skummel gyde (Eithan)

Tid: 00:30
Sted: gyderne
vejr: stjerne klart
omgivelser: et par skumle fyre

Saslia gik stille ned af en gyde hun andede ikke hvor hun ville ende henne hendes hår hang krøllende ned af hendes skulder i det hun kom længere ned stod nogle skumle fyre og stirrede på hende hun kunne ikke rigtig se hvad de lavede satte farten op da hun på den måde kunne hurtigt væk hun bed svagt læben imens hun rettede på sin kjole for få folderne væk men de kom alligevel tilbage hun kiggede sig nervøst over skulderen men heldigvis var der ingen fullgte efter

En høj og let foroverbøjet, mørk skikkelse kom gående ned langs en lang gyde. Selvom han ikke just var et særlig kendt ansigt inde i byen Terre, var han rimelig bekendt med alle de idioter, som de efter hans mening var, der plejede at opholde sig her. Ikke at han på nogen somhelst måde havde et forhold til dem, men han havde efterhånden set alle de skumle typer, der gik rundt her et par gange. Eithan selv var også ret så skummel at se på. Den atmosfære der hang omkring ham føltes kold og kvælende, og hvis man kom inden for dens rækkevidde, ville de forsøge at presse sig ned i ens lunger og ligge sig dér som en tung, uflyttelig sten. Som sædvanlig gik han i sin egen verden og lagde derfor ikke rigtig mærke til verdenen omkring ham. Nu og da tog han sig ømmende til sit hoved, der dunkede og gjorde utrolig ondt. Det havde det gjort hele dagen. Fornylig havde han fået skaffet sig et blåt øje, efter han var blevet ramt af en ordenlig knytnæve lige i ansigtet. Så hele hans øje og det øverste af hans næseryg havde fået en farve, der var en blanding af sort, grøn, blå og lilla. Det så ret så drabeligt ud.
Eithan rystede svagt på hovedet og kom ud af sin 'trance', hvornæst han fik en del grumme blikke fra en gruppe fyre, der stod lidt længere fremme. Til dét hævede han blot et af sine sorte, kantede øjenbryn og fortsatte fremad i et roligt tempo. Eftersom han ikke længere var faldet i staver, var hans syn blevet lidt skarpere og mere tilstedeværende. Han kneb sine øjne lidt i, idet han fik øje på en lyshåret, ung kvinde længere fremme. Hvad i al verden lavede en som hende her? Eithan hævede endnu et øjenbryn og satte sit tempo en tand op.

Saslia smilede forsigtigt over at de skummle fyre ikke fulgte efter men vendte sig en smule usikkert om da fik hun øje på ham en vampyr gættede hun sig til det var en vampyr det næsten for nemt se den blege farve kunne kun være en vampyr helt forfædligt hun håbede bare på at ikke var så koncenteret at han ville se at hun var Aspara hun kunne ikke afskye dem de havde dræbt hendes familie da hun ganske lille hun sank klump forsatte imod den vej hun var kommet hun nærmest løb for at slippe væk hun ville helst ungå ham hvilket som var svært for der var ingen smutveje her gyden * pokkers* tænkte hun satte farten ned og kiggede sig over skulderen for se om han stadig fulgte efter