Seems like they found out - Godric

af Gæst Ons 16 Okt 2013 - 13:39

Sted: Gyderne
Tid: 14:00
Vejr: Let skyet med sol
Omgivelser: Massere af mennesker på gaden, få hjemløse i gyderne og en masse larm
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
For første gang siden at han var kommet til byen var han nødt til at flygte. Det passede ham ikke særlig godt, men han var nødt til det hvis han ikke ville komme til skade eller gøre skade på uskyldige mennesker. På en eller anden mæreklig måde havde de fundet ud af hvad han var og det brød de sig vidst ikke om, det var ikke kun civile der var efter ham, det var også politiet. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre og besluttede sig instinktivt for at løbe ind i gyderne og gemme sig. det var vidst det rigtige valg eftersom at de ikke havde set ham løbe derind og fortsatte ligeud. Der var en masse råben, mest folk der spurgte hvor "freaken" var løbet hen. Han rystede let på hovedet og sukkede imens at han prøvede at få vejret. Han kiggede sig omkring for at se om der var nogen her omkring der var efter ham, men det så ikke sådan ud. Han tog en dyb indånding. Han marineblå jakke stod åben og han havde en sort t-shirt indenunder. Hans jakke havde også en hætte som han havde over hovedet. Han stak hænderne i lommen på jakken og kiggede ne på jorden, hans camouflage bukser var grå med sort mønster. Han rystede let på hovedet og begav sig længere ind i gyderne.

af **Godric** Tors 17 Okt 2013 - 11:55

Det var et lille stykke over middag. Der var let overskyet, men ikke noget som betød noget særligt. En dreng, ikke mere end de 19 år, kom gående ned gennem byens gader. Der havde ikke været meget at foretage sig på en dag som i dag, eller det var der faktisk næsten aldrig. Drengen som hed Godric slentrede bare stille ned langs gaden. Han havde haft en smule i sinde at forvandle sig, men det var nok en smule risikabelt at gøre det inde i byen. Han ville bare ende med at blive fanget igen, og blive solgt som slave, og denne gang vil der ikke være nogle til at rede ham, lige som sidste gang han var blevet fanget. Det havde bare været rent held at det havde været en person som han kendte i forvejen som havde hjulpet ham ud af hans kattepine, men han viste at han ikke ville være lige så heldig hvis det skete igen, så han lod være med at forvandle sig.

Godric så sig om. Der var mange mennesker på gaden, og det så ud til at en stører flok kom løbende efter en person. Hvorfor mon de jagtede denne person? Var han en tyv? Næppe, så ville der nok ikke være så mange som jagtede ham, eller ville der? Godric var ikke helt sikker, og besluttede sig derfor at spørge denne mand selv, og måske fik han et svar ud af det.

Manden som alle så ud til at jage, drejede ind i en gyde, men resten af horden foresatte ligeud. De havde ikke set at han var løbet der ind, men det havde Godric til gengæld. Han sørgede for at ingen af dem der jagtede manden så ham, og gik så lige så stille ind i gyden, uden at virke for mistænkelig. Der sad et par mennesker hist og her som var rimelig udsultede, og havde ikke andet end pjalter på. De så op på Godric da han gik forbi dem, og det var hårdt at se på, for Godric havde selv været en af dem engang, men så havde han lært at klare sig selv og finde mad. Han gik længere ind i gyden, og der så han manden som alle havde jaget. Godric stansede op, var ikke helt sikker på hvad han nu skulle gøre. Det havde været meget nemmer i hans hoved, men han var for genert til at gå over og spørge ligeud. Det havde han næsten altid været, og det irriterede ham gevaldigt, men han måtte lære at komme over sin generthed. Han tog et tøvende skridt, men gik så beslutsomt over til manden og rakte hånden frem som hilsen. ”Goddag, mit navn er Godric, hvem er du, hvis man må spørge, og hvorfor jagtede alle de mennesker dig?” Det havde krævet meget af Godric’s overtalelsesevne til at gå hen og bare spørge, men han var nysgerrig. Han følte sig dog en smule malplaceret der hvor han stod. Han lænede en smule usikkert sin vægt fra det ene ben over på det andet.

af Gæst Tors 17 Okt 2013 - 12:31

Calthos havde lige fået pusten igen da der var en fremmed der kom gående imod ham. Han troede jo selvfølgelig det værste, at det var en af dem der havde jagtet ham. Calthos skulle lige til at forsvare sig selv, men han nåede ikke at gøre noget før at den fremmede snakkede til ham. Godric? Hmm, det var ikke en person han havde hørt om før, men nu var det jo også begrænset hvor lang tid Calthos havde været her selv, så det var jo ikke fordi at han kendte ret mange mennesker, men denne nye person stillede godt nok nogle spørgsmål.

Calthos rakte sin hånd frem imod Godric og trykkede hans hånd imens han kiggede på ham. "Calthos." Sagde han. Der kunne vel ikke ske noget ved at præsentere sig selv nu hvor den anden havde gjort det. Men skulle han virkelig fortælle hvorfor de jagtede ham? Hvad nu hvis denne Godric karakter ville vide det for så selv at bringe Calthos til hans skæbne. Nej, han kunne ikke tage den chance når han ikke kendte ham. "Hvis jeg fortæller dig det.. Hvordan kan jeg så vide at du ikke selv vil bringe mig til autoriteterne?" Spurgte han imens at han kiggede på ham fra top til tå. Han så faktisk ikke ud til at ville gøre det, han så ud til at være en af de få venlige sjæle, men der var noget over ham der fik Calthos til at vide at han ikke var et normalt menneske, men han havde aldrig følt en energi på den måde før.

af **Godric** Tors 17 Okt 2013 - 18:26

Godric ventede tålmodigt på at Calthos skulle svare ham på hans spørgsmål, men der gik ikke længe før han havde sagt hvad han hed. Godric nikkede stille. Han forstod godt at den anden var en smule mistænksom overfor Godric, han kendte jo heller ikke lige frem Godric. ”Så disse mennesker som jagtede dig vil slæbe dig til autoriteterne? Jeg vil ikke gøre det mod nogle, for jeg tror også at de vil ha mig, hvis de viste hvad jeg var.” Godric smilede genert til Calthos. Godric snusede hurtigt i luften. Calthos lugtede ikke lige frem som et menneske, men Godric kendte ikke lugten. Han var aldrig stødt ind i en som Calthos før. Hvad kunne han være? Når skidt, det fandt han måske ud af på et tidspunkt.

Godric krympede sig en smule under Calthos’s vurderende blik. Han var ikke ligefrem vandt til at folk så så meget på ham, og det var heller ikke noget som han ligefrem brød sig om at de gjorde. Det sitrede i hans krop for at han skulle forvandle sig, og flyve væk her fra, meget langt væk, men det ville være uhøfligt, meget uhøfligt, så han tvang sig selv til at blive hvor han var, og rettede sig en smule mere ud. Han burde snart vænne sig til det, for de fleste folk så altid meget på ham, for at måle ham.

af Gæst Tors 17 Okt 2013 - 22:12

Han kiggede på ham da han snakkede. Vidste hvad han var? Hvad mente han mon med det? Var han også en form for dæmon? Nej, det kunne han ikke være, hvis han var, så ville Calthos kunne fornemme det, men det var ikke ligefrem dæmon følelsen der kom fra Godric. Han sukkede og rystede på hovedet. "Jeg tager dit ordfor det så.. De jagtede mig fordi de fandt ud af hvad jeg er, jeg er en dæmon. Lyn dæmon faktisk." sagde han og kiggede sig omkring hvorefter at han fik små lyn til at flyve rundt omkring hans arm. De forsvandt hurtigt igen. Han kiggede derefter på Godric igen. "Hvad mener du med at de ville gøre det samme med dig hvis de vidste hvad du var? Hvad er det helt præcis at du er?" Spurgte han med et hævet øjenbryn. Han havde opgivet at gætte på det, så det ville være nemmere at spørge ham.

Han kunne godt mærke at hans blik ikke var noget Godric kunne lide. Han ville heller ikke virke som om at han prøvede at få ham til at føle sig utilpas, så han begyndte at kigge sig omkring. Det var første gang i noget tid at han faktisk havde haft en samtale med en, og så endda en der var lidt mystisk. Det kunne jo være at Clathos kunne lære noget om en ny race nu hvor at han ikke kunne gætte hvad det var denne Godric person var for en.

af **Godric** Fre 18 Okt 2013 - 10:21

Godric så på Calthos med et lidt nysgerrig blik. Så han var en dæmon, en lyn dæmon? Godric var aldrig før stødt ind i sådan en race før, så han blev temmelig fascineret af lynene der fløj rundt omkring Calthos arm. ”Waw” Godric kunne ikke lade være med at stirre på det, men da Calthos spurgte ham hvad han selv var, blinkede han hurtigt og så op. ”Jeg er en animagus.” sagde han, og bed sig en smule usikkert i læben. Han vidste ikke helt hvor klogt det var at sige det, men den anden havde jo også lige fortalt hvad han var.

af Gæst Fre 18 Okt 2013 - 12:57

Calthos blinkede et par gange da Godric fortalte hvad han var. "Animagus?" Gentog han og kiggede stadig på ham. Han havde aldrig nogensinde mødt en animagus før, men han havde hørt hvad de kunne gøre og kunne nu bedre forstå hvad det var Godric havde ment med at han sagde at han godt vidste hvordan det var. "Så lad mig gætte, da du sagde at du godt vidste hvordan det var.. Du er blevet solgt som salve før er du ikke?" Spurgte han og tænkte ikke på om det egentlig var ret smart at spørge ham om, det kunne jo være et ret ømt emne at snakke om. Han blinkede et par gange igen og snakkede så igen. "Det.. Undskyld.. Det var nok ikke.. Det var ikke min mening at spørge om det." Sagde han og sukkede imens at han masserede in nakke ret akavet. Det var tydeligt at det ikke var meningen at han ville spørge på den måde.

af **Godric** Fre 18 Okt 2013 - 13:45

Godric nikkede stille da Calthos gentog det han lige havde fortalt. ”Ja” sagde han, og bed sig i læben. Om han var blevet solgt som slave? Skulle han fortælle Calthos sin historie? Jo det kunne han lige så godt, eller bare noget af den i hvert falde. ”Det gør skam ikke noget at du spørger, men jeg blev ikke solgt som slave, men det var tæt på” sagde han, og fik et lidt fjernt udtryk i blikket da han huskede tilbage. ”jeg var ude og løbe en tur i skoven som et af mine dyr, og lagde mig så ned for at hvile mig lidt, men et par jæger kom forbi, og skød mig, inden jeg kunne nå at opfatte noget. De puttede mig i bur, og da de fandt ud af at jeg ikke var et rigtig dyr, ville de sælge mig som en slave.” Fortalte Godric stille. Han holdt en lille pause, men fortalte så videre. ”En af mine gamle venner kom heldigvis forbi, hun hjalp mig. Hun var ikke glad for det mændene havde gjort ved mig, så hun gav dem en lærestreg.” Godric blinkede og så op på Calthos og smilede. ”Tror ikke at de vil prøve det en gang til” sagde han, og grinte. ”Jeg var heldig at hun kom forbi, det er jeg nok ikke næste gang.” han sukkede stille.

af Sponsoreret inhold

Seems like they found out - Godric

Seems like they found out - Godric

Sv: Seems like they found out - Godric

Sv: Seems like they found out - Godric

Sv: Seems like they found out - Godric

Sv: Seems like they found out - Godric

Sv: Seems like they found out - Godric

Sv: Seems like they found out - Godric

Sv: Seems like they found out - Godric

Sv: Seems like they found out - Godric