The beginning (åbent emne)

Metroen havde haft en lang dag, en masse mennesker havde vandre inden og ud af metro togene, uden rigtigt at opdage hvilke slags mennesker eller væsner havde været her. Den sen aften havde folkmængende blevet mindre og indluftheden var forsvundet og passen var kommet.
Dette gjorde at en ny slags mennesker eller væsner kom til, person som spillede musik, spurgte efter penge eller bare skulle havde et sted at sove, var komme til. Måske de sidste som havde haft overarbejde var kommet med togene, men nu var kl. omkring 2 om natten og det sidste tog kørte snart fra patform og endnu en dag vil snart komme.
Men inden midt på patform stod en person og havde taget en violin taget op på plads, ved hagen, men denne havde en forstrækker sat til så lyden var mere modne og frisk. Person havde tydeligt øvet i mange år, for at kunne spille sådan, men person ligne blot en i alder 17 og virkede ikke interesseret i at blive kendt for sin musik, blot at spille for folk.
Person skiftede nu til en mere rolige og classic melodi, sang var blid og varm.

Sang var: https://www.youtube.com/watch?v=xHxiaZq71js (Den hed: My It Be).

Der gik lidt tid for hun var færdig og lod et vejrtræk komme inden gennem sig, en gammel vane hun havde haft, som et ' en færdig' ting. Hun lod blikke først åbne efter 5-10 minutter og hun lod sin violin falde ned til sin side, mens hendes blik glid rundt i omgivelserne, hun forventede der her var tomt af mennesker, da det sidste tog var kørte, Hun satte sig på hug og lagde sin violin ned i dens kasse.
Hendes blik var fanget lidt, som sluttet med en berøring af kærtegn over violins overfalde, hendes order var blide ”Tak, min kære ven” hun lukkes låget i.
Men i det sammen sekundet låget var lukket, forændre hendes ansigt til det mere kolde udtryk hun havde, hvilken personlighed som var den rigtigt vidste hun heller ikke selv, den blide eller den kolde, men nok dem begge.
Hun tog kassen om på ryggen og rejst sig op, hun rettede på sit tøj og med håndryggen, hun fik det værste af støvet væk mens hendes blik bevægede sig rundt på patfrom, for at være helt sikker på hun var selv. Det var hun.

Et normalt menneske vil havde taget trappen op til overfalden, men hun havde vent sig mod perronen kanten og lod sig spring udover kanten i en let spring, hun landet på fødderne og vandre mod en af tunnelerne