You better back off! - Giselle

Tid: Klokken nærmere sig nok aftentid. Et par timer ti lukketid, for butikker.
Sted: Byen.
Vejr: Står beskrevet i tekst.
Omgivelser: Står beskrevet i tekst.


________________________________________________________________________________________

Chris gik roligt ned af gaden, som gik mest lige ud. Dog drejede han lige til højre et sted, for at skyde genvej. Han kiggede kort op i himlen. Det var skyfrit, himlen var blå. Ingen hvide skyer til at påvirke ens syn. Solen stod nogenlunde højt, men den bagte dog ikke. Det perfekte shoppevejr, hvis han selv skulle sige det. Nu shoppede han ikke så meget selv, men stadig. Han vidste da godt, hvilket vejr han helst ville gå i. Lunt vejr, måske lidt varmere end lunt, men stadig så man kunne få luft og undgå at svede.
Chris var iført sine sorte bukser, en T-shirt med et print på, bestående af et bandnavn, og ellers bare sine velkendte converse. Han gik dog ikke som om han ejede byen, men han kendte en del folk – som han også venligt hilste på. Intet kunne ødelægge den dag, og dog... en forkælet snotunge, der græd, og bad på sine – bogstaveligt talt – grædende knæ, bønfaldte sin mor om at få en slikkepind. Sådan noget kunne pisse Chris rimelig meget af. Men han lod sig dog ignorere af larmen fra den skrigende unge. Forkælet snothvalp! Han fik endda sin slikkepind ved at te sig tosset!
Chris mødte lige en gruppe unge fyre, der skubbede til ham med skuldrene, skulle opføre sig seje i forhold til deres slæng. Chris stak hænderne ned i lommen og vendte rundt. ”Hvad fanden tror du lige, du har gang i? Bliver du sej af det der?,” spurgte han med et kækt smil. Fyren fortsatte dog bare. Havde ingen intentioner om at starte et slagsmål, formodede Chris.

Han gik stadig ned gennem gaden. Kiggede på diverse butikker. Nogle røvede, andre lukkede, men stadig nogle åbne. De normale butikker, med længe åbningstider. Tøjbutikker, der troede de kunne sælge mere tøj til deres kunder. Det snobbede tøj, det tøj der udstrålede hvem man var. En forkælet lille møgunge. Chris knyttede næverne nede i lommerne ved bare tanken.


Han stoppede op, og kiggede kort rundt. ”Hej!,” sagde han med et skævt smil. Han fik da også et hej tilbage. Han gik hen til denne kutteklædte skikkelse, der havde hilst tilbage. Der var kun én i Terres gader der så sådan ud, og det var en af Chris' gode venner. Han gik hen og gav ham hånden, og snakkede lidt frem og tilbage om, hvordan det stod til, hvad der var sket siden sidst og diverse fuldstændig ligegyldige ting. Det pissede faktisk Chris lidt af. At han skulle spilde tid på at spørge ind til noget, der alligevel havde ændret sig til næste gang de sås. Alt i alt, ikke den bedste dag at støde på Chris, og lave provokationer imod ham.

Chris snakkede lystigt videre om alt og intet. Faktisk mest intet, ja, kun intet. Der var ingen mening i at stå her og spilde sin tid. Han lyttede til hvad kammeraten havde at sige, selvom det nok ikke var interessant for ham at vide, og heller ikke meget af en kammerat - nok mere et bekendtskab. Et træls bekendtskab syntes Chris lige nu. Især eftersom han kunne høre, hvor overlegen den anden ville få sig selv til at lyde. Horede og drak. Som om det skulle være specielt nu til dags.

Lidt efter, kunne Chris mærke et bump mod sig. Han kunne mærke det var en pige, eftersom hendes former kort pressede sig ind mod sin krop. Han ville tilgive hende, for at have stødt ind i ham, for alle kunne gå ind i hinanden, men den kommende replik fik Chris til at tænde helt af.
Han kiggede bare koldt på hende, og betragtede den sølle pige - syntes han - der bare lå der på jorden. "Tror du virkelig, at jeg har tid til at lægge mærke til sådan en snob som dig? Du er ung, og lever sikkert af fars penge. Ingen deltagelse i det norme samfund," sagde han med kloge ord, i håb om at tabe hende. Ikke fordi hun var dum, men han håbede alligevel at hun ville stå af ved hans 'store ord'. Han satte sig på hug, og kiggede vredt ind i hendes øjne. "Hvis du har nogen intentioner om at komme hjem til rige farmand, så tror jeg det er bedst, du stopper nu," sagde han og smilte hånligt.

Han rejste sig igen, og begyndte langsomt at gå videre ned ad gågaden. Gad vide, om hun virkelig havde sådan en stædighed, sådan en værdighed, at hun ville følge efter ham? Hvis ikke, så var det også lige meget. Hun skulle i hvert fald ikke genere ham yderligere, eftersom han følte et indre had, et indre raseri til den 'kvinde'. Jovist så hun da okay ud, udseendsmæssigt, men han nægtede at gøre noget galant for den snob. Den lille skid skulle kende sin plads, og det var ikke at spille sig hævet over Chris. Sådan noget gad han ikke.

Han stak hænderne i sine lommer, knyttede dem i vrede, og sparkede til en sten, der heldigvis - for dem - ikke ramte nogen. I hvert fald ikke nogen, der sagde noget til det.

Overraskelsen var tydelig i de grønne øjne, da Chris havde besvaret hendes snerren. Hun havde ikke regnet med, at han ville tiltalte hende sådan. Der var ingen som tiltalte hende sådan. Ganske få undtagelser var naturligvis sket, og den blonde rigmandsdatter havde skam også sørget for, at gøre livet surt for dem, med alle dem midler hun havde til rådighed. Altså, alle. Såfremt, det kunne købes for penge, opnåes via popularitet, udseende, manipulation etc. Hun stod godt, og hun ville ikke lade nogen flytte hende. Ingen kunne. Ikke ifølge hende i hvert fald.
Det tog hende et par minutter at genvinde fatningen, og den overlegne "jeg-er-bedre-end-du-nogensinde-bliver"-attitude vendte tilbage. Via hendes ansigt, hendes adfærd - ja, selv hendes måde at gå på. Hun åbnede munden for at sige noget, men blev afbrudt da den fremmede satte sig ned på hug foran hende, og.. truede hende? Den fremmedes handling overrumplede hende også denne gang, og bragte hende for en kort stund ud af fatning. Da hun igen genvandt sit arrogante ydre, var han allerede på vej væk. Men, hun ville ikke lade ham slippe så let. Irriteret rejste hun sig op, og satte beslutsomt efter ham på sine tårnhøje stilletter. Skønt, de gjorde hende adskillige centimeter højere, var det ikke et problem for hende, at gå hurtigt - og inden længe nåede hun op på siden af ham. Hun stillede sig ind foran den fremmede. Hvis han stoppede op, ville hun snakke til ham i et normalt toneleje. Gik han videre, ville hun bare råbe lidt højere. Han slap ikke uset fra det her, det var en ting, der var helt sikker.

"Min fremtid er økonomisk sikret, og jeg behøver ikke at bekymre mig om et længere uddannelsesforløb, fastansættelse eller andre nødvendigheder. At få det til at lyde som en negativ ting, fungerer ikke helt efter hensigten", konstaterede hun, som svar på hans kommentar om samfundet, hvor han havde brugt en del kloge ord. Som regel anså folk den blonde skønhed for at være præcis det. Blond og en skønhed. Ikke intelligent og uden idé om verden omkring sig. Well, Giselle var intelligent - selvom hun opførte sig som om, at solen drejede rundt om hende og ikke jorden. Den fremmede havde undervurderet hende. Det var ikke et klogt træk.

Chris kunne høre de høje hæle slå med den asfaltbelagte gågade, som ikke mindre gav det mest irriterende klik, det syntes han i hvert fald. I manges forstand var en pige - der kunne gå i høje hæle, og vrikke med røven samtidig med det dannede klik fra de høje hæle - en betegnelse på ordet: 'Sexet', men det syntes Chris ikke. Han fandt den lyd, den blonde skønhed og den arrogante personlighed virkelig irriterende, ja, faktisk belastende. Hold fast, hvor var det belastende at høre på.

Hun stillede sig op foran ham, hvorefter han provokerende kiggede vredt på hende, og gik med vilje ind i hende, med en snert af et skulderskub, som ville kunne mærkes, hvis ikke vælte hende omkuld. Gud, hvor var denne tøs belastende. Troede hun ejede hele verden. "Jordens akse og dens drejningspunkt er udelukkende for at bevise teorien om dage, og år, samt årstider. Det er solen der styrer det. Og vi drejer om solen, ikke solen der drejer om dig," sagde han med et hånligt smil. Han stoppede og, vendte sig om, og kiggede hen på den blonde arving, og sagde: "Du har ingen anelse om, hvem du lægger dig ud med. Du er ikke andet end en ussel, lille pige, der ikke kan andet, end at sutte på din families patter, med uanede mængder af penge," sagde han med et lille smil på læben, der spillede en tematik der viste hånlighed.

Han betragtede den lille skønhed der var blevet en del højere med høje hæle på, og med gucci-poserne om håndleddet, som egentlig bare gjorde ham endnu mere irriteret. "Du har sikkert ikke brug for job, eller noget som helst i den dur. Men du har heller ingen situationsfornemmelse, eller nogen form for ansvarlighed. Hvis der er noget, du er utilfreds med, får du farmand til at købe dig til det." Han bed tænderne sammen, og hvislede ud mellem dem: "Så fis dog hjem. Der er ingen der gider en snob." Han knyttede hænderne sammen, og betragtede hende som hun stod der (Eller lå ned efter hans skulderskub). "Du er ikke andet end en ussel, lille tøs, der ikke kan forstå den mindste hentydning. Det skal virkelig bankes ind i hovedet på dig, på den groveste måde, som ingen kender, Man burde skrive en bog om dig, du er da fascinerende at høre på. Du er ikke andet end en forhindring. Endnu et bump på vejen. Du kan ikke røre mig. Jeg er ligeglad med folk som dig," sagde han; igen med et hånligt smil på læberne.

Hun skulle ikke tro, hun kunne komme her og vende op og ned på alting, som hun ingen forstand havde på. Hun havde ingen forstand på Chris' overbevisning med hensyn til hendes slags, og hun troede hun bare kunne sætte ham på plads. Men sådan spillede klaveret ikke. Ikke hvis det stod til Chris, og Chris ville gøre alt for ikke at bukke under, selvom det nok ikke blev ret svært, eftersom han var svær at knække i forvejen. Og ville han lytte til den lille, irriterende blonde arving? I don't think so.