Too little too late.

Kort hvid nederdel med sorte polkaprikker, en skovmandskorte, som var bundet omkring livet og en sort undertrøje, var, hvad denne her menneske bar. Også var der selvfølgelig de flade sko, man skulle jo heller ikke virke som et tårn, når man allerede var høj. Hun sad foran sin veninde, Eloise, med et smil, da de lige havde drøftet om, hvor vildt det var, at der fandtes så mange kinesere i denne her verden. Det var nu en sand historie. Det var nu ikke fordi der var noget dårligt ved det, for der fandtes vel ikke noget bedre en rå fisk serveret med mennesker med sådan nogle øjne, men det var fascinerende at der var så mange af dem.

Hun nippede til sit glas med rødvin og lod de grønne øjne spejle imod de andre gæster som sad fint på deres pladser og snakkede lystigt om alt mellem himmel og jord. Det var nu et romantisk sted. Noget af det bedste hun kendte til var, når en fremmede, lad os sige en af kineserne her, snakkede til en. De kunne knap sproget og det var lidt sjovt at kommunikere med dem. Hun havde svært ved at holde masken, når folk prøvede sig frem. – Ansigtet blev vendt tilbage til, Eloise, og ved en fejltagelse fik hun øjenkontakt med en ung fyr bagved sin veninde. Hans øjne gav dog hurtigt slip på hendes og han vendte tilbage til sig selv. ”Rød kode” sagde hun og nikkede imod fyren, der havde betragt dem. Hun lænede sig ind imod, Eloise, med vinen i sin hånd. ”Fyren bag dig betragter dig, skønne” hviskede hun idet deres mad kom til bordet. Sikke en service!

Eloise sad med rødvinsglasset i hånden og studerede det. Samtalen om de mange udlændinge var nærmest gledet ubemærket forbi, selvom de havde brugt den sidste halve time på at diskutere det. Hun kørte blidt glasset rundt i hånden og stirrede fascineret på de gennemsigtige fedtlage alkoholen trak med rundt, imod det gennemsigtige krystal. For en gangs skyld var Eloise’s hår sat i en hestehale, der puffede livligt ud fra bagest på hendes hoved. Den var lidt højt placeret, så krøllerne faldt lifligt ned om hendes hals og fik den moccabrune hud til at skinne. Hun var iklædt en rød, halvgennemsigtig, langærmet skjorte og indenunder havde hun en sort tanktop – nærmest matchende med hendes bordkammerat, bortset fra skjorten ikke var bundet om livet, men var lukket.

Hun havde et par sorte læderbukser på, der slangede sig om hendes ben, som var de blevet spraymalet på. Op langs syningerne var der nitter. Et lidt usædvanligt outfit for den ellers let hippieagtige kvinde. Eloise kiggede op på Maricela der sad overfor, men venindens blik syntes at søge videre til noget bag hende. Da ordene så forlod hendes læber, kiggede Eloise ned og lod en lav fnisen stikke ud. Hn havde endnu ikke forstået det med folk og deres ”koder” for alting. Hun rystede kort på hovedet, og lod veninden tale ud, da hun så lavede en mime til at skære halsen over på sig selv.

”Too bad,” sagde hun så og viftede med hånden. Hendes tanker strejfede kort Jeff, men så kiggede hun over på Maricela – i aften skulle de bare hygge. Have lidt lækkert og spise og så se hvad aftenen bragte dem. ”Du skal jo tænke på Jeff,” sagde Eloise velovervejet og tog en stor slurk af sin rødvin. Først dér, opdagede hun at maden var kommet og hun kiggede ned på sin sparsommelige tallerken med sushi – fisk havde aldrig været hendes stærke side. Dog havde hun aldrig prøvet at spise sushi før, selvom hun flere gange var gået forbi restauranten. Hun kiggede kort på spisepindende der lå til højre for tallerkenen. Derefter rettede hendes blik sig langsomt mod venstre, hvor der lå en gaffel som hun samlede op, for så at stikke ned i en af de lyserøde stykker laks, der lå og ventede på at blive fortærret af hende.

Imens hun tyggede på maden drejede hun langsomt ansigtet mod fyren bag dem... En højest attraktiv fyr. Men ret ung. Max 19, ville Eloise skyde på. Hun fnisede lillepiget og så rettede hun blikket mod veninden igen. Diskret lænede hun sig ind over bordet og fik med en ret så lav stemme sagt: ”Det værste er at han er ret så lækker,”

Hun havde lænet sig tilbage, da en kinesisk kvinde livligt bragte madet til deres bord. Maricela nikkede taknemlig og vidste ellers ikke, hvad hun skulle sige. Det skulle jo ikke gøres mere pinligt end det i forvejen var! Men det var nu ret så sjovt, hvad hun kunne kalde pinligt. Alt omkring hende var egentlig en omvandrende pinligheds spøgelse. Det var dog en del akavet at tænke sådan, men sådan var nogle mennesker født. Og desværre var hun en af dem. Pigen, der drejede verden om så det blev akavet.
Hun så ned i det rå fisk og fik det allerede dårligt inden i maven. Det hele vendte sig, plus vinens lugt. Men hun havde lovet sig selv, at en gang skulle blive hendes første og sidste. Fisken og tangen var i et hjørne af tallerknen, mens risen og kødet var på den modsatte side. Det så egentlig pænt ud med tangen, men det mindede hende alt for meget om Ariel. Også var hendes bedsteven wasabien i midten. Den nærmest kaldte på hende med sin lyselige grønne farve. Æd mig, Maricela. Æd mig.
Hun grinede over, Eloises, kommentar. ”Det vil jeg ønske jeg kunne sige om madet” sagde hun og tog spidsepindene i stedet for gaflen. Nu da hun var her kunne hun ligeså godt gøre tingene rigtigt.

”Fy for.. Har jeg nogensinde fortalt dig, at jeg hader rå fisk og sushi rullet i nori? Ad!” sagde hun, men ikke så højt, at menneskerne omkring dem hørte, hvad hun havde at brokke sig over. Efter hendes ord tog hun alligevel et til bid også var laksen væk. Hun tog sit glas med rødvin i og skyllede det forbandet smag væk. Selv eftersmagen var slem. Hun vil lave en grimasse, mens hun drak vinen færdig. Hun var da også noget kræsen.

”Men fortæl mig. Hvordan går det med, Jeff, drengen?” hun havde aldrig set, Jeff, men havde hørt en del om ham på arbejdet, de dage, hvor de havde samme vagter. Hun havde set glæden i, Eloises, øjne og hun ønskede på en måde, at hun en dag vil få det samme blik. Men soulmates var skam ikke lige til at finde i Di Morga. Og hun kunne ikke helt se sig selv med et andet væsen. Det var ret uhyggeligt at tænke på, at der faktisk fandtes noget mellem himmel og jord – tanken gav hende kuldegysning og hun prøvede at tænke på noget andet i stedet. Fisken! Smagen i munden.. fy for satan.