The surprise moment can come from everyone

Tid :: tidlig aften, næsten lige efter solnedgang.
Sted :: parken.
Omgivelser :: de fleste af de sidste mennesker er ved og gå hjem efter en dag med masser solskins, legende børn og hygge med venner og familie. Der er kun ganske få mennesker som der bliver tilbage i mørket.
Vejr :: mild temperatur, en smule let vind, men ellers er relativt godt vejr den aften.
Emnet er tilegnet Taylor!

Tiden var åbenbart gået hurtigt end hvad han havde forvente, det lige omkring to dage siden af han var kommet hjem fra Kina, han havde været på længere tur igennem Rusland. Med tog, hele vejen til Kina og nu var han hjemme igen, tilbage i Di Morgan hvor han hørt til. Hans tur havde været spændende nok, han havde boede sammen med smuk engel som han skulle del lokal med og de havde de os klaret fint, dog havde de været lidt for tæt på hinanden og nu var han blot glad for at han igen kun begive sit fint omkring i de franske landskab. Efter at have vente på af solen skulle gå ned, kun han begive sig ud i natten, han forlod hotellet og gik tilbage ud på gaden.

Udenfor stod han kort og tænkte over  hvor at han skulle tag hen, der var mange steder hvor at en vampyr kun gå hen i natten, men ingen at de alt for social steder talte til ham som sådan, da tænkte han på parken, det var et perfekt sted hen og begive sig hen, ingen mennesker ingen larm, ingen større duft af blod, det var perfekt. Da gik han,det dog lidt mindre tid og gå til parken men ikke meget, han gik med en vampyr fart, usynlig for det menneskelig øje og med et mindre sus kom han frem til parken. Han stod kort udenfor, men så forsvandt han ind i mørket, alt omkring ham var uden et tæppe af mørke men i hans vampyr øjne var alting lyst og klart, han så verden som menneske så dem om dagen, blot bedre, han kun altid se mindre detaljer og små ting som andre ikke kun se, men det sagde han dog ikke til andre. Menneskelig fejl så han os, både ved ham selv og ved andre omkring ham, selv om vampyr kun han god selv se igennem det perfekt ydre som han havde, så perfekt syns han nu hellere ikke selv at han var. Marmor bleg hud, blå øjne og sort hår, en trænet krop havde han fra hans tid militæret. Ar mange steder på kroppen, både selvlavet og andre fra de krige som han havde været igennem, tattovringer havde han os en masse af, på begge arm og på brystkassens, de var alle lavet på hvert sit tidspunk men stadig synlig når han altså ikke havde tøj på. Af tøj havde han blot en sort skjorte på, normal cowboy bukser sort combat støver og ikke andet end det.

Da forsat han videre igennem mørke, han var nu et godt stykke inden i parken, lidt lys var der omkring han fra vejen udenfor parken men eller var der ikke andet, han stoppet op, stod stille og nød mørket omkring ham..

Taylor havde haft en stille og rolig dag, han havde ikke lavet det helt vanvigtige.
Været hjemme og gjort rent i hans lejlighed det meste af formiddagen, derefter ud og mødes med hans veninde Amanda for at shoppe, taget på café, hvorefter de tog hjem til ham, hyggede med film og lækkert aftensmad.

Til sidst havde han fulgt hende hjem. Han havde ikke rigtigt gidet tage hjem i den tomme lejlighed igen, han havde mest af alt endelig bare lyst til at lave noget nyt for en gangs skyld. Han havde gået rundt i byen i lang tid, og var endt i parken til sidst. Han gabte svagt og gik rundt på de små stier i mørket og nogen gange i lyset fra en gadelygte. *Hm.. Der er faktisk blevet meget mørkt lige pludselig.* tænkte han og kiggede rundt om ham selv. Taylor var meget lys i mørket, på grund af hans gyldne hud, lyse brune hår, den hvide jakke, sandfarvede bukser og ellers meget lyse tøj.
Han havde ikke rigtigt tænkt over at han faktisk havde meget lyst tøj på denne aften.
Han grinte svagt, trak ned i ærmerne på hans jakke og gik let og elegant hen til en bænk. Han satte sig ned, med hans slanke, ikke så høje figur og krydsede hans ben.
Mange folk forvekslede ofte Taylor med en pige, på grund af hans meget feminine udseende og elegante måde at gå på. Han sukkede svagt og kørte en hånd igennem hans hår. Hvorfor var han endelig endt her? Der var faktisk lidt uhyggeligt her, i mørket og stilheden.

Mørket omkring ham blev da mindre, i hans lomme havde han pakke cigaretter som han havde fundet frem sammen med en mindre lighter, i nu stod den lille flamme klart frem foran ham, han suget den lille flamme ind cigaretten til at han kun smage røgen også forsvundet den lille flamme igen, den lille glød var dog stadig til se i mørket og han tog da et mere normalt hiv af cigaretten før at forsvandt videre ned af stigen.

I mindre stund gik han for sig selv med hans smøg i hånd mens så begyndt lyset og tag mere til, de mange lygtepæle mødt ham og han kom roligt ud på mere belyst stig som han gik ned af, der dog ikke mere en ti sekunder før at en person blev synlig, person sad lidt væk fra ham og han kiggede langsomt imod personen mens at tog et hiv fra cigaretten.

Det var dreng efter hvad han selv kun se, dog gav de mindre feminine trak ham en anden tank, men det betød ikke meget hos. Kræsen var han ikke når det kom til mennesker, det var mere personlighed der spillet ind hos den ælder vampyr, mens køn alder og udseende var en mindre ting som han så på. Han snust kort, et menneske der var alene i mørket, det var en mindre dødsfælde hvis man da ikke kendt til de væsner der gik i natten, men nu var menneske jo hellere ikke klar over hvad der var i verden omkring dem, de kære skabninger vist intet om hvordan verden virkelig så ud.

Et smil trak sig mere eller mindre frem på hans læber mens at han roligt gik tætter på ham,en lille into kun vel være på plads, trods alt var han god til rollen som menneske eftersom at han engang selv havde været det, men det var bare længe siden, måske alt for længe siden?..

Taylor sad og nynnede lidt for sig selv, han var lidt i hans egen verden og gennemgik hans planer for den næste uge, han havde et enkelt photoshoot, nogle små jobs med sang og han skulle hjælpe Amanda med at score en fyr.
Han grinte svagt, det var en hård sag at finde en fyr, til den tøs, siden hun var så fandens kræsen.

Han kiggede kort ned på hans hænder, han frøs lidt. Taylor gnubbede hans hænder lidt, for at få varme i dem, han bemærkede slet ikke fyren der kom tættere på, før det var helt åbenlyst at han kom over til Taylor.

Han kiggede op med hans nøddebrune øjne, et lille smil dukkede op på hans læber og han lagde hovedet på skrå. ”Go’aften.” Sagde han med en venlig og varm stemme. Taylor tænkte at fyren sikkert var gået herhen for at sidde ned, siden bænkene var langt fra hinanden. Han flyttede sig lidt på bænken, så der var massere plads, hvis den fremmede nu ville sidde ned, man vidste aldrig. Taylor skiftede ben, så det var den højre som var over den anden, han rettede svagt på kraven af hans skjorte og sukkede lidt. Man vidste aldrig hvilke typer man kunne møde her i om aftenen, men det var måske det som bragte Taylor herud? Helt alene?

Han smed det lille cigaret skod fra sig da det var tilbage før at han kom helt over til personen, han hørt nemt hans ord på den lidt større afsted i mellem dem "go'aften, hvad fortager du dig her parken på den her tid?" Sagde han kort, dog med mørk men blid stemme, dog trak den russisk efter tone ind over ham da han talte til ham, han var jo trods alt lige kommet hjem og derfor snakket han stadig som hvis han stadig ophold sig i Rusland.

Nu hvor at der var en mindre afstand i mellem dem kun han faktisk net hører hver tanke som der nu kun komme fra ham, det var pokker evne som han havde levet med siden at han blev vampyr og til den dag idag havde han stadig ingen kontrol over den, han vist blot at hvis han forsøgt og luk den ned ville det blot blive til en hovedpine et par timer sener så han holdt blot someone åben selvom der var pokkers mange ting som aldrig ønske og hører eller at vide om andre, han kendt alle de indre tanker som folk nu havde om ham og han hadede det så meget som han elsket det.

Da sat han sig ned på bænken, og han begravet kort hans hænder i hans lommer mens ar han kiggede på den unge mand, igen kun han nemt se de lidt kvindelig trak ved ham, plus de mindre menneskelig fejl, men han sagde dog intet om dem.

Taylor smilte svagt og trak vejret tungt. Han kiggede ud i mørket og overvejede hvad han endelig i brun og grund lavede her i parken.
Taylor havde et næsten usynligt ar som gik fra bunden af hans hals under øret og gik helt op og rundt om hans nakke og sluttede sikkert oppe i hovedbunden et sted. Han smilte svagt, drejede hovedet og kiggede på den fremmede. ”Hm.. Skulle følge mine veninde hjem og havde lige brug for en go’ og lang gå tur.” Han trak svagt på skuldrende.

Det var vel sandheden? Han havde faktisk bare gået i hans egne tanker og var endt her, uden nogen rigtig grund, han kedet sig så meget de her dage, der skete aldrig noget nyt. Photoshoots, små jobs, fester, shopping, sove, spise og alt muligt andet kedeligt. Taylor lænede sig lidt tilbage i bænken og kiggede over på fyren.

”Hvad med dig? Hvad laver du alene herude?” Han lagde hovedet på skrå og hans nøddebrune øjne lyste nysgerrigt. Han var faktisk en rimelig pæn mand, måske lidt bleg, men pyt, det stoppede aldrig Taylor i at være lidt interesseret. Han holdte hans hænder i skødet og trak vejret stille og roligt.

"Jeg skulle ud og trak vejret igen et filter og som den anden ting tror jeg vel bare at jeg havde brug for en smule ro, jeg er netop vendt tilbage fra lang tur til Rusland, en længere tog rejse til Kina og nu hvor jeg er kommet tilbage igen tænkte at det ville være rart og se de omgivelser som jeg har været van til i de sidste par år" sagde han kort, det var en blandet sandhed, han kun jo ikke bare sige jo jeg er ude for jage menneske blod, kun du have lyst til og være min doner, det ville være lidt akavet og stille et sådan spøgrsmål til et menneske der ikke vist noget om det overnaturlig liv. 

Han lod da ryggen slap af imod bænken og han lod langsomt blikket flyve op på himlen, den var helt mørk ikke en stjerne lyst den op den nat, men det var vel os fint nok, så var der mindre lys og være paranoid omkring, som en ælder vampyr kun han nemlig ikke engang tåle de lys som månen efterlod, faktisk var de snart der omkring hvor det kun var normal elektrisk lys som der var den eneste ting der ikke kun skade ham.

”Hmmm, det kan jeg skam godt forstå.” Han kiggede også op imod himlen. ”Sikke en skam.. Jeg er sikker på at stjerne himlen er smuk herfra.” Gadelygten der var ved den bænk hvor de sad virkede ikke, så der var lidt mørkere her end længere nede af stien. Taylor rettede svagt på hans hår, det var ved at være en vane for ham, han vippede svagt med foden og smilte imens han kiggede op imod himlen.

Han rettede sig derefter op, trak hans arme op over hovedet og strakte sig, han var lidt træt, tros at han ikke havde lavet noget specielt hele dagen. *Hmm.. Den her fyr virker lidt speciel, på en måde..* Tænkte han, men skubbede tanken væk. *Han er jo bare en fyr på en gåtur, jeg er jo selv ude og gå.* Han smilte svagt af sig selv og kiggede på hans armbånds ur. Masser af tid endnu, før ved var midnat, massere af tid. ”Ohh, for resten.” Han vendte sig om til den fremmede. ”Hvor uhøfligt.” Grinte han. ”Jeg hedder Taylor.” Han rakte hans slanke og elegante hånd frem, som en hilsen.