Is it in your favor or mine? - Godric

Sted:
Udkant af Di Morgas - Forét Skoven

Vejre:
Solskind, med mulighed for stor åben blå himmel.

Tid:
13:41 - Sen Juli månede.

Omgivelser:
Lyden af skovens dyr, og 'andet' der bevæger sig omkring skovens rolig og naturlige miljø. Tæerne, som stille lader sig bøje fra den sydøstlige vind, som blæser igennem den franske skovkant, ved udkanten af Di Morgas. Lyden af den nærliggende sø, som ved god hørelse, kan spotte bevægelser. Sikkert nok de lokale fisk, som sikkert nok leveder der, eller muligvis teenager, som valgte at bruge den sidste del af deres sommerferie på at bade, før vandet blev alt for koldt.

~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~

Lyden af de tætte træer og fulgene, som ofte fløj højt for ikke at blive fanget af jordens jagt dyr. Et klogt valg efter Judas holdning, da han blot ville plukke fjerne og stille smide den fjerløse bold fra sig, hvis han altså kunne få fat i dem. Han gad ikke at bruge sine djævle kræfter på det. Da ville være spild af en god resource. Samt også at englene ville kunne finde ham, som ikke helt var hans interesse i øjeblikket. Også at det ville gøre hans 'søster' bekymret. Noget han heller ikke havde interesse for at skabe. Han havde valgt at lufte Michael og Lucifer. De to store husky han havde taget med hjemme fra for at lufte dem udenfor i den gode skovjord. Han tænkte at de godt kunne trænge til noget frisk luft og en god gå tur. Dette gav ham også muligheden for at få set sig omkring i denne del af skoven.

Lyden af de to hunde, med åbne mund og savlene lod sit spyt dryppe ned fra deres kæber på grund af de mange forskellige dufte. Michael havde givet sig til at dufte til et træ, mens Lucifer valgte at strinte på det få meter fra Lucifer. Blot for at afmarkere sit territorie og gøre 'krav' på det. Et svagt smil dannede sig på Judas' læber, som han observerede sine hunde, nærmest ligeglade med hvem eller hvad der boede der. For nu havde de gjort 'krav' på det. Sat et flag i jorden, med deres urin, som fanen. Klar til at erobre nyt land, for deres herre. Eller det var hvad man kunne fortælle om det, hvis man skulle gøre det et trivielt eventyr i judas øjne fandt han det blot underholdende at kigge på sine to hunde, luftig og livligt træske rundt i skoven og opsøge nye muligheder. Han havde ikke sat dem i snor eller bundet dem til sig. Judas havde trænnet dem nok til at max gå 4-5 meters afstand fra deres herre. For at sikre at de altid kunne havde ham i syne og omvendt. At judas havde et klart overblik hvor begge to var.

Hans øjne gled op omkring træernes krone. Mon himlens tjener snart valgte at sende en værdi udfordring efter ham? eller var det stadig ham, som skulle prøve at finde dem? Næsten som en slags tag fat, mellem mus og kat. Til trods for at Judas ofte endte som musen der jagede katten. Et svagt smil dannede sig på hans læber, mens han vandret længere og længere ind i den dybe skov. Uanende om hvilket eventyr, som muligvis kunne dukke op for ham.

Det var en utrolig dejlig dag i dag. Fuglene sang højt oppe i træerne og vejret var skønt. Godric, en ung dreng var smuttet ud i skoven som altid. Den var som hans hjem, og han kendte den næsten ud og ind. Han havde utrolig meget lyst til at forvandle sig, lade sit indre dyr komme ud og så løbe en tur, hvilket han også valgte at gøre. Han begyndte at forvandle sig, hvilket gav ham en kilderne fornemmelse i kroppen som startede ved hans hjerte og rande ned af til hans hofter og ned gennem hans ben og gennem fødderne. Op til hans skulder og nakke og helt op til hovedet, og ned gennem armene til hænderne. Han smilede for sig selv da han nu stod på alle fire på jorden i sin losform. Han strakte sig inden han begyndte at løbe ind i skoven.

Han var kommet et godt stykke, inden han standsede brat op. Foran ham stod der en bjørn som ikke så alt for glad ud, og da den så ham, gik den med det samme til angreb på ham. Det kom meget bag på ham, og den havde nået at bide ham hårdt i benet. Han kom med en smertende lyd inden han gik til modangreb på bjørnen. Han gik med vilje efter dens flanker, og fik dog også fat, og holdte ellers bare fast. Bjørnen brølede over det, rejste sig på bagben, og slyngede lossen af så den ramte lige ind i en kæmpe sten og slog hovedet hårdt ind i den. Han var meget tæt på at miste bevidstheden af det, og hvæsede af bjørnen som kom over mod ham men vente så hurtigt om, og løb sin vej. Han undrede sig faktisk en smule over hvorfor den mon stak af fra ham, inden alt om ham blev helt sort, og han besvimede.

Judas havde træsket ind i skoven, men hørte et skrigende skrig af et dyr. Mon noget der var blevet overfaldet? Han håbede ikke at det var en frilufts jager. Noget, som Judas ofta hadet. Nogle der dræbte dyr for sporten skyld og ikke for føde eller for at vise sin styrke, men af dyrets skind og oven i købet havde de fleste ikke jagt tegn for det. Han vidste samt også at hans søster sikkert ikke kunne li det, så han valgte at storme i retningen af lyden. Michael og Lucifer havde guidet Judas i retningen af hvor lyden kom fra og det så ud, som en bjørn, der havde slynget en los af sig og den så ud til at havde ramt en sten, som lå få meter fra hvor Judas stod.

Han havde lagt hænderne overkors og rystede kort på hovedet, da bjørnen ændret sit blik på ham. Judas var hellere ikke at en 'mindre' størrelse selv, så i det at bjørnen vendte sig rundt for at trække sig væk. Sikkert nok på grund af at judas havde Lucifer og Michael med sig, havde bjørnen nok vuderet at denne 'flok' ikke var noget den ønskede at kæmpe med. Specielt ikke efter at lossen måske havde fået godt fat i den selv i første runde.

Judas gik over til den stakkels 'kat' og kiggede kort på den. Dog på en sikker afstand, da han ikke helt ville havde en klo i hånden. Den så såret ud og dens bagben, så hellere ikke for godt ud. Han kiggede kort rundt og smilede lidt for sig selv. Det ville være en skam at efterlade den her. Da den nok ville blive ædt af bjørnen, som en alt for nem madpakke. Han så på Lucifer og Michael og kommanderede dem til at være på vagt. Der efter vuderede han kort om den var ved bevidstheden eller ej. Hvis den var vågen, ville han være på hug og stille nærme sig, med en rolig og forførende stemme. ''Kom her basse. Judas skal nok lappe det sår sammen.'' Han greb høfligt under Lossen og sikred at den ikke kom i for store smerte, mens han var ved at løfte den op. Han var dog forberedt på at kaste den af helveds til hvis den begyndte at spjætte op og ville fri. Hans øjne holdte bestemt skarpt øje med dyret, da han helst ikke ville få nogle nye hjemmelavede piecinger af dens skarpe tænder. Til trods for at det kunne være ganske underholdende at vise hans 'søster'.

Hvis lossen uden protest lod sig bæres over til hans bil, blev den lagt på en blød pude og dens ben havde blevet forbundet i en køkkenklud for at sikre at den ikke forblødte, hvor efter kursen blev sat imod Judas' bolig. Han tænkte at han ville sikre dens blødning og der efter lade vænne sig kort til at kunne gå en smugle. Baggården, som han ofte placerede Lucifer og Michael var ofte praktisk sted. Da han allerede havde sikret et net over for at sikre de to udbryder konger ikke stak af så let, når han ikke holdte øje med dem.

Selvom Godric var besvimet kunne han svagt tyde nogle var der og han prøvede at kæmpe sig ud af det mørke han var i. Han kunne dog ikke, og mærkede han blev løftet op, og han kom med en klagende lyd da det gjorde ondt på ham. Han var ikke helt ved bevidstheden, men kunne mærke han blev båret et stykke inden han mærkede han blev lagt ned igen på en blød pude? Han var mere eller mindre ved bevidsthed nu og løftede høvedet svagt. Så lige på manden, men havde ikke rigtig kræfter til at gøre noget lige nu. Han var og ikke helt tryg ved de to hunde som der var, og så på dem. Hvad hvis de gjorde ham noget, han var jo en kat, eller en form for kat, og han var såret. Han vil umuligt kunne forsvare sig selv over for dem i denne tilstand.

Lucifer havde placeret sig på forsædet og havde hovedet ude af det ene vindue, med tungen svingende i vinden. Nydende til den dejlige friske og kølige duft. Michael havde i mellemtiden ligget sig på gulvet bag sædderne, men løftede dog hovedet og så observerende på Lossen og fnøs kort, som fik Judas til at rette spejlet, så han kunne se ned på lossen. Både for at sikre at han kunne vide hvad den lavede, mens han kørte, men også for at han kunne vide hvis michael lavede ballade. ''Michael, rolig. Den må godt være her. Vi skal bare sikre at den får det godt også slipper vi den ud i naturen igen. '' Michael sænkede sit hovede halv irriteret over Judas stemme, men adlyd hans kommando om at katten ikke måtte røres. Til trods for at han ville elske og lege tag fat med den, med hans spidse skarpe tænder.

Judas fik drejet ind mod hans bygning og holdte inde i garragen. Hans blik gled kort over på lossen og smilede lidt. Lucifer så allerede afventende på at judas åbnede døren op så de begge hunde kunne gå ud af bilen. Han træskede ud af føre sædet og smækkede døren i, hvor efter han gik rundt for at åbne døren for Lucifer og den anden dør for michael. Han så ind til Lossen, som så fra judas synspunkt en smugle grokket ud. Hans blik gled på michael og Lucifer og sagde brat og kommanderende. ''Vagt!'' De to hunde, stod på hver sin side af hans ben. Næsten klistret op af dem, klar til at beskytte deres herre. Judas nærmede sig Lossen og tog ved puden, mens en rolig stemme lyd fra ham. ''Hey~ Kom, lad os få set på det ben også sætte dig fri okay?'' Judas bevægede sig roligt frem for ikke at skræmme Lossen. Han tænkte at den måske ville havde set ham som en 'ven' eller som den der havde dens liv i dens hænder og derved ikke være fjendlig.

Han greb fat ved puden og roligt rykkede den tæt nok til at han kunne begynde at få fat under den og bære Lossen forsigtigt op, mens den sikkert nok ville ligge blødt på puden. Han ville der efter med den ene fod lukke døren efter sig og træske ind imod bryggerset, for at placere lossen og finde bandager frem til den, mens de to hunde stod vagt ved Lossen for at sikre at den ikke stak af.

Godric blev liggende, men så observant på hunden som lå lige bag ham hvis den nu skulle finde på et eller andet? Han vil gerne nå at reagere før den gjorde et eller andet mod ham. Normalt var han ikke bange for hunde, men lige nu var han jo en kat, og temmelig forsvarsløs mod hunden. Han vil heller ikke forvandle sig tilbage da det nok ikke vil være så klogt et valg. Så hellere forblive los og ikke blive opdaget, for set nu manden blev sur på ham hvis han fandt ud af at lossen var en menneskedreng inden i? Han kendte jo ikke denne mand, og manden troede jo han bare var en los så det vist ud til.
Da manden snakkede flyttede han blikket mod manden. Hørte hvad han sagde, og så på hunden som vist accepterede det han lige havde sagt til den, og det fik Godric til at slappe mere af, bare en smule.

Egentlig var han ikke helt tryg ved det her, at være så tæt på en anden, men den person anede jo ikke hvad han var, så måske skulle det nok gå? Han mærkede bilen stoppe, og så sig rundt. Var de fremme nu? Det måtte de jo være. Han blev liggende og så på de to hunde som blev lukket ud af bilen. Han kunne jo ikke rigtig andet end at blive liggende da han nok ikke var stærk nok til at rejse sig op lige nu. Han var temmelig nervøs faktisk, og prøvede at trække sig bagud, men det gjorde ondt på ham. han blev så i stedet liggende og så på ham, og følte han snart var trukket op i et hjørne da han ikke kunne lide andre så meget. Han stolede ikke på så mange, og heler ikke mens han var i losform, for han var før prøvet at blive næsten solgt mens han var los. Han trykkede sig mere ned af for at gøre sig mindre, et tegn på at han var bange. Han prøvede altid at opføre sig som sit dyr når han var i dens form. Han gjorde dog intet da manden løftede ham op, og så på ham. Havde lyst til at flygte, men havde ingen steder at flygte hen. Da han blev lagt ned i hvad der nok var mandens bryggers, så han sig nysgerrigt om, men så så på hundene og krøb igen sammen. Han vil ikke kunne flygte selv hvis de ikke havde været der, da hans ben vil gøre for ondt til det. Lige nu lignede han mest af alt bare en skræmt kat.

Judas så kort på katten og smilede svagt. Han fandt nogle bandager frem og gik over til lossen. Hans øjne gled kort på den. ''Hey.. Det skal nok gå. Jeg er ikke her for at gøre dig ondt, men det sår skal altså lukkes, hvis du vil fortsætte med at overleve.'' Judas snakkede roligt til katten, mens han begyndte at fjerne kluden, som han havde brugt for at sikre at katten ikke forblødte. Han kiggede kort på såret og vuderede at det nok ville tage nogle dage for den at hele det naturligt. Så han stillede forbindingerne og fandt noget mælk frem fra køkkenet og en skål, hvor efter han tog et par smertestillende piller, som han ofte brugte på sine hunde når han skulle sikre deres sår når Michael og Lucifer få gange havde været for voldsomme ved hinnanden. Han knuste pillerne og blandet det med mælken. Han gik der efter tilbage til lossen og stillede skålen så tæt ved dens hoved, som muligt.

''Drik det og smerten vil gå væk. Jeg vil sikre at du kommer til at gå, hvis ikke så bedøver jeg dig altså basse.'' Hans øjne gled vuderende på Lossen, mens Lucifer og Michael havde i mellemtiden været på nok afstand til at holde øje med lossen. Dette var BESTEMT facinerende og nyt for dem. De forholdte sig roligt, men stirrede blot mens begge tunger hang ud af munden og duftede til de forskellige dufte der kom fra lossen af.

Han kiggede der efter over på forbindingerne og tog fat ved dem, han kiggede kort på dem og tænkte at nogle urter måske ville kunne hjælpe til healingen? samt også at det nok ville sikre at katten ikke ville gå amok over det. Han fandt noget katteurt frem og begyndte sammen med forskellige andre helbrende planter. Der iblandt nivea, til at mixe sammen til en grøn supstans, som han lod sig sive ned i forbindingerne. Blot for at sikre at såret hverken fik betændelse eller feber. Han gik der efter over til Lossen for at vudere om den havde drukket mælken eller ej. Hvis ja, ville den nok kunne mærke at den skarpeste del af smerten var væk, mens han selv ville begynde forsigtigt at ligge forbindingerne omkring bidesåret. Til trods for at blandingen han havde lavet var frisk og derfor nok sveg en smugle, for at fjerne de forskellige bakterier, som dukkede op fra luften af og sikkert nok gav en brændende fornæmmelse i benet.

Han så mandens smil og lagde svagt hovedet på skrå. Kunne han stolle på ham? Han hørte det mande sagde at det nok skulle gå, men at hans sår skulle lukkes hvis han skulle overleve. Var det virkelig så slemt? Han så stille ned på såret da manden havde fjernet kludene. Han var dog ikke sikker på, hvor slemt det helt var, og så op på manden igen. Betragtede manden med nysgerrige øjne. Lige nu følte han sig ikke truet, så han vil ikke gøre manden noget, men mindre manden selvfølelig gjorde noget han ikke kunne lide, eller noget. Han lagde hovedet ned og ventede da manden gik og kort efter kom tilbage med mælk? Han var heldig han ikke var allergisk over for det . Han så op på manden og så tænksom ud, eller så meget en los nu kunne.

Han blev nervøs over ordet bedøve, og rykkede nervøst på sig. Han skulle ikke bedøves, men så blev han vel nødt til at drikke mælken? Han besluttede sig for at drikke mælken og lappede den i sig med sin tunge. Det var længe siden han havde fået mælk sidst, og drak det grådigt da det smagte meget bedre end vand. Han var dog stadig opmærksom på de to hunde der var her. Følte sig ikke helt tryg ved dem endnu. Anede ikke om han vil komme til det, men det vil tiden vel vise.

Da han havde drukket det hele lagde han hovedet helt ned. Trak roligt vejret og prøvede at slappe af. Det gjorde ikke nær så ondt, men det gjorde stadig ondt, og det vil det nok gøre lige meget hvad så længe han var vågen. Han så dog op på manden som kom over til ham. Han vidste stadig ikke hvad han hed men kunne jo ikke spørge ham om det da han ikke kunne snakke i losform. Han kom med en utifrds miaven/knurren da manden lagde forbindingen på da det sveg en del, men han prøvede ikke at bide ud efter ham.

Judas så blot kort ned på ham. Han spottede noget af mælken var væk i skålen, hvis ikke alt. Han smilede tilfredstillende, da smerten ikke ville være så halvt så smertefuld, hvis han ikke havde taget imod mælken. Han spottede dog katten knurrede utilfreds og han smilede svagt over det. ''Det er snart over. Det vil sikre der ikke kommer betændelse, samt også at den gør at du ikke kommer til at halte i længere end 3 til 4 dage, hvor du blot kan nyde friheden igen og løbe frit.'' Hans stemme var rolig og han gik over for at finde noget forbindende stof, hvor efter han gik over til benet igen og forbandt det omkring og holdte det stramt. Da han kunne forstille sig at katten sikkert ville enten sætte klørne i det eller bide stoffet af sig.

Hans øjne gled kort over på 'katten' og morede sig lidt over det. Hans blik gled dog ned på de to hunde, som stadig sad og stirrede på lossen.''Lucifer, Michael. På plads.'' Hans stemme var kold og kynisk, hvor at de to hunde hurtigt reagerede og gik der efter over til hans værksteds radio og satte musik på, mens han stille rytmisk dansede til tonerne fra radioen, mens han begyndte at gå over til et mindre skab og fandt en skål frem. ''Til at starte med, kan vi begynde at fodre dig ordenligt. Tænker noget frisk kød, vil være godt. Måske noget laks?'' Hans øjne gled kort over på 'katten' og der efter gik ud i køkkenet og fandt en laks, som han alligvel skulle spise i aften. Han skar halvdelen og duften af frisk fisk begyndte at kunne duftes i huset. Han begyndte der efter at stege fisken og der efter forberedte den, med en omgang makrael og en smugle tun med en svag nippelse af citron i sig. Da han tænkte at katten kunne bruge de mange proteiner i laks og makrael. Han gik der efter ind med skålen, til Lossen og der efter fandt sin egen tallerken, med nogle katofler og sovs, som han havde opvarmet i mikroovnen. Da han havde forberedt sovsen og manglede blot at forberede fisken.

Han vidste godt at det snart var ovre, og det var også derfor han prøvede at bide det i sig og ikke gå amok på manden eller noget. Han vil ikke smides ud her fra eller noget. Han vil gerne heale først inden han skulle klare sig selv igen. Han prøvede at forholde sig i ro, især fordi mandens stemme også var så rolig som den var. Godric fulgte ham med blikket da manden gik over for at finde noget forbindende stof frem, og stadig da han brugte det til at forbinde Godrics ben. Det sad temmelig stramt og var ikke så behageligt igen. Han så ned på det, og prøvede at få det løsere med tænderne selvom det nok ikke vil være noget manden vil syntes om.

Da det var blevet en smule løsere eller maden havde stoppet ham, vil han se op på ham stille med sine gule katteøjne. Se helt uskyldig ud. Han så dog på hundene, stadig lidt nervøs over dem selvom de ikke havde gjort ham noget, endnu. Han så på manden som nu dansede rundt til noget musik. Da han nævnte mad, så han på manden med lysende øjne, men da han hørte laks, lagde han hovedet ned igen. Han vil hellere sulte så, da han ikke kunne tåle laks. Det var en af de ting han ikke kunne tåle. Da manden havde lavet maden og stillet foran ham, så han op på ham, og skubbede den tilbage. Han kunne ikke helt se laksen, men turde ikke tage chancen og spise det. Han vil nok virke utilfreds, men havde der ikke været laks i, så havde han spist det.

Judas øjne gled kort på katten. Da katten prøvede at bide i stoffet, gik han kort over og smilede lidt. Han lod hånden blidt for snuden på den, mens hans stemme lyd kort. ''Ikke bide i det, det skal sidde på ellers bliver det bare værre.'' Hans stemme var lidt hård, men spottede at katten ikke prøvede at bide i det og han lod en tommel finger ned langs siden, forsigtigt, for at løse stoffet en smugle. Han smilede kort. ''Sådan, bedre?'' Han så kort på Lossen, som en form for 'undskyldning' fra Judas side for at havde skældt den ud. Han lod dog mærke til lossen så lidt utilfreds ud og han kiggede kort på hundene. ''Lucifer, Michael. Gå ind på jeres pladser.'' De to hunde kiggede dumt på judas, som i 'jeg har ikke lyst, fordi katten er spændende og saftig' Han løftede det ene øjenbryn og med den ene fod puffede Lucifer, som ofte var den 'stædige' afsted. ''Afsted i to, ellers får i ikke nogle aften godbider!'' Hans stemme var hård og bestemt, men en andelse kærlig bag den hårde facade. Hans øjne gled der efter over på katten og tænkte at han kunne få arbejdet sin tillid i gang. En los ville være en fremragende scout omkring områderne. Specielt hvis fremmede valgte at dukke op. Og denne her virkede allerede til at acceptere Judas for hvad han lavede hid til. Så måske kunne den tæmmes og arbejde under ham?

Efter at Judas havde fået lavet maden og spottede at katten skubbede den til side, gik han over og samlede den op. ''Ikke glad for fisk? Hmm.. Den var ny.'' Han så kort på maden og smilede kort. ''Hvad har du så lyst til? Kalv? Oksekød?'' Han tænkte kort, mens han allerede havde fået færdig gjort sin egen potion af mad og kiggede ned på kattens. Han tog en mundfuld, mens han tyggede Lossens mad, som den havde skubbet fra sig. ''Måske noget hjorte kød?'' Hvis Lossen gav noget tegn på at gerne ville havde maden igen, ville Judas blot sætte det igen. Han havde personligt intet imod den blanded fiske mængde. Alt smagte bedre, end den gang han boede i sirbirien og levede af for gammel laks.