Et simpelt møde ~ Eloise.

Tid ~ 13.48
Sted ~ En enkel café.
Vejr ~ Det blæser, men alligevel er der varmt.
Omgivelser ~ Mennesker. Mennesker i massevis.

Hen af den fyldte gågade, kom Wren løbende i så høj en fart, at man skulle tro hun var på flugt. Dette var dog ikke tilfældet. På en af de mange caféer der nu var, havde hun aftalt at mødes med en fotograf. Eloise, mente hun hendes navn var.
Hendes hånd lå placeret på den grå hue, så den ikke skulle falde af i forbifarten. Eftersom hun ikke kunne komme forbi, gav hun de fleste et par skub, hvilket resulterede i nogle få verbale tæsk. Dog lod hun som ingenting og løb videre.

Da hun forpustet ankom til den aftalte café, blev hun lettet over at Eloise endnu ikke var dukket op. Så havde hun alligevel en lille rum tid til at dampe af. Wren lænede sig op af muren ved siden af døren og trak vejret tungt. Her gik hun og troede, at hun var i god form, men næ nej.
Det turkisblå armbåndsur viste at klokken kun var lidt i to, så hun var tidligt på den, hvilket hun normalt ikke plejede at være.

Solen tittede langsomt frem og solens stråler ramte Wren. Langsomt fik hun det varmere og varmere, så med et snuptag havde hun fået den forvaskede denim jakke af og lagt den over skulderen.
Mon hun snart ville dukke op? Tålmodighed havde ikke altid været hendes stærke side, desværre.

”To billetter til Alone in the dark,” mumlede fyren nervøst der stod overfor Eloise. Han var omkring de sytten, havde sort hår, der hang tungt ned foran øjnene og skjulte hans ansigtsudtryk. Han var iklædt en stram, sort t-shirt, med et bandnavn på hun aldrig havde hørt om før, og et par stramme, stramme bukser, der unødvendigt blev holdt oppe af nittebælte. Hun tastede det hurtigt ind på skærmen og så rettede hun blikket mod fyren igen, imens maskinen printede to billetter ud. Hun rev dem af og skubbede den henover disken med et imødekommende smil.

”Det bliver 20 dask,” sagde hun og han rakte hende hurtigt en 20-euro-seddel. Så smuttede han igen og hun drejede sig væk fra køen af mennesker, der straks begyndte at brøle misbilligende af hende. Hun kiggede på sit armbåndsur. Klokken var fem minutter i to. Hun skulle være på caféen om fem minutter. I det mindste lå den kun 50 meter væk. Hun trak af den grønne vest og gik ud i baglokalet, hvor alle hendes medarbejdere sad i pauserne.

”Du har først fri om fem minutter!” lød det strengt fra hendes chef, men Eloise viftede irriteret med hånden og hankede op i sin røde frakke. Hun trak den udover biograftøjet – en simpel, hvid skjorte og et par lange, sorte, strøgede bukser. Den grønne vest havde hun smidt på en stol. Hun tog den militærgrønne skuldertaske og smed over skulderen. ”Vi ses imorgen!” råbte hun og skyndte sig ud derfra. Hun kiggede på sit armbåndsur igen. Hun skulle være der nu... Et suk løb øver de fyldige læber og hun halvtrippede hele vejen hen til caféen.

Da hun nåede caféen, lagde hun straks mærke til den blonde skønhed, der stod og så ud til at være ved at fange sin vejrtrækning. Et skævt smil løb over det solbrune ansigt. Hun gik roligt hen mod hende og tog fat i hendes hånd, hun nejede dybt og sagde så, med sin tunge, franske accent: ”Bonjour, madame! Mit navn er Eloise. De må være Wren, ikke sandt?” Hendes gråbrune øjne anskuede pigen. Hun var omkring fem centimeter højere end hende selv, blond og med et modelappeal. Eloise bed sig i underlæben og gav sig til at spekulere over hvilken type hun mon var.

Hun gik hen til cafédøren og åbnede den for sin kompagnon. ”Træd indenfor,” sagde hun med et let flabet smil.