Playful Moonlight

Sted: Legepladsen
Tid: Sidst på eftermiddagen
Påklædning: Khá gik som sædvanlig i sin ærkemagerkåbe der var i stil med en trenchcoat.

Khá havde gået i lang tid nu. Tidligere på dagen besluttede han sig for at gå en tur for at få tankerne lidt væk. Han var nu en fast del af Terre men han manglede stadig et eller andet i sit liv.
Man bliver jo ensom når man ligner en udød djævel. Gæster var der ikke ligefrem mange af. Khá ville skam gerne have gæster, men der er ikke specielt mange der vil besøge det sorte slot fyldt med udøde og deres herre

Lige i dag valgte Khá at gå forbi legepladsen. Han savnede stadig sin egen søn Matthew og han mindedes da han selv havde sin søn med på legeplads. Han kunne nærmest se sin søn vælte rundt i sandkassen. Sønnen var jo kun 3 år. Men Khá var også godt klar over at han ikke skulle ind på legepladsen, så han satte sig på en bænk i nærheden og så de mange børn lege og være glade.

Over ved et lille gruppe. Træer sad to piger tvillingesøstern Lilje og Rose de sad tæt ved siden af, hinanden og snakke lavet sammen og beslutte af finde en bod med mad fordi. De begge var sluten og havde ikke så mange penge selv om de kun, var 7 år gammel kunne man tydlig mærke deres enegi som engle

Det virkede som den typiske legeplads men som alt andet i Terre så var det ikke bare normale børn der legede her. To af dem var i hvertfald ikke. Det var uden skyggen af tvivl to engle. Meget unge engle. De var uskyldigheden selv. Det var som om de ikke vidste at de var engle. De var bare forgabt i deres leg. En klassisk leg med en bod med mad.

Khá synes det egentlig var sødt. men det ville ikke være vellidt at en 400 år gammel djævel gik hen til to små engle, så han vinkede bare hurtigt til dem hvis de kiggede i hans retning

Lilje og Rose så en vinke til dem. En som de slet ikke kendt og det gjorde dem en smule bange, men deres nysgrighed var støre end deres fryget for af få slag de rejste sig. Og gik over i mod ham men holde hinanden i hånden de smielde til hinanden,

Han lagde godt mærke til de små piger der rejste sig og var på vej hen imod ham, og han kunne godt se de var nervøse. Det var heller ikke så underligt taget i betragtning af hvordan han så ud.
Han sænkede hovedet lidt så hans ansigt ikke kunne ses ordentligt.

Goddag piger. Jeg ville ikke forstyrre jer. Bare hilse

Lilje og Rose hilste på ham. Og neje stille " goddag den Herre " sgade begge piger i kor, de så ret urolig ud og stod ikke helt stille da de fryget at vagtern fra børnehjemme. Skulle finde dem da de ikke havde lov at forlade børnehjemmet over hoevdt, men de ville ikke blive det ret længe fordi de hadet dem alle der.

Han kunne godt se at pigerne var meget nervøse, men det var ikke længere over ham. De kiggede lidt rastløs rundt som om de var nervøse for at blive opdaget af noget eller nogen.

Hvis jeg må være så fri, hvorfor virker i så nervøse piger? Jeg kan forstå hvis det var over mig. Det er ikke så tit at små engle vælger at gå hen og hilse på en djævel.

" det er vagtern fra. De børnehjem vi bor på vi er bange for at støde på vi må endlig slet ikke, forlade børnehjemmet uden at får lov men vi stak af for at slippe for. Frøkens strænge metoder " sagde Lilje og Rose stille i kor og så sig omkring, dog uden at se en eneste af vagtern

" de forstår det ikke. Vi ha næsten hele vores live leve på børnehjem siden voresf forælder forsvandt, og vi kende ikke vores magi endnu vi er kun 7 år gammel " sagde de stille i kor. Det var typisk af de talet i kor da var søster og end da tvillinger,

" hmm vores magi er. Lys og Kærlighed men det virker ikke på alle kun ganske får personer, og det er ikke nogen på børnehjemmet de havde os som pesten " sadge Lilje og tog om Rose. De var bange og forviret og havde sværet ved at. Finde et sted at bo

" vores kærligheds magi. Gøre at selv den strides person mærke hvordan kærligheden ænder ens liv, og vores lys magi gøre at dem som var mindste en de holder af. kan komme til at finde fred og kærlighed igen " sadge Rose stille og holdt sig. Til sin søster Lilje som holdt om hende

" vi bruger kun vores magi til gode. formål og at udnydte ander er ikke i orden " sagde Rose, og det nikke Lilje til de brød sig ikke om at udnytte nogen osm helst. Lige som de selv var bliven udnytte på børnehjemmet til at skaffe penge der til,

" men vi ved ikke hvorfor folk. Ikke stoler på os vi ha alldrig gjrode nogen noget ondt, men aligevel hader de os og smider ting efter os pg sidste gang fik Rose. En flænge i armen da en mange kaste en dolk efter os " sagde Lilje og fik Rose til at vise Kha, det ar hun havde på skuldern

Det er fordi i er anderledes. Folk vil altid være bange for det de ikke forstår. Det er derfor i skal hjælpe dem til at forstå jer. I skal vise dem at i ikke er farlige og at i kun vil folk det bedste. Jeg havde det heller ikke nemt i starten. Folk var ikke kun bange for mig, men også for hvad jeg kan.

Khá fik en blå flamme frem i sin hånd der formede sig til en lille drage der spredte sine vinger inden den rullede sig sammen og sov på hans hånd og kortvarigt efter forsvandt den

" vi ved ikke rigtig om folk. Er bange for os eller om de bare hader børn det er sværet at sige " sadge Lilje, og så på Rose som trak sit ærme ned og skjulte sit ar. For at ingen andre skulle se det da de begge var bange for at komme i knibe igen,

" du forstår det slet ikke. Vi er alt for bange til at bruge vores magi vi tøre slet ikke en gang at være uden for, og i sær ikke når det er vintermørke det minder os bare om. Den gang vi var små og død " sagde Lilje og trak Rose ind til sig, fordi Rose græde hun saven deres familie deres mor,far og deres søsken som. Nok ledet efter dem endnu

" vi er ikke så modig. Som du endlig tror vi er virkelig bange lige nu selv om det ikke kan ses, men vi kan mærke på hinanden at vi er meget bange og helst ville løbe. Tilbage til den bygning vi har sovet i de sidste 4 dage nu " sagde Lilje og, så hvordan Rose ryste