Et lille smut i skoven - Cricker

"Rolig nu.. Jeg har haft det sådan længe men du skal bare tage det helt roligt for..jeg kan godt lide dig" sagde hun roligt og blidet og lod lidt som en der halvsov en smule. Så puttede hun sig bare lidt ind til ham for at trøste ham. "Du skal ikk være trist over hvad min familie syntes om din race men bare få det ud af hovedet og tænke på dem der ikk har noget imod dig.."

Han kiggede på hende, han var blevet lidt overrasket over at hun havde sagt at hun kunne lide ham, men han regnede egentlig bare med at det var ment som ven.
"Jeg skal prøve, men hvem kan lide mig?"
Han sagde det på en drilsk måde.
"Udover min familie selvfølgelig og mine venner, så det bliver vel nok dem jeg skal tænke på"

"Mange. Du er jo en fantisk fyr. andre skal bare prøve at se det også" sagde hun helt roligt og puttede sig igen lidt ind til ham og havde stadig lukkede øjne. Hun gabte kort og åbnede så stille sine øjne en smule for så at lukke dem igen.

Cricker løftede hans arm og holdte om Thea imens hun lå ved ham.
"Tja, dem fra min egen verden ved det"
Han så ud til at blive lidt ked af det.

"Ikk blive trist.. Der er sikkert mange du ikk har mødt endnu som også syntes godt om dig.. Men bare så du ved det så kan jeg godt lide dig" Hun puttede igen ind til ham. Helt ind til ham og hendes øjne var stadig lukkede. hun smilte svagt for sig selv mens hun lydløst duftede til ham.

Han smilede, han kiggede på hende selvom hendes øjne var lukket.
"Jeg ved det godt, og jeg kan også godt lide dig. Men det er nu noget andet der går mig på"
Han kiggede sig rundt omkring i rummet.

Hun åbnede stille og roligt sine øjne i små blink og satte sog lidt op men sad stadig lidt ind til ham. "Hvad er det?" spurgte hun roligt og lagde sit hoved let på skrå.

Han sukkede let og kiggede lidt tomt ud i luften i lidt tid inden han kiggede på hende igen, det kunne vel ikke skade at fortælle hende hvad der var galt.
"Det er en lidt længere historie, er du sikker på du vil høre den? og i så fald, skal det være dne lange eller korte version af den?"

Hun nikkede roligt.
"Bare fortæl den du nu helst vil.. Altså enten den korte eller den lange. Du bestemmer" sagde hun roligt og smilte lidt trøstende.

"Tjaeh så lad gå da."
Han tog en dyb indånding med lukkede øjne inden han begyndte.
"Jamen det hele startede for mange år siden, jeg var ikke særlig gammel, min forældre.. Det vil sige adoptiv forældre blev slået ihjel af en ond ild dæmon. Jeg er fra en verden der hedder Numal, i en by der hedder Kharos, vi har ikke nymodens teknologi"
Han klappede let til sit samurai sværd.
"Vi bruger sværd og buer, men der findes til gengæld ikke et eneste væsen i den verden der ikke er magisk"

Thea sad bare stille og lyttede til ham med en stor interesse. Nok ikk den der me at 'Uh fortæl mere!' men mere sådan at han kunne se at hun virkelig hørte efter og forstod det ahn sagde. Hun kunne ikk holde et svagt gisp eller hvad det så inde. Hun holdt en hånd op foran sin mund og da hun fjernede den kunne man meget svagt se bide mærkerne på hendes underlæbe. "..." Hun ville gerne sige noget til det men hvad? Hun sank en mindre klump der sad fast i hendes hals og så åbnede hun igen sin mund ofr at sige noget. "Jeg kender ikk rigtigt til følelsen men jeg kan forstå at den stadig gør lidt ondt..Så jeg er ked af at jeg fik dig til at fortælle..med mindre det hjalp"