Et ønske, ønskes opfyldt

Tid: Eftermiddag, hvor alle lige har fået fri, og butikkerne endnu er åbne for kunder
Sted: En lille snusket sidegade til Terres hovedgade, hvor der ligger nogle enkelte butikker
Vejr: Det er lettere overskyet, men vejret er tørt, og grundet svag vind, er der ikke specielt koldt
Omgivelser: Masser af larm og mennesker ude på hovedgaden, men knap så mange i den lige smøge, hvor Lavi er på vej hen

Det lyse hår legede let med en svag brise, der trak ned igennem hovedgaden, som den kvindelige engel bevægede sig på. Der var intet specielt ved denne person, som gjorde at man ville kunne skilde hende fra mængden, hvis man blot så bort fra den ene halvt flossede vinge af to, som stak ud lige mellem hendes skulderblade.
Det var dog tydeligt at dette ikke generede hende, som fødderne kradsede imod brosten, og efterlagde meter efter meter bag hende. De blå øjne gled over hvert et butiksskilt, som hun stødte på, og uden at opfatte hvad der foregik omkring hende, drejede Lavi automatisk til venstre, da en hjørnebutik gjorde, at hun måtte ændre kurs for at læse hele skiltet.

Gaden ændrede sig hastigt, og foran hende lå et mere afdæmpet område af Terre. Et område der ikke virkede synderligt bydende i udseende, men dette stoppede hende ikke.
Duften af sod kildrede langsomt imod hendes næsebor, som hun tog en dyb indånding, hvorefter Lavis bevægelser stoppede helt op, inden hun kiggede imod butikken. En skorsten var på toppen af denne, og hvis ikke hun tog helt fejl, var dette et sted, som kunne lave nye ting eller reparere gamle.

Hendes viden om væsner og mennesker på jorden var stadig smålig, men Alastair var ikke med hende på gaden denne dag, hvilket betød at hun jo blot måtte prøve sig frem.
Forsigtigt skubbede Lavi til døren, som knirkede kortvarigt, som om den bød hende velkommen, inden hun trådte ind i smedjen. Øjnene lyste imponeret over synet der mødte hende, imens hun kiggede rundt i forretningen, ude af stand til at vide hvad halvdelen var.

Hendes blik faldt dog på et våbenlignende instrument, og hun bøjede sig en anelse for at have næsen helt tæt på klingen, imens hovedet faldt en anelse på skrå, nysgerrig efter at vide hvad dette var.
Et langt skæft sad for enden af et blad, hvilket måtte betyder, at man skulle være fysisk stærk for at bruge dette. Samtidig virkede selve bladet abnormt stort i forhold til resten er våbnets korrektur.

Varmen var styg og lage sig som en dyne over rummet, den lille butik var ikke særlig stor men der var dog stadig ret fyldt med møbler. Rummet bestod af en kæmpe pejs omgivet af forskellige slags værktøjer som kunne bruges til næsten alt. Udover pejsen var der et lidt lavt bord hvor der lå ufærdig våben og andre ting, der var desuden et kar med vand ved siden af pejsen.
Så var der en disk fyldt med alle slags våben samt ting og sagern af forskelige matrialer, over i hjørnet stod et bord med stole og så stod der en hundekurv hvor i en brun stor hund lå tungt og sov.

Henne foran pejsen stod en lille men bred skikkelse, denne skiggelse stod bøjet ind over karet med vand hvor der lige nu lå en kniv og kølede af, skikkelsen var iført et par brune løse bukser fyldt med lommer, udover det bar den en ærmeløs bluse som hang løst ned over den brede overkrop som var våd af sved.
Denne skikkelse var en ung dværg i fuld gang med sit job, det lange strittende orange hår sad som altid i en hanekam, overskæget var flettet imens det andet sad som det nu gjorde. Et ar strækte sig hen over hans pange og dannede to lyn eller hvad man nu skulle kalde dem, hen over det ene øje gik et dybt ar som også skar sig gennem selve øjet og dermed ændre øjnfarven, på det ene.

Thayer sukkede tundt idet han fornemede døren gik op, han vendte sig rundt og tørrede den svedig pande med en stor hånd før han roligt vandre hen mod kunden, de forskeligfarvede øjne kiggede nærgående på kvinden imens han løftede øjnbryne.

Lyden af en rømmelse, fik Lavi til at rette sig hastigt op, og trække sig væk fra det våbenlignende instrument, som hun havde haft øjnene på. Blikket fløj hen i retningen hvor lyden var kommet fra, og i første omgang, kiggede hun skeptisk ud i luften, indtil blikket langsomt gled nedad, for at ramme rødt hår, længere ned, indtil hun til sidst kunne se personens ansigt.
Hendes øjenbryn rejste sig forundret, og hun trådte hurtigt nogle skridt nærmere dværgen, imens et muntert smil formede sig over hendes læber.

Blikket ændrede sig til det mere undersøgende, som hun nærmede sig, hvis ikke han trak sig væk.
En hånd rejste sig langsomt op og bevægede sig i en vinkende bevægelse, som for at hilse venligt på denne person, hvis anderledeshed forundrede hende. Der hvor hun kom fra, havde alle været ens, og intet tydeligt havde skiftet den ene fra den anden, men mandens højde gjorde alt det, som havde manglet i det hjem hun var opvokset i.

Inden han kom for godt igang med at stille spørgsmål, skyndte Lavi sig at pege imod hendes hals, hvor stemmebåndet ville sidde, og tillade personer at tale, hvorefter hun rystede på hovedet.
Hendes mål var en forhåbning om at denne person ville kunne hjælpe hende, siden at han lavede og reparerede våben, så noget så let som en vinge burde vel ikke være et problem. Selvfølgelig var hun ikke logisk tænkende eller realistisk i forhold til hvad der kunne lade sig gøre i den menneskelige verden, da den jo stadig var ny for hende.