Mareridts agtige drømme, vækker skyggerne//Alexanderrr:i

Aidan sad under et træ i den famøse park, alene, igen.
Han havde faktisk taget sig en lur før han tog herhen, så han var stadig meget døsig.
Han havde gået sig en tur, for at få noget frisk luft. Det var meget vigtigt for ham at 'komme ud' engang imellem.
Han betragtede altid folk, når han var ude på offentlige steder som dette. Det var faktisk ikke hans mening at gå hen parken, men han boede tæt på, og det var det første sted han var kommet i tanke om.
Han så en smule forpjusket ud, oven på det døsige, med en simpel band T-shirt, han havde fundet i sin bunke af ubrugt tøj, en lidt slidt hættetrøge, et par sorte jeans der komplimenterede hans tynde ben, og det første par sko han havde fået fat i.
Han så forsigtigt mod et par der var gået forbi ham. En høj, høj man, og en meget smuk kvinde, og deres meget fantastiske datter, der så ud som en engel, med blå øjne og et væld af gyldne krøller.
Der var noget, alt for perfekt over dem, og Aidan brød sig ikke synderligt om det, så han faldt igen hen i sin egen verden, hvor græsset var overdrevent grønt, og træerne slanke og smukke.