Et lille smut i skoven - Cricker

Tid?: 17.24
Sted?: Forêt - Skoven
Omgivelser?: En masse træer og buske
Vejr?: En smule solskin før tusmørket falder på
Måned?: Marts

Thea kom stille flyvene over skoven. Hun kunne ikk se andet en træernes grønne kroner så hun besluttede sig at flyve ned og se ordenligt på den. Hun jog et kraftigt slag med sine utrolig store vinger og nærmest sturtede ned mod jorden. Hun slog så mere blidt med dem og hun landede så blødt på den kolde jord. Hun så sig lidt omrking og hendes vinger begyndte så småt at 'forsvnide' men der var stadig et par små dunede hvide englevinger som hun ikk kunen få ind i ryggen.

Cricker gik rundt i skoven for at slappe lidt af og nyde dagen inden den var omme, han havde hørt der var noget der landede i nærheden man han havde ikke set hvad eller hvem det var, han tog sin hånd spå skaftet af hans sværd og begyndte at liste sig hen imod det sted hvor Thea var landet, han vidste jo ikke om det var noget farligt der kunne overfalde ham.

Han var kommet hen til et træ i nærheden og han sprang ud og trak sit sværd der pegede imod Thea, stadig var han ikke helt sikker på hvem hun var.

Thea havde godt hørt nogle komme nærmere men havde ikk gjort noget. Hun ahvde bare stået og nydt det fantastiske landskab skoven havde om dagen mens at vinden legede lidt med hendes korte brune hår. Hun lukkede kort sine mørke havblå øjne. Hun begyndte så stille og roligt at klare sine tanker for at finde ud af hvor den fremmede person var. Og da han så pludseligsprang frem og pegede mod hende med sværdet gjorde hun..intet. hun forblik rolig og afslappet med sine øjne lukkede. "Er du bange siden at du står der og truer af mig med et sværd?" spurgte hun ham med sin beroligende og blide stemme som kun kunne tilhøre en engel. Hun blafrede så kort ned sine små vinger der stadig var tydelige på hendes ryg og man vidste med det samme at de var ægte.

Cricker kiggede på hende og begyndte helt at smile, han puttede så sit sværd i skeden og kiggede på hende og bukkede, hvorefter han knælede
"Undskyld engel, mit navn er Cricker Angelblood, jeg vidste ikke om du var fjendtlig, havde jeg vidst at du var en engel havde jeg ikke peget mit sværd imod dig"
Cricker havde meget stor respekt for engle da han engang trænede sammen med en.

Thea nikkede roligt og åbnede så sine øjne igen. Hun rettede sit blide blik mod ham dog gemte der sig en lille smule kulde i det. Hun vendte sgig så helt om mod ham så hendes korte hår svagt hvirvlede om hendes ansigt. Så begyndte hun at gå hen mod ham med smidige og bløde bevægelser. Hun satte sig på hug foran ham så hun kunne se ham ordenligt. "Okay.. Jeg hedder Thea Kumashi" forklarede hun. "Men du ved jo aldrig om en engel vil kunne finde på at gøre dig fortræd... Vel?"

Han kiggede på hende og smilede.
"Nej, men hvis du ville have gjort mig fortræd ville du have forsvaret dig selv istedet for bare at være så rolig og slet ikke være bange"
Han rejste sig op igen og kiggede på hende.

"Den bedste fjende er ikk bange for at sværd" mumlede hun svagt og rejste sig ordenligt. Hun strakte sin ryg lidt og så sig igen rundt om i skoven. "Men bare rolig jeg gør dig ikk noget med mindred du kan finde på at irritere mig" Hun strøg lidt at sit hår væk fra sit ansigt. "Og den bedste kriger ville jo vide hvor hans sværd var, ikk" Hans sværd var der så pludslieg ikk i hans bælte mere.

"Hva mene.-- Hey? hvad er der sket med mit sværd?"
Han kiggede sig lidt forvirret rundt, han kunne ikke forstå hvor det pludselig var blevet af. Han kiggede på hende.
"Okay, jeg forstår, men jeg kan heller ikke gøre dig noget, du er en engel og jeg har ikke noget imod dig selvom jeg er en dæmon, jeg er af den gode slags"
Han smilede til hende og prøvede at vise at han ikke var som de fleste ild dæmoner nu er.

Hun nikkede bare og nu stod hun med hans sværd i sine hænder. hun så studerende på det før at hun så rakte det tilbage til ham. "Undskyld..Men ligesom at du ikk er som alle de andre ilddæmoner så er jeg ikk som alle de andre lysengle" forklarede hun ham stadig med sin beroligende og blide stemme. Hun drejede så lidt rundt om sig selv så hendes hvide sommerkjole flagrede en smule. "Hmm hvad laver du egentligt her ude?"

Han tog sit sværd og puttede det tilbage.
"Jeg var bare ude for at gå en tur, du ved nyde dagen inden den er helt omme. Og hvad mener du egentlig med at du ikke er som de andre lysengle?"
Han kiggede lidt undrende på hende, men dog stadig lidt bekymret for om hun mon ville angribe ham på et tidspunkt hvor han mindst venter det.

Thea lagde sin ene pegefinger over sin læbe som når at ham siger 'Shh' og smilte sødt og uskyldigt. "Det er aldrig godt at vide" sagde hun og et svagt sødt grin kom fra hende. Så vendte hun sig hen mod stien og gik med bløde skdit hen mod den. "Men det er da også en god ide at gå en tur i det her dejlge vejr.."

Han smilede til hende og luntede hen for at kunne følge med hende, han prikkede hende stille i siden for at kilde og drille hende.
"Nej det er selvfølgelig rigtigt, men det ville være meget rart at vide om det var... Farligt"

Det gav et z i hende da han prikkede hende i siden. Hun var utrolig kilden men det var meget infomation hun helst holdt for sig selv. Hun rettede så igen sit blik mod ham og trak let på skulderne. "Det er et godt spørgsmål" sage hun drillende og stadig med det skyldige og søde smil. Hun gik så roligt videre hen af stien. "Måske er det, Måske er det ikk"

Han rystede smilende på hovedet og kildede hende lidt igen.
"Tja jeg kan jo fortsætte sådan her indtil du fortæller mig det"
Han smilede til hende men han ville helst ikke kilde hende for meget, hvis nu det endte med at hun blev sur på ham.

Det gav endnu et set i hende og hun stoppede med det samme op. hun bøjede sig lidt forover og prøvede at få ham til at holde op. Hun holdt sin latter tilbage så godt hun nu kunne men hendes smil voksede bare da det kildede en hel del. "Ne-Ne-Nej stop det!" sagde hun grinende.

"Nå så du er alligevel kilden var?"
Han grinede lidt da han fortsatte med at kilde hende bare lidt mere før han stoppede.
"Er det for meget? du har ellers et sødt smil"
Han kiggede langs stien, der var ikke rigtig noget at se så han kiggede tilbage på hende.

Hun rettede sig ordenligt op og fik hurtigt sin latter overstået. Hun så lidt på ham men hun reagede ikk som andre piger ville gøre hvis nogen sagde at hun havde et sødt smil. Hun rødmede ikk, hun blev ikk genert, hun snublede ikk over alle sine ord, hun blev ikk sådan nervøs. Hun ble bare stående helt afslappet og så på ham med sit nu blide og staidg søde smil. "Tak.."

Han kiggede på hende.
"Nå men hvor er vi egentlig på vej hen?"
Han kiggede igen ned langs stien.

//Skal smutte nu -.- desværre :(//

"Jeg ved ikk hvor at du er på vej hen men jeg er på vej hen mod søen" forklarede hun ham roligt og begyndte så stille og roligt at gå hen af den lille hyggelige sti. Hun gik og nød den dejlige og rene luft. Hun faktisk næsten i små hop og ved hvert hop falgrede hun svagt ed sine vinger for at blive lidt oppe i luftet.

//Okay ^^ Skrives//

Han smilede af hende da hun gik afsted, han besluttede sig for at han gerne ville følge efter hende.
"Er det i orden med dig hvis jeg tager med?"

"Det er vel op til dig selv" sagde hun med sin beroligende og blide stemme dog uden at stoppe op. Hun så sig kun lidt efter sin ene skulder og forsatte så hen af stien i sine små 'flyvende' hop mens at hendes smil bare voksede en smule af og til.

"Hmm, jamen hvis du ikke har noget imod det så vil jeg da gerne"
Sagde han til hende med et smil, og begyndte at følge efter hende imens han så sig om for at nyde skoven.

Hun gik langsomt med vilje for at de så skulle gå ved siden af hinanden. Hun smilte roligt for sig selv og stoppede med at hope rundt. Hun samlede sine hænder på ryggen og hendes blik var reettet mod jorden hvor hendes bare tæ'r smidigt undgik diverse forhindringer. Lidt efter kunne man kunne den kolosale så mellem træerne.

Han kiggede på hende med et smil, de små hop hun lavede og så sød hun så ud når hun bare gik der, han kiggede op og fik øje på søen.
"Så er vi der næsten"

Hun så op. "Ja" sagde hun og satte så i løb. Både hendes korte brune hår og hendes lidt løse hvide sommerkjole flagrede efter hende mens hun gjorde det. Hun nærmede sig hurtigt selv om at hun slet ikk var oppe i topfart. Hun stoppede ved slutningen af skoven og så ud over søen med et roligt blik.