So Good for some food.

S: Skoven
O: Træer og atter træer og nogle få dyr
V: Dejligt lunt, solen den skinner lige så stille ned mellem de høje træer
T: 14:00

En lettere hurtig hvid ulv kom løbende i de lettere lysstråler som kom ned fra træerne, så man godt kunne se denne ulv, men stadig havde svært ved det, ved denne fart, men dog stoppede ulven op, den så sig lettere rundt, og vidste ikke hvor den skulle hen, men dog vidste den hvad den lavede her ude i skoven, den skulle havde mad, noget og spise som var lang tid siden den havde fået noget rigtigt orenligt mad og spise.
Denne ulv var Laiden, eller retter Laiden var i sin varulve form, som nok ikke særlig mange troede var en varulv, men det var det, selvom det lignede en helt normal ulv, han vidste heller ikke selv hvorfor han var blevet sådanne en ulv som denne. Men det var vel bare det der var sket for ham.
Laiden havde fået øje på et dyr, og listede sig stille ind på dette dyr, han havde sin fornuft med sig og vidste hvad han skulle gøre, selvom han godt kunne finde på at spise et menneske istedet for et dyr, da mennesker nu smagte en smugle bedst, men det var vel hans varulve smag af mad, selvom Laiden ikke var vild med det med alt det han havde været igennem i forvejen. Laiden havde listet sig godt langt til dette dyr som han troede det var, men dog var det et menneske, og i Laidens tanker kom en glad tanke, noget ordenligt mad og spise, han fik listet sig stille op bag dette menneske, og var rettere parat til at angribe, og med et sprang Laiden lige på dette menneske og fik på første forsøg fadt i halsen på mennesket, og derved havde han ikke så meget besvær med at slå mennesket ihjel som han plegede og havde.
Laiden havde stadig fadt i halsen på mennesket til det ikke spjættede længere, han trak det lettere langt ind i skoven blot for at komme væk fra stien så ingen opdagede at mennesket var dødt, og at Laiden var en varulv, han havde fundet et lettere godt sted og begyndte og nyde sit dejlige multid, men at spise det.
Laiden var stadig forberedt på hvis der var noget som ville komme og tage hans mad, hvis nu en vampyr eller en anden varulv ville komme, var han godt forberedt på at forsvare sin mad.

Flynn havde bevæget sig ud i skoven. Det var ikke første gang han havde været her, men det var første gang, han havde været så langt inde. Hvis ikke det var fordi, han var i sin ulveform, ville han aldrig have gået så langt ind. Mm her var han altså. I sin ulveform. Parat til at undersøge sine omgivelser på en ny og lidt anderledes måde. Eller... Det her var jo ikke helt nyt for ham. Flynn havde længe været en animagus, og hans ulv var eftehånden blevet en del af ham. Bare tanken om ikke at have sin ulv længere, var faktisk lidt skræmmende. Det ville være som at miste en del af sig selv. Flynn udnyttede i den grad også sit ulve-jeg. Tit forvandlede han sig, men somregel lod han ikke andre se sin skikkelse. Kun hvis han stolede på dem. Eller begik en fejl. Det kom jo an på så meget.
Flynn satte i løb og kom længere ind i skoven. Han stoppede brat op og stivnede. Lugten af blod nåede ham. En let kobberagtig lugt. Det fik ham til at være midt på vagt, men samme tid gjorde det ham også nysgerrig. Igen satte han i bevægelse og løb hen imod lugten. Han løb ind under en af de mange lysstråler. Solen skinnede igen i hans pels. Flynn var på størrelse med andre ulve. Hans pelsfarve variede efter hvilke. Årstid det var. Lige nu var den meget lys, næsten hvid.
Den unge animagus nåede hen til en lille lysning. Synet der mødte ham, var lidt skræmmende. En anden ulv var ved at æde en eller anden. Et menneske. Flynn knurrede lavt, imens han kiggede på den anden ulv. Flynns holdning var truende. Han ville ikke stjæle den andens mad, for sådan var han slet ikke. Nej, han ville bare... Knurre lidt. Måske skræmme ulven lidt. Han bøjede sig lidt ned og knurrede endnu en gang. Der var et eller andet over den her ulv, der sagde ham, at den var et menneske. I hvert fald ikke en rigtig ulv. Forhåbentlig ville den fatte hans hentydning og slippe byttet. Eller måske forvandle sig. Flynn kunne ikke tale med den, når han var i sin ulveskikkelse, men den anden ulv ville nok forstå hans signaler. De var ikke ligefrem nemme at misforstå.

Laiden hørte løb længere væk allerede der vidste han at der var noget på vej, han vidste at denne anden ulv der havde fundet ham stod lidt væk, men dog knurrende af ham.
Laiden rejste sig op fra sit bytte med blodet dryppende ned fra hans underkæbe, en lettere knurren kom fra ham men ikke en normal ulvs knurren mere som noget andet, noget som ikke alle ligefrem vidste om disse halvt mennesker. Laiden nærmede sig med små skridt over mod denne anden ulv, det var vidste lidt farligt af denne ulv at prøve og få ham væk fra sit lille måltid, men altså det var vel bare sådan at dyr ville havde det han havde, eller andre væsner, men han kunne dog mærke på denne ulv at det ikke var fordi han havde mad, men nok chokket over at han spiste ham.
Laiden gik over til ulven og stod lige nu helt foran denne ulv, med snuden som næsten ramte den andens ulvs snude, han gjorde ikke noget over for denne ulv, han ventede blot på og se om denne ulv turde og angribe Laiden, eller om det var bare om han ville gøre Laiden bange eller bare få ham væk fra sit måltid, men denne ulv ville nok mere bare vise at han ikke ville havde det, men han vidste det ikke, Laiden ville blot finde ud af det, derved stod han blot lige foran denne ulv, og øjnene var godt gravet ned i denne ulvs øjne for at skræmme den en smugle, men stadig han vidste jo ikke om den turde og forsvare sig eller gøre noget andet mod Laiden, men han ville se hvad der ville ske, en lettere knurren kom igen fra Laiden og et lettere snap mod den andens ulvs snude og ventede på at denne ulv ville gøre noget eller forvandle sig til noget andet.

Flynn blev stående. Også da den anden ulv rejste sig op og gik hen imod ham. Hans instinkter skreg, at han skulle flytte sig. Løbe sin vej. Flygte fra den her ulv. Men Flynn ignorerede det. Selvom det var svært. Han var jo ikke bange for den anden ulv. Overhovedet ikke faktisk. Da den anden ulv kom tættere på og til sidst stoppede op, knurrede Flynn advarende. Han havde ikke tænkt sig at angribe. Heller ikke selvom muligheden var lige foran ham. Det ville jo være dumt. Ret meget endda. Så han lod være. Også selvom han følte sig voldsomt provokeret.
Han rørte sig ikke ud af flækken, men mødte den anden ulvs stirrende blik. Det skræmte ham ikke. Men det var tydeligvis den anden ulvs hensigt. At skræmme Flynn væk. Muligvis så han kunne æde videre. Den anden ulv hakkede ud efter Flynn, hvilket fik ham til at trække sig lidt tilbage og derefter knurre igen og vise tænder. Den her ulv var ikke en ulv. Det var et menneske. Flynn var helt sikker. For at gøre gengæld, hakkede Flynn også ud efter ulven, inden han trak sig yderligere tilbage. Han havde truffet en beslutning. Han ville forvandle sig. Også selvom det virkede ufattelig dumt i forhold til, at den anden ulv var ved at æde netop et menneske. Men hvad fanden. Hvis det gik helt galt, kunne han altid skifte skikkelse igen og så tage flugten.
Igen knurrede Flynn, da han trak sig længere tilbage. Da han var kommet et par meter væk fra den hvide ulv, forvandlede han sig og lod hurtigt en hånd glide igennem sit mørkebrune hår. Man kunne aldrig helt vide hvilken hårfarve han havde, for tit valgte han at ændre den. Præcis ligesom med øjenfarve. Lige nu var det dog den originale øjenfarve han havde. Blå. Klare blå øjne.
Han rettede hurtigt på sit tøj, men fjernede på intet tidspunkt blikket fra den anden ulv. Jakken kom til at sidde ordentlig igen, det samme gjorde den mørkeblå trøje med ulve motivet. Bukserne rettede han ikke på, for de sad som de skulle. "Du er heller ikke en ulv", sagde han roligt. "Og da jeg ikke har tænkt mig at føre en monolog, kunne du jo gøre mig kunsten efter". Han betragtede næsten udfordrende ulven. Selvfølgelig mente Flynn, at den anden ulv skulle ændre skikkelse også. Han kunne ikke få svar fra ulven, og han havde ikke tænkt sig at tale med sig selv.

Laiden blev blot stående der hvor han hele tiden havde stået, da han ikke rigtig var bange for et slag, da han så på denne mand som nu forvandlede sig til et menneske, han blev lettere sulten, men dog også at denne mand ikke ville gøre ham noget, eller havde noget galt.
Laiden satte sig og hylede ikke som en ulv, men som en varulv, og derefter rejste han sig igen og forvandlede sig til denne Laiden han nu var.
Laiden havde ingen t-shirt eller jakke på, blot bar overkrop, et par løse brune bukser, hvor hans nedslidte milietær støvler var på fødderne.
Laiden så blot på denne mand som en kold skid, han vidste godt det var ondt, men stadig han ødelagde hans endelige så gode måltid, men det var vel bare sådan, blodet var stadig ned af hans underkæbe, men dog tog han hånden og tørrede det væk for ikke at virke for blodig, han så stille på manden. "Har aldrig set sådan en som dig før" Sagde han blot, mens han så på ham. Laiden vidste han ikke var en varulv, men hvem var han så? Dette havde han aldrig set før og det undrede ham veldig meget, at han ikke kunne finde ud af det.
Laiden gik over til sit måltid og fik det gemt under nogle visne blade for at ingen ville finde det, eller det ville der nok, men stadig det ville være svært og finde under disse blade, men liget ville nu stadig være nemt og finde.
"Jeg troede ikke ligefrem sådan en som du ville komme her ude i skoven" Sagde han så, da han regnede med at det var en varulv, men det var det ikke ligefrem, han vidste at det var noget andet, noget som han endnu ikke ligefrem kendte til.
Lige nu havde Laiden ventet til at han svarede ham, da han ikke ligefrem ville sige mere, da det nok ville være lidt dumt, da det kunne være lidt for hurtigt og sige noget, hvis det var han bare snakkede.

Flynn havde haft ret. Den her ulv var bestemt ikke en rigtig ulv. Det vidnede hans hyl også om. Det lød ikke rigtig som et normalt ulvehyl, det var meget mere... anderledes.. Flynn havde aldrig mødt en varulv, så han anede ikke, hvordan de lød eller så ud. Det morede ham lidt, da ulven begyndte at snakke. Havde han aldrig set en som ham før? Morsomt. "Nå? Så det har du ikke?", spurgte han lettere drillende. Det her kunne måske ligefrem ende med at blive et morsomt møde. Også selvom det var startet meget underligt. Flynn kiggede hen imod liget. Mandens meget kolde blik påvirkede ham ikke rigtig. Det var han næsten vant til. Eller... det var måske en overdrivelse. Men det var i hvert fald ikke første gang, han oplevede et koldt blik.
Imens han kiggede på det, gik manden over til det og dækkede det til med nogle blade. Flynn var ikke helt klar over, hvad det skulle gøre godt for. Andre rovdyr ville sikkert finde det. Lugten af blod var jo ret stærk, så et par blade ville nok ikke stoppe dem.
"Og hvorfor så ikke det. Jeg har vel ligeså meget grund til at være her, som du har", han lod blikket glide hen over fyren. Prøvede at bedømme var gammel han var. Lige umiddelbart så han ud til at være lidt ældre end Flynn selv, men det kunne ikke være meget. Højest 2 års forskel. Flynn var ikke i stand til at bedømme, hvad fyren var. Han var vidst ikke en animagus. For hvis han var, ville det være ret underligt. Manden havde jo sagt, at han ikke havde set en som Flynn før. "Jeg er en animagus. Hvis du kunne tænke dig at vide det", tilføjede han så og smilede skævt.

Laiden hæved det ene øjenbryn, det lyd rimlig sjovt i hans øjne, men han holdte blot grineret inde og var blot helt kold i ansigtet.
Laiden så ham blot lige fra top til tå, for lige og se hvem han var, og med et synes han nu han ikke var så slemt aligevel, aligevel rimelig god bygget. Laiden så op på himlen hvor solen skinnede, han hørte stille nogle skridt komme tættere på "Vi skal væk her fra" Sagde han så, og vidste at der var et lidt ret farligt rovdyr på vej, og det var ikke ligefrem en varulv eller animagus eller noget andet dyr, nej en vampyr var på vej, havde fået færten af blodet fra dette menneske Laiden havde dræbt.
Laiden tog fadt i mandens hånd, og gik stille og roligt og derefter i løb "Forvandle dig til en ulv så kommer vi hurtigere væk" Sagde han, mens han stille forvandlede sig i et hop, og derved kom den hvide ulv frem, et lettere hurtigt løb var på ham, men han holdte dog øje med om denne mand var med ham da han ikke ligefrem ville havde at der skulle ske noget, eller han var ligeglad, men stadig så kunne han ikke nyde det gode syn af en køn mand. Og Laiden som blev blød i knæene af det, ville han aldrig give den chance og miste en god looket mand, næ nej.
Laiden stoppede op tættere på byen hvor der var en sti, han rante ud på stien og forvandlede sig tilbage "Tror vi er væk nu" Sagde han og så over på ham manden.
Laiden tænkte lidt på om han skulle fortælle hvad han hed, det kunne han vel "Laiden er navnet" Sagde han lidt mere interreseret fra før, men stadig den kolde stemme og blik var der selvom han ikke rigtig ligefrem vidste sine følser for folk, det gjorde han aldrig, det var bare ham som bare holdte dem for sig selv, da han hadet og blive såret.
Laiden så over på manden og ventede lidt på om han ville pressenter sig over for Laiden eller bare være en som ville lige sige noget til det andet, eller spørge ind til hvad det var som var på vej. Laiden vidste nu godt at det ville komme måske, han regnede med det ville komme på et tidspunkt dette spørgsmål.

Flynn forstod ikke helt, hvorfor de skulle gå. Men så hørte han det også. Skridtene. Han spidsede ører, for at bedømme hvor langt væk personen var. "Hey!", sagde han, da fyren tog fat i hans hånd. Det kom lidt bag på ham, men de skulle jo væk. Egentlig gjorde det ham heller ikke sååå meget, for han var mere eller mindre vant til at holde i hånden. Også med andre fyre. Han fulgte med i den fremmedes tempo, så han ikke ville falde bagefter. Så ville han ende med at blive væk. Men selvfølgelig kunne han jo altid forvandle sig til en ulv, og på den måde komme hurtigere væk. Det havde han nu tænkt sig alligevel.
"Hmm... Ja klart", brummede han, da fyren foreslog, det han selv havde tænkt. Han slap fyrens hånd og forvandlede sig i et hop til den lyse ulv, han nu var. På den måde løb han meget hurtigere og kom hurtigere væk fra den anden person.
Flynn løb op på siden af den anden ulv og holdt hans tempo. Det var ikke hårdt at løbe. Flynn havde trænet op til, at han kunne løbe hurtigt. De nåede ret hurtigt væk fra stedet med liget. På en eller anden meget underlig måde, havde Flynn en lille smule skyldfølelse. Han var skyld i, at den her fyr ikke fik sin frokost. Eller eftermiddagsmad. Han anede ikke, hvilken af delene det var, men så stor en forskel gjorde det vel heller ikke.
Flynn forvandlede sig tilbage til et menneske og stillede sig ved siden af fyren. Han lod den ene hånd glide igennem sit brune hår, så det kom til at sidde lidt bedre. Da fyren præsenterede sig selv som Laiden, nikkede han let for sig selv. "Flynn Fletcher", sagde han med et lille smil. "Hyggeligt at møde dig, Laiden", han sendte Laiden et skævt smil. Han kløede sig lidt i nakken. "Du må undskylde, at jeg ødelagde din frokost. Er du meget sulten?", spurgte han stille. Hvis Laiden var meget sulten, måtte Flynn jo give frokost et eller andet sted.

Laiden satte sig ned lettere forvirret, men man kunne ikke se det, da han høret mandens navn Flynn, det kørte lidt op rundt i hovedt for at han lige husede det, mens han havde en lettere sultenhed over sig, men ja, han vidste det godt, og da han hørte at han undskyldte for hans måltid var ødelagt, men han var helt cool med det "Det er okay, jeg havde vidst at på et tidspunkt ville det komme at man blev nød til at forsvinde fra byttet, men altså jeg er sulten ja, men det gør ligemeget har nu levet uden mad i lang tid sommetider" Sagde han, selvom han blev meget sulten og kunne dræbe hvem som helst hvis han ikke havde fået noget og spise i lang tid.
Men dog lod han altid hver, han ventede til sådan et sted som i skoven.
Laiden rejste sig op igen, og så på ham "Er du sulten?" Spurgte han da om, selvom han måske følte at denne mand som hed Flynn gjorde ham lidt blød i knæene og derved gjorde at han ikke rigtig kunne finde på at gøre noget ondt, og det var jo som regl hans svagheder for mænd der tog over ham.
Laiden kom dog i tanke om han ingen penge havde sådan som så, og det gjorde det lidt svært for ham at finde et sted de måske kunne spise, men dog kom han i tanke om et sted, hvor de gav Laiden gratis mad, men dog vidste han ikke ligefrem om denne Flynn kunne lide pizza eller burger "Kan du lide pizza og burger?" Sagde han så, mens et skævt smil kom på hans læber, og det var en smugle skummelt, men når han ikke rigtig har været van til at smile sødt til folk og være sød mod folk, da havde han svært ved det. Sådan var det vel med nogle af de krimminelle der var der jo.
Laiden så på denne Flynn og ventede lidt på at han svarede for at se om han ville med, selvom at det nok ikke ligefrem var det bedste sted at han kom, men sådan var det jo i logement, hvor han boede, og så hvis det nu blev helt sent om aftenen da de var færdige med at spise, kunne de jo bare gå hjem til ham, men han vidste det ikke, han ventede blot på at Flynn ville svare ham eller komme med et andet forslag.

Flynn lagde hovedet lidt på skrå, da Laiden snakkede. Nå, så han var ligefrem forberedt på, at sådan noget kunne ske? Det lød hårdt. Måske havde Laiden bare et hårdt liv. Flynn vidste det ikke, for han kendte jo ikke Laiden. Endnu. Flynn kiggede ned på Laiden. Det var da mærkeligt, at han sådan bare havde sat sig ned. Bare sådan pludseligt. Måske var han blevet træt efter at løbe?
Men åbenbart ikke vildt træt, for nu rejste han sig op igen. "Om jeg er sulten?", gentog han. Det kom sandelig bag på ham. Han havde ikke ligefrem regnet med, at spørgsmålet blev kastet tilbage i hovedet på ham. Men inden han nåede at svare på selve spørgsmålet, snakkede Laiden videre. Pizza og burger? "Ehm... Nej, ikke rigtig. Jeg kan ikke rigtig lide smagen af det", indrømmede han og kløede sig lidt i nakken. Det var egentlig lidt underligt, men Flynn havde aldrig rigtig brudt sig om den form for mad. Det havde skabt besværlige episoder, når hans venner skulle spise, for de kun e godt lide både pizza og burger. Så var Flynn bare den underlige, som skillede sig ud. Men hvad pokker. Så blev han da ikke fed af det.
"Jeg vil gerne give frokost", sagde han med et lille smil og lod hånden falde igen. Det var næsten det mindste han kunne gøre, når han nu havde ødelagt Laidens måltid. "Kan du da godt lide pizza? Og burger?", spurgte han. "Det er ikke ligefrem det bedste at spise. Faktisk mætter det ikke så lang tid af gangen", fortsatte han. Hvis Flynn skulle give frokost, havde han ikke tænkt sig at give hverken pizza eller burger. Nej. Det skulle være god mad, der mættede.

Laiden vidste ikke hvad det var, men det var den første person han havde mødt som ikke kunne lide den slags mad, og det var en smugle sjovt for ham, men stadig væk, hvis man ikke kunne lide det var det vel helt fint med ham.
Laiden lyttede til hvad han sagde, og vidste godt intet om det selvom han var de 20 år, og havde levet sundt, men stadig han vidste ikke ligefrem det var usundt, det havde han aldrig rigtig tænkt over.
"Såeh det vil du ikke, for så kan jeg ikke give mad" Sagde han og grinede lavt, mens han trak grinet til sig igen, han krassede sig en smugle i nakken da han var sådan lidt, ups agtig i det, men intet i ansigtet, kun krassen i nakken kunne egentlig vise at han faktisk tænkte på det.
Laiden vidste ikke rigtig hvad han skulle sige til Flynn andet end at Flynn nok regnede det ud på et eller andet tidspunkt at han ingen penge havde eller ligefrem var sådan den bedste og være sammen med, men han håbede lidt at det gik.
Laiden så på ham, og derefter væk igen, han vidste ikke hvad han skulle sige eller gøre, andet end at vente på at Flynn sagde noget men dog, fik han da noget ud "Jeg har ingen penge" Sagde han så, helt sådan nu ved han det, men dog holdte han op med at krasse sig i nakken og tog armen ned igen.

Flynn sendte Laiden et sødt smil. Han havde ikke rendt med, at Laiden ville give frokost. Eller... Mad var det vel bare. Men han satte da helt klart pris på, at Laiden gerne ville give. Sådan noget elskede Flynn. Venlige personer. Også selvom Laiden ikke havde virket særlig venlig indtil videre. Det var måske bare en facade, han havde sat op? Hvis det var tilfældet, ville det være spændende at rive facaden ned, og se hvad der gemte sig indenunder. Måske en rigtig flink og sjov fyr? Det ville tiden forhåbentlig vise.
Flynn betragtede den anden ulv. Det så ud som om, han havde et eller andet, han gerne ville sige, men ikke vidste, hvordan han skulle formulere sig. Og hvorfor kiggede han sådan væk hele tiden?
"Åh...", sagde han lavt, da Laiden havde snakket færdig. Ingen penge. Det hang ikke rigtig sammen inde i Flynns hoved, men han gad ærlig talt ikke at tænke alt for meget over det. Så ville han bare blive forvirret. "Du behøver heller ikke at give frokost. Jeg kan sagtens give", sagde han med et smil. "Jeg kender en vildt lækker restaurant her i nærheden. Hvis du altså vil med", tilføjede han.
Flynn rakte sig hånd frem imod Laiden. "Har du noget imod at... Holde i hånd?", spurgte han tøvende. Det var en lidt underlig ting at spørge om, men Flynn elskede at holde i hånd og generalt bare være tæt på andre mennesker. Det gjorde ham en smule tryg, at mærke deres kropsvarme. Han havde også spurgt, fordi folk nogle gange afviste ham og trak deres hænder til sig. Det skabte en meget akavet stemning, og det ville Flynn helst gerne undgå.

Laiden pusted lidt lettere ud da han hørte at han gerne ville give frokost hvis det var, da han ikke ligefrem vidste om det var han blev sur eller sådan noget, men heldigt gjorde han ikke.
Laiden lyttede lettere til hvad han sagde om den resturante han vidste hvor var, her i nærheden "Lyder lækkert" Sagde han, mens han hørte ordet holde i hånden. Laiden bakkede godt lidt bagud, men var nu ikke bange for det eller noget, det var blot det der med følser, men dog var det vel på tiden og give lidt slip, selvom han ikke rigtig lige gad og blivar knust agtig. Men han ville dog prøve og give lidt slip og tænke lad det gå som det nu kommer, selvom det var første gang han havde den tanke, da han aldrig rigtig havde prøvet det, men han måtte jo prøve det.
"Øhnm okay?" Sagde han lidt bange, men dog også lidt nysgerrig efter hvad det ville bringe, selvom, han heller ikke ligefrem havde det med at såre denne smukke mand Flynn.
Laiden tog dog imod denne hånd, og vidste ikke ligefrem hvor det var henne denne resturant, da han var ny i byen, men også sådan lidt han havde aldrig rigtig nået og se det hele, men han håbede lidt på at han kunne nå at se noget mere, der var jo stort set hele livet til at lære denne by at kende. "Hvor ligger denne resturante henne?"Spurgte han om stille og roligt, men dog stadig med den kolde stemme, men dog ville han prøve lidt nyt, da han lidt kunne mærke på denne Flynn at han nok ville prøve og ligge facaden ned, men han ville dog heller ikke give alt af sig til ham, men vise lidt, men så se om det var at han ville vide mere om ham.
Der strejfede en tanke i Laidens hoved, hvis denne Flynn fandt ud af hans fortid ville det jo gå helt galt, eller det vidste han ikke, men han var bange for at der ville ske noget, med at Flynn nok blev bange for ham eller sådan noget. Men dog røg tanken væk igen da han ventede lidt på at han sagde noget eller begyndte og vise vej over ti denne resturante.

Flynn blev lettet, da Laiden takkede ja til begge tilbud. Smilende tog Flynn Laidens hånd og begyndte så at gå. Det skete, ved at han trak let i Laidens hånd. "Den ligger ikke så langt herfra", sagde han roligt og kiggede sig lidt omkring for at orientere sig. Han prøvede at regne ud, hvor langt der var til den restaurant, han havde talt om tidligere. Han ville jo helst gerne give Laiden et ordentligt svar, og det mente han ikke rigtig at 'ikke så langt herfra' var. Det var et meget svævende svar. Præcis ligesom 'et øjeblik'.
Lettere tænkende bed han sig i læben. "Jeg tror der er... et par kilometer. En, måske to?", sagde han efter lidt tid. Derefter sendte han Laiden endnu et smil. Hans tanker strejfede hændelsen i skoven. Laiden havde rent faktisk spist et menneske. Eller... prøvet på det. Det var egentlig ret så klamt. Flynn burde nok være bange for Laiden, og han var da også en lille bitte smule nervøs over at være så tæt på ham. Men de holdt alligevel i hånd.
"Ehm... Spiser du tit.... mennesker?", spurgte han stille. "For eh... det er faktisk ret klamt", tilføjede han og skævede derefter over til Laiden. Tænk at han spiste mennesker. Det kunne Flynn aldrig finde på. Det stred imod alt det han troede på. At spise mennesker... Det ville jo gøre ham til en kannibal. Klamt.