I Danmark //lukket emne//

Joongkyu så kort efter Foxina før han selv forvandlede sig, og løb efter hende. Det varede ikke længe før at han var nået op på siden af hende, og enda overhalede hende. Kunne godt være at hun var lille og hurtig, men han havde længere ben end hende, så det var på en måde nemmere for ham at komme hurtigt frem ad. Der skulle ikke lige så mange skridt til for ham, som hun skulle tage. han så over på hende, men stoppede ikke op med at løbe. "Tror du selv på at de ville standse dig bare for at spørge om du havde set en ræv?" spurgte han, og så undersøgende på hende, for hvis hun troede det, så var der noget hun havde misforstået her. Han nikkede bare til at de snart var der.

Han standsede op da de kom frem, og så sig om. Han skiftede tilbage til menneskeform, og stod lidt og kiggede. der var faktisk rigtig smukt her, med den sø. han forstillede sig hurtigt hvordan det ville være at hoppe fra gyngen og ned i det dejlige klare van i søen. "Det er da et rart sted her" smilede han. Han sagde ikke rigtig noget, stod bare og kiggede på de smukke omgivelser. Hvad kunne man også sige lige nu?

Han stod og betragtede hende i stilhed, da hun gik hen til gyngen og rørte ved den, men han sagde ingen ting, for hun så ud til at tænke. Da hun lidt efter undskyldte for at havde fået et flashback, så Joongkyu bare på hende, og smilede. "Det er da ikke noget at undskylde for." Han tog en dyb indånding af den friske luft, og pustede der efter langsomt ud igen. "Nå, men har du nogle forslag til hvad vi kunne lave, for ellers har jeg et" han smilede til hende. De kunne sætte sig op på gyngen, og gynge så højt de kunne, og så springe i søen, men det var kun hvis hun ikke havde nogle forslag.

Foxina smilede til ham og lo lidt af ham. "Altså lige nu, har jeg ikke rigtig nogle forslag til, hvad vi kunne lave, men du må da godt sige, hvad du har i tankerne, min ven!" svarede hun stille og gik hen mod søen og kiggede ned i vandet. Hun så sit eget spejlbillede og fik endnu et flashback.

"Den der springer sidst i vandet er en rådden fisk!" råbte Diana og satte sig på gyngen og gyngede så højt op i luften, så hun til sidst sprang ned i søen. Foxina kom igen til sidst, men hun grinede alligevel og fik landet i vandet til sidst. Foxina sprøjtede vand på hende, og svømmede væk fra hende. De sprøjtede vand på hinanden et par gange og grinede.

Hun kom igen til sig selv og rystede lidt på hovedet. Der var så mange minder her, så hun nok vil blive oversvømmet med minder.

Joongkyu smilede. "Vi kunne måske gynge, og så springe i vandet, og lave stunt hvis vi tør." forslog han og fulgte hende med øjnene da hun gik hen til søen. Han gik selv hen til gyngen og satte sig ned på den. han begyndte at gynge langsomt frem og tilbage. han havde ikke andre forslag end det ene, men ellers måtte hun jo selv komme med et, for nu havde han jo forslået noget. Han ventede på hvad hun mon ville svare ham.

Foxina vendte sig mod ham og smilede igen. "Altså det syntes jeg var en glimrende ide, min ven!" svarede hun forbavset. Kunne han læse hendes flashbacks? Det så da sådan ud, tænkte hun og rykkede sig så han kunne gynge højere og højere op og så til sidst springe i vandet. "Ja, gå du bare igang, møgunge." grinte hun og betragtede ham.

Han smilede til hende over hendes drillerier, og begyndte at gynge frem og til bage, højere og højere op, og til sidst hoppede han af, og lavede et flot og perfekt hovedspring ned i vandet. Han kom lidt efter op til overfladen, og grinede af hende. ”Kom så. Gør bare det efter, men tror ikke du kan.” Han svømmede ind til bredden, og så på hende med et stort grin da han igen stod ved hendes side.

Foxina smilede varmt til ham og grinede over den måde han hoppede ned i søen på. "Jeg skynder mig !" råbte hun og grinede endnu mere. Hun gyngede højt op i luften. Minderne susede igennem hende, og det føltes som om det var hendes mor, som havde kaldt på hende fra søen af. Hun hoppede, og idet hun hoppede, følte hun sig fri og lykkelig. Plask! Hunnsagde lavet en bombe i vandet så det sprøjtede ud til alle sider. "Det var sjovt!"

Joongkyu smilede til hende, og tog selv en ekstra tur, og denne gang lavede han en dobbelt saltomortale, og endte ud med et perfekt hovedspring. Han blev under vandet, og dykkede så langt ned, at hun forhåbentlig ikke fik øje på ham. han svømmede over til hende under vande, og trak hende under. Han grinede drillende til hende.

Hun fik et chok, da hun blev trukket under vandet. Det var rart at være under vandet et stykke tid, og bare nyde roen og høre boblerne. Klokken var sikkert mange efterhånden tænkte hun og fik svømmet op mod overfladen og trak sig op på land igen. Hun tog sin mobil op af sin trøje, og kiggede på uret, den var 12.00. hun var blevet meget sulten efterhånden. ”Hey, min ven, skal du med hjem og æde?” råbte hun og grinede.

Joongkyu v ar lige kommet op til overfladen for at få luft, men dykkede så igen med det samme. Han elskede at svømme og specielt at dykke. Han var god til at holde vejret i lang tid af gangen, og dykkede rimlig langt ned. Han havde åbne øjne så han kunne se noget under vandet. Hvis Foxina og ham lavede en konkurance om hvem der kunne holde vejret længst, var han sikker på at han kunne vinde.

Der var mange flotte fisk her i søen, men Joongkyu kunne desvære ikke blive længere og se på dem. Han var nødt til at på en smule luft, så han svømmede op igen. Lige i det han kom ovenvande hørte han Foxinas varme og bløde stemme. Om han skulle med hjem og æde? Om han skulle? Selvfølgelig skulle han da det.

Han svømmede op til bræden, og gik hen tol Foxina. "Hvad i alverden er det for et spørgsmål? Ja self skal jeg da det. hvad venter vi på? Kom!" han forvandlede sig til en tiger, og begyndte at løbe, men så efter om Foxina var med.

Foxina lo lidt af ham og forvandlede sig straks til sin rævelige skikkelse. Jamen, selvfølgelig skulle han da have noget at æde. Hun ville gerne overfodre ham. Mens hun spurtede sammen med ham, tænkte hun på, om hun skulle tage ham med på sin yndlings restaurant. Det fortjente han, for han var hendes bedste ven, tænkte hun og smilede varmt indeni. Hun stoppede pludselig op. Byen! Carsten og geværet! Hun kunne ikke bare sådan løbe igennem byen, eller kunne hun? Hun tog forsøget og spurtede frem mod byen.

Carsten var i færd med at pudse sit gevær, da han så en ræv løbe rundt byen. Han sigtede mod hende, og ramte hende i skulderen. Utroligt nok løb hun stadig videre, men smerten forblev der, og den blev værre og værre. Hun nåede ud af byen omsider og slikkede sit sår.

Joongkyu løb efter hende, og stoppede også selv kort op da han så byen. Han var klar til at forvandle sig, men det gjorde Foxina ikke. Hun løb bare lige ind i byen, men det resulterede også i at hun blev skudt. Joongkyu farede ind i byen, direkte over til Carsten og bed ham i benet. Carsten skreg op da den store tiger bed ham, og han prøvede at skude efter den, men Joongkyu var for hurtig, og undveg det hele. Joongkyu løb ud af byen mens Carsten stod og svovlede og bandede af smerte.

Joongkyu stoppede op ved siden af foxina. "Er du okey?" han forvandlede sig til sig selv, og kiggede bekymret på hendes sår.

Foxina humpede og det gjorde vildt ondt i hendes skulder. Hun valgte at forvandle sig tilbage til sit menneskelige jeg. Hun pev og klynkede over det dybe sår i hendes skulder. Det storblødte og blodet rendte ned af hendes ryg. Hun gik mod en sø, hun havde fået øje på ikke så langt fra, hvor de stod. "Jeg har det ikke så godt i skulderen, men resten af min krop har det fint. Det psykiske har det af helvedes til." fortalte hun svagt og gik over mod søen. Hun tog sin bluse af, hun havde bh indenunder, og vaskede sit sår, men havde svært ved at nå det sidste stykke.

"Det er måske for meget at spørge om, men kan du ikke vaske den sidste del af såret." spurgte hun lidt flovt og kiggede ned i søen. Hun sad på knæ og lyttede til de fløjtende fugle.

Joongkyu fuldt stille efter Foxina da hun begyndte at gå ned mod en lille sø ikke langt fra dem. Joongkyu overvejede en smule, om han skulle bære hende der ned, så der måske ikke var så slemme smerter i hendes skulder, men lod være. Da de var kommet helt der ned, lyttede han til det hun sagde med en alvorlig mine, og nikkede alvorligt. ”Det er klart nok at din skulder ikke er okey, du er jo lige blevet skudt i den.” han satte sig på hug ved siden af hende, og vaskede forsigtigt hendes sår inden han forsigtigt så på det. ”Du skal til lægen med det der sår. Du bliver nød til at få fjernet kuglen og blive syet.” han så på hende med et bekymret blik. Han kunne ikke lide at folk kom til skede, og slet ikke dem han kendte. Han havde lyst til at skade bondemandens søn mere, men han havde allerede bidt ham hårdt i benet, og det måtte være straf nok for nu.

Hun lyttede til det, han sagde og gøs ved tanken om at komme til lægen og blive syet. "Men jeg kan ikke lide lægen!" klynkede hun og Brokkede sig lidt over, at det gjorde ondt, da JoongKyu vaskede hendes sår. Hvis hun kunne undgå lægen, så gjorde hun det. For det første, kunne hun ikke lide lugten af læger, og for det andet, var de meget uhyggelige, så venlige, som de var. På den anden side, så gjorde hendes skulder ret ondt, så måske skulle hun søge læge. Bare han ville gå med hende hen til lægen, hvis det var.

"Vil du med hen til lægen så? Det kan godt være at jeg flygter, men så må du holde mig, hvis lægen skulle være så fræk at stikke mig!" sagde hun nervøst og rejste sig.

Joongkyu smilede forsigtig til hende med en lidt trist mine. ”Kan godt være at du ikke kan lide læger men det er desværre nødvendigt en gang imellem. Jeg er nok heller ikke så glad for dem må jeg nok indrømme” *Der er nok ikke så mange som er glade for dem.* tænkte han for sig selv. ”Men jeg skal nok tage med hvis det er, og hvis du vil flygte spænder jeg dig bare fast til briksen du er på.” han smilede drillende til hende og rejste sig hurtigt op. Han rakte sin ene hånd frem for at hjælpe hende op at stå. Hun skulle skam ikke gennemgå det her alene, og hvis hun ikke kunne gå på grund af smerter bar han hende bare, for til lægen skulle hun lige meget hvad.

Hun smilede forsigtigt. Det virker som om, han gerne vil med, tænkte hun lidt efter og rejste sig op, men knækkede sammen på grund af smerten der pludselig skar i hele hendes ryg, selvom det kun var skulderbladet der var ramt og såret. "Vil...vil du bære mig? Det er måske for meget at forlange, men jeg kan virkelig ikke gå." spurgte hun meget flovt og kiggede op på ham. Hun virkede så svagelig og ucharmerende lige nu, men der var intet, hun kunne gøre lige pt.

Joongkyu så på Foxina med et bekymret blik. Det måtte virkelig gøre ondt at blive skudt. Han havde heldigvis ikke selv prøvet det, så han kunne jo af gode grunde ikke fortælle hvordan det føltes. Han gik over til hende. Hun kunne tydeligvis ikke gå på grund af smerten, og hun ville måske få stivkrampe i armen eller noget hvis hun ikke kom til en læge. Den eneste måde hun kunne komme frem på, var ved at han bar hende der hen. Han bukkede sig ned, og løftede hende forsigtigt op i sine arme, og begyndte at gå mod Terre.

"Tak." sagde hun blidt og smilede til ham, da han løftede hende op og begyndte at gå. Utroligt, at han kunne bære hende så langt. Det måtte gøre ondt i hans arme til sidst, for da de stod foran lægehuset, sprang hun ud af hans arme, og tog sig derefter lidt til sin skadede arm/skulder og ømmede sig. "Jeg har fortrudt! Jeg tør simpelthen ikke!" sagde hun og trådte nogle skridt tilbage fra lægehuset, og stirrede skræmt på det. "Tak fordi du bar mig, til ingen verdens nytte. Læger er uhyggelige!" sagde hun stille og følte angst og frygt i hele hendes krop. Til sidst, efter en lang kamp indeni hende, gik hun omsider indenfor og satte sig i venteværelset. Gad vide, om JoongKyu var gået med hende ind, men det var også ligemeget nu, for der kom en ung mand hen og præsenterede sig selv og kiggede på det åbne sår. "Det ser slemt ud. Det skal renses og sys. Du skal bedøves i det område. Følg med mig." sagde han alvorligt og gik ind i sit rum.

"Det tager et stykke tid. Hvis du ikke kan lide nåle, må du hellere kigge væk, eller besvimer du nok." fortalte han lidt efter og fandt en klud frem og begyndte at rense hendes åbne sår. Han fik med det samme øje på kuglen. "Er du blevet skudt?!" spurgte han forfærdet. Foxina måtte finde på noget i en fart. "Jeg var med på jagt med min far. Og så blev jeg ramt, fordi jeg gik for langt ud, og så troede han, at jeg var et dyr." løj hun og kiggede ned på sit skød. Lægen nikkede lidt forvirret og fandt sprøjten frem. Foxina kiggede væk og hende krop rystede skræmt. Han lagde hånden ved hendes skulderblad og stak nålen ind i huden. Der kom et højt klynk fra hende, og lidt efter kunne hun mærke at hendes skulder langsomt blev lammet.

Joongkyu så på hende med et strengt blik. ”næ du kan tro nej du. Du skal ind og besøge lægen om så jeg skal bære dig ind, og holde dig spændt fast til briksen. Du kan få koldbrand i din arm, og i værste tilfælde dø af det, og det vil jeg aldrig tillade.” sagde han strengt, og løftede hende hurtigt op, og gik ind med hende, og satte hende ned på gulvet. ”Skal jeg vente her til du er færdig?” han behøvede intet svar på det, og satte sig bare ned og ventede på at hun var færdig der inde.

Lidt efter hun var gået ind i det andet rum, kunne man høre et højt klynk fra hende. Det måtte gøre ondt, men den kugle skulle ud. Han blev siddende og ventede på hende. Da hun endelig kom ud igen gik han hurtigt over til hende. ”Se det var da ik så slemt vel?”

Foxina sad skræmt fra vid og sans og rystede. Men skulderbladet kunne hun ikke mærke, for den var blevet fuldstændig lammet af sprøjten. "Du kan nu intet mærke, vel?" spurgte han og nev hende ved skulderbladet. Hun sagde ikke en lyd, men selvom han kun havde bedøvet hende i skulderbladet, følte hun sig så pludselig meget træt. Lægen fandt noget tråd og en nål frem og lagde den ved siden af ham, på et lille bord. Han tog hende på den ikke-bedøvet skulder og klemte lidt til. "Det skal nok gå. Vil du ikke ligge ned i stedet?" spurgte han og smilede. Foxina nikkede stille og lagde sig på maven og sukkede lavt.

"Gå i gang. Jeg er ked af at sige det, men jeg har altid hadet læger, og jeg vil gerne ud herfra i en fart, tak." fortalte hun lægen nervøst. Lægen smilede lidt for sig selv. "Det skal du ikke tænke på, min ven. Der er mange, som hader læger." svarede han og begyndte at sy. Da han var færdig, smilede han tilfredst. "Det var så det. Kom igen om nogle uger. Så er det sikkert helet. På gensyn." sagde han og vaskede hænderne. På gensyn?! Du må være splittergal!" tænkte hun irriteret og styrtede ud fra lokalet. Hun så JoongKyu. "Meget slemt! Lad os komme væk!" sagde hun og greb fat i ham og strøg ud af døren.

Han rystede hurtigt på hovedet af hende da hun sagde at det ikke bare var slemt, men meget slem. Okay, det ville han måske også selv syntes hvis han var i hendes sted. Han fulgte hurtigt efter hende uden for, men så på hende med et lidt bekymret blik. ”Er du okay?” spurgte han, og begyndte at gå. Hvor skulle de entlig gå hen? Hjem til ham eller hende? Nok ham, der var kortest. Han tog fat i hendes håndled, og fik hende med sig.

Hun nikkede roligt og gik langsommere. "Ja, jeg har det helt fint, men jeg har altid hadet læger, så man kan sige, at jeg kun er okay herude, og ikke derinde." svarede hun og følte, at hun blev trukket i. Hun kiggede sig over skulderen. JoongKyu havde taget fat i hendes håndled. De kunne jo godt tage hjem til hende, men de kunne jo også tage hjem til ham. Det kunne jo også være hyggeligt, tænkte hun lidt roligere og vendte om mod ham og gik med ham hjem.