Creatures of the Night

Millicents smil blev større.Hendes bemærkning havde lavet et strike, for tonen i Amys stemme var faldet til frysepunktet.Interessant ....især da de eneste ord der havde forladt Millicents læber var 'Det er et spørgsmål om at møde den rette.....rimeligt simpelt ' ikke en videre provokerende sætning, med mindre modtageren havde noget i klemme der?
Små glimt af ulydighed dansede i hendes øjne, der var så mange ting hun ikke var dygtig nok til endnu, og at styrer visse følelser...eller være lydig var et par af dem.
Millicent havde ikke noget imod Amy personligt, det der pissede hende af var at ingen af dem, Andrija eller Amy havde givet en særlig god præsentation eller forklaret hvordan det hans sammen, hun havde selv måtte regne ud de havde været sengepartnere....og derfor fandt hun de drillende smil sendt til hendes forlovet som et udtryk for rigtig dårlig smag....eller måske en lille bitte udfordring.
Millicent så på Diego, han kunne høre hendes undskyldning, da hun kort lukkede ham helt ind.Hun var træt af at please folk, at behage andre og altid selv komme til kort.Som nu....og som da Andrija brugte elstød på hende...hun rystede de forfærdelige billeder ud af hovedet og så igen på Amy...
" Blondie? Er der for mange stavelser i Millicent til du kan udtale det?" Bed hun meget uhøfligt, og måtte se Andrija forlade bordet.
Uden yderliger forklaring, forlod hun bordet og strøg efter ham og trådte ind foran , meget tæt på.
" Flot Luzar....fandme flot! Skal du gøre mig til grin over for en af dine ..." Hun ledte efter ordet, ikke bekvem med det hun egenlig havde lyst til at snærre.
" Det er eddermamne dårlig stil , at sidde der og modtage hendes flirtende smil og ikke forklare mig hvordan det hænger sammen.Måske skulle du bare ....argh...du KAN bare ikke være sød...for min skyld...mere end fem minutter?"
Hun var såret, uden helt at forstå hvorfor og i hendes tanker begyndte underlige ting at dukke op , som havde han også kastet rundt med Amy, hivet hende stød osv osv.
Hun sukkede...det skide godt....hendes hyggelige aften.Måske skulle hun finde Diego igen, sige undskyld til ham,....og tage hjem.

Diego var lige ved at bede pigerne falde til ro, da dæmonen endelig rejste sig for at forlade bordet. Det generede bestemt ikke Diego, men han da Millie rejste sig og han blev lukket ind i hendes tanker rejste han sig i et ryk og greb ud efter hendes håndled. Han nåede det dog ikke og hun smuttede mellem fingrene på ham og løb efter sin forlovede …
Perfekt … Så alt hvad han havde troet om dæmonen viste sig altså at være rigtigt. Han behandlede ikke Millicent godt. Det kunne man i hvert fald ikke påstå, når han kunne finde på at bruge den slags barbariske evner imod hende. Men det var ikke hans kamp at tage. Han havde troet Millie var klogere og mere selvstændig til at lade sig skubbe på alle fire og være en forbandet dæmons legetøj. Hun blev vist behandlet mere som en hund end en partner.
Diego bed vreden i sig. Hvordan han så på Millie betød intet … Det havde han fået slået fast på det hotelværelse. Hun var alt for loyal overfor den skide dæmon til at ville lade noget vampyren sagde ridse lakken. Han satte sig ved siden af Amy igen og sank lidt sammen med den ene albue på bordet. En stilling der ikke var ukarakteristisk for teenagere i dette århundrede.
"De to … " Han grinede kort og hånligt. Ordene hang i luften et par sekunder. "Jer to … " Først der så han ud til at vågne lidt op og rettede blikket imod Amy. "Hvad ser I i den dæmon?" Han havde ingen ret til at være sur på hende over flirterr iet og spørgsmålet blev blot en henkastet kommentar.

Amy grinte ganske let for sig selv over det blonde vampyrs spydige udbrud. Hun rystede overbærende på hovedet, og så kort efter Andrija. Utroligt, han havde udholdt dette selskab længere end hun ville tro, men hun gættede sig til, at han nu var begyndt at kede sig. Tænkende strakte hun sig og så efter Milicent da hun smuttede ud efter ham.
Kort efter hvilede de røde øjne legende på Diego. "Det ser ud til det kun er oz to igen.. hvad skal vi så fordrive denne nat med?" smilte hun drilsk, og kyssede ham blidt. For en stund sad hun og kiggede på ham, indtil hans henkastede spørgsmål faldt over hans læber, og hun trak ganske let på skuldrene. Hun havde intet imod at fortælle ham det.
"Mig og Andrija mødtes en munter aften i byen.. vi hyggede oz, jeg bed ham og forsvandt uden et ord. Vi fortsatte med at mødes om natten, og i starten kendte han ikke mit navn, eller jeg hans. Vi havde sex, vi morede oz. Men mig og Andrija har aldrig hørt sammen. Han vidste det ligeså godt som jeg. Men vi havde da vores muntre tider. Andet har der ikke været i det. Og andet vil der heller ikk nogensinde blive i det." sagde hun let og strøg ham kort over armen.
Hun smilte svagt. "Du kender mig Diego.. mine flirterier er en del af mig, det er sådan jeg er. Men der er intet i det. Jeg er din, og det vil jeg forhåbentlig være til den dag du bliver træt af mig" hviskede hun blidt og kyssede hans kind, inden hun tømte sin flaske med øl.

Andrija drejede hoved og fulgte Millicent med blikket, da hun kom ud til ham. han grinte af hendes replik. "Beklager skat, men sådan er det at tage i byen med mig." Han fandt en cigarret og tog et sug, da der var ild i enden. "Måske skulle vi invitere dem ned i parken og få lidt i dem, så bliver de måske i bedre humør." Han kunne næppe forstille sig det, men hvorfor ikke håbe? Han tog endnu et sug, pustede røgen væk og fjernede sig fra muren.
"Gør hvad du vil, men få lidt liv i krækkerne, hvis jeg skal blive." Så drejede han væk fra hende med sine spankulerende lange skridt. Han gik et par skridt, men drejede så rundt og kiggede på hende. "Der var meget mere gang i Amy da hun var sammen med mig. Diego har tydeligvis dårlig indflydelse. Måske er det derfor du er så stille?" Spottede han hånligt, for så at dreje hele kroppen. "Nogle af jeres art, er ganske enkelt nogle der bare skulle være forblevet mennesker, men sådan er det ikke. Men måske kan drengen bare ikke håndtere kvinder? Hvilken skam." Han sukkede dramatisk og drejede sig så om. " ... eller har du haft en dårlig indflydelse på ham? Måske er du problemet." Lød det mens han begyndte at gå videre.

"Hold nu op Andrija...ind i mellem...bare ind i mellem kan du vel være sød?" Lød det næsten opgivende fra hende.
Hun vidste ikke om han var seriøs med parken, men hvorfor egenlig ikke? samtalen omkring bordet var lidt...stiv...måske en gå tur kunne bløde det hele lidt op."Jeg skal forsøge" svade hun en smule rasteløs....så ansvar var hendes nu, for at han skulle være tilfreds og ikke gå?
Hvis man led af den vrangforstillinger at et sæt grove hænder eller stød igennem kroppen var mere brutalt end den skade man kunne forvolde med ord.....skulle man medicineres.
Millicent stod stille...meget stille og stirrede på hendes forlovet.
"Da Amy var sammen med dig var der mere gang i hende....det lyder til at have været en fortrinlig tid" bed Millicent tilbage, men Andrija mærkede ikke hendes forsøg, det var som uopdaget myggestik.
Imens hun reagerede promte,og kunne mærke et dybt stik i sit hjerte, forblev Andrija kold.
Kold som is.
Hun lod ham dele sine verbale lussinger ud, imens hun begyndte at bløde inden i.
Hvorfor var han altid sådan her overfor hende? Kold....hånende...og nedladende.
Da han var færdig med at svine hende...og Diego til...og tvære hans forhold med Amy ud i Millicents ansigt...kæmpede hun med at holde sine tåre inde.De kom af vrede....og en dyb skuffelse.
"Ved du hvad...nogle gange...bare ind i mellem Andrija...så skulle du have liv til at se dig selv gennem mine øjne"
Sagde hun meget stille."Diego er istand til at afbalancerer sin vildskab med sin hengivenhed overfor pigen han elsker...hvis du ellers forstår det ord?" Hun vendte omkring og gik mod baren, for han ikke skulle se hendes røde tåre der lå på spring ."jeg er problemet? Du for meget...jeg er fandme glad for det er Diego der fik nøgle til min lejlighed og ikke dig" blev hendes sidste ord inden hun gik ind...forbi Amy og Diego..op i baren og bad om en flaske gin.

Diego fulgte dæmonens tanker - eftersom Millicents evne gjorde det for besværligt for ham at læse hendes, og han havde ikke lyst til at slå en mur ned med en kødhammer, når han blot kunne finde en anden vej til samtalen og holde øje med, at dæmonen ikke sårede Millie. Men han havde kun et halvt øre rettet imod samtalen. Han ville hellere bruge sin energi og opmærksomhed på Amy.
Amy havde ikke været så flirtende, da hun var et menneske - eller rettere, engel. Hun havde opført sig præcist som en sådan, så hendes kommentar om, at Diego da vidste, det lå til hende, kom en smule bag på ham.
De havde udviklet sig meget ens, de to. Faldet fra den høje klasse og det stilfulde liv til at være … Tja … Forførere. Ikke bedre end tøjter og syndere fra deres egen tid. Men det havde vel altid mere eller mindre lagt til dem, at træde imod det forventede. Men i dette århundrede var synder helt normale. Ting, man hørte om i hverdagen. Den perfekte tid for dem.
Han fik fat i ordet "park" fra parret udenfor og besluttede at deres samtale ikke var særligt spændende. Der var ingen grund til at holde øje med dem. I stedet fik han øje på en ung mand indenfor. Han smilede skævt og lagde en arm om Amy.
"Hvad siger du til, vi deler i aften." Han smilede lumsk og nikkede imod den attraktive, unge herre. Det ville være interessant at se, hvordan hans Amy tog imod et bytte. Det var også en hurtig måde at få emnet væk fra dæmonen, der hurtigt var blevet et kedeligt emne. Diego længtes ikke efter at høre flere detaljer fra Amys sexliv i løbet af det sidste århundrede.

Amy lod kort blikket glide hen imod døren, Hun forstod ikke helt hvorfor at Andy var sådan. Han var blevet voldsomt arrogant efter hun sidst havde snakket med ham, og han behandlede sin forlovede som det rene skidt. At Milli ville finde sig i det. Hun vidste godt at Andy var en røv med øre, men hun havde alligevel troet at, når nu han havde fundet Milli, at han så ville være sød og god ved hende.
Langsomt så hun på Diego, og smilte blidt til ham. Hun var glad for ham. Var glad for at tilbringe sin tid sammen med ham, og at de delte mange af de samme meninger, for så behøvede hun aldrig at forklare sig.
Hans spørgsmål med at dele fik hende til at grine, hun smilte drilsk til ham, inden hun kyssede ham længe og ømt. Hun nussede hans arm en anelse, inden hun rejste sig og så spørgende ind i hans øjne. Men alligevel med et drilsk glimt. Hun fandt det tydeligvis meget sjovt at han havde fundet på den ide. "Uh.. jeg sys det lyder som en rigtig god ide.. Skal jeg gå hen og blødgøre ham lidt, også mødes vi udenfor i gyden om 10 minutters tid? Smilte hun legende, og nappede ham kort i øret.
Idet hun gik væk fra ham, opdagede hun Millicent komme ind igen. Hun virkede trist.. såret. Og Amy var ikke i tvivl om at det var pågrund af Andrija. Men hun kunne ikke rigtigt blande sig. Hvad skulle hun sige, at hun godt forstod hendes smerte? at det bare var sådan Andrija var. Millicent vidste det med garanti godt, og netop derfor valgte hun at blande sig udenom.
Efter at have spillet lidt forførende og charmerende, fulgtes hun med den unge herre ud. Et svagt drilsk smil blev sendt i retning af Diego, inden hun forsvandt udenfor med fyren. Et kort blik hvilede på Andrija da hun kom ud med fyren.

Andrija blev hængende og grublede yderligt over de ting Millicent havde sagt. Det var bestemt ikke første gang hun havde bedt ham om at være det som mennesket ville kalde sød, men det var så kedeligt. Men det betød ikke at det ikke kunne blive sjovt. Måske skulle han prøve det en dag, hvor han fik muligheden. Han skulle bare lige finde ud af hvordan man var 'sød' overfor en vampyr der tydeligvist ikke havde helt samme interesser som han selv.
Det røde hår opfangede hans blik, så drejede hoved og kiggede mod det sørgelige bytte. En svag krumning kunne ses i hans mundvige, mens han overvejede om han skulle liste af eller om festen nu rigtig skulle begynde. Det sidste valg var alt for oplagt til at han kunne lade det slippe igennem sine fingre.
Andrija rettede sig op og skød diskret brystet frem. Nok til at det havde den ønsket fremtoning af styrke og magt, men ikke så meget at det endte med at blive en fiasko for ham. Det ville slet ikke gå, når man pludselig skulle være højt på strå.
"Hvor er det dog dejligt du vil hente noget at spise." Lød det dryppende sødt fra Andrija, da han trådte ind i mellem Amy og hendes offer. "Det er mere end hvad Millicent ville gøre." Han lage et fast hånd på mandens skulder og drejede rundt om ham, så Amys greb forsvandt fra manden og i det sekund det skete, forsvandt dæmonen og hans mad ud i den blå luft.
De endte omme bagved caféen, hvor der stod lange rækker af containere. I dem lå der affald, mad raster og kort efter en udmattet mand. Udtærret for sin energi og gnist. Sådan som Andrija altid forlod sine ofre, hvis ikke lige Millicent skulle have blodet.
Med sine lange arrogante skridt, skred Andrija ind af bagvejen til lokalet, hvor han fik en del misbeligende blikke fra de ansatte. Han ignorerede dem og satte sig op ved siden af Millicent, med den ene fod hvilene på hendes stol og ryggen til Diego, mens han bestilte noget at drikke.

Millicent havde fået sin flaske serveret, og havde da også sat de to første glas til livs , på meget kort tid.
Det tredje gik på skift mellem hendes hænder, der begge hvilede mod den blank poleret disk af glas.
Hun kunne se Andrijas nærme sig og tage plads ,uden hun behøvede flytte sit blik fra glas pladen, der afslørede alt hvad der skete omkring hende, ved nærmest at have spejl effekt.Hvad han ville, kunne hun ikke udvende fra hendes fantasi, måske havde han flere fornærmelser i ærmet han gerne ville lufte? Amy var gået med en ung fyr, og Millicent regnede med det var spise tid.Diego og Amy havde kun surfet den samme bølge hele tiden, så Millicent så ingen anden gangbar grund til den smukke rødhåret kvinde , skulle rejse sig og gøre sig til for manden.
Lige nu....føltes alt bare forkert.Hun overvejede om hun skulle rejse tilbage? Måske opsøge Kalamka, og få et andet job...eller ..tigge hans hjælp...eller måske Ahngels om at finde sin skaber? Ahngel virkede som en yderst magtfuld vampyr, at dømme efter middagsselvskabet hun havde deltaget i....bare gøre noget der ruskede hendes liv op?
Hun havde excellente skills når det handlede om it, måske kunne hun finde en måde at adsprede sig fra hendes forlovede der var ved at få en al for central rolle i hendes parodi af et liv...eller sagde man parodi af sin død? Hun sukkede, skyllede en mundfuld mere ned, og drejede sig mod Andrija, så hun sad med knæene mellem hans ben.
" Selv en boksekamp har højest 12 runder, hvilken omgang tæsk af mig er du egenlig på nu?" Lød det meget stille , imens hendes øjne løb over hans alt for indbydende udseende.Men ....nu var hun ikke just typen der faldt på røven bare for det. Kvinden der returnerede med den udvalgte flaske alkohol til Andrija, havde et alt for inviterende smil og nogle meget flirtende øjne.
Et svagt hvæs flød ud mellem Millicents læber, nærmest som hun exhalerede røg fra en smøg.
Det var ikke meget energi hun brugte på at holde sine psykiske skjold oppe nu, hun var for distraherret og for presset, og evnen var for ny til hun mestrede den til fulde, når der var bølgegang i hendes tanker.

//' indsamler lige mine emner i min oversigt, de smuttede da jeg måtte genoprette profilen :)

//samler emner ind

// at gentage den dejlige sucess// ó.ò