Træning bare lidt //Chloé Elisa//

S-skoven
T-19.53
O-træer
P-t-shirt uden ærmer og grå lange slasket bukser og trænings bukser
og et sværd på ryggen
V-lidt vind men ikke alt for koldt


Zankuji havde begavet sig ud i skoven endnu en gang og havde taget sit såkaldte sværd med sig der ud igen, han ville træne og det var ikke den træning han plejede og lave dette ville være på den hårde måde. Dette var ikke noget han gjorde være dag så han stoppede et sted i skoven hvor der var nok plads til at han kunne træne ordenligt og at der ikke var nogen til stede som ville komme til skade eller noget.
Han så sig rundt og tog sit sværd frem fra hans ryg af *jeg må give den gas*tænkte han for sig selv, nu hvor han var helt sikker på at der ikke var noget gav han sig til at svinge sit sværd og der gik ild i den så småt da han havde evnen til at manipulere med ilden som han ville, så mens han stod der og svang med sit sværd udså han sig et stort træ der ikke så for kønt ud alligevel *perfekt*tænkte han og satte i løb mod det og svang sværdet mod træet med alt den kraft, han kunne få på det og ramte så det blev skåret over *der er ikke noget*tænkte han og træet falde med brag.

Solen havde kun lige gået ned, før Chloé havde forladt sit hus for at få en god start på natten. Og for hende var den ideelle nat en gåtur i skoven. Hun havde altid elsket naturen, og faktisk følte hun sig mere en del af den efter hun var blevet forvandlet. Mærkeligt nok. Men nu havde hun jo også meget mere tid nu; faktisk al tid i hele verdenen.

Efter noget tid kom hun til en lysning, hvor hun pludselig blev bevidst om, at hun ikke var alene. Og ganske rigtigt - et træ væltede og bag stod nu en person. Chloé stirrede skræmt på ham - hvis han kunne vælte et træ, hvad var han så ikke i stand til? Men måske var han et væsen... Turde hun spørge?

Han slappede roligt af da dette her træ var væltet *gud det dejlig og få trænet igen efter så lang tid*tænkte han roligt og samlede roligt en kugle af ild i sin hånd og stod bare med denne her som var blandet af farverne orange og blå så den så lidt sjov ud men var farlig, han stod lidt og havde en eller anden fornemmelse af at der var en som kiggede på ham.
Han så kun frem for sig "hvis det er så gør jeg dig ikke noget hvis du ikke gør mig noget"sagde han roligt og håbede på at det blev hørt hvis der var en person.
Han slappede roligt af og satte sig ned på jorden og ventede på at der ville komme svar fra nogen hvis der var, for han havde virkelig denne her følse af at der var en som kiggede på ham lige nu.
Han var ikke nem af skræmme hvis det var det folk prøvede på for han havde været ude for meget i sin tid i denne her by her.

Hvor længe hun stod der, havde hun ikke styr på. Det vigtigste var bare, at han ikke havde set hende, hvilket han tydeligvis ikke havde. Men selvfølgelig havde han fornemmet hendes tilstedeværelse, hvilket var grunden til, at han nu snakke til hende, trods at han ikke selv var klar over det.

Han lød overbevisende, da han sagde, at han ikke ville gøre hende noget. Der gik dog lidt tid, før han ville kunne se et lille ansigt titte frem for træerne. Et ansigt, der tilhørte Chloé. Hun var dog stadig en smule på vagt, efter lige at have set, hvad han var i stand til. Selvom hun selvfølgelig også var stærk; det lå i hendes gener, gjorde hun jo ikke noget ekstra for at blive endnu stærkere, som mange andre ellers ville gøre. Ham f.eks.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og sådan noget der og satte svær og sådan fra sig og så bare på hende "hvad laver man her ude i skoven"spurgte han roligt og så lidt rundt for om der var andre end hende, men det så ikke sådan ud til at der var og det var vel også fint nok.
Han kiggede på hende "navnet er zankuji"sagde han roligt og så på hende "hvad hedder du så"spurgte han roligt og så på hende *hun er da køn*tænkte han roligt for sig selv og ventede bare på at hun sagde noget til ham og sådan.
Han kiggede på hende og anede godt selv hvad han selv lavede her da han jo var ude og træne lige nu og sådan noget halløj der.