Time has changed. - Heath Blake

STED	TID	OMGIVELSER	VEJR
Kirkegården	Midnat	Beskrevet i teksten	Det støv regner

Verden var atter stille, da den unge kvinde, trådte ind på det areal der tilhørte den ellers så kølige kolde kirke, hvor til kun kragerne kom og besøgte den ellers så nedbrudte plads. Aldrig havde hun set en kirkegårds plads, se ud som denne. Selv overhalvdelen af gravstenene manglede godt og vel det øverste af deres marmor sammenpressede indhold, var nærmest flænget af, med al den kræft og styrke, en person nu end kunne have. Som havde man udløst en form for vrede på netop dette sted.

En ung kvinde, tonede sig frem i denne ellers så falde færdige plads, der i sidste ende ikke trængte til andet end en kærlighånd, så ville der måske ikke varer så længe før end folk ville komme til stedet igen. De mørke øjne kiggede på disse sørgelige rester af sten, rødder, støv, planter, og visne blomster. Det ville sikkert være det perfekte sted i en gyserfilm, hvor zombierne var vækket til live, og nu ville invadere jorden, med deres hjerne ædende appetit. Kvinden, lod sin krop læne sig op langs træet, imens hun betragtede dette sølle syn for øjnene af hende, hvor nogle kraver var begyndt at grave ned i jorden, da de havde opfanget noget spiseligt, og minsandten om ikke det var et øjeæble kragen havde fundet sig. Nogle myrekryb gled igennem kvinden inden hun lod blikket glide væk derfra.

Der var ganske stille, ikke andet end kragerne afløste denne stilhed, med deres skrabben. Støvregnen lagde sig tungt i håret, og om ikke andet ville der ikke gå længe før det store krøllede hår ville falde sammen og blive helt vådt. Hende alene på denne kirkegård, var ensomheden total, som ville den æde hende op indefra? Men hvorfor befandt hun sig overhovedet her? Det anede kvinden ikke engang selv. Men de lange ben tog nogle skridt hen imod ét, af gravstenene hvis areal var omgivet af trærødder og affald. Hun havde aldrig forstået hvorfor denne plads var blevet glemt. Det var jo et smukt sted, om end hvis man gad, at passe på det. De slanke brune hænder tog fat omkring nogle rødder, og førte dem væk fra gravstenen, så den kom til syne igen. Skraldet tog hun op i sine hænder, og gik derefter hen for at smide det ud.

Layla var dog ikke et af de der mange miljøvenlige typer, men det ændrede ikke på at hun syntes at folks måde at behandle grunde som denne, var total utilgiveligt. Hun ville sagtens kunne spendere resten af dagen her for at kunne få ryddet totalt op, så denne kirkegård kom tilbage til dets, former glory.

En tung sten dør blev skubbet til side, en af de døre der førte ned til Catacomberne, der lå under kirkegården. Da døren var blevet skubbet helt væk, så man kunne se åbningen, ville man også se hvordan en skikkelse af en mand lige kunne skimtes, da han ellers matchede ret godt med mørket der lå bag ham. Var det ikke på grund af hans næsten helt hvide hud, de skinnende røde øjne, havde han faldet fuldstændig i et med skyggerne. Han stod lidt og kiggede rundt, inden at han placerede den nøgne fød i græsset, han tog en dyb indånding, trods for at han ikke længere havde brug for den ilt luften plejede at give ham, men at kunne mærke hvordan kold luft dannede sig i hans lunger, gjorde ham lidt mere frisk i hoved, end hvad han var lige nu. Han følte lidt han havde været på lidt for vild druktur dagen for inde, han havde sikkert bare drukket noget dårligt blod.
En af fingrene gled langsomt hen over hans læber, inden at armen strakte sig helt ud, sammen med resten af hans krop, det område han befandt sig i, af kirkegården så meget anderledes ud end resten. Han havde passet og plejet have her, det lignede næsten en tropisk skov - filmen knækkede kort da han tænkte tilbage den ferie han havde tilbragt sammen med Ashia, men skubbede den hurtigt væk. Hun havde fået en plads sammen med hans kone og datter, de røde øjne lagde sig på gravstedet. Den eneste grund til at det overhoved så ud som det gjorde her, var på grund af dem, fordi de lå her, og fordi at han ikke havde andet grundfast i sit liv, ud over at passe på dem, dette gjorde han ved at sørger for at der ikke var nogle af de kirkegårdstyve der prøvede at grave dem op, for at sælge de dyre genstande som de var blevet begravet med.

Han rynkede brynet lidt, da han kunne dufte et andet væsen tættere på. Kun iført nogle stramme sorte bukser som havde lidt huller rundt omkring, og en tang top, bevægede han sig lige så stille hen imod den lidt mere dystre del af kirkegården, han tænkte ikke rigtig over at han måske burde havde passe hele stedet, men havde ikke følt at det havde været hans problem, hvis folk begravede dem de elskede her, måtte de da også passe på dem efter at man havde lagt dem i jorden - så det kunne vel ikke være hans problem at folk var nogle kolde skiderikker.

Hans øjne lagde sig på en ung kvinde, der var gået i gang med at rydde op, han rynkede lidt på brynene og forstod ikke hvorfor hun dog overhoved gad at bruge tiden på det. Han sukkede kort og lagde hoved lidt på skrå;
,,hvad er det lige du prøver at få ud af dét du laver?''