Afslapning i skyggerne - ÅBENT EMNE

Tid: Aften.. Nærmere sagt 19.07
Sted: Midt i Terre by
Vejr: Tågen ligger tykt over byen, og skygger for solens stråler
Omgivelser: Nogle for væsner og mennesker på vej hjem
Dag: En dag i August

Angelie sukkede afslappet, mens hun langsomt passerede igennem Di Morgas gader. Det var ikke til at se hvad hendes mål var, men faktisk var hun på vej hjem.. Hvis hun kunne kalde stedet for hjem, eftersom hun bare sov der.
Dog gled en lusket tanke ind i hovedet på hende, og kort før hun nåede ned i midtbyen, passerede hun domkirken, som lagde en lang skygge ned langs den gamle trappe. Hun besluttede sig for at sætte sig i skyggen af kirken, mens hun lod blikket glide omkring på alle folkene som havde åh så travlt med både det ene og det andet.
Automatisk faldt hendes hoved en anelse på skrå, mens hun støttede albuerne mod knæene. Hun orkede ikke at rode sig ud i flere problemer idag, eller det næste stykke tid. Nu trængte hendes liv virkelig bare til noget afslapning. En anden tanke gled ind i hendes hoved, og påmindede hende om, at hun også havde visse oplysninger som skulle fortælles, og hun skulle have trænet sin magi, efter hun havde opdaget at hendes kræfter havde udvidet sig en anelse.

Zira var taget en tur ned i byen hun havde lige været på diskoteet hvor hun havde haft en kunde og havde fået en lille tår øl nu var det dog overstået og hun skubbe roligt døren op og trådt ud i den friske luft hvorefter hun gik ned af gaden med et køligt smil på læben, hun var iført en kort løsthængne hvid kjole og havde et par hvide sandaler oå om halsen hang en sølvkæde med en medajon og en lang smuk dog mystisk fløjte, hun sukke svagt og mærkede vinde tog fat i hendes hår og lege med det imens hun gi vidre ned af gaden, mange mænd så efter hende hun var en smuk kvinde høj og spinkel.

Ind i skyggen af domkirken, sad en hund, eller det var næsten en hund... Det var nu en ulv, den lignede en hund, så... Folk troede at det var en hund. Den var hvid, og kunne let set, fra alle siden. Den sad bare og kiggede på folk, som havde travlt. Det så ud somom den smil. Den lod blikket gled ned over de flest personer som gik frdi. Mange af dem, fik pludselig mere travlt. Ulven lagde hovedet let på skrå, da den fik øje på pigen ved domkirken. Den vippede let med ørene. Den kiggede kort rundt, før den rejste sig. Den gik langsomt hen mod pigen, den gik langs væggen til domkirken. Den slog let med halen. Dens blik var fast på pige. Den trak sig kort tilbage, og vippede lidt mere ørene. Den kiggede kort over på en anden pige. Den løftede stille øjebrynet, men lo så stille og roligt. Alle kiggede efter hende. Den gik videre mod pigen ved kirken. Den satte sig lidt væk fra hende. Ulven var Moon

Angelie lukkede kort af for omverdenen mens hun overvejede hvordan hun skulle få gjort både det ene og det andet, men noget prikkede hurtigt i huden på hende. Hendes blik blev hurtigt vendt mod en skikkelse, som kom gående ud fra diskoteket, et sted der altid fik hende selv rodet ud i problemer, og derfor holdte hun sig væk derfra hvis det var muligt.
Skikkelsen nærmede sig Angelie, og jo tættere på den kom, kunne Angelie skelne ansigtstræk, og se at det var en høj, spinkel kvinde. At dømme efter hendes udseende var de endnu en af de væsner, som tog penge for sex med dumme og senile mænd. Den slags gav hende myrekryb. Hun hadede kvinder der gjorde den slags, især fordi det bare overbeviste mændene om, at de altid ville forblive det stærke køn. Noget andet forstyrrede hendes synsfelt.. En ulv!
Angelie hævede let det ene øjenbryn, da den havde retning mod hende, og stoppede op et stykke væk. Angelie nærede en indre svaghed for dyr, om de så var væsner under pelsen. "Du er da vist kommet lidt på afveje" sagde hun venligt til ulven, og et varmt smil gled over hendes læber. Et smil ingen ville se, hvis de stod overfor hende som en person.

Zira sukke svagt og lod sin ene hånd kort tag fat i fløjten som hang i he´ndes halskæd hvorefter hun så lidt rundt, hun ville snart stoppe det med mændne da hun snart havde penge nok til at få el lejlighed så hun ku få et mere sikkert hjem og mere normalt liv dog selvom hun var dæmon en gammel en af slagsen, hun stoppe dog op et stykke fra kirken og så på den med et betragtene blik uden at få øje på kvinden og ulven, men kort tid efter fik hun dog øje på dem og trådte et par skridt nermer for at finde ud af hvem de var, hun smilede dog svagt men køligt da hun idag var i et ret så godt humør.

Moon vippede let med ørenen mod Zira, lagde hovedet let op skrå. Hun tænkte lidt over hvor Zira kom fra. Hun kunne ikke bestemme sig, hun så kort Angelie, som selv kiggede på Zira. Hun lod dog blikket gled ned over Zira igen. Hun trak let på skulderne. Hun vippede ørene frem mod Angelie igen, da hun sagde noget. Hun kiggede over på hende. Hun lagde hovedet let på skrå. Et smil gled over Moon læber og tog så et tøvende skridt mod Angelie, men vippede det ene øre mod Zira igen, bare lige for at vide, hvis der skulle ske noget. Hun snusede kort og slog med halen. Hun gik et mere tøvende skridt hen til Angelie. Hun kastede kort et blik over på Zira som var kommet tættere på nu. Hun gik lidt længere ind mod væggen. Hun vippede lidt med ørene mod dem. Men gik så to tøvende skridt frem igen, men gik et tilbage igen

Angelies øjenbryn fortsatte med at stige i vejret, da denne høje kvinde kom tættere på. Kvinden havde helt sikkert set dem nu, men Angelie følte intet over det. Faktisk kunne hun ikke være mere ligeglad med om kvinden kom med fred, eller for at starte et skænderi. Hun var vant til det efterhånden, og noget i Angelies attitude måtte irritere folk utrolig meget.
Hendes blik veg ikke fra kvinden, da ulven begyndte at komme nærmere, men da den var tæt nok på til at Angelie kunne røre den, rakte hun fraværende en hånd frem mod den i en langsom bevægelse, for ikke at virke skræmmende, hvorefter hun prøvende kløede den bag øret.
Hun var selv tidligere animagus, og havde altid elsket når folk havde kælet for hende. Desværre foretrak mennesker for det meste hunde frem for katte, og hun var ligeså ofte blevet jaget væk.
Langsomt overvejede hun om Angelie burde præsentere sig selv for ulven, da den nok forstod hende.. De fleste dyr var normalt klogere end som så, men kvinden ville nok være inden for hørrevidde, og Angelie ønskede så absolut ikke, at hun kendte hendes navn, før Angelie kendte årsagen til at hun kom tættere på.

Zira stoppe op et stykke foran trappen og så undersøgne på de to andre som uden tvivl kigge på hende*hmm*tænkte hun kort og løftede svagt den ene hånd til hilsen før hun trådte op på det første trin"hej"sag hun roligt dog også en smule køligt da det lå til hende, hun fjernede igen hånden fra fløjten og betragte de andre let men blev dog ståne på det første trin da hun ikke var sikker på de gad snarkeeller om de måske ville angribe men hun var dog klar til kamp vis det skulle blive nødvendigt da hun ikke var bange for noget.

//Sorry! Må logge --'

//Okay.. ^^//

Angelie hørte for første gang nu kvindens stemme, da hun stoppede op på det første trin. Den hånd som hun have fri løftede hun kort i et simpelt vink, og det varme smil på hendes læber, blev med et neutralt og køligt. Ikke fordi hun havde noget imod kvinden, men fordi sådan var hun bare. "jamen goddag" svarede hun høfligt og bed sig tålmodigt i underlæben, mens hun ventede på om kvinden havde tænkt sig at komme tættere på, og måske joine deres lille .. gruppe kunne man vel godt kalde det.

Zira betragte kvinden let imens hun overvejde vilken race hun mon var da hun tydligt ku se det ikke var en ormal menneske kvinde, hun smilde svagt dog køligt da hun svarede hvorefter hun gik et par trin op og stoppe op på trinet næsten foran kvindens"må man ha lov at side her?"sag hun spørgne men satte sig dog ned på trinet imens hun så op på hende med sine lyselilla øjne som skinne svagt, hun lod en finger køre gennem sit hår imens hun vendte på svar.

Angelie bemærkede at kvinden bevægede sig nærmere, og endda spurgte om lov til at sætte sig. Angelie nåede dog ikke at svare, før hun allerede havde valgt at slå sig ned. Hendes egne krystalblå øjne mødte hendes lyselillae, mens hovedet langsomt faldt en anelse til den anden side. "Ja det må du gerne" svarede hun, og kunne nu mærkede den cirklende bevægelse i huden, som fortalte Angelie at denne kvinde var dæmon.
"Angelie Walentina" præsenterede hun sig langsomt, og nikkede let, eftersom hun aldrig gav hånd. Hun hadede når fremmede rørte ved hende, især når de skulle teste om de kunne stikke fingrene igennem hende bare fordi hun var død.

Zira nikke svagt som et tak før hun rette lidt på halskæden men så så igen på kvinden da hun nu nævnte sit navn"angelie hyggligt at møde dem"sag hun roligt og nikke kort som en gestus før hun rette sig op igen "Zira Zinita Jacobina"præsenterede hun sig selv imens hun igen prøvede at finde ud af hvilken race kvinden var *hvorfor er kragen her dog ikke*tænkte hun kort da hun havde et mystisk forhold til et stort sort krage som tit holdt hende ved selvskab når hun kede sig eller sov som en lille vagt hund var den krage.

Medaljonen fangede kort Angelies blik, da Zira begyndte at rette på den. Hvad mon den indeholdte af hemmeligheder? Hendes nysgerrighed spirrede langsomt inden i hende, men vendte dog igen blikket mod Ziras ansigt, da hun præsenterede sig *Gosh et navn* tænkte hun hurtigt, da hun aldrig ville have en chance for at kunne huske alle de kringlede z'er. "I lige måde Zira" svarede hun venligt, og lod en hånd glide igennem håret i en langsom bevægelse.
"Så du er en dæmon hva" tilføjede hun lidt efter, og hævede spørgende det ene øjenbryn, for at høre hvilket element hun var specialiseret i.

Zira bemærkede dog hendes blik som kort betragte hendes medjon men mærkligt nok ikke hendes lange mystiske sølvfløjte som havde ca. 9 huller og et mystisk mønster på, hun nikke så svagt og satte sig lidt bedre til rette på den hårde trappe "jo jeg er dæmon, luft dæmon"sag hun roligt og løftede kort sin ene finger en en let brise tog fat i hendes hår og lege let med det "og du er?"sag hun så spørgne da hun ikke ku gætte det da det var ret svært af se på kvinden hvad race hun var.

Angelie skulle lige til at nikke, da kvinden nævnte ordet dæmon, som for at vise at hun havde ret. Men så kom ordet luft ind over det, og hendes sanser blev øjeblikkeligt skærpet. Det var jo det samme element, som hun selv arbejdede med, selvom Angelie dog ikke havde den fjerneste idé om hvordan hun kunne kontrollere og bruge det, udover hendes skrig.
"Jeg er et spøgelse" forklarede hun så, og slog let ud med armene, som for at vise, at den var god nok, selvom hun ikke var gennemsigtig.

Zira betragte hende lt og løftede et øjnbryn da hun dage hun var spøgelse"jeg har aldrig treffet et spøgelse før"sag hun kort med en rolig stemme som dog havde en smule kølighed, efter Zira nu har levet i 3000 år havde hun efterhånden lært at bruge sine kræfter perfekt, et lille smil dukke op på hendes læber da hun tænkte på luften igen.

Hun smilede skævt. Den opfattelse havde hun ofte mødt. Det var også de færreste der vidste at spøgelser rent faktisk gik rundt blandt dem som almindelige mennesker. De fleste foretrak at komme ud om natten, hvor de var gennemsigtige og kunne skræmme folk uden problemer. "Det har du så nu" bemærkede hun og vendte så blikket mod fløjten, som nu fangede hendes opmærksomhed.
"Hvad bruger du den til?" spurgte hun nysgerrigt og hovedet faldt på skrå med det samme, mens hun overvejede hvordan hun ville lære at kontrollere sine egne kræfter.

Zira nikke roligt"ja det har jeg og enda en køn en af slagsen"sag hun venligt og lod en hånd rette lidt på sit hår imens hun betragte hende let"når fløjten?"sag hun roligt og løftede den let op i luften uden at bruge hænderne men gjorde det ved hjælp af luften"den er meget gammel jeg fik den da jeg blev født"sag hun roligt"den har en vis evne til et tiltrække folk og så gør lyden mig rolig"sag hun og smilde svagt igen.

Kommentaren gav genlyd i Angelies øre. Hvis ikke hun vidste bedre ville hun næsten påstå at denne kvinde sad og lagde an på hende. Undrende kløede hun sig lidt i nakken, mens hun ikke helt vidste hvad hun skulle svare hende på sådan en kompliment.
Istedet smilede hun hurtigt, da fokus blev flyttet over på fløjten, som åbenbart var meget gammel. Hun fløjtede imponeret, da Zira fortalte om dens egenskaber. "Sådan en er garanteret praktisk" bemærkede hun, selvom det aldrig kunne falde hende ind, selv at anskaffe sig et musikinstrument.

Zira lag skam ikke an på hende da hun selv var til mænd og alrig var tiltruket af kvinder men derfor ku man vel godt sige at en kvinde var køn det var vel ret venligt, hun lod fløjten faldfe ned igen imens hun betragte kvinden nøje"ja det er den"sag hun roligt og tænkte kort tilbage på sin barndom ikke den bedste barndom hun havde haft men hun overlevede da, hun så så op mod himlen"hvad laver du så her ude?"spurgt hun roligt.

Angelies smil blev langsomt mere og mere nysgerrigt, eftersom hun betragtede fløjten mere indgående. Dog havde hun ikke i sine om at prøve på at stjæle den eller noget. Hun vendte langsomt blikket væk, og lod det falde på en tilfældig gruppe unge mennesker, som var på vej mod diskoteket, hvilket mindede Angelie om hvad Zira havde foretaget sig derinde.
"Jeg var faktisk på vej hen til det sted jeg sover, da jeg valgte at slappe lidt af her" svarede hun og trak let på skuldrene. Egentlig var hun mere nysgerrig efter at vide hvorfor Zira gjorde som hun gjorde.
"Hvorfor har du sex for penge?" spurgte hun direkte, og vendte sit blik mod hende med det samme, for at opfatte reaktionen.

Zira nikke svagt og satte sig igen lidt bedre til rette før hun svarede"okay ja her er også hygligt"sag hun roligt og så kort hen od den unge gruppe før hun så overasket hen på kvinden igen*hvor ved hun det fra*tænkte kort og løftede begge øjnbryn"hmm for at få penge nok til en lejlighed"sag hun kort hun nævnte dog ikke at hun eftehånden ku li det en smugle men det kom dog an på hvem kunden var nogle mænd sag hun dog også nej da de stank af sved.

Angelie skar let ansigt, da Zira fortalte at det var på grund af noget så dumt som en lejlighed. Et stykke tid sagde hun ingenting, fordi hun vidste der ville komme skarpe kommentarer ud af hendes mund, og hun kunne jo godt lide Zira som person, selvom Angelie normalt ikke var typen der anskaffede sig venner.
"Aha" mumlede hun lidt efter, og nikkede kort, for at vise at hun havde forstået hvad Zira havde ment.

Zira betragte hende let hun vidste åbenbart ikke hvad hun sku svar det blev blot til et Ahh "du syns vel det er dumt?"sag hun spørgne da hun gerne ville vide hvad hun syns om det for hun ku faktisk også godt li denne kvinde hun var flink og ikke så blød dog heller ikke for kold, hun lod sin hånd pille lidt ved fløjten og medajonen.