Things is often seen, and found, in the strangest of places, from the strangest of people. [Privat--

Nye omgivelser, var ved at blive ganske normalt, for den unge mand, ved navn Baltimore. Gader og stræder, var det sted han var vokset op. Og alkohol, røg og larm, var det der holdt ham igang. Og Terre's natte liv, var det perfekte sted, at opnå alle disse ting. Og her, behøvede han heller ikke, at føle sig malplaceret. Her vandrede han omkring, med langt være nattevæsner, end det monster folk ville anse ham som. Selvom Baltimore dog aldrig havde følt sig uden for. Den følelse, havde aldrig gjort nogen nytte. Så hvorfor bebyrde ens sind med det? Baltimore så altid lyst på tingende, og tog det meste med et smil. Det var også en af de ting der gjorde, at han aldrig havde haft problemer med at finde venner. Folk af hans egen stereotype stil, eller andre. De fleste Baltimore mødte, fandt ganske hurtigt et plads i deres hjerter til ham. Selv dem han før havde været uvender med. Grundet at efter at have været oppe at tottes, slagsmål eller andet, endte det stort set altid ud i, at Baltimore tog hans modstander under armen, vendte tilbage til puppen og gav en øl på det. Om han vandt argumentet, eller ej. Han bar aldrig nag.
Alkohol, højt musik og lystige skrig og skrål, var stort set altid en del af Baltimore's aftner. Og denne nat, var ingen undtagelse. Også selvom ens omgivelser var kolde, og måske en anelse ubehagelige for de fleste, var Baltimore ude at lufte huden og det tunge hoved, og løsrive sig fra alverdens kvaler. Hvilket det egentlig ingen var af.

"Ses vi senere Balt?" Råbte dørmanden, da Baltimore stort set kom tumlende ud af en af de mindre populære bar'er i Terre, grundet en omfavnelse af en lidt for ivrig pige, der havde hængt ham over nakken siden han var ankommet.
"I aften? Argh.. Tror det sku ikke, Ark. Tror jeg bliver nød til at springe over mere I aften. Du ved. Når man har fået lidt for meget?" Sagde Baltimore, med et småligt vink med øjnene, imod pigen der nu var vendt tilbage ind i baren. Baltimore havde bestemt ikke fået for meget alkohol. Havde knapt nok indtaget nok, til at føle sig en smule påvirket. Men det havde aldrig været hans intention at få låst sig et par arme om nakken, da han blot ville have givet en øl, til en der så lidt alene ud. Dørmanden lo lystigt, og rystede et par gange på hovedet, med et nik imod øllen i Baltimore's hånd.
"Oy.. Er ikke meningen, at du skal tage dem der med hjem, unge mand." Sagde han, hvorefter de begge blot lo.
"Jeg gir en i morgen når du har fri, 'far'" Råbte Baltimore tilbage sarkastisk, og vendte om på hælende.
Baltimore fiskede dybt ned i sin sorte læderjakkes lomme, og fandt en pakke cigaretter frem, imens han stille begyndte at nynne. Den sorte læder jakke, hang løst uden på ingenting. Bag denne var der blot hans bare skin, hvilket fremviste en stor tatovering på hans brystkasse. Tatoveringen var ikke helt tydelig, men af hvad man kunne se, kunne det meget vel ligne et stort dyr, af katte racen. På benene bar han et par simple sorte jeans, der endte ud i et par sorte, overslidte sneakers. Han bar to nitte armbånd på hans højre håndled, og en lang sølvkæde hang fra nakken, til hans mave. Men hvad der satte det største præg på hans ekstreme stil, var den perfekt lige hanekam, med helt kort trimmet hår omkring sig.

Baltimore skubbede en hjemmerullet cigaret frem fra æsken i hans hånd, og lagde den imellem læberne. Han nikkede sit hoved en anelse fra side til side, og sang nu lavt til et nummer fra Judas Priest, der var blevet spillet, nettop som han havde forladt baren. Han fandt en lighter frem fra en anden lomme, som han samtidig smed cigaret pakken ned i, og lod cigaretten imellem læberne spjætte til livs. Og efter et godt langt hvæs, fjernede han cigaretten fra læberne, for at synge et par ord, måske en anelse for højt, inden flaskehalsen fra hans øl lukkede for hans evne til at synge. Flasken måtte lade livet, og blev derefter hensynsløst smidt i en skraldespand på vejen. Der var umådeligt koldt og stille, på den store gade han befandt sig på. Specialt nu, hvor han blot stille nynnede bag lukkede læber omkring en cigaret, og med hænderne i jakkelommerne.

Aftenen havde ellers startet så fint ud for hende. Hun havde været sammen med en gruppe venner, og de havde virkelig bare hygget sig sammen i byen, festet løs på en del af de mange grupper, og da de så valgte at tage hjem, valgte hun at blive lidt endnu. Hun havde fundet en anden bar at tage på, og havde drukket godt med sprut, dog ikke nok til at hun var meget påvirket. Hun var beruset, men ikke direkte fuld.
Hun havde vidst også snakket lidt med en masse forskellige mennesker. Hun havde en kort sort kjole på der var nedringet ned til over navlen, og den blev holdt samme med tynde snore. Et par højhælede støvler, samt hullede leggins. Og self hendes elskede korte læderjakke som stod åben. Det ildrøde hår hang løst ned af hendes ryg, og var blevet pjusket godt op så det virkede lidt vildere end normalt. Der havde været så mange mennesker, så meget rød fra røgmaskinen på gulvet, og lyset havde generet hendes øjne voldsomt. Måske havde det også været derfor at hun havde valgt at gå udenfor for at trække lidt luft, og samtidig lige ryge sig en enkelt smøg eller to. Tankerne var kort faldet på om hun skulle til at gå hjem ad, men det havde hun valgt ikke at gøre, fordi hun egentlig havde hygget sig ganske godt uden sine venner. Man behøvede jo ikke nødvendigvis at feste med folk man kender, for at kunne hygge sig.
Og hvordan var hun så mons tro endt her. Liggende temmelig forslået på jorden. Der havde været en gruppe på både drenge og piger, og om hun måske havde flirtet lidt for heftigt med den enes kæreste, eller sagt lidt for grimme ting, vidste hun ikke rigtigt. men ikke desto mindre, så var de kommet ud og havde fået hende med ud i gyden ved at skubbe hende med sig. Normalt ville hun havde kæmpet imod, hvis ikke det var for at de havde været så mange. Men det var bare ikke så meget hun kunne gøre ved det, fordi at selvom hun var stærk, så var hun ikke så voldsomt stærk, at hun kunne smadre dem allesammen. Hun havde da fået givet nogle af dem et par slag, og nogle minder for livet, men derfor var det stadig endt ud i at hun havde fået tæsk.

Ganske langsomt fik hun rejst sig med hjælp fra væggen, som hun nu støttede sig imod. Tænkende bed hun sig i læben, og så kort ned af sin selv. Hendes knæ blødte, hendes læbe blødte, og hvis hun ikke tog meget fejl havde hun adskillige blå mærker over alt på hendes krop. Hånden hvilede kort mod hendes brystkasse og hendes ribben. Hun var virkelig øm. Og vejrtrækningen gjorde så ondt. Mon hun havde brækket noget? andet end sin stolthed. Det var meget muligt. tænkende sukkede hun for sig selv, og strøg hånden gennem sit hår.
Hun mærkede noget varmt der gled ned af hendes kind, og mærkede kort på det. Da det viste sig at være blod, fulgte hun det op til en flænge i øjenbrynet.

Det der før havde været Judas Priest, var nu blevet til noget, hen af en helt anden still art. Disney sangen: 'Under the Sea', blev nu lystigt nynnet forbi den tændte cigaret, i takt med at Baltimore's hoved viftede fra side til side. Den sang, muntrede ham altid ekstra meget op, når han blot gik alene. Det var minder fra en anden tid, med langt mindre ting at tænke på. Barndomsminder. Der var massere af disse, men denne var den bedste sang han huskede. Ikke fordi han havde været så sindsygt begejstret af filmen bag den. Men sangen var ikke detstomindre god.

Baltimore legede en anelse med smøgens filter, hen over piercingen i siden af hans underlæbe, i det han passerede en mindre gyde. Ved et tilfælde, gled hans blik over sin skulder, ind i gyden, for bare at kaste et blik, på nye omgivelser. Men som det gjorde, syntes han at få øje på noget. Hans hjerne tænkte ikke så meget over det, inden han stort set var gået forbi gyden. Men da stoppede han op, med et lettere betænksomt blik. Han bakkede derefter bag ud, med hans ryk en anelse lænet tilbage, så han hurtigere kunne se ind af gyden. Han syntes så at kunne se noget for enden af den, som lignede en skikkelse. Og som at hans lidt stærkere end normale øjne vendte sig til den mørke gyde, kunne han nu se kvinden for enden af den.

Først skulle han til at smile venligt til hende, men lagde så mærke til hendes stilling, og til lugten der bredte sig fra hende. Hans blik blev så i stedet bekymret, og han drejede hastigt imod gyden, for at traske igennem den. Han tog hænderne op af lommerne.
"Hey. Er du okay? Ser lidt..." Han skulle til at sætte spørgsmål ved hendes stilling, men så hurtigt hendes sår på hovedet, knæ og blå mærker over det helle. Han spyttede så cigaretten fra læberne, og rystede kort på hovedet et par gange, i det at han kom over til hende.
"Geez. Ligner du har haft en direkte konfrontation med en bus. 'Er du okay', blev vidst et retorisk spørgsmål... Obviously not.." Hans stemme lød langt fra hånende, men i stedet næsten sørgmodig, men med et lille venligt og et forsøg på at værende et opløftende smil. "Tror du, at du har brækket noget, og kan jeg gi dig en hånd?" Spurgte han, og stillede sig hen foran hende, som for at give hende noget at støtte sig op af, skulle hun ønske at bevæge sig.

Raven tyggede sig kort i den blodige læbe, gudskelov hun aldrig havde fået den læbe piercing, men bare havde holdt sig til de i tungen, for ellers var den da faldet ud af alle de bank. Hvis ikke de rare mennesker havde hevet den ud for hende, det var jo ikke rigtigt til at sige. Langsomt sukkede hun og lænede sig kort en smule forover og ømmede sig. Hun spyttede lidt blod ud på jorden, og betragtede blodet på den fugtige mørke asfalt. Hvor var det typisk at det skulle ende sådan. Det skulle altid ende på en eller anden irriterende måde så snart hun var alene. Og hun hadede det, virkelig virkelig meget. Måske skulle hun helt holde op med at gå i byen.

Blikket gled langsomt, men stadig vagtsomt op mod udgangen på den smalle gyde. Hun kunne høre lyden af skridt. Og de kom hastigt tættere på hende. Det virkede i hvert fald sådan, men lige nu var hun nok også mere på vagt end hun normalt ville være. Forsigtigt rettede hun sig en smule op, og så på fyren der fik forbi gyden. Kort virkede det som om at han kiggede ind i gyden, nok ikke af nogen speciel grund, nok bare ved et tilfælde. Og da han så fortsatte videre, sukkede hun lidt for sig selv. Hun regnede nu hheller ikk med at få nogen form for hjælp. Folk heromkring var så egoistiske. Selv ville hun nok havde valgt at hjælpe en, hvis hun opdagede en inde i en gyde. Men det var ikke en gang sikkert at han havde opdaget hende.

Raven bemærkede at han langsomt kiggede ind i gyden igen, og hun gik næsten ud fra at han alligevel havde opdaget hende. så var spørgsmålet bare om han ville hånde hende, give hende lidt flere bank, eller hjælpe hende.
Hans halve spørgsmål fik hende til at rette sig helt op. Hun virkede kort en smule tøvende, men da han så virkede til at være ganske venlig, slappede hun en del mere af. Hun flyttede sig ikke da han kom helt hen til hende, normalt ville hun nok have flyttet sig, eller skubbet til ham, men ikke lige nu.
"En bus havde været en del rarere.. Men i det mindste fik jeg da ram på nogle af dem.." mumlede hun og stak ham et kort smil. Hun grinte lidt og tog sig så smertefuldt til ribbenene. Trak ganske svagt på skuldrene og virkede stadig lidt undrende over at han ville hjælpe hende, men støttede sig så kort forsigtigt op af ham. "Jeg ved det ikke helt.. måske et ribben.. eller også er det bare bøjet, også er der alligevel ikk noget at stille op" mumlede hun smilende, og så forigtigt på haam.

Han lagde godt nok mærke til at hun var vagtsom og forsigtig i starten, hvilket også fik hans kropsprog til at virke endnu mere roligt og passivt. Hans hænder blev også holdt en anelse oppe, i et forsøg på at udvise venlighed og at vise han bare ville hjælpe. Hun godtog da også den hjælp, og svarede igen på hans joke, med en af hendes egne. Han klukkede en anelse, og rystede en gang mere på hovedet. Og som hun støttede sig op af ham, lagde han blidt en arm om ryggen på hende, og tog så meget af hendes vægt som han kunne, og betragtede hendes skrammer.
"Hah. Vil jeg ikke engang betvivle dig, girl. De knor fortæller deres helt egen historie." Sagde han med et nik imod hendes hænder, hvor hendes knor nok ville være en anelse røde, skulle hun have fanget nogen med etvel, eller malplaceret slag, for den sags skyld. Han trak hende forsigtigt en anelse tætter ind til sig, og havde taget hendes imodtagelse af hans hjælp til sig, og lod nu sin frie hånd ligge sig blidt imod hendes pand, og skubbede hendes hår en anelse væk fra denne, så han kunne se skrammerne i hendes ansigt. Han lavede et skævt blik, tydeligvis ubehaget ved synet.
"De fik da så sandelig også ram på dig.. En skam på sådan et kønt ansigt.." Sagde han med et lettere kækt smil, men stadig med den samme venlige, bekymrede stemme. Det virkede ikke til, at han havde den mindste hæmning, når det kom til at røre hendes ansigt, da han ligeså derefter lod en blid, forsigtig finger, glide over hendes læbe, hvor hun havde fået en flænge.

"Kan du ellers gå okay?" Spurgte han, og ville forsøge at tage et skridt ud fra vægen med hende, hvis altså hun gav ham et ja, eller ellers forsøgte at gå selv. "Og har du prøvet at trukke efter? Du ville formegentlig knække sammen i smerte, hvis noget var brækket. Sådan havde jeg det i hvert fald, da jeg prøvede det. Hah" Lo han kort, imens han pegede imod hendes brystkasse, for at fremhæve hvad han snakkede om.

Raven bemærkede at han løftede hænderne, og gjorde hvad han kunne for at vise at han ikke ville hende noget ondt. Og det virkede til at hun faktisk slappede en lille smule mere af. Hans joke havde også gjort sit til at hun faldt mere til ro, normalt stolede hun sjældent på nogen, og slet ikk hvis vedkommende havde set hende i den her tilstand. Hans arm der lagde sig om hendes ryg og hjalp hende med at holde sig bedre oppe, var ganske rar. "Hm.. det kan jeg vel kun give dig ret i" drillede hun smilende og betragtede de røde knoer. på den ene hånd blødte knoerne også en anelse. Svagt grinte hun for sig selv.
Kort hvilede hånden mod hendes ribben igen. Det virkede dog ikke som om at der var noget der var brækket, men mere at det bare var ømt. Tænkende så hun på ham, og mødte hans blik da han fjernede hendes pandehår fra panden. Aldrig havde hun oplevet den form for venlighed, og slet ikk når hun så ud som hun gjorde. Følelsen af at blive genert sneg sig ind på hende,. Som han betragtede skrammerne i hendes ansigt, virkede han lidt som om det gjorde ham ubehagelig til mode. Hans kommentar fik hende til at smile lidt for sig selv. "Jaa.. åbenbart er et Pretty face ikke nok til at redde mig ud af problemer" smilte hun forsigtigt. Det var faktisk meget rart at han lød så bekymret når han snakkede med hende.
Da hans finger gled hen over hendes læbe, gav hun sig ganske svagt. Det gjorde lidt ondt. Hun havde ikke noget imod at han gjorde det, men det gjorde bare ondt.
Svagt nikkede hun og smilte lidt til ham. "Jaa jeg er bare lidt øm i knæene, ellers tror jeg det er okay" svarede hun med et tænkende blik. da hun blev trukket ud fulgte hun stille med ham, og så kort rundt. "Jeg tror ikke at der er noget brækket.. bøjet måske, men ikke brækket, det føles ikke sådan.. Jeg har også prøvet det før" smilte hun og så op på ham. Hun begyndte at gå sammen med ham, og var egentlig glad for at han havde opdaget hende, så hun kunne tage imod hans hjælp. En ting havde hun dog bemærket ved ham først.. en ting hun syntes var virkelig fed. "Ej undskyld.. Men jeg er totalt syg med dig hår" udbrød hun efter et stykke tid.

Da hun rykkede på sig, ved berøringen af hendes læbe, trak han hastigt sin hånd til sige, og lavede selv et skævt ansigtsudtryk af ubehag. Han rystede igen på hovedet et par gange, og som hun begyndte at bevæge sig, og sagde at hun godt kunne gå, begyndte han forsigtigt at lede hende ud fra gyden. Han klukkede en enkelt gang, da hun betragtede hendes knor, og nikkede et par gange.
"All cats, have claws." Klukkede han en enkelt gang, med et nik med hovedet. "Og, så har mange det med at undervurdere jer. Er set før." Han klukkede en anelse af nogen minder, men rystede dem af hovedet og lod dem forblive i fortiden. Han bevægede dem hen imod en nærliggende bænk, hvilende under en høj lygtepæl der gav et svagt lys over dem.

Forsigtigt, satte Baltimore hende ned på bænken, og sørgede for at hun blev lænd langsomt tilbage, for ikke at ligge nogen former for præs på hendes ribben. Hans blik gled ned imod hendes knæ, inden han knælede ned foran hende, for bedre at kunne betragte dem, med et hoved let på skrå. Af hendes joke lo hand kort, og kiggede tilbage op på hendes ansigt.
"Desvære ikke altid, nej. Men oftest. Et Pretty face, og et venligt smil, kan tit få en langt." Sagde han med et kort kluk. Hans blik forblev på hendes et kort øjeblik, med de brune øjne fokuseret på hendes, inden de bevægede sig ned imod hendes knæ igen. Han skulle til at tale, inden hun gjorde det i stedet, hvilket fik ham til at rejse et øjenbryn og kigge op på hende igen med et smil.
"Jo tak. Er dog en bitch at vedligeholde. Men ditto. Elsker dit outfit. Specielt dem der." Sagde han med et blik imod hendes ben, og lod et par finger gribe hendes leggings ved kanten af hendes støvle, for så at lade dem blidt klaske tilbage imod hendes ben. Hans hoved blev så lagt en anelse på skrå, i det øjnene lod sig ligge imod hendes knæ.
"Har du fået børstet dem lidt af, endnu?" Spurgte han, i det han rakte ned i sin venstre jakke lomme, og tog en pakke cigaretter frem. Med et hop med hånden, fik han et filter frem, from han lagde imellem læberne og trak den ud fra pakken. Han skulle til at ligge pakken tilbage, men kiggede så op imod hende i stedet, og rakte pakken op imod hende, for at tilbyde hende.

Raven smilte lidt for sig selv, også selvom det gjorde ondt i hendes læbe. Han virkede venlig, og det at han havde vist hende at han ikke ville hende noget ondt, uden hun havde sagt noget gjorde hende på en mærkelig måde tryg. Det var lidt underligt.. og det forvirrede hende at hun lod ham hjælpe sig. Men nårh ja.. alle kunne vel trænge til hjælp. Med stadig nogenlunde selvsikre skridt i de høje sko, fulgte hun med ham ud fra gyden.
"They sure do.. And I use them" smilte hun drilsk og lod kort hovedet glide på skrå. "Det har jeg også tit været ude for" svarede hun ham tænkende og så lidt frem for sig. Han ledte hende hen mod en bænk, og hun lod sig føre derhen,.

Han var så forsigtig da han satte hende ned, og hjalp hende med at læne sig mere tilbage, han kunne jo ligeså godt have udnyttet at hun havde problemer, og bare gjort som han ville. Men det gjorde han ikke. Heldigvis, for hun syntes egentlig ret godt om ham og hans væremåde. Mens han sad og betragtede hendes knæ, lod hun kort blikket hvile samme sted som hans. Mødte hans blik smilende da hans øjne gled op mod hendes ansigt igen.
"Det plejer også at redde mig.. Eller også viser jeg bare lidt mere kavalergang, så det overstået" drillede hun og blinkede til ham. Tænkende så hun på ham igen. Han virkede bekymret over hendes knæ, men hun kunne ikke rigtigt se om det blødte meget eller bare en lille smule. Hun kunne mærke de sveg.. Spændt afventede hun hans svar, på hendes kommentar.
Et svagt nik kom fra hende, inden hun smilte. "Jaa det kunne jeg faktisk godt forstille mig.. Men det sikkert det værd.. det vil jeg da mene" svarede hun venligt, og lod tungen glide ud og fugte læberne så der blev udsyn til hendes tungepiercing et øjeblik. Svagt grinte hun da han tog fat i hendes leggins, hun trak blidt på skuldrene. "Jeg elsker dem.. Det sjældent jeg ikke har sådan nogle på.. Og tark" sagde hun og så på ham.
"Neij ikk rigtigt.. tror måske jeg har børstet dem en smule af, ellers ikk.. Hvorfor ser det slemt ud?" hun så spørgende på ham med et skævt smil. Da hun blev tilbudt en smøg, tog hun ganske let en fra hans pakke, "Tark" smilte hun stille, og tændte den med en fin lille flamme fra pegefingeren. Hun tog et sug af den, og så tænkende på cigaretten, inden hun pustede røgen ud.

Han havde grinte kort med hendes kommentar, men fortsatte blot med at lede hende afsted, og lod det blive ved det. Der var masser af clichéer om, at kvinder var svagere end mænd, men han vidste, bedre end nogen, at det ikke var sandt. Sandt nok, var mænds kroppe bygget bedre til styrke, men med tilpas træning, eller bare en stærk nok attitude, kunne en kvinde overkomme en mand, mindst lige så ledt som omvendt.

Da de var kommet til bænken, ventede han smilende på et svar, og klukkede af hendes kommentarer og blink, og retunerede med et vink med øjenbrynet.
"Vi er oftest simple, på den måde." komenterede han tilbage, omkring hendes metoder. "Og hey.. Kan da også se en tunge Piercing. Fik min fjernet. Den kan være pisse træls, når man synger i længere tid. Men, til gengæld også attraktiv." Sagde han med et lettere kækt smil. Hans øjenbryn blev så rejst af flammen fra hendes pegefinger.
"Neat trick... Må være fantastisk når ens 'forbandelser' kommer en til nytte?" Klukkede han en anelse, og rystede på hovedet ved tanken af hans egen.Han havde fået lov til at betragte en del evner, fra folk i den nye by han var ankommet i, og kunne kun anse sig selv, som værende en anelse jaloux på dem, der faktisk fik nytte af deres evner.

Da hun spurgte ind til knæende, rystede han kort på hovedet, og betragtede dem igen.
"Nah.. Ikke slemt. Men der er stadig lidt skidt, det ville være godt at fjerne. Har du et lommet..." Han stoppede i sine ord, i det han søgte igennem sine lommer, og fandt et lyserødt lommetørklæde frem fra læderjakken. Han rejste et øjenbryn imens han betragtede, og undrede sig over hvor det kom fra.
"Nåår ja.." Klukkede han af sig selv, og rystede et par gange på hovedet. Han betragtede så hjørnet af tørklædet, hvor et nummer var skrevet ind med en sort kuglepen. Han rullede kort på hovedet, i erindringen om pigen fra baren han nettop havde forladt, og foldede tørklædet sammen, for så ganske forsigtigt at tørre Raven's knæ af med det. Han var forsigtig ikke at berøre de sviende knæ for groft, og fik det værste af skidtet basket væk, imen hans cigaret fortsat hang u antændt imellem læberne. Og da han var tilfreds med resultatet, og knæet stort set var rent, smed han tørklædet fra sig til siden, og fandt en simpel engangs lighter frem, for at antænde sin egen cigaret. Han tog et hiv fra den, og lod røgen forlade hans lunger igennem næsen, i det han rejste sig op.
"De er lidt stærkere end dem man køber i pakken. Man må spare, hvor man kan." Sagde han med et kort kluk, og betragtede den hjemmerullede cigaret imellem to af hans fingre, inden han trådte over ved siden af Raven, og ligeledes lod sig selv falde ned at side på bænken. "Hvad laver en som dig, ellers alene i byen? Er du også ny her?" Spurgte han så venligt, og smilede fortsat imod hende, imens han tog endnu et hiv fra sin egen cigaret, og lod røgen langsomt forlade hans smilende læber.

Raven smilte tænkende for sig selv. Det var egentlig meget rart med en mand som ikke mente at mænd var bedre end kvinder. Tværtimod virkede det lidt som om at han mente de var på lige fod på det plan. Det var næsten helt befriende, ikke at skulle føle sig som en eller anden lallende tosse, fordi at hun var en kvinde. Let smilte hun til ham, og sukkede glad.

Et svagt grin slap fra hendes læber, inden hun strøg hånden gennem sit hår. Hun måtte indrømme han var charmerende. Især når han løftede øjenbrynet.
"Det er da meget rart" drillede hun smilende, og lod de grønne øjne hvilede intenst på ham. "Ja.. ja det vidst rigtigt, Jeg har haft den en del år efterhånden.. Jeg ville gerne have lavet en anden piercing udover den og så den jeg har i navlen. Men det så kedeligt alene. Synger du? ej hvor fedt, hvad synger du så? alt muligt forskelligt, eller er det kun for dig selv?" sukkede hun opgivende. bemærkede godt hans løftede øjenbryn, over den måde hun tændte cigaretten på.
"Både og.. den er en smule farlig.. i hvert fald for mig. Hvis jeg først bliver sådan rigtigt vred kan jeg ikke styre det" svarede hun let. Hun smilte dog ganske svagt, og så kort ned på cigaretten, efter at have taget et sug af den. Den var stærkere.. men det virkede dog ikke så slemt. Det smagte egentlig meget godt. Måske skulle hun gå over til et stærkere mærke.

Hun så nysgerrigt på ham efter at have stildt sit spørgsmål. Håbede ikke at det var for slemt. Da han så svarede, smilte hun lettet, og nikkede lidt. Han spurgte halvt efter noget at tørre af med, hvilket fik hende til at se kort omkring sig, men da han så fandt noget, så hun undrende på ham. "Lyserød? Det kan umuligt være dit.. Var hun sød?" spurgte hun med et drillende glimt i de grønne øjne.
Hans hænder der første tørklædet var ganske blide, og det var tydeligt at han virkelig passede på ikke at blive for hård ved hende. Det gjorde en smule ondt, Men kun så hun af og til rykkede lidt på benet. Hun havde dog ikke noget imod det, det var sødt af ham at gøre det.
Det var aldrig noget hun havde prøvet før. At en hjalp hende. Forsigtigt strøg hun håret om bag øret. Da han så, efter at have tørt hendes knæ af, smed tørklædet fra sig, grinte hun for sig selv. "Åbenbart ikk sød nok" kommenterede hun smilende. Hun trak en anelse på skuldrene. Det var virkelig ret hyggeligt.. Han var nem at snakke med, og hyggelig at snakke om.

"Det gør mig ikke noget.. de smager faktisk meget godt.." svarede hun med et tænkende blik. Hun grinte for sig selv. Rykkede sig, så han også kunne være der. "Hvad jeg laver her? tja.. Jeg var i byen med nogle bekendte.. så skred de hjem, også fortsatte jeg videre alene.. Og ja.. Jeg er ny her.. Jeg bor ikk så langt herfra, i en alt for stor villa alene." smilte hun tænkende, hun trak på skuldrene. "Hvad med dig?"

Han så en anelse undrende ud, imens han fortsatte med blidt at stryge hendes knæ, og at hun nævnte at få lavet en piercing alene.
"Kedeligt at få den lavet alene? Hvordan.. For man en.. 'Ikke alene'?" Spurgte han med en blid latter, dog uden at fjerne øjnene fra hendes knæ. Og som hun spurgte ind til hans sang, smilede han let og lage sit hoved på skrå den modsatte vej end det havde været før, for bedre at kunne beskue hendes knæ fra den anden side.
"Hmm.. Forskelligt... Kan man vidst godt sige." Klukkede han en smule, og fortsatte. "Da jeg var i Hambog nogen uger, sang jeg med i et lille band.. Cover musik til Queen.." Han holdt en kort pause med at børste, og så lidt tænkene til siden, inden han fortsatte. "Og I Paris sang jeg I et Folk Punk band. Havde et par cover sange fra Flogging Molly og Dropkick Murpheys, ud over de originale sange vi lavede.. Oog, så sang jeg forresten også for et Metal band, da jeg passerede igennem Østrig. Men ud over det, så synger jeg pretty much helle tiden. Musik er en stor, og vigtig del af mit liv." Forklarede han, nu smilende imod hende, inden han fortsatte med at gøre hendes sår rent. "For ikke at nævne hvor fucking kedeligt det ville være at rejse fra Tyskland og hertil, uden at synge på vejen." Lo han kort.

Da hun nævnte hendes vrede, og mangel på kontrol imens dette varede, smilede han op til hende, med et lille vink med øjenbrynet.
"I det mindste, er det kun når du er vred. Jeg skal holde et vagtsomt øje med den satan der oppe." Sagde han, med et nik op imod månen, inden han fortsatte.
Hendes reaktion på 'hans' lyserøde tørklæde, fik Baltimore til at le, og ryste kort på hovedet, men var bare gået igang, og havde ikke rigtig kommenteret på det, på det tidspunk. Men som han smed det væk, og hun nævnte det igen, klukkede han endnu engang, i det han satte sig ned.
"Eh.. Hun var som men meget sød. En aaanelse overlyattached, efter at være givet en enkelt øl.. Men hun så, så ensom ud. Gav hende lidt selskab i et stykke tid, og tror hun så lidt for dybt i det. Blandet med at hun var mindreårig, og at jeg nok ville blive straffet for overhovedet at overveje noget, så ikke lige min type." Smilede han en anelse kækt igen, som han lod røg passere hans næse endnu engang. "Men, nevertheless, var hun da meget sød." Sagde han smilende imod hende, i det at han løftede sit venstre fod, over på sit højre knæ, og lænede sig behageligt tilbage.

Som hun forklarede, lagde han sit hoved en anelse på skrå, og betragtede hendes ansigt som hun snakkede. Tydeligvis også interesseret i hvad hun fortalte. Han smilede som hun spurgte ham igen, og tog et hiv af sin cigaret. Men som han gjorde, kom han i tanke om noget, og fik hurtigt pustet røgen ud.
"Forresten.. Baltimore. Baltimore Abernathi." Præcenterede han sig selv, og tilbød sin højre hånd. Om hun tog den eller ej, betød ikke så meget, og han ville blot sænke den igen til sidst.
"Samme her. Boede i Tyskland, men bestemte mig for at det var for kedeligt. Rejste så til fods på vej ned igennem landene. Festede lidt her, festede lidt der på vejen. Og endte så, for en uge tid siden, her.. Og tror sku egentlig jeg bliver her. Her, føler jeg mig i hvert fald en anelse mindre udenfor. Uden at hentyde til stilen. De lidt mindre.. Menneskelige. Har ligesom en plads her." Smilede han bredt, og tog endnu et hvæs fra sin cigaret. Han pegede så på hende med de to fingre hans cigaret lå imellem, imens han afsluttede.
"Hvad laver du så ellers, når du ikke fester?"

Raven smilte lidt som han fortsatte med at ordne hendes knæ. Det var nu sødt af ham. Han havde ikke behøvet at hjælpe hende.
Blidt skubbede hun til hans skulder og himlede med øjnene. "Gaard.. Jeg mener det er sjovere hvis man har andre med sig. Hvis andre også skal have det. Sys det så tomt alene" drillede hun smilende. Hun lænede sig lidt tilbage og holdt bare de isblå øjne på ham mens han ordnede hendes knæ.
Da han svarede på hendes spørgsmål med hensyn til hvad han sang, Lyttede hun nsygerrigt med. "Øj du har set mange steder.. Det lyder virkelig til at du kan synge hvad som helst, Det må være rart. At kunne få sin stemme til så meget forskelligt?" spurgte hun smilende, og lod hovedet glide på skrå. Hun tyggede sig en anelse i læben. Det var rart at snakke med en der virkede utroligt meget ligesom hende af sind. Let strøg hun håret om bag sit øre.
"Jeg elsker oz musik.. Men jeg er nok ikke ligefrem noget man vil høre synge" smilte hun med et tænkende blik. Hun nød skam også at synge.. Men hun sang aldrig for andre. Musik kunne hun dog godt spille for andre, hun havde efterhånden lært mange forskellige indtrumenter at kende, og det var egentlig rart at bruge sin tid på det. Selvom de færeste ville tro hun var så kreativ. Hun elskede at lave musik, men hun elskede også at male og tage billeder. "Kunne godt forestille mig vejen hertil i stilhed, er røvsyg" grinte hun for sig selv.

Ravens blik gled langsomt op imod himlen og månen, da han hentydede til den. Hun kunne godt se hvad han mente.. det måtte være frygteligt at noget styrede en på den måde.. Eller at man skulle frygte det. "Ja.. heldigvis er det kun når jeg er vred.." sagde hun eftertænksomt, inden hendes blik gled ned på ham igen.
Da han grinte over hendes kommentar med hans lyserøde tørklæde, grinte hun også ganske roligt. Lod blikket hvile på ham. "Du behøvede ikk at gøre det.. Der er aldrig nogen der har hjulpet mig før" sagde hun stille. Kort virkede hun en anelse fraværende, som om hendes tanker tog på en lille flyvetur.
"Årh det var også sødt af dig at være sød ved den stakkels pige.. Det kan bare ikke altid betale sig" smilte hun legende, og så på ham. Da han snakkede om at hun ikke var hans type, smilte hun for sig selv.
"Virkelig? hvad er din type da?" spurgte hun med et udfordrende glimt i de blå øjne. Hun kunne godt li det her, det var faktisk hyggeligt. Sjovt. Og hun ville ikke have noget imod at se noget mere til ham. Han virkede da også ganske afslappet i hendes selskab. Det var måske alt i alt, meget heldigt at han virkede til at have det på den måde. Ellers ville det blive trist.

Han virkede meget intresseret i det hun sagde, og det var rart. At det ikke bare var en der sad og svarede korte svar, fordi vedkommende alligevel ikke hørte efter.
Da han nærmest var ved at kløjes i røgen for at sige noget, så hun forbavset på ham. Grinte så opgivende af ham, da det gik op for hende hvad det var han ville sige. Sandt.. de havde ikke præsenteret sig.
Hun tog blidt imod hans hånd, og gav den et klem, inden hun slap den igen. "Raven.. Raven Shadow" svarede hun smilende, og lod hovedet glide lidt på skrå mens hun betragtede ham.
"Jaa det er rart.. Jeg føler mig også hjemme her. Her behøver jeg ikke være bange for at vise hvad jeg kan.. Folk tænker ikke over hvordan jeg ser ud.. det er virkelig en rar fornemmelse" smilte hun og så kort mod himlen igen. Hans spørgsmål fik hende til at trække ganske let på skuldrene.
"Åh ikk så meget.. skriver musik.. maler eller tager billeder.. Jeg prøver på ikk at være for meget i det store hus, ved ikk helt hvad jeg tænkte på da jeg købte det" smilte hun for sig selv.
"And you?"

Som hun skubbede hans skuller, klukkede han blidt tilbage, og kiggede opimod hende, som hun forklarede. Han lavede et ansigtsudtryk af forståelse, og nikkede et par gange.
"Ah.. Giver mening. Well. Mine peircinger fik jeg for længe siden, da jeg stadig boede i Tyskland. Og så fik jeg dem rettet et par gange på min vej. Fik dem sammen med nogen kammerater jeg havde den gang, som jeg spillede med, på Musik Højskolen i Köln.. Men kunne godt forestille mig at der er mindre i dem, uden en historie." Smilede han, og fortsatte.
Han nikkede et par gange som hun nævnte hans rejse, og hans evne til at synge forskællige ting. Han lod hende fortsatte, og klukkede en anelse, som hun nævnte hendes egen stemme, og kiggede op på hende igen.
"Det handler udenlukkende om selvtilliden. Har sunget med folk, der ingen tone havde i livet. Og jeg nød det mindst lige så meget, som når jeg sang duetter på scenen, med folk der havde øvet sig. Så længe man ser en flamme, eller bare nydelse i sangeren, er det fedt at synge med personen. At jeg har øvet mig, gør mig på ingen måder mere interessant en sanger, end 'Average Joe'. Så længe Joe også kan ryste lidt på hovedet, smile og nyde musikken." Forklarede han sin mening med et smil. En blid vind rev imod hans jakke, og fik den til let at baske til siden, i det han satte sig ved hendes side, og fortsatte sin cigaret.

Med hendes beskedenhed, smilte han blot imod hende, og havde fortsat. Godhed, havde han lært, rakte oftest længere og fik en mere frem. Det princip havde han levet ved, og ville nok altid gøre det. Og da hun nævnte pigen, klukkede han med et smil, og rystede en anelse på skulderen.
"Hvis min hjælpende hånd, og kække smil kan have styrket hendes selvtillid, og måske løsnet hende lidt op, har det været det helle værd." Sagde han med et smil.
Da hun spurgte ind til hans type, lod han et bredt, kækt smil brede sig over hans læber, og kiggede så betænksomt frem for sig, med en let truttende mund.
"Hm.. Jeg er mindst lige så simpel, som en hver anden ung mand, med sindsforvirede, maskuline hormoner.." Lo han kort, inden han uddybede. "Men der skal ikke meget til. Lidt selvtillid, en skefuld festglæde og en flamme i hjertet." Forklarede han, uden at holde detaljer tilbage grundet hæmninger, inden han kiggede tilbage på hende med et let kluk.

Som hun præsenterede sig, rejste han øjenbrynene en anelse, og nikkede et par gange med et lettere fascineret blik.
"Unikt. Without a doubt." Roste han med et blidt smil, og fortsatte med at lytte til hendes forklaring. Baltimore havde aldrig haft et problem med at mænge sig iblandt folk. Det var ikke hans udseende, der havde fået ham til at føle sig udenfor. Det havde altid været denne forbandelse, der holdt ham tilbage. Fik ham til at føle, at han ikke hørte til. Men selv denne bagtanke, havde aldrig rigtig holdt ham tilbage, fra at nyde livet. Han havde i en tidlig alder, lært at forudse fuldmåner, så han altid kunne forlade byen, når det var nødvendigt. Han kunne endnu ikke helt kontrollere hans Lycan form, men kunne stoppe denne i at jagte mennesker, og andre væsner end dyr.
Og da hun nævnte hvad hun lavede, var det tydeligt at en gnist af voksende interesse formede sig i hans øjne, og han lagde sit hoved betragtende til den anden side. Han tog et hiv mere af hans cigaret, inden han besvarede spørgsmålet der blev sendt tilbage.
"Well. Var så heldig at få et arbejde i en special forretning i byens storcenter. Shockz? Det er en nyåbnet musik forretning. Har et ganske godt udvalg af instrumenter og musik. Ud over det, så hopper jeg rundt i min lille lejlighed og holder instrumenterne ved lige. Og så, ja, fester jeg om aftenen. Magter knapt nok lige at holde livsstilen i live, med denne indkomst. Men. Man må vel lide for hyggen, hm?" Klukkede han let, og tog et hiv af cigaretten igen, inden han fortsatte. "Du nævnte at du skrev musik? Ville da nyde at høre, hvad du har lavet. Hvad for noget musik laver du, og spiller du selv nogen instrumenter?" Spurgte han, og strak sin nakke en anelse, imens han fortsat betragtede hende, med den samme gnist af interesse.

Raven smilte blidt for sig selv. Det var dejligt. Dejligt at kunne slappe en smule af sammen med en, uden at hun altid tænkte det værste om vedkommende. Hun så blidt ned på sine hænder.
"Virkelig? det lyder fedt.. Har efterhånden også haft mine længe.. Men jeg kan ikke forestille mig at skulle undvære dem. Det sjovt hvor hurtigt man vænner sig til sådan noget ikke?" smilte hun blidt og sukkede kort afslappet for sig selv. Hendes ribben gjorde ikke så ondt mere, og hun kunne nu efterhånden trække vejret ganske fint. Tænkende tog hun et sug af sin smøg, inden hun pustede røgen ud.
Da han svarede på hendes kommentar med at hun sikkert sang af helvede til, smilte hun til ham. Det var egentlig en god måde at se tingene på, og hun kunne ikke være meget mere enig med ham. Han havde jo fuldstændig ret. Bare fordi man ikke havde en tone i livet, kunne man sagtens synge. Det handlede om at vise hvor meget man egentlig ville det. og så længe man kunne bevise det overfor folk, kunne det ikke gå helt galt.
"Du har helt ret.. Hvem ved, måske kan du være heldig at høre mig synge en dag" svarede hun med et let smil, inden hun så tænkende frem for sig. Det kunne egentlig være spændende at se hvad han syntes. Mærkede den blide vind hive fat i det rødlige hår, og så kort mod hans jakke der også bevægede sig en smule. Vinden var nu ganske rar, dejlig blid.

Et drillende smil blev sendt i hans retning, da han virkede til at grine lidt over den pige de havde snakket om. Hun kunne jo ikke vide hvordan hans type var, så måske havde den pige virkelig været noget. Måske havde hun været skyld i, at han ikke var gået tilbage til denne pige.
"Jeg er sikker på det smil kan fikse hvilken som helst persons selvtillid. Hun har sikkert været høj resten af aften bare af det" smilte hun legende og tyggede sig smilende i læben. Han vidste at han så godt ud, en af den slags fyre, som hurtigt kunne blive farlig. Men hun kunne godt li det. Det fik ham til at virke en smule mere intressant faktisk.
"Virkelig ikke noget med et par kæmpe silikone bryster og et ton make up? jeg er imponeret" svarede hun og rejste sig langsomt. Lidt usikkert i starten, men virkede så til at stå ganske fint. For en stund stod hun bare der. Inden hun let vendte sig imod ham.

Efter at have præsentere sig, virkede han kort helt anerkendende. Hun grinte smilende for sig selv, og lod hovedet glide på skrå.
"Det er dit da også.. Jeg har aldrig hørt et navn som dit før" svarede hun venligt, og lod kort armene hvile bag hovedet, som hun strakte sig en smule. Det var sjældent hun blev komplimenteret så meget, og det var tydeligt hun ikke var vant til det, fordi hun snakkede udenom. Hun vidste aldrig helt hvordan hun skulle reagere.
Han snakkede om det sted han havde fået arbejde, hvilket fik hende til at se interesseret på ham. Det lød virkelig fedt. Hun havde endnu ikke været i den nye butik, men hvis han også var der, var det et sted der uden tvivl måtte opleves.
"Ej hvor lyder det fedt? Det kunne da være jeg kiggede ind en dag, for at se hvad i har at byde på" smilte hun tænkende for sig selv. Hun kunne vel også efterhånden godt bruge nogle nye instrumenter til sit musikrum. Selvom hun havde det meste. På den anden side, kunne man aldrig få nok jo.
Hun tog et tænkende hiv af cigaretten, og pustede kort efter røgen ud. Så så på ham da hans spørgsmål kom, og så lidt på ham. "ville du virkelig det? det må du da gerne så.. Jeg skriver lidt af hvert.. Det kommer an på mit humør. Jeg er dog ikke så god til kærligheds sange" smilte hun og himlede med øjnene af sig selv. Langsomt nikkede hun til den anden del af hans spørgsmål. "Jeg spiller mange forskellige instrumenter.. Mine fortrukne er klaver og guitar" smilte hun og så på ham.