Ordensbryderen.. Dragovich

Græssets kvalmende sødme havde lagt sig over den berømte park, velkendt for børneleg og tvungen aftensex, men ikke altid i sammenhængende forstand. Stjernehimlen havde en dunkel påvirkning, der gjorde træernes rislen en smule uhyggelig, i forhold til deres ellers daglige, beroligende hvisken. Parken selv havde nærmest to identiteter, alt efter hvornår og hvordan. Om dagen husede den glade voksne og unge, der nød godt af de blomstrende frugter og tillokkende blomsterbed. Men når aftenkåben viste sig, ville det hele blive vendt på hovedet, skræmme enhver tryghed af helvedes til.

En beskyttende hånd lagde sig på en kold skulder, ønskede at drage kvindens opmærksomhed dertil. Kvinden, i fuld færd med at skanne området for slyngler og ordenshævere, vendte sig om af ren interesse. Hvem der havde været modig nok til at konfrontere en gotisk balletdanserinde, midt om natten, iført et skelet og med pistol i højre hånd.

"Du burde ikke rende sådan rundt.. Tænk hvis et par voldtægtsmænd fik øje på din påklædning?"
Hånden havde tilhørt en ældre mand, der ikke ligefrem lignede en natteravn af udseende. Kvinden krydsede sine arme i protest, og vrikkede svagt med håndledet, så pistolen nærmest vuggede op og ned i rytmiske bevægelser.
"Du burde gå hjem i seng, før jeg pløkker dine sidste år ud på græsplænen!"
Hendes stemme var dyb og truende, men om advarslen var tom, ville kun blive udfordret hvis oldingen beslutttede sig for at stå fast foran hende.

ikke så lang fra park kom der en ensom person går, person har blod rødt hår og rød øjne som passer til hår, person er næste de to meter høj (190), denne person var Dragovich, han var iklædt nogen halv løs bukser i sort og en kong blå t-shirt, han stopper kort op uden foran parks mange indgang, *skulle han gå igennem parken eller om han skulle finde en anden vej* tænke han kort ende han begynde at gå ind i park, det er hurtigere at gå gennem park, han holdet sig lette ud af lys i park, så han er svære at få øje på.

I stedet for at flygte, greb manden sig fast i kvindens arm, hvor kvinden hurtigt lod pistolens 'mund' hvile roligt imod hans rynkede pande med den anden hånd. Hvis ikke skelethovedet havde skjult det, ville manden have set det afskyende ansigt, der nærmest så kvalm ud over hans berøring. Men hun tog sig sammen, lige præcis nok til, at hendes stemme lød bare en anelse venlig.
"Hvis sjælen rammer kernen, gamle.. Ses vi aldrig igen!"

Bang!

En nål, med en modbydelig hastighed, fik næsten ingen luft, inden den borede sig forbi den beskyttende skal, ind til den bløde masse af hjerne. Kroppen blev tung og faldt bagover, brækkede begge knæskaller takket være trykket fra den akavede stilling. Selve baghovedet landede tungt, men blødt, så kun små skræmmer bredte sig over den skallede hovedbund. Blodet begyndte langsomt at sive frem, boblede svagt, med sin mørkerøde pragt.

".. Jeg sagde jo, at du skulle smutte.. Pff.."
Hun bevægede sig langsomt væk med en svag fnisen, som om hans reaktion havde skræmt og underholdt på samme tid. I hendes tanker var dog bare en bekymring om fremtiden. Ville den mon indeholde flere tåber?

han var ikke går så lang ind i park end han hørt et skud, han løbe over til det nærmer træ, hvor han hopper fra træ til træ, så han er bedre skjule, der var kun den svag lyd fra gren som gad sig lidt når han lande på den, han kom frem hvor han kan ser den gammel mand som lå på jorden og var død, vil han sige ud fra hulle i hans hoved, nå der er ikke mere at ser men hvem gjort det, han begynde igen at hop fra træ til træ, for at ser om han kan finde person som havde gjort det.