Mørkelagt gyde - køter

Sted: en sort gyde
Tid: 01:00
Vejr: regn

Azazel stod inde i gyden og kiggede op på himlen, hans sorte hår og tøj blev gennemblødt af regnen. Azazel's øjne lyste inde i den kul sorte gyde, der var så mørkt at man ikke kunne se noget som helst. Azazel kunne høre noget komme hen mod gyden.

Var det ham han ventede på? eller var det en anden

//må man godt være med??//

// ja da//

//mange tak//

// så lidt//

"er det mig du leder efter, azazel?" siger en mørk men rolig stemme oppe fra luften.

Køter lander trygt ved siden af azazel, hvor der opstod en kort pause af stilhed.

Azazel indskød den første bemærkning i det våde verj.

Mekeyla gik stille rundt i mørket og regnen, hun kunne godt lilde at være udenfor når det regnede, hun havde ikke en regnjakke på, hun havde sit normale tøj på(se billede), hun gik bare rundt, hun havde osse lige været ind i skoven og træne sin kampsport og hun havde husket at strække ud bagefter for hun skulle på arbejde kl. 07. 00, hun var aldrig træt om morgen selvom hun havde trænet meget sent.

Azazel kigger op " jamen halløj køter" azazel grinte og smilte arrogant " hørte du det?" spurgte azazel og kiggede ud mod gaden. Han kunne se der var en anden person på vej ind i gyden

"hvem der?" køter råbte bestemt, for forhåbenligt ville han få et svar hurtigt.

Azazel kigger på køter med list i øjnene, og spurgte, "Prøv at tag en tur i luften, ved ikke om du kan se noget i dette verj, men det er vel et forsøg værd"
Køter gjorde hvad azazel sagde og spejdede oppe fra luften.

Azazel fik hans helt lyse grønne til at lyse så han kunne se noget " KØTER!! det er en tøs" sagde azazel og slikke sine læber

hun gik bare videre, hun havde noget der lignede et bind for øjene men det var ikke tungt så man ikke kunne se ud for det kunne man godt og det var derfor hun havde det på, hun ville havde nogle skulle se hendes øjene, for der var ingen der kunne lide at se hende i øjene, da hendes øjne ligede to hvidblå krystaler og de så følelsesløse ud havde mange sagt




//køter du må ikke lege ham den anden//

køter kiggede ned, og så det grønne lys som skinnede lige imod den pige azazel snakkede om.

Køter flyver tilbage til azazel, for at høre ham om hvad han vil. "tror du hun er venlig sindet?"
sagde køter spørgene, mens han tænkte på hvordan denne "pige" mon er.

Azazel faldt til jorden og rejste sig op der efter " mhm jeg dufter Ung tøs" sagde aza og bed sig let i hans pircing

"hvad har du tænkt dig at gøre ved hende?" spurgte køter meget mistroisk.

Han var begyndt at ane unoder i denne nye bekendt.
Køter spredte vingerne og udråbte "Fortæl mig hvad du har i sinde?!"

hun fik øje på dem, hun hoppede hurtigt op på et tag, hun gik videre stille og roligt der oppe, da hun kom til enden, hoppede hun ned på jorden igen, det havde noget med noget af den kampsport hun havde lært med at gøre og det var hun meget glad for hun kunne, for det var ikke alle der kunne mestere den kunst for kampsport og hun var meget lærenem hvad angår det

Køter vælger at flyve bort med vinden, for at se om han kan nå den pige han så tidligere. Han håbede på at pigen ikke anede uråd. Køter tænkte over hvad hun var for en, for først var hun der, og pludselig var hun ude af syne.

Regnen dampede på hans krop gennem byen, idet han var så varm på grund af hans magi. Det var dog ikke så let at flyve i dette område, køter var ikke vant til stor byen, så han tænkte at pigen måske kunne hjælpe ham med at finde et sted for natten. Køter var lidt bange for at azazel ville opspore ham.

Aza smilte onskabsfuldt " ikke noget specielt" sagde han og kiggede på køter

Køter var skeptisk for denne kommentar og tilføjede "hvad er[i]ikke noget specielt/i]"

Aza kiggede på ham " det finder du ud af" sagde han arrogant " pas nu bare dit" sagde aza ondskabsfuldt

hun gik bare videre som om de ikke var der.
hun ville ikke snakke med nogle lige nu eller senere
for senere skulle hun på arbejde
hun skulle gerne havde noget søvn først

Aza så hende og begyndte stille at følge efter hende " det her bliver sjovt Køter" sagde han og grinte

"vi får se, min mystiske ven" med et smil på læben fulgte køter sin nye bekendte

hun gik bare videre.
hun beholdte bare bindet for øjene på.
hun havde en mellem stor taske med sig,
hun havde alle mulige ting i den, som hun skulle bruge kl.07:00

Aza fortsatte med at følge efter hende bare i et hurtigere tempo

Køter kunne efterhånden godt regne ud at det her ikke måske blev helt uskyldigt, så han valgte at opbygge kræfter i tilfælde af en kamp skulle starte på denne triste aften.