget langsomt rørte på sig. Mon det var en, Draven allerede havde ventet længe nok på? Intet tegn. Ingen lyd. Dermed nikkede han langsomt for sig selv, og lod sig da derpå rejse sig op og gik dermed langsomt nærmere mod de bevægende skygger.

Det var en tidlig aften uden for skyggernes rare lune. Den milde vind blæste frem mod ham, så håret stod som en modvillig part for omverdenen. Draven så sig selv og de, der derudover havde en velfortjent respekt på sin side. Hvordan den kom til en, måtte ligge som et mysterium for de, der egentlig havde troen til at få den. Men en var på vej… Han kom, det vidste Draven!
”Godaften” Hilste Draven end inden skikkelsen var trådt frem i lyset. Han afventede svar, for dernæst at vente på den knusende stilhed.