En dag på stranden // Godric // Luna Linston

Det var sent på formiddagen. Solen var allerede stået op for længst, og varmede godt. Det var sommer kunne man tydeligt mærke, og fuglene sang tilfreds i trætoppene. Godric var for længst vågnet, og var ved at være en smule rastløs, på trods af at han var udenfor og gik rundt. Han vidste ikke helt hvad han skulle lave, men besluttede sig så for, af gå ned på stranden en lille tur. Der var nok en hel del mennesker på stranden, men det gjorde forhåbentlig ikke så meget, håbede han på.

Han havde sovet i skoven denne nat, og gik nu ind i selve byen for at komme over til stranden. På trods af han aldrig havde været der før, fandt han den rimelig hurtigt. Der var ikke så mange mennesker som han havde frygtet, så det vat muligt at komme frem. Han gik ned til vandkanten, og gik langs den. Han skulle ikke for langt ud i vandet, for han var ikke sikker på om han kunne svømme. Han havde aldrig lært det så vidt han lige kunne huske, m en han havde heller ikke tænkt sig at prøve uden en han kendte og stolede på til eventuelt at hjælpe sig op igen, hvis det nu skulle gå helt galt. Godric kiggede op, og fik øje på en hund han syntes han kendte, men var det nu også den hund som han troede det var? Han gik helt hen vor hunden var, og fik øje på en velkendt skikkelse. Han gik op til hende, og satte sig ned ved siden af hende. ”Godmorgen.” sagde han blot, og hilste også på Kanza inden han lagde sig ned i sandet, og lukkede sine øjnene halvt i.

Luna var vågnet op, på sit.. arbejde? Savnede hun det så meget? Nej, hun havde ikke rum i hovedet til at tænke over det, ven hvordan kom jeg.. ind? Hun sukkede dybt og forlod stedet. Hun tog direkte hjem, men gud hvor var det egentlig varm. Sådan en dejlig dag at tage en tur på stranden. Hun gik op til lejligheden og hen til sit skab. "Nej.. Nej.. Nej.." Hun sorteret ud hvad der var. Hun fandt sin bikini, sort med et pænt rødt mønster på, hun tog den hurtigt på og fandt der efter et par shorts og sin stropløse trøje frem som gik til et par centimeter under brystet. Behageligt, så kunne hun også få sol.

Da hun var endt nede på stranden, var det hyggeligt, man kunne se nogle mennesker hist og her, det var skønt. Hun bumpede sin popo ned det første og bedste sted, måske var der nogle mennesker tæt på, men hun havde ikke ligefrem bumpet hel tæt op ad dem. Hun lag sig ned og lukkede øjnene stille i, og dog, hun kneb dem først på grund af solens endeløse skarpe stråler. Hun sukkede lettet og slappede helt af. Der burde ikke være noget som kunne ødelægge denne dag. I hvert fald ikke lige nu, måske senere men det ville tiden jo vise sig.

Godric åbnede sine øjne en smule mere, og satte sig halvt op så han kunne se Foxina helt. ”Det samme som dig, går jeg ud fra. Nyder solen.” han smilede, og så sig rundt. Der var egentlig flere menneske end han havde håbet på. Han fik øje på en som så en smule bekendt ud, men han var ikke helt sikker. Det var svært at se fra denne afstand. Han så over på Foxina, og smilede. ”To sekunder, jeg kommer om lidt.” sagde han, og gik over mod den person han troede han kendte. Han ville være helt sikker på at det var hende, og havde han ret, ville han invitere hende med over til ham og Foxina.

Da han kom helt der hen så han hvem det var. Han havde gættet helt rigtig. ”Godmorgen Luna. Hvordan går det, og hvad laver du her?” han smilede til hende. ”Forresten, vil du med over og hilse på Foxina?” spugte han, og så kort over mod Foxina, og så tilbage på Luna.

Luna kiggede op, "Du skygger for solen, min skat," Sagde hun. Luna sukkede og rejste sig op og kiggede, det var Godric, "Godmorgen Godric!" Sagde hun nervøst. "Undskyld, jeg vidste ikke at det var dig," grinede hun nervøst. "Det går skam strålende, jeg tror dog at jeg savner mit arbejde," fnisede hun. Hvad hun laver her? Var det ikke åbenlyst? "Jeg nyder da solen, selvfølgelig! Hvad skulle jeg ellers lave?" Hun kiggede bag sig, og så en flot pige. "Foxina.. Din kæreste ikke?" Smilede hun venligt. "Jo da, lad mig så se den steg du har fundet dig," fnes hun, og fulgte efter.

Foxina var meget glad for at se Godric igen. Det var meget længe siden, at de havde set hinanden, men de havde vel andet at se til og gøre indtil nu. "Det er i orden. Stik du bare af." sagde hun fnisene og lagde sig ned igen og nød solens varme stråler. Hvad nu hvis han havde forandret sig siden dengang? Han kunne jo sagtens være et røvhul nu, men han så nu ud til at være sig selv. Hun fik øje på en ung pige, som Godric talte med. Kæreste? Tilsyneladende rigtig, men lad mig nu se, om det er sandt. Hun var dog lidt utryg ved at de sådan kom gående hen mod hende. Bare pigen ikke gjorde hende fortræd.

Godric blev overrasket over at Luna kaldte ham skat, men det gjorde hun nok med alle. Han smilede forsigtigt til hende. ”Øh det gør ikk noget.” sagde han. Han smilede mere da hun sagde at hun gerne vil med over og hilse på. ”Fedt, kom med” sagde han, og gik tilbage til Foxina. ”Foxina, det her er Luna” sagde han henvendt til Foxina, og vente sig mod Luna. ”Luna, det her er Foxina” præsenterede han, og smilede sødt til Foxina. Godric kunne godt mærke at Foxina var en smule urolig. ”Hun gør dig ikke noget, ” prøvede han at berolige med, ”ellers får hun med mig at bestille.” grinede han. Han var ikke meget for at gøre det, men var det nødvendigt for at beskytte nogle gjorde han det uden at tøve. Han så på Luna ”Jeg regner ikke med at du vil gøre noget, men gør du det alligevel kan jeg ikke love for dit ve og vel, det er jeg ked af.” sagde han, og håbede at hun forstod ham.

Luna hilste pænt på Foxina og kiggede så lidt irriteret på Godric. "Sørger for mit ve og vel, må jeg da være fri," hun kiggede ud mod havet. "Nej min kære," hun duftede til ham fra den afstand hun var i, og kiggede vredt på ham, "dyr? Jeg er ikke sikker på hvad du er," sukkede hun. "Jeg kan godt sørger for mig selv, men hvis du angriber, kan jeg ikke sørger for din eksistens længere," hun gik hen mod vandet. "Det var hyggeligt at møde dig," sagde hun til Foxina, før hun gik ud i vandet og begyndte at dykke lidt og svømme. Det var meget forfriskende.

Foxina studerede nærmere den unge kvinde lidt, med det ene øje lukket på grund af solen. "Hejsa. Hyggeligt at møde dig." sagde hun og prøvede at virke rolig. Hun lyttede til det, Luna og Godric snakkede om. Hende Luna var vist lidt små irriteret i dag. Var det på grund af varmen eller hvad? Da Luna var sprunget i vandet, lagde hun hovede lidt på skrå og kiggede op på Godric. "Hun er vist lidt små sur i dag, hva? Hun virker temmelig mut på sådan en fin dag." bemærkede Foxina og sukkede dybt, og lagde sig på maven ned igen og begravede sit hoved med armene.