I hate you, but i wanna be with you

Natten var knapt begyndt før alle mennesker og andre væsner var søgt til sikre steder. De fleste vidste godt hvad sådan en nat som denne bragte… den stjerneklare himmel, mørket, kulden og i det hele taget bare duften af nyt blod, fik mange af nattens børn til at røre på sig. Ude i gaderne var der vampyrer, varulve, dæmoner og mange andre af de væsner som hovedsageligt kom frem ved mørkets frembrud. Lyden af stemmer fik et væsen i skyggerne til at stoppe op og se sig omkring. Menneskerne var på vej lige over i mod væsnet i skyggerne, hvilket var her væsnet så sin chance.

* Bare lidt endnu… Kom så…* tænkte hun og så i retningen af en kvinde som nu gik for sig selv efter at blive skilt fra personen hun fulgtes med. I det samme for væsnet ud mod kvinden og holdt hende fast og lod med et sine lange hjørnetænder bore ned i kvindens hals. Hun sukkede opgivende og da hun var færdig log hun kvindens krop falde til jorden. Hun så sig omkring for at sikre sig der ikke var nogle der havde set hende. Så vidt hun kunne se var der ikke nogle omkring hende, men alligevel måtte hun af med liget. Hun tog fat i kvindens arme og begyndte at trække hende ind i skyggerne. Hun nikkede ganske kort, da hun mener at dette var godt nok og går væk fra stedet. Et smil kommer frem på hendes læber inden hun lader tungen glide over hendes tænder og læber for at fjerne resterne af blodet inden hun fortsatte ud i gaderne.

Sikke en nat, det var ihvertfald meget bedre end at være derhjemme hvor der bare var tomt og stille. Man kunne tydeligt høre hvordan natten var kommet fuldkommen frem, der var larm og høj musik i alle retninger. Strip-tease, værtshuse og klubber var allerede i fuld gang med at lade personer gå ind og nyde nattelivet til det fyldest. Dog interesserede det ikk den unge varulv som gik igennem gaderne, han var mere interesseret i bare at nyde natten end at komme fuld og glemme den nat han havde haft.

Han løftede hovedet, var det lugt af blod? Han kiggede rundt. Det var da egentlig meget tidligt at der var lugt af blod i byen. Han kom til at grine lidt, gad vide om det var en af dem der bare dræbte deres ofre? Han begyndte at gå imod lugten, han var altid nysgerrig på vampyrer. Det værste ved at være naturlig fjende med en vampyr, var dem der egentlig gik op i dette fjendskab. Han kom frem til der hvor lugten startede og han kiggede ned, der var ikk noget blod på jorden. Meget diskret. Han kiggede sig omkring, gad vide hvor vampyren var henne? Han kom til at smile da han så en vampyr komme frem fra skyggerne. Det var vel der hun havde valgt at gemme personen? Han gik hen til hende og smilede uskyldigt. "Du har lidt siddende her." sagde han og fjernede noget blod fra et sted hun ikk lige havde fået taget.

I det hun hørte en nærme sig rettede hun sig op og så imod væsnet. Varulv! Hun hadede disse væsner mere end noget andet væsen i verden, men desværre måtte hun jo leve med dem. Hun behøvede jo ikke at gnide sig op af dem. Da hun hørte hans kommentar og fjernede det blod hun havde i mundvigen. Hvor vågede han! Sådan at gøre det i mod hende… ” Hvor våger du” sagde hun vrissende og trak sig tilbage. Hun lod hendes arm glide over hendes læber, for at være sikker på at blod resterne var væk fra hendes mundvige. Ja det var måske egoistisk af hende at hade varulvene på den måde som hun nu gjorde, men varulve og vampyrer var jo ikke just de bedste venner… og hvis de blev det, blev de normalvis ‘bortvist’ fra klanen, hvilket der normalt vist ikke var nogle af parterne, der ønskede.

” Hvad laver en lille hvalp som dig her ude? Er det ikke over din senge tid?” sagde hun nedladende til den unge mand overfor hende. Hun ville væde på at denne fyr overfor hende i hvert fald var mindst 5 år yngre end hende selv, men hun kunne jo selvfølgelig også tage fejl. Hun havde mest af alt lyst til at gå, men hun kunne ikke, det var som om der var et eller andet i hende, som ville blive der og snakke med denne varulv… trods hun godt vidste det var mod vampyrens reglement, men det var som om hendes krop ikke ville give efter for de regler.

Han fik et drillende smil frem da han så hendes udtryk, hun havde med det samme fundet ud af hvad hans race og hendes ansigt fortalte at hun var en af dem som hadede hans slags. Gad vide om det var hans gule øje som afslørede ham, eller hans lugt? Der var nogle vampyrer der ikk havde den skærpede lugtesans. Han smilede uskyldigt til hende og tørrede blodet af ved sine bukser. "Jeg vover mange ting, så det er meget simpelt. Gjorde det fordi du ikk selv gjorde." han havde et glad udtryk i hovedet. Desværre for dem der gik op i den naturlige fjendskab, blev han mere bestemt på at blive venner med dem, da det var meget sjovere at prøve at komme igennem den væg de lavede til ham. Han grinede stille ved tanken, så irriterende han var for dem når de hadede hans race.

Han tænkte lidt, han tog fat i sin øreflip og suttede på sin tommelfinger. "Mig ikk finde hjem...!" hulkede han for sjovt. Han kom til at grine over sin leg, han trak på skuldrene. "Jeg kedede mig, og det så ud til at jeg fandt mig noget interessant at lave." smilede han til hende og strakte sig. Han gik lidt tættere på hende og klappede hende på hovedet, "men istedet for at snakke nedladende, så prøv lige at blive højere end mig først." Han vidste at lige nu var han ikk særlig tiltrækkende som person, men han var bedre til at svare igen end at lade det passere. Han tog sin hånd til sig og bøjede hovedet lidt frem som en hilsen. "Jeg hedder Manda, hvad med dig?" smilede han.