Musical Playtime (Jessica)

Tid: 01.30
Sted: Diskoteket
Omgivelser. Højt musik. Mennesker der danser, snakker og larmer over alt.

Malakor havde været hjemme på hotellet hvor han tilbragte dagstimerne for tiden. Han havde taget en sort faconsyet skjorte på og sorte bukser. Skjortens to øverste knapper var knappet op.

Malakor gik ind i diskoteket. Han vidste de havde en V.I.P afdelinger der var mere rolig en det normale diskotek. Men det var jo ikke der de havde aftalt at mødes. De havde aftalt at mødes i selve diskoteket. Malakor kiggede lidt langsomt rundt omkring før han gik over til baren. Han satte sig elegant på en af barstolene og kiggede på bartenderen. Han sagde med hans normale rolige stemme. Dog var den lidt hævet så man kunne høre den fra det høje musik ''Din bedste rom... On the rocks''. Bartenderen nikkede og gik i gang med at lave drinken. Den tog jo ikke lang tid at lave det var bare rent rom med isterninger i. Bartenderen kom ned med glasset. Malakor nikkede og betalte for drinken. Nu var det vel bare at vente på Jessica. Det gav ham også tid til at finde på en plan. Hvad var han i humør til. Hvad kunne han finde på.

Malakor kiggede på Jessica da hun satte sig ved siden af ham. Hans blik kørte rundt på hendes krop. Hun var nu blevet en smuk og tiltrækkende kvinde. Dog tænkte han det til hendes fordel. han mente hun ville kunne bruge det imod mindre intelligente væsner af den mandlige køn. Han nikkede anerkendende til hendes kjole.

Da hun snakkede om hans plan, smilede han svagt og svarede ''Første skridt er meget nemt''. Han tømte sit glas og rejste sig. Han stillede sig ved siden af Jessica og lavede et elegant buk hvorefter han sagde ''Må jeg få denne dans?''.

Han vidste godt hvad der ville ske hvis de begyndte at danse. Han var en meget god danser og det ville virke provokerende overfor de fulde mandlige gæster på diskoteket. De ville føle sig truet. Det ville helt sikkert udvikle sig. Han kunne godt lide at gøre mennesker sure for de vidste aldrig hvad de gik ind til. Det var en perfekt lille leg, det syntes han ihvertfald selv. Han var ikke sikker på om Jessica havde luret hans bagtanke med dansen men han håbede det, for han havde så store forventninger til hende.

Dans. Hvorfor ikke? Et smil sneg sig op på hendes læber, lidt smigret var hun. Kort nejede hun som ja til dansen, før hun ville følge med ham ud på gulvet, hvor hun tålmodigt ventede på at den næste sang ville begynde. Hvad sangevalget ville blive ville afgøre dansen. Blev det en klassik rolig sang, endte det nok med den gode gamle pardans, men var der mere fut på den, ville hun ikke tøve et øjeblik med at vise at hun sagtens kunne hoppe og danse i høje stiletter.
Der var alt for mange unge kvinder, der næsten skulle bruge en stok når de gik rundt i deres hæle, fordi de ikke kunne. Selv havde hun haft en pæn del års øvelse. Hun kunne godt lide at gå i stiletter da det gav en elegant måde at gå på, samt en god holdning. At mange mænd samtidig så det sexet var blot en bonus, som hun under jagt ofte misbrugte til sin fordel. Under normale omstændigheder var hun ellers meget påpasselig med ikke at lade mænd af nogle art røre. Hun var ingen romantiker, men ville heller ikke ende med at blive en folk troede de bare kunne få. Det skulle samtidig også være en mand der havde styrke, ikke en der blev knust under hende, som mennesker havde det med at gøre.

Malakor lagde blidt en arm rundt om hendes talje og tog hende i hånden med den anden hånd. Han var en elegant danser og han førte an. Han lagde ikke skjul på han var stærk, dog gjorde han hende ikke ondt under dansen. Imens de dansede deres klassiske vals havde folk samlet sig og stod og kiggede på dem. Han førte hende let og elegant rundt på dansegulvet i takt med rytmen. Det var som at se professionelle dansere. Da dansen var ved at nå ved vejs ende drejede han hende rundt i en pieotte og greb hende og bukkede hende bagover. Hans ansigt ende meget tæt på hende. Hans mørke brune øjne kiggede i hendes. Der stod de i et kort øjeblik før han med en hurtig elegant bevægelse rejste hende op igen. Folk stod og kiggede lidt før det gik op for dem at dansen var slut. De klappede en smule før de begyndte at gå tilbage til det de havde gang i før. Malakor nikkede til Jessica ''Tak for dansen''. Under dansen var det nemmere at se at Malakor var en herrer der tog hvad han ville have når han ville have det. Nok mest af alt fordi der ikke var særlig mange der kunne stoppe ham når det kom til stykket.

Han nikkede og svarede ''De virker bestemt heller ikke til at være dårlig. Nej jeg danser ikke mere, dog har over tusinde år med dans hver uge sat sig fast i mit sind. Jeg finder dans en smuk kunstform, hvis den udføres korrekt. Jeg så TV tidligere på ugen og så en af disse såkaldte popstjerne lave et trin der hed. twirking. I mine øjne var det bestemt ikke dans. Mere latterlige krampetræk''. Malakor havde ikke forstand på nutiden på alle måder og især ikke popkulturens udvikling.

Da hun spurgte hvor han boede virkede han ikke fornøjet over det. Han rystede på hovedet og sagde lettere irriteret ''Lige nu bor jeg fra hotel til hotel. Jeg har ikke fundet et passende sted der lever op til de krav og standarter jeg har. Det er bestemt en sørgelig situation''. Han kiggede lidt på hende. Han vidste at hun sikkert tænkte på hvad de nu skulle give sig til. Han havde lige nu bare lyst til at sidde og snakke lidt. De havde haft det så sjovt hidtil, nu var det på tide at slappe lidt af. Natten var ung og når han kom i humør til det ville han finde på en fantastisk plan. Faktisk havde han allerede en god plan men den måtte vente til deres samtale var færdig.

Malakor nikkede. Et lille smil viste sig p hans læber ''Jeg er glad for at vi ser det på samme måde. Jeg er glad for endelig at snakke med et andet intelligent væsen. Der er så mange''. Han holdt en lille pause ''neandertalere på disse egne''. Han havde en gammeldags form for humor, selv om Malakor ofte var seriøs og velovervejet havde Jessica formået at bringe hans humoreske side frem i ham.

Malakor nikkede lidt '' Det ved jeg skam godt. Men jeg tager normalt hvad jeg vil, denne by er bare for lille til jeg kan tage noget stort uden at blive lagt mærke til''. Han grinede lidt over det hun sagde dernæst. Han korte en hånd igennem hans hår og fandt hurtigt hans fatning igen før han kiggede på hende med et drilsk smil og sagde med en stemme der næsten var ved at bryde ud i grin ''Jeg har jo dem til at gøre alle disse ting. Så må de bare arbejde lige så hårdt som de mange tjenere jeg plejede at have''. Han grinede en smule bagefter og lagde elegant en hånd på hendes skulder. Det var bestemt i sjov han sagde det og han håbede da også at hun opfangede det. Men det var han nu heller ikke i tvivl om at hun gjorde.