All good clean fun or...?

I kostume afdelingen på Desiré Noir gav tonerne af en ung kvindes stemme et skarpt modspil til den bløde herre stemme , sendt ud af den pink farvet DAB radio på reolen.
En blond pige dansede igennem rummet , baglæns med en skjorte i den ene hånd og en synål i den anden.
Selv om skoene ikke var flade og kjolen forholdsvis tæt svøbt om kroppen, væltede hun dog ingen ting på hendes vej. Det blonde hår var fæstnet i et kæmpe spænde i nakken Og påklædningen enkel og holdt i en dueblå nuance. Kun en lynlås der bar i sorte rihnsten zig zaggede sin vej ned af kvindens ryg og bag, addede en smule personlighed over aftenens udkårende outfit.

Som alt andet i hendes liv lod til at have , havde også hendes arbejdssted fået et lille... Twist... I indretningen.
På hendes skrivebord tronede blandt andre sjove ting , en lille nisse af keramik der viste røv og en nålepude med et stoftryk af hendes chef Watson.Et Darth Vader kruds og en viskelæder af One Direction. Og NEJ hun var ikke fan og lige netop derfor var det sjovt. Mange andre finurlige — og mere eller mindre undværlige ting , gjorde at netop dette rum og dette skrivebord tog sig en kende anderledes ud...på godt og måske mest ondt?
På skrive bordet stod et billed af hendes gave fra hendes forlovet, Andrija. En dæmon i en klasse for sig, kunne man vist roligt sige.
Billedet var af deres lille nye beagle hvalp, på brystet af Andrija.
Millicent lod det ene ben glide op og finde hvile på skrivebordet efterfulgt af hendes bagdel. Sy nålen satte hun midt i watsons pande og hun greb nu med begge hænder i den blå skjorte , rystede den og holdte den frem for sig. De store øjne blev knebet en smule mere sammen og den unge baby vampyr , Millicent Walker , talte med stykket af tøj , som var det levende " Nå lille skat ... Hvad skal jeg så stille op med dig ?"

Påklædning & Hår:



¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Adriana kiggede på sit ur, 21:58. et smil breddet sig "lige til tiden, som altid frøken Gibson", person stemme var hurtigt genkendt for hende. Watson. Ejer af stedet.
"Godaften Watson" hun sendt et smil til Watson, mens gik over ved siden af ejer "Håber ikke aftalen forsinker deres fantasitisk tøj" .. "Nej overhovedet ikke". De gik indenfor.
Adriana havde været en god kunde hos Desiré Noir, siden de åbnet for første gang. Hendes tøj kom altid fra en af designer her.

Deres samtale blev mere let og mindre forment, de kom hentil hvor designers sad og syede tøjet, Watson så på Adriana "Du kigger dig omkring og vis noget passer din smag, så snakke vi om det sener" Adriana nikkede og gik henmod et stativer, mens ejer gik igen.

Hun lod hånden glide gennem noget tøj, tog en kostume ud "Smuk og ikke meget fra sandheden" fik hun sagt lavt, så ingen hørte hende. Hun lod blikket falde rundt i rummet, opdaget med det sammen den blondt kvinde som syede i en behaglig stilling, et lille fnis kom frem *Må være hende* hun vendt tilbage til en kostume igen og den op, gøre sig sikker det var Millicent og sagde så tydeligt igennem rummet, så du ikke undgik at høre hende eller hendes ord. "Hvem er designer af denne?" hun pege mod en kostume fra Millicent, der vil passe hende.

Fødderne vippede i takt til musikken og hun var stort set færdig med første li,le bitte ændring på skjorten.Hun havde tilføjet lidt ekstra knapper, så de sad tre og to , skiftevis.Det så enormt cool id, og det undrede hende såre, at designeren ikke selv havde udklækket den ide.
Millicent selv designede ikke.p
Hendes visitkort sagde Kostumier, hvilke i princippet betød, at hun var medansvarlig til at tøjet var klart til de forskellige fotoshoots, og også at hun var med til at udvælge tøjet, for at bringe det helt rigtige udtryk frem.
Men...nu var hun ikke lige frem en der altid spillede efter de regler andre havde opstillet for hende, så....derfor fiflede hun lidt med tøjet, bare i ny og næ. En ændring her og en rette,se der.Altid vellykket, for hun fulgte salgstallende meget nøje, det galdt jo om at kunne forsvare sig, hvis hun en dag skulle blive indkaldt til skideballe over a have overtrådt sine beføjelser og misbrugt hendes kompetancer.Men indtil nu havde ingen opdaget noget.
Hun var ikke ude efter Fame and fortune....så at hendes navn ikke var tilført designer lables i tøjets nakke, betød intet.Kun firmaets tav.
En stemme....ung og klar i mæglet, fangede hendes opmærksomhed og Millicent lagde skjorte og nål fra sig, på skrive bordet.
Hvem kvinden var, og hvad hun havde af erinder her...på denne tid...deeet kunne Millicent da godt tænke sig at vide.Hun lod øjnene tage bestik af hende.Køn og meget modernistisk klædt.Måske var hun en rigmands kone...eller er celebrity ? De fik ofte lov at hande ind på de mest underlige tidspunkter, bare for at kunne vælge og prøve i ro og mag.
Uden journalister eller fans i deres kølvand.Hun kunne dog ikke genkende kvinden, selv om Millicent var storforbruger af kulørte uge magaziner....noget skulle evigheden jo bruges til.
Millicent rejste sig, og med et imødekommende smil svarede hun den unge kvinde.." Mademoiselle Maclaren.Den er fra hendes sidste kollektion.Den vil passe dem .. Og se forrygende ud på dem " komplimenterede hun ærligt.
Kjolen var sort, med nogle blonde tunger i mærk lilla over barmen.Ingen stropper, og en kant for neden i sort gennemsigtig sifon.Enkel...feminin...klassisk...og sexet.
" Vil de prøve?" Millicent slog ud med hånden mod et prøverum.Det var nu sjællent at kunder kom her ned og skulle prøve, det var jo mest modeller som Millicent skulle få tøjet til at sidde perfekt på.Men.hey...lidt variation var da mere end velkommen.

Adriana så søgende rundt, efter hendes spørgsmål i rummet. Folk vendt ansigt mod hende, hun virkede ikke påvirke af den pludselig opmærksomhed. Hendes øjne fik fra højre til venstre undsøgende og stoppede mod hende kvinde skikkelse, frisk klædt, men som passe hendes figur og make-up, og en dag på kontoret. hun nikkede blot ved synet af den unge vampyr som begyndt at snakke med respekter og høflighed, som en rigtigt salgs person havde til rigmands personer eller folk med tydning.

Hun stod blot og vente til Millincent stod foran hende og begyndt at forklar, "Oh!. Så det er Mademoiselle Maclaren, hendes smag af altid stået tæt på min" sagde hun og på detaljerne på kjole. "Detaljerne fra faktisk" hun vendt blikke mod den unge kvinde "Og de har helt rakt den vil side perfekt på mig" hun lyd ikke selvglad, men vidste blot ved et blik på tøjet, at det vil passe hendes figur.
hun svarede til hende sætning og hun vil prøve tøjet, man kunne se hun tænkt lidt og nikkede så "Vis det ikke er for større problemer Frøken..." hun sagde Frøken som et spørgsmål efter hendes navn!

//du må undskyld det kort svar og sene.. det virkelig liv, riv i mig lidt //

Millicent nikkede.Mclaren havde et godt ry, de der satte pris på en enkelhed der kunne få en til at ligne en million, uden at man behøvede at ligne et pyntet fastelavnsris, var særlig glade for hendes stil.
" De har god smag...dette er fra den nyeste kollektion" Millicent holdte kjolen op foran kvinden..." Nej...det er bestemt ikke til ulejlighed..denne vej" ledte hun hen til en prøverum.
Imens hun trak forhænget til side, og hængte bøjlen med kjolen på en lilel knage derind, svarede hun høfligt..." Walker....Millicent Walker...jeg er kostumier her "
Om det var en oplysning eller en undskyldning kunne man ikke lige høre udfra stemmens tonefald.
Millicent ventede til kvinden var trådt ind i rummet, og dækkede så til med forhænget igen.

Der ville gå lidt tid med at skifte tøj derinde, så Millicent gik over til sit skrivebord og skævede til hendes skuffe der stod en smule åben.Man kunne lige skimte en af hendes blodposer dernede, hvis man altså vidste hvad man skulle kigge efter.Hurtigt blev skuffen skubbet helt i.Hvad ville folk dog ikke tænke.Hvilke rygter ville ikke opstå hvis de rygtedes at hun havde blodposer liggende.De ville jo indlægge hende på røde papir formentlig.
Millicent rømmede sig .En tør fornemmelse var opstået ved synet af blodet.Hun så mod prøverummet, og pludselig kunne det kun gå for langsomt med at få den søde kvinde skippet ud.Hun var tørstig....og ville have blod.
Og det skulle så absolut ikke gå ud over hende, kvinden.
Millicent rømmede sig igen, og spurgte mod rummet.
" De må endelig sige til hvis jeg kan hjælpe dem med noget?" Stemmen gav ikke væk at hun var tørstig, men lød istedet sød....hvilke Millicent satte en stor ære i at være- når altså Andrija ikke lige hang over hende og skulle lære hende at være en slem vampyr.

//Det er helt okay.Think nothing of it :) //

Adriana fik kikket forbi forhænget uden at blive opdaget, fordi Millicent stod med ryggen til hende og havde vis blik mod noget i sin skuffe, Millicent ansigt udtryk afsløre hende, hvad hun kiggede på ' den lyst og sult/tørst! Kendt en hver vampyr'. hun sagde lavt "sult!" og rettede sig op igen, i en hurtigt men forsigtig bevægelse, uden at Millicent så hun havde holdt øje med hende.

Hun havde fået kjole halvt på, hvor Millicent råbt, nok nærmer spurgt om hun skulle havde hjælp. *hjælp* tænkt hun og spejlet vist at hun fik et smil frem på læberne, det tilfreds smil "Oh! Må de gerne!" sagde hun og stod ventede med ryggen mod forhænget "kan ikke få lynet ryggen op", det var rigtigt nok.

Adriana stod med fignerne omkring lynlåsen og prøvede at trække den op, så hun fik lukke kjole "Dit navn var Millicent... Walker ik!" sagde hun mest for at være sikker, "det er en yndliget navn". Hun ventede stadig på hun skulle komme inden i omklædnings rummet.

Rummet var enligt ret stort. her kunne i hvertil fald stå 5 personer inden. tænkt hun

Taknemmelig for at kunne tvinge sine tanker i en helt anden retning, adlød hun promte, og gik over til prøverummet.
"Jo...det hedder jeg. Oprindelig fra Schweiz " tilføjede hun smilende, som om det ville forklare en del om hendes lidt atypiske fornavn.
Millicent så straks at det var lynlåsen der voldte kunden problemer, så hun fik fat i den og lynede den fint på plads. "De kan være nogle listige sataner de lynlåse.... Faktisk ikke helt ulig mænd " små jokede hun og trådte lidt tilbage , for at kunne tage et rigtigt look på kvinden.
"Den sidder perfekt , det må jeg komplimenterer... Om det så er dem eller kjolen " smilede hun igen. Nogle kvinder kunne ligne en million i en kartoffelavl, sålænge de havde et tiltagende smil og nogle interessante øjne. Eller... Det var nok mere deres aura , end deres ydre der tiltalte Millicent- uanset om det var mænd eller hvis hun skulle definerer hvad hun personligt mente gjorde en kvinde smuk.
"Det er naturligvis er personligt valg, men jeg ville udelukkende tilsætte øreringe til kjolen , den behøver faktisk ikke mere "
Der var sange pynte krukker og kvinder der mente de var Guds gave til mænd. Hvorfor ikke være en smule beskeden - også når det kom til valget af accessoirers ?
" less is more " sluttede hun af og mere eller mindre regnede med at kjolen var solgt. Det ville være en skam ellers - da  den faktisk sad godt.
" handler de altid tøj så sent ?" Lød det nysgerrigt fra den nyfødte vampyr. Millicent forventede halvt om halvt en fortælling om se mange besværligheder livet som rig havde... så som at handle designer tøj i ro og mag.Det var første gang hun havde kunder og ikke bare modeller rendende her.

"Så de fra Schweiz, Jeg fra Frankrig" sagde hun det mest naturlig svar.
Hun mærkede Millicent kolde finger mod sin hud og bekræft, hvad hun havde set tidligere med skuffen *Så rygterne er sandt*Hun tænkt infomation omkring den unge vampyr igennem i sit hoved
Millicent Walker.....Fra Schweiz....Ny ankommende til Di Morga.... Partner til en Dæmon... Høftligt... Ny vampyr & Det vigtigste Dygtig Hacker
Hun nikkede tilfreds og lod sit blik falde mod Millicent endnu engang og et grin komme fra hende, over hendes ordvalg "Helt sandt" hun lagde hånden mod sin munden og grinet bag den, det var blevet en vane. Hun forsat med at grine lidt "Giver dig helt ret!" hun tænkt stadig på lynlåsen, hun rømmende sig da Millicent skifte emne og forklare, hvad som vil passe. efter hendes smag
Adriana så mod hende med et tilfreds smile "Jamen. du er mere end velkommende til at vise mig, hvad du synes, vil passe" hun holdt en kort pause "Og mange tak, for de gode ord. tro dog selv at tøj fra noget med persons udstråling i sekundet. Eller hvad meninger du?"

Hun rettede lidt på kjole og flugte med Millicent, der blev ikke sagt noget. før spørgsmål kom på banden ' handler de altid tøj så sent?' . "mm" sagde hun blot som svar og stoppede op "Lad mig se. hvordan jeg svare på det spørgsmål?" . hun lod en finger karse mod sin kind, mens hun tænkt

Når Millicent vendt blikke mod hende vil hun først svar hende på spørgsmål og det vil forkomme sådan her:
"Tja. af sammen oversag som du kiggede på deres skuffe tidligere" hun lod sine hånde blive helt røde og et smil breddet sig, i veltilfredshed "du har meget at lær i nu!" sagde hun i venlige og lod hendes øjne blive blå igen.

Nu kunne Millicent høre hendes stemme i hoved "Og har hørt en interessant rygte omkring dig Millicent Walker.." der kom en pause "Og vil høre om, du vil lyttet til mit tilbud?"

Millicent smilede "Jeg har været i Paris for første gang fornyeligt. Pragtfuld by" tilføjede hun.
At turen var endt katastrofalt , det var en helt anden sag og da ikke byens skyld. Hun ville gerne dertil igen og opleve dens magi igen.

Kvinden viste sig at have humor. Det faldt i Millicents smag. Hun var meget opmærksom på hvordan hendes små tosse bemærkninger blev modtaget, især når hun var på arbejde. Og viste de sig ikke at falde i god jord , ville hun da forsøge stoppe. Forsøge var kodeorder her, for hun led virkelig af en fæl omgang ringe humor, uanset om hun ville eller ej.

"Der er naturligvis mange valg der vil være klædeligt , men jeg tænker .." Hun holdte en lille pause og var hurtig henne ved et lille smykke status hvor hun søgte efter noget helt specielt.
Hun lyste op da hun fandt dem.
Et par meget tynde og meget fine diamant besatte dråbe formet øreringe . Meget enkle og ekstrem smukke, mente Millicent.

Hun holdte dem frem mod kvinden så de dinglende fra Millicents hånd .
Men da stivnede hun ved kvindens ord. Hun vidste det ? Hun havde set skuffen. Oh shute! Millicent stirrede ind i et sæt ildrøde øjne. " D-du er vampyr" udbrød en noget overrasket Millicent og gned sig et par gange over panden , med den hånd der ikke holdte øreringene. " wow... Du er den første kvindelige vampyr jeg møder!" Udbrød hun barnligt. Det passede så ikke helt, for Amy havde hun mødt. Men Amy var Diegos pige og samtidig en fra Andrijas fortid, så Millicent syntes ikke hun talte med.
Hun opfattede mere Amy som en sofistikeret kvinde, end en vampyr.
Måske det var en stor fejl?
"Undskyld.., jeg opfører mig dumt.. Jeg stirre " indrømmede hun og følte sig temmelig kejtet. Men hun var ganske rigtig en baby vampyr og havde så uendelig meget at lære endnu.
"Du har hørt ryger om mig? Forhåbentlig kun gode" Millicent smilede stort "Ja, jeg vil da gerne høre dem og hvilke tilbud du har i ærmet. Men jeg skal advare.... Jeg er meget tilfreds med af arbejde for desiré Noir" slog hun fast , da Millicent troede rygterne handlede om hendes færdigheder med en nål og tråd - og at kvinden måske kom med et jobtilbud hos et konkurrerende modehus.
" Vil du snakke her- eller skal vi gå et andet sted hen!" Spurgte Millicent og rakte øreringene til hende. Dem skulle hun da ikke snydes for at se.

Adriana kunne ikke lad være med at smile over hendes overraskelse at hun også var vampyr "du har meget at lær!" sagde hun og grinende, hun lod en finger glide gennem sir hår.

Det gik først op for hende at Millicent stadig stirre på hendes røde øjne, hun forændre dem tilbage til farven blå og smilede venligt til Millicent "gør ikke spor Millicent, må havde overrasket dig" hun så sig omkring.

"Lyder godt!" sagde hun og smilede "Bare rolige, du kan forsætte med at arbejde her" hun så alle personer som arbejde eller holdt pause, hun tænk så *for mange mennesker. lad mig se*
Hun tog smykkerne og bære dem "Passer perfekt, du har virkelig god smag" hun smilede og lagde blikket falde mod et mødelokale "Kan vi måske snakke derinde, Frøken Millicent"
Men inden Millicent svaret var hun begyndt at gå over mod rummet

//svaret blev meget kort. men vis jeg skriver mere . ødelægger jeg overraskelsen//

Millicent vidste bedre end nogen anden hvor meget hun haltede bagud , når det kom til overnaturlig viden.
Hvordan hendes nye verden fungerede og hvem der faktisk levede i den, de mange forskellige racer.
Det var som en eventyr bog , der var blevet levende. Hun havde kun skimmet indledningen , og vidste bare ikke om hun ville bryde sig om alle kapitlerne.

Millicent tog et sidste kritisk vue , og lod blikket glide ned over 'frøken Frankrig'.
" Det giver en smuk samlet helhed " lød hendes dom , hvor en tilfredheds kunne spores i stemmen. Hun håbede kunden havde råd til at købe både kjole oh øreringe , da kombinationen af dem var udsøgt.

Millicent slog ud med hånden , mod lokalet , og fornøjede sig ved at kunden allerede havde sat kurs derind. Det fortalte Millicent at hun enten havde været her før, og følte sig en smule ' hjemme' eller også var hun en meget selvsikker kvinde. Dem kunne Millicent nu godt lide, ikke at forveksle med de mere selvoptaget af slagsen.

"Oh, jeg troede du måske var på spejder jagt for et andet mode hus ?" Lød det tøvende , da hun lidt forvirret trak en stol ud, og tog plads på bordet. Nu havde hendes kunde så sandelig fået Millicents opmærksomhed. Hun kunne slet ikke forstille sig nogen rygter , der ikke omhandlede hendes arbejde. Alt andet , hendes forlovelse og hendes ' før liv' holdte hun jo så tæt på kroppen.

// helt ok. Jeg har ingen fortrukne længder i et emne, og svinger selv meget i forhold til længde :) vi skriver som vi lige føler for og har på hjertet af ting :)//

Adriana stoppede ved døren og lod Millicent komme forbi hende, hun lukkede langsomt dørene i efter hende og lod et blik falde rundt i rummet få at være sikker, at de var alene. De var alene, hun nikkede blot ved bekræftelsen at de var alene i rummet.
Hun drejede rundt på knælen og vandre hen mod bordet, mens forsatte så hun var med ansigt mod Millicent, hun tog stolen ud og satte sig, Adriana sætte sig til rettet på stolen, lagde armene på kors på bordet, havde blinket mod bordet først. "Jeg betaler selvfølgelig for hele sætte, bagefter samtalen". hun rømmede sig lidt og vendt nu langsom blikket mod Millicent.

Hendes tidligere rolige ansigt, var blevet alvorligt "Vil høre om du har, på nogle måder hørte omkring" hun så sig rundt, mest for at være sikker en ekstra gang "Omkring Mafiaen i Frankrig?" hun lod blikket fald mod Millicent igen og de blev igen venlige, men de var stadig alvorlige. 

//helt okay og tak.. svare lidt langsomt, fordi har mange ting i virkelig verden///

Det morede Millicent en smule, at se kvinden sådan tjekke rummet for andre mennesker...igen og igen.
Mon hun forventede at en journalist skulle springe frem med pen og blok og tage noter, eller?
" det er ok...vi klare betalingen bagefter" fik hun lige afsluttet den gængse forretning.
Et beroligende smil gled over Millicent, imens et glimt af morskab spillede i hendes øjne " bare rolig....jeg har skudt dem alle, de er ingen her " kom hun til at drille, ved et lille uheld, da kvinden tjekkede lokalet påny.
Hun standsede dog brat, da hun så alvoren i kvindens ansigt...og da Millicent fik spørgsmålet, anede hun ikke om en passende reaktion ville være at grine...elelr at rejse sig og stikke af.Hvis hun fiskede efter oplysninger om Andrija, kunne Millicent ikke hjælpe.
Men...kvinden virkede så ærlig, og ikek som en der levede af at nakke uvorne dæmoner, så da Millicent lige havde genfundet fatningen , svarede hun det hun havde hørt af løse rygter. " En kollega siger at den er her nu....og at de benytter sig af meget brutale metoder, og skræmmer live ud af folk der ikke samarbejder...m-men...du ved, om der er sandt det aner jeg ikke"
Millicent havde aldrig selv været i kontakt med dem, men Andrija havde faktisk fortalt hende at mafiaen ikke var til at spøge med.Han  havde advaret hende.Faktisk havde hendes forlovet brugt selveste mafiaen som undskyldning til ikke at ville flyttesammen med Millicent, under påskud af at han var bekymret for hende, hvis nu han fik problemer med dem. det var da den mest lamme undskyldning for ikke at gide flytte sammen.Mafiaen ! Men point for kreativitet Andrija, tænkte hun kort...og rettede opmærksomheden mod kvinden.hvor ville hun hen med det? Millicent kunne ikke udstå vold og trusler, og derfor var hun helt instinktivt imod de her magtsyge drengerøve, der troede at de skulle overtage verdenen.
" undskyld...men forstår simpelthen ikke hvorfor du sidder og spørger mig om mafiaen, jeg kender ingen derfra, det garanterer jeg " 
Millicent så med et mørkt alvorligt blik  hen imod døren, nu var også hun meget forhippet på at ingen andre ville blande sig i den her samtale.

Adriana sad og vippede en gang med sin fod, mens stilheden var mellem dem, hun tænkt på Millicent ord 'undskyld...men forstår simpelthen ikke hvorfor du sidder og spørger mig om mafiaen, jeg kender ingen derfra, det garanterer jeg '. *Tro hun misforstod* tænkt hun og rettede sig op på stolen. hun var sikker på ingen lyttede efter dem.

"Rolige Frøken Millicent. Jeg ønsker dig endte ondt, faktisk håber jeg du kan hjælpe mig. Med min drøm for fremtiden" Hun søgt efter Millicent øjnekontrakt og vis hun tidlod det, fik de øjnekontrakt, hun smilede blidt, men hendes øjne og ansigt var alvorligt.

Adriana lagt sig frem mod Millicent, mest som refleks og ikke mere. hun smilede stadig blidt og sagde "Folk kalder mig Dux og jeg har brug for din hjælp mod Mafiaen" hun lagde hovedet på skrå "Har hørte om dit talent for at finde information og hacke", hun rettede sig op igen og kløede sig i håret " Dit privat liv, vil forblive privat og du vil gå under et andet navn, for at beskyttet dit privat liv" hun lagt sig tilbage i stolen.

Hun lod hånden faldene mod øret, hvor hun bære en høresnegle, den sagde bip. Hun slukkede den og lige inden kunne Millicent høre en kvindelig stemme "Dux. det vore du!" Adriana smilede blot til Millicent, "Nu er alt hvad vi siger, mellem os to?, Spørger enligt løs?"

Adriana sad nu og ventede på Millicent, next move!

Millicents løftede en pege finger op, og gned let på den lille rynke der var opstået over næseryggen.Det lød jo fint at hun ikke havde ondt i sinde, men Millicent havde nu heller ikke oplevet hende truende, på noget tidspunkt.
Hun lagde begge hænder på bordet og foldede dem, næsten som hun bad.
Det var dog en ting man aldrig ville finde Millicent i færd med.Gud var der sku ingen af....og hvis der var, var vedkommende da noget af et ynkværdigt pjok, og ikke en som Millicent fandt var et bekendtskab værd.
Så...hun var heller ikke efter Andrija? Nu blev det spændende.
" Sååå...Dux...du har brug for min hjælp?" gentog hun , imens kvindens ord rigtig dannede mening." Ja...Det er en lille egenskab som jeg har" smilede hun.
Om Dux havde kendskab til Anonymous , gruppen af hackere der havde først skolet Millicent og siden hen gjordt brug af hendes talent, anede hun ikke...og det var vel også ligegyldigt.Millicents netværk på it fronten var uovertruffent,ingen gruppe var mere effektive end Anonymous .
Millicent sad lidt med hoved på sned, imens Dux talte.
Bagefter smilede hun blidt ..." det lyder lidt som et eventyr...du vil have jeg skal joine i kampen mod de store fæle drenge?"
Men i Millicents lille hjerte, sad en frihedskæmper og bankede på.Hun brød sig ikke om at nogen skulle skræmme eller tryne andre folk , for at få en større bid af hele kagen selv.Hun var en ' venstre orienteret' baby vampyr, med en social samvittighed....hvilke Andrija forhåbentlig ikke vidste så meget om...hun forsøgte at skjule de sider, når de to var sammen....men hun var jo elendig til det, så han havde nok et rimelig godt billed af alle hendes små ' fejl i personligheden' alligevel.
" Det lyder interessant,...og jeg vil gerne hjælpe."
Millicents blide udtryk antog lidt efter lidt et mere forretningsmæssigt udtryk, som sad hun i en forhandling.
" Det er afgørende for mig at jeg forbliver anonym....og udover det har jeg et par andre betingelser"
Hun trak på smilebåndet, da Dux tog sin høresnegl ud.
" Får jeg en af dem?" Brød et barnligt udtryk igennem.Der var jo lidt...Bond ..over det, ik? Og nu skulle Millicent altsår lege med de store.
Ups! De store drenge som Andrija havde advaret hende imod at gå op imod.
Ups! Nå...men det var der jo aldrig nogen der ville finde ud af.Ingen ville mistænke en klodset nyfødt for at være et hacker geni, vel?
" Jeg har et par vigtige krav...jeg vil selv havde lov at sige fra...til opgaver eller til at møde på bestemte tider og steder, hvis det ikke passer i mit privat liv.
Jeg vil hjælpe...men...jeg vil også kunne have mulighed for at sige fra...man kan sige at min selvstændighed skal ikke komprimeres." Hun så på Dux, ville hun kunne accepterer det?
" Hvis i skal kontakte mig på mit job, så siger i at i er fra Salles, or min forlovet er chef....og skal i kontakte mig i mit hjem eller på Salles, så siger i at i er herfra? Min ' familie' må ikke ane uråd" hun lavede små gåsestegen med fingerene , da hun sagde familie.
Hvor meget Dux egenlig vidste om Millicent ? Havde hun mon en hel lille fil om hende, og hvem havde så gravet de oplysninger frem?
Mange tanker fløj gennem Millicents hoved, men een ting måtte hun jo spørge ind til, det lå ligesom som punkt et.
" Hvad er det i ønsker? Mine talenter....hvordan skal jeg omsætte dem for jer? - og vi er enige om at det kun er de slemme dukkedrengen i mafiaen at jeg skal give buksevand ikke?" Selv om hun jokede, Millicent.....så var der ingen tvivl om at hendes evner kunne skabe meget ballade og være farligt, blev de brugt korrekt.
" Får jeg dit rigtige navn at vide?" Kunne ikke ikke dy sig for at spørge om, selv om hun stort set mente at svaret var givet på forhånd.
" Hvem styrer det hele....gør du?" Smilede hun og rettede sig en smule op i stolen.En kvindelig chef....nice....endelig en organisation med ' lidt nosser'.

Adriana lyttede til Millicent ord, bevæget sig først efter hun havde afsluttet sætning omkring, 'det lyder lidt som et eventyr...du vil have jeg skal join i kampen mod de store fæle drenge?', hun satte sine albuer i bordet og støttet hovedet på sin håndfalde, og kunne ikke lad være med at smilede over Millicent ordvalg, hun lod blikket falde på hende "Kan man godt sige, vi skal" hun rettede sig op og lyttede videre til hendes spørgsmål!

'Det lyder interessant,...og jeg vil gerne hjælpe
Det er afgørende for mig at jeg forbliver anonym....og udover det har jeg et par andre betingelser
Får jeg en af dem'
Adriana små grinede og trækede en kasse op fra sin taske, hun lagde den på bordet og skubbede den over til Millicent. Kassen var i farven grå og på låget sad et bronzen 'Operation Libra' mærke, det var en statue som holdet en gammel græsk vægt, hun smilede "som medlem af gruppen, for man tildelt en, du vil altid kunne få kontrakt med mig i det!" hun smilede "Vis jeg har den tændt, eller føres du videre til vores 'Mother'" hun grinede "Min assistent".

Hun lyttede videre til Millicent spørgsmål som forsætte. og smilede da Millicent kom med ordet 'Krav', hun virkede ikke overrasket over det, mere som. hun havde forudsat alt dette

Jeg har et par vigtige krav...jeg vil selv havde lov at sige fra...til opgaver eller til at møde på bestemte tider og steder, hvis det ikke passer i mit privat liv.
Jeg vil hjælpe...men...jeg vil også kunne have mulighed for at sige fra...man kan sige at min selvstændighed skal ikke komprimere
Hvis i skal kontakte mig på mit job, så siger i at i er fra Salles, or min forlovet er chef....og skal i kontakte mig i mit hjem eller på Salles, så siger i at i er herfra? Min ' familie' må ikke ane uråd

Hun nikkede blot til hendes krav, om at sætte nogle krav. mens hun lyttede forventende, Hun smilede da Millicent var færdig med uråd og sagde "Forstå dine uro, omkring din nærmest. Jeg lover at deres privatliv, forbliver privat mellem os to" hun tænkt lidt over hendes krav og nikkede forstående "Okay!. du har tilladelse som alle andre til at sige fra, vis det ikke passe med dit privatliv, Bliver nok mig eller Mother som kontrakter dig, derfor vil jeg fortælle hende det. passe dette dig?"

Hvad er det i ønsker? Mine talenter....hvordan skal jeg omsætte dem for jer? - og vi er enige om at det kun er de slemme dukkedrengen i mafiaen at jeg skal give buksevand ikke?
Får jeg dit rigtige navn at vide?
Hvem styrer det hele....gør du?

Hun lagde sine hænder på bordet og krydsede dem omkring hinanden, så hun flettede finger med sig selv, hendes smil blev alvorlig, men stadig blidt "Hvad vi ønsker? Tja. vi ønsker du hjælper os med at finde information, som omkring bygning, person og andre ting" hun rettede sig op og forsætte "ved at hacke nogle steder, kan selvfølgelig ikke sig hvad i nu? men det bliver en store hjælp for 'Operation Libra'" hun trækkende på smilebåndet og et grin kom fra hende, ved spørgsmålet af hendes rigtigt navn "Tja. mit rigtigt navn, har det store betydning for dig at vide, eller vil det spændende omkring mig forsvinde, vis du ved" hun lagde en hånd over munden som refleks.
Hendes ansigt blev alvorligt "Hvem som styre?" gentog hun og vendt hovedet på skrå "Mig, men vi har en hemmelige styre ved min side" hun smilet "det hvad jeg kan fortælle dig nu. håber dette er okay" hun kræsede blidt sin kind "og du kan ikke finde noget omkring dem, det er alt sammen her" hun pege mod sit hoved "samme som sine papir og alle andres i gruppen" hun blev pludselig ikke særlige rar. men det forsvandt lige så hurtigt som det var kommet

Millicent strakte hænderne over bordet, og tog imod æsken.
Hun havde en svaghed for den græske mytologi, der rummede så meget drama at der var nok til de næste millioner af år, og så skønne personligheder.
Så et svagt smil bekræftede at hun var hed at blive vundet over.

Måske det virkede sjovt at hun ikke var mere overrasket over at blive kontaktet? Men i forhold til at leve et almindelig menneskeliv og så vågne brat op som...vampyr...og opdage en verden fyldt af engle og dæmoner, så må man sige at blive bedt om at deltage i en form for modstand mod en mafia gruppe var det rene vand.
Desuden havde pigen fra Millicents arbejde, og Andrija allerede bekræftet at der var en mafia, og Millicent kunne ikke snuppe folk der lukrerede på andres frygt og tromlede deres vilje igennem med våben og væmmelige kropsligt metoder.Hvis hun kunne fælde de smartasses, hvis hun kunne sætte en kæp i deres alufælge hjul, så var hun med på den.

De blågrønne øjne rettede sig mod Dux og Millicents smil blev bredere.
Ja ja....hele Bond legen appelerede også til den ' goody two shoes' pige, nu kunne hun få lov til at lege lidt, ik.
" Perfekt....så vil jeg tjekke ind fra tid til anden" hun klappede med den ene hånd på boksen, inden hun trak den helt ind til sig.
" Det lyder godt at du vil respekterer mine krav, så ser jeg intet problem i det. jeg....jeg vil rigtig gerne hjælpe faktisk"

Hun nikkede til Dux, accepterende og forstående.
Millicents øjne der før lyste op med en naiv barnlig glæde, havde nu ændret udtryk og så alvorlige ud.
" Det glæder mig du er boss" svarede hun kort.
Hun havde syntes om Dux fra det øjeblik de havde begyndt at tale....selv om det blot havde været om tøj.
Hendes aura var...rar.

Hun rettede sig en smule op.
Det næste ville måske blive svært at forklare.
Millicent var en pige der kunne lide...eller nærmere behøvede at personificerer ting, så hun bedre kunne relaterer til det.
Måske var det derfor det var så svært at være vampyr for hende?
Men....hendes nålepude havde et billed af hendes chef på.
Krus havde motiver fra hendes yndlingsfilm.
Og sådan kunne man remse op i meter mål.
Hun omgav sig med ting der betød noget....og de ting hun sagde og gjorde , havde værdi og betydning for hende.Derfor bille hun gerne personificerer sin nye rolle....så hun følte sig godt tilpas i den.Så den havde lidt af hendes sjæl.
Hun så sig selv som den pæne unge kvinde ,der var omdannet til det her monster vampyr....klassens sorte får....den yndefulde svane med det milde sind, der nu var blevet sort og skulle lære alle de ufine triks.Efter Andrijas ønske ...og efter hendes blod behov.
" Black Swan....kan det blive mit kalde navn?" Sagde hun stille, og stemmen afslørede at det faktisk ikke var en joke- men noget der betød en del for hende, hvis hun skulle ' have sig selv med ' i operationen her.

Adriana lod blikket, undersøge Millicent før den igen faldet mod hendes egne hænder og nik tilfreds på hendes svar. Hun rettede sig op i stolen og lod blikke mod loftet, men kun godt. Hun vendt det tilbage mod Millicent "det passer dig!" hun tog en notatblok frem og skrev nogle boktaver, med blyanten som hun havde haft i hånden. i et pr minutter.
Hun bevægede den mellem fingerne og vendte blikke mod Millicent og smilede, hun lagde blokken og blyanten tilbage i hendes håndtaske og rette hånden frem mod Millicent for at afslutte aftalen med et håndtryk. Og sagde "Velkommen til 'Operation Libra' Black swan" hun vil klemme hendes hånd og slippe derefter

Efter få minutter. Rejst hun sig fra stolen og smilede "Kjole du valget, send den til min Villa" hun nikkede og gik henmod døren, hun lagde hånden på dørhåndtaget og lige inden hun åbnene vendt hun ansigt mod Millicent "Oh! min adresse ligger på dit skrivebord " hun smilede vendt og åbne døren og lukkede den efter sig, hun efterlod Millicent i rummet og væk var hun.

På Millicent bord vil der ligge et stykke papir med noget skrift på
' Lady Adriana
Standvej 45
Di Morga'

og et notat, med et råd: At vente, giver det svar, du søger!


//OUT//

Millicent fulgte Dux's bevægelser nøje.
For kvinden facinede hende, på alle måder og derfor skulle alle brikker samles, så mange Millicent kunne .
En rafineret klassisk vampyr men stadig med et godt hjerte, det var da interessant. Millicent stråleden, da Dux godkendte hendes sidste krav om dæk navn.
Det var dejligt og vist at organisationen også ønskede at deres medlemmer fandt sig godt tilrette.Endnu et positivt træk og Millicent kunne nu også godt lide at sætte sit fingeraftryk på ting så store som dette.
Hun rakte sin hånd frem og gav et fast håndtryk..." Mig en ære at kunne hjælpe " sagde hun med stolthed, som havde hun netop bestået en eksamen og modtaget sin kasket.

" Naturligvis..J-jeg...sender deres...vare" tøvede hun og havde opfattet den store fejl hun havde begået.
Millicent have ikke set skoven for bar træet! Naturligvis ville hun kende Dux navn...det andre kendte hende under, hun var jo en kunde!! For helvede da!
Hun så Dux forsvinde...med elegante skridt ud af kostumier stuen, og gik mod sit skrivebord, hvor sedler blev samlet op....og læst.
" Oh...Lady Adriana....du er vist en kløgtig lille sag" sagde hun med et varmt smil om læberne.
Ingen tvivl om det var et råd i verdensklasse....og et ømt punkt for den impulsive Millicent.
Noten blev lagt i tasken, og Millicent gik en runde for st afbryde forskellige kontakter.

Den aften satte hun kurs mod sin lejlighed med mange nye og meget velkommende tanker i sit sind. Om læberne var et hemmelighedsfuldt smil, og heldigt var det at hun lige nu ikke skulle møde Andrija, for han ville SÅ meget kunne mærke at der var sket noget.Og det Noget - ja det kunne hendes dæmon jo nok ikke rigtig vide besked med.Hans sikkerhed ville blive kompromiteret, tænkte hun på ægte Bond maner- i,ens hun foldede sine hænder til en fiktiv skyder og hviskede " Kapow....one less gangster in tha' Hood" - og pustede så på sin ' finger pistol' med et skævt smil.

//out- og tak for et dejligt emne //

//Lad os havde mange i fremtiden :D//