Jessica ~ Stranger

S: skoven
T: formiddag
V: tørvejr og sol.
O: træer

Det var tidligt på formiddagen, men alligevel utroligt varm. De fleste dyr lå og hvilede sig for at spare på alt deres energi, og brugte den kun hvis det var yderst nødvendigt. På trods af varmen sang alle fuglene fornøjet i trækronerne. De var helt ligeglade med hvor varmt der var. De fleste andre dyr havde prøvet at finde et køligt sted, så nogle af dem var kravlet ned i en hule for at slippe for varmen der nede. Det var nok sådan en dag hvor de fleste ville blive hjemme i deres køligere hus for ikke at få hedeslag. En stor los kom farende gennem skoven på trods af heden. Den jagtede en lille forskræmt hare. Lossen kom tættere og tættere på haren. Den kunne snart bare rakke den ene pote frem og nå kaninen. Det gjorde den skam også. Den fik fat på kaninen, og dræbte den på stedet. Lossen var meget sulten, ellers kunne den aldrig ha fundet på at dræbe den kanin, ikke tale om. Den åd kaninen, og gik derefter videre men langsommere denne gang. Nu havde den jo heller ikke noget den skulle fange. Den kom til en lille å som snoede sig gennem skoven, og den var meget tørstig, så den gik ned og tog noget at drikke, igen noget den ikke lige ville gøre medmindre det var højst nødvendigt. Den fandt det faktisk frastødende, underligt nok, men lossen var heller ikke en helt normal los. Det var en han som hed Godric, og han var ikke en los men et menneske som kunne forvandle sig. Godric elskede sine dyreskikkelser, men ville helst ikke dræbe dyr medmindre at det var yderst nødvendigt. Han fik meget dårlig samvittighed, for han følte at alle dyr var hans ven.

Godric gik videre ind i skoven da han havde drukket nok vand til at kunne overleve lidt længere. Han havde planner om at finde et flot sted hvor han kunne ligge og hvile sig. Han fortsatte længere ind i skoven, som han kendte det meste af. Han kom til udkanten af det han kendte. Han stod nu over for et ukendt sted, og blev nysgerrig. Skulle han gå ind i det ukendte land og undersøge det nermere? Ja det skulle han, og derfor gik han ind i ukendt land, og fandt snart et sted der var meget rart. Han lagde sig ned, og lukkede øjnene for at slappe af. Forhåbentlig blev han ikke forstyret, men man vidste jo aldrig, så derfor var han på vagt for alt.

Lidt fra ham. Gik en hvid ulv rundt den gik og snuste lidt efter noget særliget som de havde brug for, det var en plante som den ledet efter som kunne healde sår og skræmmer. Fordi den havde en flænge på vendt forben og der for humpe den, af sted selv om det ikke gjorde så ondt mere kunne den ikke stødte på benet. Efter en varulv havde bidt den tidliger på ugen og ulvens navn var Jessica, og var endelig halv animagus og halv elever men det var ikke nemt at vide. Når men så den komme humpen i gemme skoven på jaget efter planten som, var ret svære at finde

Godric løftede hovedet, og kiggede rundt. Han havde hørt en lyd, eller var det bare ren indbildning? Han kunne ikke lige få øje på noget, og lyden var også stoppet. Det var nok ikk noget, så han lagde igen hovedet ned, og lukkede øjnene, men der var den lyd igen. Han rejste sig op, og kiggede igen rundt. Der måtte jo være noget at se et eller andet sted, ikk? Han begyndte så at gå i den retning han syntes lyden var kommet fra, og fik så øje på en hvid ulv. Haltede den? Det så sådan ud, og det så sørme også ud til at den ledte efter noget, men hvad? Det kunne umuligt være en rigtig ulv, men en animagus som ham. Godric gik langsomt tættere på, men bag om så hun ikke så ham. Han vidste nemlig ikke om hun var farlig, så man kunne jo aldrig være for sikker vel?

Da han kom om bag hende kunne han tydeligt lugte hendes duft, for han havde søret for at der var modvind, så hun ikke ville kunne lugte ham. Jo, hun var en animagus som ham selv, men ikke helt ren. Han snusede ind igen. Nej der var også noget elver over hende, ikke? Hun kunne da ikke være farlig, vel? Men alligevel, *husk dine regler, stol aldrig på nogle, medmindre de har gjort sig fortjent til tillid.* Han sukkede, og satte sig ned, og betragtede stille ulven. Han overvejede lidt at hjælpe, men var det en god ide mon? Måske ikk?

Jessica sukke og lag sig ned. Og slikke såret det var rødt og ømt hun viste ikke en gang om, planten var det eller om den ikke var men nu havde hun ledt i den lyse del af skoven hvor. Den skulle vokse men hun havde ikke funde den og det var hun trist over, og vise hun ikke fik hjælpe ville hun ikke klar sig ret længe her uden. Med et såret ben og en tom mave da hun ikke havde kunne finde mad, med det ben hun klynke stille

Godric fulgte stille med i hver en bevægelse hun tog. Det så ud til at hver en bevægelse gjorde ondt. Skulle han hjælpe hende? Hun vil nok ikke leve så længe hvis ikke han hjalp. Han forvandlede sig til sin menneskeskikkelse, men tøvede alligevel en smule. Han bed sig i læben, men tog så et ret tøvende skridt hen imod hende. Arh, han kunne ikke. Turde ikke. Han forvandlede sig så i stedet for. Det var nemmere for ham når han var et dyr. Han var ikke det samme dyr som før. Denne gang var han en ulv som var halv sort og halv hvid. Han gik mere selvsikkert over til hende. Han vidste ikke om to animaguser kunne tale sammen. Han havde faktisk aldrig før prøvet så vidt han lige kunne huske, men han prøvede alligevel. ”Øh, hej. Mit navn er Godric. Har du brug for hjælp?” han vidste ikke om hun kunne høre det, men fandt nok snart ud af om hun kunne.

" hej jeg hedder Jessica. Og´vis du kan hjælpe mig med mit ben " sagde hun og slikke såret igen, jo mere hun vaske det jo rene blive det men det var ikke så nemt. Som folk tror at dyre kunne healde som det passe dem men det var slet ikke sådan, Jessica som var halv elever og halv animagus havde endnu svære ved at healde sår. End fulblods animaguser havde da deres evner var langet bede end hendes var, og det gjrode det svære for hende at healde slv det miindste sår.

”Jessica? Pænt navn” sagde han, og lavede et rigtig ulvesmil. ”men jo, kan godt hjælpe dig hvis du forklare hvad du skal bruge kan jeg nok godt finde det til dig.” han satte sig ned, og lod tungen hænge ud af sit gab. Det var for varmt uden.


/sory kunne ikk finde på mer/

" jeg leder efter en særlige plante. Som skulle vokse her i skoven den ville kunne healde mit såre, vis du kan finden den så bliver jeg glad den et hvid med røde pletter på kronbladen. Og er ikke ret store men nem at se da den er selvlysen " sadge hun, og slikke sit så igen det skulle helst ikke blive beskidt

Godric lyttede til det hun fortalte ham. En hvid blomst med røde pletter på kronbladende, plus den var selvlysende. Havde han ikke stødt på sådan en før? Det mente han helt klart at han havde. ”Jeg tror jeg har set dem før. De er faktisk ikke så langt væk her fra. Jeg skal nok hente nogle til dig, hvis du venter her” han løb med det samme af sted over mod den del af skoven han bedre kendte, og fandt snart nogle blomster som passede med beskrivelsen. Han forvandlede sig til et menneske, og plukkede dem, og løb så tilbage med dem. Han smed dem på jorden foran Jessica. ”Her, er det dem her du ledte efter?” han så spørgende på hende, og havde en trang til at flygte. Han var jo i sin menneskeskikkelse, og var ikke specielt begejstret for det, men ellers kunne han ikke havde fået blomsten med tilbage igen. Han satte sig ned i skeder stilling for ikke at løbe væk.

" ja det er dem. Mange tak " sagde Jessica og spiste dem og kunne mærke hvordan hendes, krop begyndte at healde sammen igen. Og hvordan hun fik en masse enegi igen efter at ha være så svækket i et stykke tid,