Surprise... It's more than training xxx // Idun //

T: 13:45
S: Fitness centeret
O: Masser af mærkværdige menneske som kigger mistænkeligt på en mens de træner.
V: Der er grå skyer og det kunne ligne det skulle til at regne, let koldt blæs.

Luna havde haft en dejlig dag, vågnede i en ned brand by, løb for livet da nogle underlige væsner kom efter hende, ikke menneskelige. Også hjem i bad, skifte og dernæst bare slappet godt og grundigt af. Klokken var ikke særlig mange men det var vildt kedeligt hjemme hos hende selv. Da hun kom ned til fitness centeret var der en ubehagelig stemning. Menneskerne kiggede på hende, men ikke på nogen normal måde, meget mærkværdigt, som om de bedømte hende, som om de var ude efter et godt drab. Luna brudte sig ikke specielt om det, men hun overlevede. Hun tænkte ikke meget over det. De kunne kigge ligeså tosset de ville, hun ville ikke spilde tid eller tanker på dem. Men det var så underligt, ingen af disse mennesker havde ordenligt træningstøj på. Hvad skulle det betyde? At de blot var her for at finde et offer? Nej. Luna gik op på løbebåndet og begyndte at lunte af sted. Så må de selv om det, hun havde selvfølelig hendes opmærksomhed på dem i al hemmelighed.

Idun sad derhjemme og kedede sig enormt meget. Hendes far var taget afsted med sine såkaldte venner for at bowle. Det var oftest ham, som vandt over de andre. Han var lidt af en blæderøv, mente hun og slukkede for fjernsynet og rejste sig op. Måske skulle hun begyndte at træne lidt, tænkte hun, da hun studerede sin lidt fede mave. I virkeligheden var der næsten intet fedt på hendes lidt blege mave. Hun fandt sit træningstøj frem og tog det på. Shorts og sort top, som ikke dækkede hendes navle. Hun gik udenfor, selvom det trak lidt op til regnvejr. Derefter løb hun mod centeret og ind i fitness centeret. Der var mange mennesker som kiggede mærkeligt på hende. Hun følte sig lettere nedstirret, undtagen en pige, som luntede på løbebåndet og så ligeså nervøs ud. Hun gik hen ved siden af hende på et løbebånd og satte den først i det rolige tempo.

Luna kiggede på frøknen siden af sig, "He.." Nåde Luna kun at sige i det hendes maskine satte sig selv i et stærk tempo, Luna var faldet på popo'en og sad nu på gulvet og ømmede sit hårde fald. Menneskerne begyndte at grine, men det underlige var at de ikke var glade lattre, det var hånefuld lattere. Ondskabsfulde. Havde de gjort det? "Hvem tror i egentlig i er!?" Råbte Luna's indre dæmon Chi. Luna kom hurtigt ud af det og kiggede rundt. Menneskerne havde stoppede og der var nu tavshed. Hvad nu? Ville de angribe? Og hvad med frøkenen? Luna rejste sig og kiggede på dem alle. Luna tørrede noget blod fra sin mund af, væk. Dette skete kun fordi Chi ville frem og tale. Det havde ikke nogen form for smerte når Chi brugte Luna's mund, dog kom der blod ud. Et tegn på at Chi snart ville komme frem. Det betød blodbad.

Idun havde løbet i et stykke tid, da hun rettede sin opmærksomhed mod den unge kvinde, som skulle til at sige et eller andet. Hun kiggede forfærdet på kvinden som var faldet hårdt på sin popo, og hvor måtte det dog gøre vanvittig ondt tænkte hun for sig selv. De andre lede mennesker stod bare og grinede af hende, men hvorfor kunne de ikke hjælpe hende i stedet? Nogle folk kan simpelthen bare være så onde og lede, tænkte hun for sig selv, og hjalp hende lidt op. "Er de okay, frøken? Og hold jeres kæft!" sagde hun irriteret mod flokken af menneskene. Hun hadede den form for mennesker, der var ligeglade med andre, og ikke respekterede dem. Gad vide om frøkenen lagde op til kamp, siden hendes ansigtsudtryk ændrede sig til et vredt udtryk.

Luna trak på skulderen. "De beder selv om et blodbad," Sagde Chi's stemme lavt. Luna kiggede på pigen, "Tak," Sagde hun stille og kiggede på de andre mennesker. "Jeg kan mærke det," sagde Chi inde i Luna's hoved. Luna kiggede rundt og fandt så endelig kilden. Det Chi havde mærket var en mand som havde trakt en kniv som han prøvede at skjule, men Chi havde hørt en klinge fra kniven. Menneskerne kom tættere på, de var ikke vældig glade for det pigen havde sagt, det kunne Luna meget vel mærke. "Kom tættere på og i alle ville lide en grufuld død!" Sagde Chi. Menneskerne tog det faktisk ikke tungt, Luna lignede ikke en som kunne klare sig selv, eller for den sags skyld beskytte nogen, mest af alt fordi hun så uskyldig og svag ud. Men det var blot en illusion. De kendte jo ikke til Chi. De havde ingen idé om, hvad der gemte sig under skinet.

Idun smilede let. Hun elskede at hjælpe andre mennesker, og at gøre dem glade. Nu måtte hun prøve at beskytte den unge kvinde mod de frygtelig, onde mennesker. Var det lyden af en kniv? Hvem ville også tage en kniv med ind på et fitness center, tænkte hun lettere undrende. Kvinden her, skulle i hvert fald ikke få tæsk eller blive skåret i. Hun stillede sig op foran hende og gjorde sig klar til kamp mod menneskene. "Hold jer væk, ellers..." råbte hun, men blev afbrudt af en mand som skubbede hende tilbage og var fuldstændig kold i røven. Men han skulle ikke slippe for at behandle hende på den måde, tænkte hun og fik skubbet ham væk. Nok var hun spinkel, men hun var virkelig stærk. Uheldigvis, kom manden med kniven mod hende og fik ramt hende ved skulderen, inden hun nåede at undvige helt. Hun faldt ned på gulvet og opdagede, at hendes skulder blødte voldsomt.

Luna kunne ikke holde det inde mere, og duften af animagus blod var over alt i rummet. Hun følte en voldsom smerte i maven og i brystet. Hun blødte en smule fra munden, og da hun rejste sig op var atmosfæren endnu mere tung og man kunne ikke undgå at fornemme at noget havde ændret sig ved den såkaldte udskyldige lille Luna. "Vil du lege dukke dreng?" Sagde Chi, før hun fjernede blodet som havde dryppet tre gange fra hendes mund til hage. Hun gav ham en knytnæve lige i midten af brystkassen, hvilket fik ham til at vælte mod et af løbebånd som han ved et uheld pga. faldet fik til at starte. Nu gik det løs. Chi rev sin trøje i stykker på siden, og resten af trøjen af bagefter, og bandt det så fast om pigens skulder, det hjalp til at give det et lille tryk så hun ikke blødte nær så voldsomt. En anden mand kom bagfra Chi og overfaldt hende ved ryg, Chi tog hans arm og hev ham over sin skulder, drejede en omgang og gav så slip. Manden ramte vægtene, og havde muligvis fået noget af en hjernerystelse, i hvert fald var han bevidstløs nu. "3 nede, 7 igen, det her bliver barnemad," Sagde Chi fornøjet.

Idun blev lettere påvirket af snittet, da det svimlede en smule for hende nu. Hun blev dog lidt bange for den unge kvinde, der pludselig blødte ud fra munden. Hun så virkelig drabelig ud nu, tænkte hun lidt skræmt og fik samlet sig en smule så hun i det mindste sad op. Nu gik den unge kvinde, eller rettere sagt, det, som var inden i hende, som var kommet frem på hende, og havde overtaget hendes krop. Hun lagde et stykke af sin revet bluse, rundt om hendes sårede skulder. "Tak, skal du have." sagde hun lavt og smilede. Hun så til, mens den unge, lidt syge, kvinde smadre 3 af mændene. Det så lidt sjovt ud, men også lidt for frygteligt og modbydeligt, men de provokerede jo dem først. Så de havde jo på en måde fortjent det.

"Jamen hvad så med dig? Jeg kan da ikke efterlade dig her helt alene!" sagde hun alvorligt og fik hjælp til at rejse sig op af den søde kvinde, som stadig havde sit raserianfald. Hun havde jo "reddet" hende på en måde, selvom det var en lidt anden form for redning i hendes øjne, men stadigvæk. Måske kunne vagterne hjælpe til, hvis hun gik ned og tilkaldte hjælp? Ja, det vil hun gøre, men hun måtte lige vente, til kvinden havde slået den unge, idiotiske dame ihjel. På en måde nød hun faktisk også synet af blodet, der væltede ud af damens mund. Ej, hvad tænkte hun på?! Hun var ikke psykopat. Derefter fik kvinden fat i hende igen, så hun ikke væltede omkuld igen.

"Jeg løber nu, og ser så rolig ud som overhovedet muligt, så vagterne ikke mistænker noget." fortalte hun kvinden let.

Idun følte sig en smule dum overfor kvinden. Hun havde aldrig før prøvet at slås, for det havde hendes far fortalt hende, at vold løser ingenting. Hun rystede let på hovedet. "Hvis du virkelig giver mig lov til at slås med de idioter, så taber vi stort. Jeg har aldrig prøvet at slås før, så det bliver en fiasko, men jeg kan da prøve." sagde hun lidt nervøst. Kvinderne så virkelig vrede og drabelige ud, for at være helt ærlig. Skulle hun donere noget blod? Hun havde jo alligevel et åbent sår, og hun kunne ikke finde ud af at slås, så det besluttede hun sig for at gøre. Hun viklede det revet stykke fra sin skulder. "Tag noget blod, helst i en fart, ellers bliver du trampet ned snart." sagde hun hurtigt.

Idun så chokeret til, mens hun ordnede og dræbte de sidste mennesker, som var syge i hovedet. Hun overvejede kraftigt, om hun skulle forvandle sig til sin ulveskikkelse, da pigen blev hårdt såret, på grund af skuddene. Heldigvis, havde hun dog nogle kræfter tilbage. Det så voldsomt ud, da den sidste mands hoved, sprang i luften til sidst. Nu var der vist ikke flere syge mennesker, som angreb, tænkte hun. Hun lyttede til det sidste, pigen sagde til hende, inden pigen faldt om og var vist nok besvimet. Hun sad derefter og så på alt det blod der lå hist og her. Det var ikke ligefrem den bedste synsvinke, hun havde lige nu. Lidt efter hørte hun nogle bag sig. Vagterne var kommet og så det forfærdelige syn, og nogle af dem gispede. De spurgte, om Idun og pigen var kommet noget til. "Nej, vi har det vist fint." svarede hun lidt usikkert. De genkendte Idun med det samme. "Det må dig, der har en rig far, som hedder Liam, ikke sandt?" spurgte en af mændene. Hun nikkede stille. Pis, tænkte hun, nu får hun sikkert ballade eller noget i den retning. Ikke ret længe efter, kom hendes far og hentede hende. Han var bange og bekymret for, om der var sket hende noget. Det var der så ikke, men pigen fortalte hun ham ikke noget om. Politiet var kommet til gerningsstedet og undersøgte alt for fingeraftryk. En af ambulancemændene puffede lidt til den unge pige. "Hallo, er du der?" spurgte han alvorligt.

Chi rørte sig ikke, men begyndte blot at bløde langsomt ud af munden. Hvilket førte til at Luna var kommet tilbage, men var dog stadig bevidstløs. Hun ville ikke komme på benene i noget tid uden blod. Hvad tænkte den pige på? Bare at efterlade hendes frelser læggene der? Både Luna og Chi kunne indvendigt blive enig om at denne pige ikke var vær at gemme på. For det meste hjælper folk jo hinanden. I dette tilfælde måtte pigen være en fjende. Luna blev ikke ført væk af ambulancen fordi hendes nabo kom. "Det skal nok gå drenge, pak i bare sammen," sagde den gamle kone. Den gamle kone havde sin datter med. Datter var hende som boede siden af med sin datter. Den gamle kone var nok bare på besøg. Kvinden tog fat i noget skarp og skar sin hånd en smule. Hun tvang det til at løbe ned i Luna's mund. Luna fik det ned.

Da Luna igen var kommet til bevidsthed lå hun i sin seng, og kiggede på loftet. "Nogen mennesker burde lærer af sine fejl," Sagde hun stille. Pigen hun havde mødt kunne godt regne med at være på Luna's fjende liste i noget tid. Og på den svage af dem oven i købet. Hvis hun nogensinde skulle støde på denne pige igen. Ville Chi ikke tilgive hende.

Idun havde det ikke alt for godt med at efterlade hendes frelser der, men hun kunne jo heller ikke fortælle hendes far, hvem det var, eller for den sags skyld politiet det. De vil nok tænke, at hun var blevet skør i bolden. Da hende og Liam var kommet hjem, tog hun sig et bad. Hun havde sår og skrammer hist og her. "Husk, at rense dine sår, skat. Ellers kommer der bakterier i, det svier af helvedes til." sagde Liam alvorligt og satte sig ned og læste en avis. Det var skønt, at komme til at sidde i vandet, med boblerne flydende rundt. Nogle af dem svævede ganske let. Hvem var denne pige, hun havde mødt, tænkte hun undrende. Hun havde sikkert en form for ondskab indeni sig, og hun vil sikkert ikke blive tilgivet for, at hun ikke reddede hende, ved at donere lidt blod til hende i sidste sekund. Det kunne også være, hun heller aldrig så hende igen, men man vidste aldrig. Efter badet kom hun ud, sårene var renset, og Liam kiggede nøje på de rensede sår. "Det ser ikke slemt ud. De heler fint i løbet af et par dage, men tag nogle plastre på, for en sikkerheds skyld." forklarede Liam hende og smilede. "Tak, far, fordi du er der for mig." sagde hun og krammede ham.

Luna rejste sig fra sin seng og skiftede tøj. Skønt hun havde ondt i både skulder og ben måtte hun anerkende at hun ikke ville have nogen læge til at tage patronerne ud eller hjælpe hende. Hendes sår helede dog ikke hurtigt. Så det kunne vare længe før hun ville kunne vise sine ben igen. Hun satte sig ude på sit badeværelse, i hendes badekar, hun havde læge redskaber til at fjerne det nødvendige. Først startede hun med skulderen, den ville blive sværest. Med nød og næppe, blødte det endnu en gang og hun puttede bandage på det. Heldigvis var hun kun iklædt en bh og hendes underbukser. Hun sad og ømmede sig i nogle minutter med smerte udbrud, hun holdte skrigene inde. Man kunne jo ikke have at nogen kom ind i dette eksperiment. Nu til benet. "Jeg burde rive hovedet af den arme køter, som intet gjorde!" Sagde Chi. Nu var det som at bade i et blod bad, hun rejste sig ved at støtte på højre ben og puttede bandage samt plaster på det venstre. Hun spyttede i sit blod bad. Ud med det unødvendige blod som var i munden. Hun lag sig stille på badeværelsets gulv. Hun havde brug for tid, noget tid til at tage smerten ind og slappe af til at hun kunne bruge sin krop normalt igen.

Efter noget tid var hun atter på benene, hun havde taget et varmt bad, lagt nyt plaster og bandage på, gjort badeværelset rent, og fået noget tøj på som dækkede de skade steder uden at putte pres på. Hun var iført en gammel skoleuniform. En skjorte, og en form for blazer som var sort, en nederdel som gik til knæene som så også var sort. Dette gik hun ud i. Hun gik en dejlige tur gennem byens og dens mangfoldige mennesker. Hun stoppede op foran Fitness centeret og kiggede på mennesker som gjorde rent i hendes rod. Hun burde hjælpe og dog. Hun syntes det var fair nok efter som hun havde gjort noget godt. Faktisk syntes hun at det skulle være hende pigen hun havde redet som skulle gøre det hele rent og mere til.

Idun lå på sin seng og spekulerede på, hvad hende, den mærkelige og syge pige gik og foretog sig nu. Hun skulle aldrig have gået ned i fitness centeret, og hun havde fortrudt det lige siden. Solen så ud til at prøve at komme frem bag skyerne, men det varede kun et øjeblik, for så var solen væk igen, og det dæmpede lyset en smule. Det så ikke ud til at regne lige nu, så hun kunne vel godt gå en lille tur og måske få noget at spise, efter sådan en omgang tidligere. Hun havde sine sortelæderbukser på, og en løs hængende trøje. Hun tog sin pung og gik nedenunder til sin far, som sad og snakkede i telefon. "Ja, det er fint. Så siger vi det. Ja, Hej hej." sagde Liam og afsluttede samtalen. Idun kiggede undrende på sin far og lagde hovedet på skrå.

"Det var en af mine tidligere kollegaer, skat. Vi skal ud og spise i aften. Vil du med?" spurgte han muntert og smilede. Idun vidste ikke ligefrem, om hun ville møde hans kollega. Han eller hun var vel lige så falsk, som alle hans andre venner. "Nej, ellers tak. Jeg tager ud og spiser alene. Jeg trænger til at være alene og få de dumme tanker ud af mit hoved." sagde hun ligeud og kiggede ned. "Det forstår jeg godt, skat, men sig til, hvis der er noget jeg kan gøre." svarede han med en trist tone og nikkede lidt. Han vil egentlig gerne have haft hende med, men han kunne jo ikke tvinge hende til det. Hun gik udenfor, det var ikke koldt, men lunere i vejret. Hun gik ind mod byen og nød den friske luft lidt. Det var rart at komme ud igen. Hun gik ind i Stor Centeret og ind til hendes restaurant, som hun kaldte den. Hun var stamkunde derinde. "Menu 33 tak. Og en stor cola til." sagde hun og smilede til tjeneren, som gik igen med menukortet. Her var ikke mange mennesker, men det gik nok, hun orkede seriøst ikke, at være i en alt for stor mængde af mennesker lige nu.

Luna sukkede stort. Hvorfor blive og kigge? Pigen ville umuligt komme tilbage, hun var sikkert bange. Fjols. Køter. Hvad har hun at frygte? En gang oprydning? At gøre det godt igen? Latterligt.

Det var ikke tid til at være sur for meget, for Luna skulle på arbejde. Hun forsatte mod Sushi baren. Og da hun endelig var kommet stod hendes veninde som også arbejdet der udenfor med en pepero i munden. De gav hinanden et kram og bevægede sig indenfor. "Lige til tiden som altid piger," Sagde Chefen. Pigerne bukkede og gik ud for at tag arbejdstøj på. Så var det tid til arbejde. Dejlig hurtige timer ville gå med dette.

// Sluttet det der. //

//i orden :)//