Fragments of the past

Hvor lang tid havde det mon været siden at det skete? Hvem gjorde det? Hvorfor? Hvordan?
Det var bare nogle af de spørgsmål der fløj igennem hovedet på Caelren da han stod oppe på et tag og kiggede ned på gågaden. Han kiggede på sine vinger og sukkede lidt. Jo jo, de var da pæne og hvide, dog lidt fimsede, men det var der ikke så meget at gøre ved. Han fiskede noget op af lommen. Det var et stykke papir, der stod noget derpå, men det var så utydeligt at det ikke rigtig var til at læse mere, men som han kunne se så stod der Terre derpå. Sammen med papiret var et billede. Det var et billede af en bygning i gågaden. Han havde haft papiret lige så længe han kunne huske, men spørgsmålet var.. Hvad betød det? Han satte sig på hug og fortsatte med at kigge på folk nede på gågaden. Se på dem, de går rundt som om at der ikke er noget der plager dem, mennesker, varulve og hvad der nu ellers skjulte sig dernede. Caelren sukkede og kiggede igen på papiret og billedet.

Han spredte efter nogen tid sine vinger ud til hver side og satte af. Han landede kun lige nede for det hus som han havde stået på taget af. Folk kiggede på ham da han landede, men det var han egentlig ligeglad med. Han kiggede på billedet og derefter på den bygning han stod foran. Det var den samme bygning, så han kiggede op for at se hvad det egentlig var han stod og kiggede på. Der hang et skilt hvor der stod "Renseri". Det var da mærkeligt.. Hvorfor i alverden ville han have et billede af et renseri? Og hvad skulle det i det hele taget betyde? Han trak kort på skuldrene og stod bare der og kiggede.

Endnu en normal dag i Terre, man kunne roligt sige at vinteren endelig var ved at være slut. Solen skinnede, og som altid var der skyer på himlen. Han sukkede let, det var nu stadig koldt nok til at man skulle have jakke på. De blå jeans hjalp også med at holde kulden ude, det var besværligt ikk at kunne have sin lille forvandling. En ulvehale og ulveører var da ikk så slemt? Men man skulle jo tage hensyn til alle, og der var uvidende mennesker i Terre. Men en dag kunne det godt være at det endelig ville være slut med at gemme sig fra samfundet. Dog afslørede hans venstre øje ham, det var gult og viste et tydeligt dyrisk blik som kunne gøre at folk kunne gætte sig til hans egentlige race. Han kiggede sig omkring, der var ikk mange i Terre idag, hvilket han var fint tilpas med da mange mennesker bare gjorde det hele stresset.

Han stoppede op ved lugten af noget nyt. Han rynkede brynene og kiggede sig omkring. Han var ikk vant til lugten af engle ved Terre, de var mere ude ved naturlige steder og undgik så vidt som muligt at foretage sig noget ved Terre. Det pilede hans nysgerrighed, hvilket gjorde at han ville se hvad denne engel lavede her. Han kom hen til et renseri, og han kom til at grine lidt. Alle skal vel have vasket tøjet? Han kiggede på en figur som stod og kiggede ned på et billede, samtidig med at stå foran renseriet. Han satte hovedet på skrå og gik hen til ham. "Hva... Er du faret vild eller noget?" spurgte han undrende.

Caelren plejede som regel nok at kunne mærke hvis der var nogen der kom bagfra, men lige den her gang havde han alt for travlt med at stå og finde ud af det her mysterie. Det var først da den fremmede snakkede til ham at han egentlig lagde mærke til at der var nogen som var gået hen til ham. Caelren vendte sig langsomt om og kiggede på ham. Hans hætte på den røde jakke dækkede for hans øjne, man kunne tydeligt se fra næsen og ned, men alt andet var dækket af skygge. Dog kom der et smil frem, der var da i det mindste nogen der ville hjælpe. Han rystede dog på hovedet. "Neej, ikke faret vild. Det er lidt mere kompliceret." Svarede han og vendte kort blikket over imod renseriet igen og derefter på billedte. Han vidste ikke helt om han kunne fortælle hvad det var han ledte efter. Der kom en mærkelig aura fra den fremmede. Caelren havde følt den før og det så ud som om at han lige pludselig stod klar til et eller andet, hans kropssprog viste pludselig at ha nvar på vagt idet han blev ved med at kigge på den den fremmede der var kommet hen til ham. Hans øjne kiggede på ham, op og ned for at finde ud af om han mon havde ret. Det var dog først da han så øjnene ar Caelren vidste at han havde ret.

Han havde stået og kigget lidt og tænkt over hvad han var, men nu da han vidste det snakkede han igen. "Jeg er overrasket... For et par dage siden var jeg ved at blive slået ihjel af din slags.." Han pegede kort på sin venstre vinge, der var et ar fra kamp. Vingen var selvfølgelig healet op, men man kunne godt se at den havde været skadet. Caelren så stadig ud til at være på vagt, han vidste ikke om han kunne stole på varulve, da slet ikke efter det som han har været ude for kun for et par dage siden.

Han kiggede stille på denne hætte som han havde på, det var egentlig underligt. Hvorfor skulle engle altid dække deres ansigt? I hans hoved var det egentlig utrolig åndssvagt, engle plejede vel ikk at være grimme sådan at man var flov? Men kunne vel være at man ikk gad at andre dømte deres udseende? Han rystede på hovedet, det var nok ikk lige noget at begyndte at gruble over, han havde vist også kigget længe nok på den hætte. Han satte hovedet på skrå, "Kompliceret?" spurgte han let. Han prøvede lidt at skimte det billede som englen holdt, det var måske det der var galt? Det var et underligt billede, men det virkede også bekendt. Han kiggede mod renseriet, "nårh..." mumlede han for sig selv. Han fik blikket tilbage mod englen, "Må jeg spørge hvordan kompliceret, eller er det noget meget privat og hemmeligt?" spurgte han uden at presse på. Han rynkede brynene, blev han nu studeret? Tja, hvis han ikk spurgte, så kunne han bare selv finde ud af hvad Manda egentlig var. Det betød ikk så meget for ham, det heldige ved lugtesansen hvor man med det samme ved det.

Han kom til at grine lidt over den måde han snakkede på, det lød meget racistisk på sin vis. Han rystede let på hovedet, "Så lige så snart du ser endnu en "af min slags", så forventer du med det samme at jeg bare overfalder dig og angriber dig?" spurgte han opgivende. Han kiggede mod vingen og gned sin tinding. Egentlig burde han fjerne sine vinger i stedet for at holde dem offentligt fremme, men det var ikk så vigtigt alligevel. Han rakte hånden mod arret på englens vinge. "Hvis det er, kan jeg også fjerne det for dig, så du er fri for det?" spurgte han roligt og kiggede på ham. "Det burde vel bevise at vi ikk alle er ens?"

Caelren vendte billedet så den fremmede nemmere kunne se det. Det var godt nok et billede af renseriet, men der stod ikke noget på billedet, det var ikke specielt på nogen måde. Han kiggede bare på ham da han spurgte hvad han mente med kompliceret. "Lang historie kort? Jeg kan ikke huske hvorfor jeg døde eller hvem der gjorde det, men jeg har billeder der flyver igennem hovedet hvor jeg ser mig selv dø, der er en der slår mig ihjel, men kan ikke se hvem." Sagde han. Der kunne vel ikke ske noget ved at han fortalte det. Det var jo ikke ligefrem fordi at han vidste noget omkring det, eller det gik Caelren da i hvert fald ikke ud fra. Caelren sukkede lidt og kiggede ned på billedet endnu engang og prøvede virkelig at finde ud af hvad det betød. Mon han skulle snakke med en eller anden? Eller var der noget han skulle hente? Han kunne overhovedet ikke huske hvordan det her sted var forbundet med hans død. Han tog sig til hovedet da et par billeder fløj igennem. Det var de samme billeder som altid, en form for mark langt væk fra byen der var omgivet af ild, der lå to døde mennesker. Det var nok nogen han kendte, måske endda hans forældre? Han synes nemlig han kunne genkende dem. Der stod nogen bagved ham med et sværd, vinger og horn. Det måtte være en dæmon af en art. Han hæver sværdet og stikker det ind i rygge på Caelren og så bliver alting sort. Han kiggede sig forvirret om bagefter og tog sig til brystkassen imellem ribbenene, det var nemlig der sværdet stak ud på den anden side. Han så rimelig lost ud før han igen kom til sanserne og kiggede på den fremmede.

Da han snakkede kunne Caelren ikke lade være med at hæve et øjenbryn. Det han havde sagt havde nok lydt forkert, men det var ikke ment på den måde, det havde bare været en forklaring på hvorfor han så ud som om at han var klar til kamp da han havde fundet ud af hvad den fremmede var for en. "Nej.. Det var ikke sådan ment, men de eneste varulve jeg har mødt her prøvede at slå mig ihjel, så det var såmænd bare derfor jeg var forsigtig. Det kan man vel ikke beskylde mig for?" Sagde han og trak let på skuldrene, der formede sig dog et smil på hans læber og det kunne ses selvom hætten var oppe. Han kiggede kort over på renseriet og derefter på den fremmede. "Jeg er stadig ikke sikker på hvorfor jeg har det billede her." Sagde han lidt efter og kiggede på det endnu en gang. Han blik rettede sig imod den fremmede da han sagde at han kunne få det til at forsvinde. Da han rakte hånden imod hans ar tog han et skridt tilbage, mest af alt fordi at han var lidt sensitiv omkring sine vinger og hvad mente han med at få arret til at forsvinde? "Det behøves egentlig ikke, du har ikke angrebet mig, så jeg går da heller ikke ud fra at du har tænkt dig det?" Sagde han og sagde det faktisk med et smil.