Blot et ønske? - Salomon Reineger

S: Cathédrale
O: Ødemænsketomt
V: Udenfor er solen ved at stå op.
T:04:56

Der lød nogle næsten lysløst skridt da en person gled op af gulvet. Der var næsten helt mørkt, men der kom lidt lys ind fra Cathédrales vinduer. Roligt gik personen op mod alteret hvor personen stoppede op. Man kunne se det var en mand, pga. hans maskuline kropsbygning. Han havde nogle sorte pukser på, og intet på fødderne eller overkroppen. Hans kæmpestore hvide englevinger lyste næsten op i mørket. De sad slået sammen på ryggen af ham. Han stod helt tavst, og stirrede på korset hvor Jesus hang. Han stirrede tomt på det, uden at afsløre noget.

Døren gik op til Cathédralen. Lyden fra et par tunge støvler gav genlyd igennem det store lokale. Manden der kom ind af døren havde en lang sort jakke på, inden under var der en let ledder rustning, hans bukser var mørke og den store hat dækkede det meste af hans ansigt. Manden tog et hvidt lommetørklæde med grønne blomster broderinger op af inderlommen og lod den blod dryppende rapier blive tørt af. Manden puttede lommentørklædet tilbage i lommen og hostet en enkel gang. Den tørre støvede luft i kirken generede hans hals. *Det er ikke noget man ser hver morgen* Manden havde fået øje på ham ved alteret. Han gik hen og tænde et lys knælede og gjorde korsets tegn ''I faderens og sønens og I helligåndens navn AMEN.''

Phoenix stod tavs og lyttede til den nyankommende. Han gjorde ingen tegn til at vende sig om, han blev bare stående. Hvis det var et menneske, et normalt et af slagsende ville personen enten være gået i gulvet, flygtet eller troedet man var blevet sindsyg. Et svagt smil spillede over hans læber. Phoenix blev en smugle overrasket over at se den nyankommendes beklædning. Tydeligvis en duserjæger, eller noget i den stil. Han stod stillede imens manden fik bedt færdigt mens han ejen tanker prøvede at huske hvornår han selv sidst havde været i gang med at be, for selvom han var engel, og det burde være HAM der bedte, havde det ikke rigtig faldet ham ind at ligge sig ned og be. hvorfor vidste han ikke, han syntes bare ikke der var nogle grund til det. For hans vekommende.

Salomon rejste sig langsomt op. Han tog sig til låret. *bare den lorte syning ikke går op* man kunne se at han havde ondt. Han gik et par skridt tilbage og satte sig på den forreste bænk. Han rakte hånden ind i sin inderlomme af sin jakke. Han tog en lang halset pibe frem. Pibben var lavede i egetræ, der var oliet mørkt, der var en sølv ring der forbandt pibe hovdet med mundstykket. han tog en pakke tændstikker frem og tænte den. en mild lugt af æble tobak brede sig langsomt ud i rummet. ''Lidt åbenlyst synes du ikke?''

Phoenix stod og vidste ikke helt hvad han skulle gøre, nu der jo var kommet en ny. Han vendte halvt hoved og kiggede på mens han gjorde sig lange, meget kunstersike pibe klar til brug. Det gav et sæt i ham, da manden sagde noget. "Undskyld, hvilke er åbenlyst?" spurgte han en anelse forfjamsket. Han havde ikke været klar til at manden sagde noget. Nu han enlig rigtig fik set på ham, lignede manden noget fra en cowboy film, nortset fra at det han jagtede her var lidt noget andet end ondeskurke til hest, men noget der farlige, alså hvis han jo var dusør jæger, eller hvilke slags jager han nu hvad.

Salomon kiggede den forvirrede unge mand i øjne. ''Haha..'' han begyndte at grine. hans latter gav genlyd igennem hele Cathédralen. ''Dine vinger jo..'' manden pegede med sin pibe på de to hvide vinger. ''du burde passe på.. man ved aldrig hvem der kigger..'' Salomon rejste sig op rykkede lidt på sig så han kunne side mere bekvemt.

Phoenix rystede på hoved med et halvt smil. "Jov, det er det, men jeg plejer ikke at gøre mig den ulejlighed på dette tidspunkt af dagen." Svarede han, men trak alligevel vingerne ind. Det lignede lidt de blev opslugt af ryggen. Enlig ikke noget kønt syn, når man nu tænkte over det, men det var jo ikke noget han selv tænkte over, som engel, for han så det jo aldrig. "Hvad laver du enlig her? Og nu jeg er igang med at spørge, hvad hedder du så?"

Salomon smilede bredt. ''jeg er her for at be. og da du ikke har præssenteret dig selv men blodt spurgt om mit navn ser jeg ikke hvorfor jeg skulle give dig det.'' han pulsede et par gange mere på piben og sukkede så. ''jeg er her for at sende den Demon jeg har dræbt godt af sted og bede om tilgivelse for dens synder.''

Phoenix løftede let sit ene øjenbryn. Det var et overraskende svar. Men det gav jo mening. Han trummede fingerne på pænkens mørke træ. "Nå, men jeg er Phoenix, hvis det gør nogle forskæl for dig, det gør det jo nok ikke." Startede Phoenix. "Demon? Jeg troede ikke de havde noget med gud eller jesus at gøre." Han havde aldrig hørt om en demon der var i en kirke, men det skulle da ikke undre ham, hvis der var nogle.