Stjerner spejler sig i søen (jessica Amador)

Wyatt stod i sin hvide t-shirt med sin læderjakke over hans skulder og hans jeans på. Han stod på broen ved søen. Han kiggede mod den klare nattehimmel. Han tænkte ofte over hvad stjerner gemte. Hvor tit mennesker tog livet for give. Han havde problemer men de virkede bare mere overkommelige på sådan en aften som i aften. Wyatt tog en dyb indånding og lukkede sine øjne. Han kunne mærke den friske brise imod hans hud. Han åbnede sine øjne igen og kiggede på sin reflektion i det rolige vand. Han så det som kiggede han på hans mørke side. Den side han ofte drak væk. Han vidste ikke hvad fremtiden ville bringe. Ville han overvinde sin indre dæmon og endelig blive fri eller ville den opsluge ham. Wyatt vendte sig hurtigt om, der var en lyd i natten. Han troede han var alene. Han besluttede sig for at det sikkert havde været et dyr, så han vendte sig om og kiggede mod himlen igen.

Wyatt havde mødt en Vampyr før. En der trænede ham. Han var ikke kommet her for at lokke et væsen ud. Han var bare kommet for at slappe af, tænke over tingene. Han var en Hunter nu. En der jagede væsner der angreb de svage. Det lød så dumt i hans egne tanker. Wyatt var ingen helt, han var ikke en god person. Men efter at han havde lært at magiske væsner fandtes ville han gøre en forskel. Han tænkte så lidt om sig selv at han mente at hvis han bare kunne redde en person så var det mere end nok. Han vendte sig om og kiggede på Jessica. Han havde ingen ide om at han stod foran en Vampyr. Han smilede kort og sagde '' Jeg har fået en information der.. Har ændret mit liv.. Så jeg er kommet her ud for at tænke.. Du ved, jeg prøver at finde hoved og hale i mine tanker ''. Wyatt sagde sandheden. Han vidste jo ikke meget, han var en rookie. Nok havde han allerede lavet et par gadgets men han var langt fra så god som en rigtig Hunter. Han havde ikke engang kæmpet imod et væsen i nu, jo Tonia, men det var ikke en rigtig kamp og hvis det havde været det ville han ikke have vundet. Han kiggede imod stjernerne og sagde '' Kender du det der med at ens problemer virker store og en information er nok til at vende hele ens verden på hovedet?''. Han vidste ikke om andre menneske vidste at væsner fandtes. Dem han havde snakket med gjorde ikke, så han ville ikke snakke om det for deres egen sikkerheds skyld.

Fyren virkede ikke så højt på strå, som mange andre af Di Morgas fyre, men han strålede også langt væk af menneske, så det var måske forklaringen. Hans forklaring og uddybende svar fik et kort nik, mens hun langsomt, halv slentrende, trådte nærmere og til sidst placerede sig foran ham med hænderne hvilende på ryggen. Hun var ikke tæt nok på at bryde hans personlige område, det var hun meget omhyggelig med.
"Vil du fortælle hvad det er? Måske jeg kan hjælpe med at lette lidt for tankerne?" Forslog hun og sendte et lille forsigtigt menneskeligt smil af sted. Hendes mange år som vampyr havde givet hende fin træning i at lege menneske, hvilket hun jo også var født som. "Jeg kender godt til det med at få en ny viden som vender op og ned på det hele." Hun hentydede til det at blive forvandlet til vampyr, men det vidste mennesket intet om, hvilke også var helt fint. "Du kan også bare svare mig på om det er en god eller dårlig ting, din nyhed." Hun trak let på skuldrene, for at understrege at det ikke var voldsomt nødvendigt at han skulle kaste alle sine tanker op på hende, bare en mulighed hvis han havde brug for et øre der ville lytte. Det ville hendes gerne.

Wyatt smilede venligt. Han kiggede oprigtigt på hende '' Jeg ville ønske jeg kunne fortælle dig det.. Virkelig.. Men.. Enten ville du tro jeg var skør.. Eller så ville du ikke tro på mig.. Ligemeget hvad.. Så ville dit liv være i farer ''. Han grinede lidt og rystede på hovedet og tog sig til sit hår og kiggede op imod nattehimlen '' Fuck.. Allerede bare det jeg har sagt får mig til at lyde skør eller som en hemmelig agent ''. Han rystede på hovedet igen og kiggede på Jessica '' Jeg fik noget information.. Den måde jeg har valgt at reagere på informationen.. Det er et hårdt valg jeg har taget.. Skal jeg være ærlig... Så har jeg ikke en chance imod det jeg har valgt at stille mig op imod.. jeg har ikke træningen, den påkrævet viden eller erfaring ''. Han var ikke en Hunter. Han var en Rookie, han havde ingen erfaring indenfor området. Kun sin tekno viden og hjerne. Han mente ikke selv han ville overleve en uge i dette nye ´´job´´ af hans. Wyatt nikkede lidt '' Jeg ved ikke ligefrem og det er en god eller dårlig nyhed.. Det kommer an på hvad fremtiden bringer.. Det er ikke ligefrem en.. Du har Kræft nyhed.. Men det er hellere ikke en lotto nyhed.. Mere en.. Der findes monstre nyhed ''. Han grinede lidt som var det en joke, men det var jo sandheden. Det var nøjagtig den viden han havde fået. Den viden der permanent havde ændret hans liv. Han havde valgt ikke at flygte men at tage kampen op imod de væsner der ønskede at skade de uskyldige. Et dumdristig valg. Men Wyatt havde ikke høje forventninger men hvis han skulle dø kunne han ligeså godt dø imens han prøvede at gøre en forskel. Han stod her for at samle mod på en eller anden måde samtidig med han kæmpede imod hans indre dæmon.

Tålmodigt stod hun og lyttede, samtidig med at hun halvt om halvt overvejede om hun ikke kendte til den nyhed den unge mand havde fået. Til sidst blev det klart for hende hvad problemet var og som forventet handlede det om monstre, som han valgte at kalde det. Selv forstod hun det ikke. Selv ville hun mere kategorisere sig som et overnaturligt væsen og ikke allerede i starten ligge noget negativt i ordet.
"Hvem siger at det er et monstor?" Spurgte hun. "Det kan jo godt være at disse væsner ikke er så onde?" Hun forsøgte ikke at lyde for meget som om hun vidste det, men var usikker på hvor skarp fyren var. Nogle havde en enorm tyk pandeskal og kunne ikke forstå tingende selvom man penslede det ud for dem. Andre skulle bare have en lille hentydning og så forstod de straks hvad det handlede om. Hun håbede han var lidt imellem.
Frem for bare at smide usynlighedskappen og tilstå at hun ikke længere var et ganske normalt mennesker blev hun stående lidt og lyttede og fortsatte snakken. Måske ville han selv komme frem til det eller også ville hun fortælle det når det hele var mere passende. Hvis det betød at hun i samme omgang også kunne få lidt af hans blod, var hun villig til at tage lidt længere tid. Hun havde ikke travlt, skulle ikke nå andet end at komme væk før solen ville sætte sine stråler på hendes porcelænshvide hud.

Wyatt kiggede på hende. Hun var faldet lige i hans fælde. Han havde med vilje sagt monster fordi han vidste at ingen ville se sig selv som et monster og derved forsvare sig selv. Wyatt grinede '' Du har nok ret ''. Han førte langsomt en hånd bag på ryggen og trak en af hans gadgets frem. Det var en UV lygte han havde modificeret så den ville skyde et hul af koncentreret UV stråler afsted, stærke nok til at lave direkte hul igennem en vampyr. Han vidste ikke så meget om væsner men han vidste noget om Vampyrer. Hans lærermester Tonia var en vampyr. Dette var natte timerne. Dog brugte han den ikke, hun havde ret. Han så ikke væsner som monstre og han mente ikke alle vampyrer var onde. Han fik et alvorligt udtryk i hans øjne og han sagde mere anspændt '' Hvilke væsen står jeg så og taler med lige nu?''. Wyatt var klar. Dog kunne hun jo være noget helt ufarligt og hvis hun var en dæmon eller noget så havde han allerede tabt for dem vidste han jo intet om. Han var meget på bar bund når det kom til andre væsner en vampyrer. Han syntes dog ikke at Jessica virkede fjendtlig så helt galt kunne det da ikke gå, håbede han.