En lille gyde

S: Gyderne på Allees
T: irl
D: 26 April
V: mørket , men ellers fint
O: en dele menneske (Fuld menneske)

Ailince kom gående ned af et af husene og stoppede op og kiggede mod himlen *så det klart* hun skulle aflever noget til en af skuespilkerne som boede inden i bygning bag hende, hun så derefter til siderne og kiggede på de mange fuld menneske, mænd og kvinder, de var meget beskridt og klamme at se på, deres tøj var ødelægt, Ailince passede ikke ind med tøj og udseendet, hende tøj var nyt og det nyeste mode, hendes hvid top og grøn kort nederdel , passede til hendes lang rød hår som dækket lidt af hendes ansigt som var fejlfriet, man vil havde tænkt hende som en fangst, og vil nok misbrug hende os, hun så til den anden side, meget ødelægt hus og ikke så meget hyggeligere sted, hun sukkede og valgt den var gennem de fuld mennesker i stedet, hun skulle jo hjem og det var vejen, da en af manden begyndte at gå efter hende , sukkede hun *typisk* hun begyndte at løb og han løb efter hende, hun drejede af et hjørn og det gjorder han og , hun så tilbage "Hold dig væk" råbte hun og de og en folke mennesker kom og hun løb igennem men drejende af og stod nu i en lille mørk gyde, men blikkede væk fra manden *Jeg var vis heldig der*

"Hvorfor så travlt, Ailince?" sagde en rolig stemme oppe over hende. Ahngel stod på kanten ned til gyden. En lille nattestrejfstur. han hoppede let ned fra kanten og landede let på benene lidt fra hende. Han betragtede hende stille inden han gav hende et roligt smil. "Bonnuit." sagde han så inden han vendte blikket imod hvor manden havde været. Han havde været Ahngels næste bytte hvis hun ikke var sluppet fra ham. Ahngel vendte sig igen imod hende.

Det gav et chok i hende "Ahngel , hej" sagde hun og så han stod bag hende, hun kiggede på ham med sin blå øjne "Hvad laver du her" spurgte hun og små grinte "Tjaa, nok nærmer løbetur" hun påpegende til sit hjerte som stadig slog vildt hurtigt, du fandt ikke nogle med en dårligere kondi end hende og så havde hun os et hjerte svag i forvejen, men det kunne ikke se på hende, hun ligne et smuk og raske menneske og en sand skønhed udenpå, hendes blik var mod manden og stod midt på gaden forvirret, hun sukkede lettet "menneske mænd er svin" sagde hun lavt og hendes vejret trækning var meget hurtigt, hun rakt ryggen op igen og træk vejret dybt og så på ahngel nu, hendes røde hår bevægede sig til vinden "jeg kan godt klar mig selv" hun hentyd til hans tanke, hun var stadig jomfru og af alle brugt ahngel ved det bedste,

Ahngel kiggede stadig efter manden. "Det kan jeg sandelig se." sagde han lettere drillende og vendte derefter blikket imod hende. "Jeg udforsker byen.. prøvesmager Di Morgas cuisine." sagde han og smilte med sit dyriske tandsæt.
Han betragtede hende lidt. "Spørgsmålet er hvad du laver herude? Så vidt jeg har forstået er du ikke længere et natdyr?" han kiggede kort drillende på hende. "Eller hvad?"

"Jeg har styr på det" sagde hun sur og sukkede "Der sket jo ikke noget vel" hun smilede derefter blidt til ham og hævet så øjne bryne"ser det sådan ud at jeg er et natdyr" sagde hun og så i den lille gyde de stod i "hm" sagde hun og så ingen på ham "Jeg var ud med noget, til en jeg arbejder for" sagde hun og grinte , at de havde fået Ailince som kunne se vil blevet overfaldt til at gå herud var ikke særligt sødt, hun grinte "så du ved at prøve smag " sagde hun med en drillende tone "fundet noget" spurgte hun , hun var enligt lige glad om han havde, en mand så på Ailince med øjne som sagde han vil tag hende, men da han så Ahngel forsættet han, hun sukkede og gik længere ind i gyde "Så, hvad så nu" hun hentyd til kontakten de havde,

Ahngel betragtede roligt manden imens han lyttede til Ailince. "Ja jeg kan forstå du gerne vil have den fjernet." sagde han og vendte igen blikket imod hende. "Men den kan ikke fjernes.. Ikke komplet, men jeg kan gøre så den nulstilles og de fysiske tiltrækkelser og mentale adlydningstræng bliver fjernet, men selve kæden kan ikke fjernes." sagde han og kiggede på hende.
"Det var du også indforstået med dengang vi stiftede den." sagde han og kiggede kort op på himlen i et distraheret øjeblik.

Hun så på ham "Jeg ved det, men gør det svært at elskede en anden " sagde hun og så mod himlen, den var overskyet og meget smuk at kigge på, "ikke at jeg ikke er kommet over dig, men bare det at, hvordan skal man forklar person , at man os tilhøre end anden" sagde hun med en lidt trist stemmende, man kunne høre hun gennem gik det og så mod ahngel "Jeg har ikke noget mod vi har den ahngel overhovedet ikke, men det bare det at jeg stadig tilhøre dig på en måde" hun smilede blidt og lagde en hånd gled ned af ahngel kind "forstå du hvad jeg mener" spurgte hun, det var tydeligt at se hun var forelsket i en som ikke var ahngel

Ahngel så kort ned. "Du lytter stadig ikke til mig." sagde han bittert. "Du har altid været din egen. Du har altid haft dine frie valg. Jeg gjorde det her for at hjælpe dig. Gøre dig uaghængig fra din familie." sagde han og så på hende. "Jeg gjorde det ikke af den kærlighed vi havde. Jeg gjorde det for at hjælpe dig. Fordi du var en af mine kæreste venner, og selvom du kommer med alle dine forklaringer, så nej, jeg er ikke følelseskold overfor dig. Jeg holder stadig af dig.. Du aner ikke hvor stor en sten der faldt fra mit hoved da du dukkede op." han vendte blikket imod byen. Stadig fattet. Merkant i sin sag. "Den kontrakt var aldrig et symbol på vores forhold som kærester, eller at jeg ejede dig. Det var et symbol på vores venskab." sagde han.
"Det symbol ville jeg ikke ødelægge, selv hvis jeg kunne."

"Jeg er måske forandret." sagde han. "Men det betyder ikke at jeg stopper med at huske og at savne." han stoppede kort op. "Jeg ville ikke ha haft det hele hent på denne måde.." sagde han så bittert og så ned af sig selv.

hun løftede hans hovedet "Jeg ved at den er tegn på vores venskab, men mange man siger at man har en kontakt med en så opfanger de det som om jeg tilhøre dig" sagde hun med et blidt blik, hun aede hans kind "Kan godt være du siger du har forandre dig og det kan jeg se og mærke, men har jeg os Ahngel, det skal du ikke glemme" sagde hun og kiggede på himlen "men som sagt, " hun kiggede på ham, hendes blik var meget venligt "Så har jeg ikke noget mod at ha den, men vil bare vide , hvad der sket vis jeg får en kæreste" spurgte hun og hentyd til kontakt "men jeg ved et sted i mig selv, at jeg altid bare lidt vil tilhører dig" hun smilede og det var hun ikke trist over, men det han lige havde sagt havde hende kommet til at forstå der kontakt bedre "kan jeg ha den kontakt, men os ha en kæreste" spurgte hun og lagde hovedet på skrå , det gjorder hun altid når hun spurgte om noget hun var usikker omkring

Ahngel kiggede opgivende på hende. Endnu engang.. misforstået. "Du kan være gift. Du kan have børn. Du kan have et nærende had til mig og al min eksistens. Jeg ejer dig ikke. Det er ikke en forlovelseskontrakt eller et kærlighedsbrev. Du kan have alle de forhold du vil og stadig bære det over dig." sagde han.
"Desuden skabte vi den jo før vi blev kærester.. dengang havde vi jo ikke de følelser for hinanden endnu." sagde han. Han tog hendes hånd væk fra kinden og kiggede på den i sine hænder. "Og jeg vil støtte dig i hvad du end vil foretage dig." sagde han. "Om ikke andet hjælpe dig op når du måske falder." sagde han og slap hendes hånd. "Som en ven." sagde han. Han smilede nu og lignede helt sig selv. Et roligt smil, som dengang han var bange for at vise hende sine tænder.

hun smilede "Okay" sagde hun og holdet sin hånd selv og grinte "Så du vil støttet mig i alt, som ven" hun grinte "Mener du virkelige det" sagde hun og smilede sødt og gik omkring ham , hun opførte sig nu som en veninden "Men du må altid bid mig, bare jeg ikke bliver vampyr okay" sagde hun og stod nu foran ham igen og smilede venligt

"Du har lige fået livet tilbage. Jeg vil da ikke tvinge dig til døden endnu en gang." sagde han og så sig lidt til siden. Han var egentlig glad for at Lucifers minder var gået tabt. Billeder om at ha slået Ailince ihjel villet ha gjort ham skingrende vanvittig. mere end han allerede var efter foreningen. Ahngel sukkede kort.
"Jeg vil støtte dig." sagde han eftertalende igen. "Prinsesse Ailince." sagde han og smilede høfligt.

Hun stoppede op over han sagde prinsesse Ailince hun grinte og hviskede i hans øre "er forelsket i en ny vampyr" hun vente på hvordan han vil tag det, han havde lige sagt han vil støtte hende i alt, os i dette at hun vil gå inden i en nye fremmende vampyr armen, hun så på ham med et sødt smil

Ahngel kiggede kort på hende med et undrende blik. "Og jeg som troede du ville gå til mennesker fra nu af." sagde han og smilte sarkastisk. Han lagde en hånd oven på hendes hoved og strøg det kort. "Du er vel bare mest til de udøde? Har jeg ret?" sagde han med et lille drillende blik inden han igen fjernede hånden fra hendes hoved. "Du bruger stadigvæk små teser til at prøve at gøre mig jaloux på en eller anden måde, huh?" sagde han. "Hvor kært." sagde han stadig lettere provokerende, men i en venlig tone.

"Næh overhovedet ikke, ved du over mig" sagde hun og grinte og ment de stadig var venner, hun grinte "synes vel de er mere spændende" sagde hun og rakte tunge "dig jaloux , kan jeg ikke forstille mig og nej gør jeg ikke" hun smilede blidt og så på ham hvordan havde han overhovedet fået tanken i starten hun smilede "Nej det var bare mit løfte til dig jeg ikke kunne holde ikke mere" sagde hun

"Så siger vi det." sagde han og nikkede kort inden han vendte blikket ud til gydens munding. Der var mange mystiske typer her. Tyve, prostituerede. Det mindede en smule om monmantre ved nattetid, bare i et ældre miljø. Ahngel lagde hovedet kort på skrå imens han betragtede det. Alle de mennesker hvis liv var synket ned i gruset.

Hun kiggede på ham "er der noget galt" spurgte hun og lagde hovedet på skrå

Ahngel rystede kort på hovedet idet han vendte blikket imod Ailince igen med en kølig attitude. "Non.." sagde han stille.
Når alt kom til alt brød han sig egentlig ikke rigtig om den her by.. men..
Han skulle gøre jobbet færdigt.

Ailince sukkede "Men tak, du har altid beskyttet mig og håber os du gør det i fremtiden" hun smilede blidt til ham og grinede sødt

Ahngel bukkede sig ned i et royalt løfteafgivelse. "Jeg står til din tjeneste, Lady Ailince." sagde han og rettede sig op igen. "Det er min pligt at gøre.. både overfor dig men også af al høflighed." sagde han og smilte. Høflighed.. han var vel en gentlemand når alt kommer til alt.

Hun smilede "Mange tak sir Ahngel" sagde hun og nejede elegant, hun stoppede så og krammende ham

Ahngel stivnede først lidt. Endnu et glimt af hans tidligere opførsel. Nærkontakten.. Når han ikke selv tog initiativ blev det akavet for ham. Der gik lidt tid før han bukkede sig en smule ned og holdt ligeså om hende og gengav krammet. Hans lange sorte hår faldt kort ned inden han rettede sig op og smilede let til hende.

Hun så på ham med et sødt smil "for min taknemlighed " sagde hun og slap ham og grinede "og få starten på vores venskab, fik vi vis ikke gjordet før" sagde hun og smilede blidt til ham, hun gik lidt tilbage

Ahngel nikkede og smilte roligt til hende.


//vi må hellere afslutte emnet. Skal lige om lidt i seng.//

hun smilede

//ja må vi heller//