Intoxicated (Giselle - Åbent Emne)

Sted: I et hjørne af parken Sombre, henne ved nogle bænke.
Vejr: Det er vanvittig koldt, men der er helt vindstille, i det mindste.
Tid: Klokken er tæt på at være halv elleve, om aften.

Af en lørdag at være, var her rimelig øde. De fleste var nok også inde i byen, på et eller andet diskotek, og feste; men ikke alle, for et par unge fyre havde besluttet at rykke festen udenfor, og var endt i parken. De havde tilmed taget en enorm ghettoblaster med, hvis opgave var, at sørge for musikken. Volumen var skruet helt op, og rytmen pumpede vedvarende, insisterende og ensformigt. Fjerlette røgfaner snoede sig spøgelsesagtig op i luften, fra den halvstore gruppe, der havde slået sig ned på et par af Sombres bænke. En af dem, der var klædt i sort læder fra top til tå, tog en dyb indånding, indsnusede den den tunge duft, der syntes at have et tvist af nelliker og laurbærblade, men der var en efterklaring af noget andet, noget som gjorde duften bitter og gennemtrængende, mystisk, lokkende. forbudt. Chase, som var dét navn halvdæmonen gik under, satte et pibe-agtigt rør op til munden og indåndede den giftige røg, holdt den nede i lungerne i et stykke tid, før røgen røg retur ud gennem hans næsebor, så han et kort øjeblik mindede lidt om en ildspyende drage. Der var konstant latter, og dumme udråb, og det lod til, at de allesammen hyggede sig gevaldigt, men om det var rusmidlernes, alkoholens eller de platte jokes skyld, det var ikke til at vide. Der var ikke én eneste tøs at få øje på, så det kunne tyde på, at det var drenge-aften, i aften - eller også havde det bare ikke lykkedes nogle af dem at få nogen sild på krogen.
Chase fik med lidt, meget, besvær rejst sig op ved at sætte begge håndflader med jorden og skubbe sig selv op. Det tog ham noget tid at genvinde balancen, og de første små skridt han tog var rimelig vaklende og usikre. Derefter bukkede han sig en kende ned for at samle en irgrøn flaske op, som han efterfølgende kylede af helvede til, over til et eller andet træ, så noget af dens hals splintredes. "Jeg skal lige pis'," galede han til de andre, før han zigzaggede over til dét træ, hvor han havde smidt flasken.

Giselle havde søgt tilflugt i parken. Hun havde ikke rigtigt andre steder at gå hen. Hun havde intet hjem. Og det var tit her hun sov. På en bænk, eller hos nogen, som tilbød hende et hjem for en nat. Hun håbede inderligt, at det ville blive en af de nætter i aften, da kulden var forfærdeligt. Kulden skar direkte igennem hendes tøj, og føltes som knive mod hendes hud. Hun var kun iført et par hullede cowboy-bukser, et par slidte sko, en løs trøje - men ingen jakke. Hun var kun et menneske. Havde hun nu været vampyr, betød kulden ingenting. Men det var hun ikke. Et sølle menneske, var den race, hun var blevet tildelt. Intet andet.

Giselle gik med yndefulde og elegante skridt. Hendes former var bestemt ikke skjult i den tæt-siddende trøje eller de hullede bukser, og selvom tøjet var slidt og håret pjusket, var hun stadig køn. En unaturlig skønhed ejede hun. Dette var pga. de elver-træk hun havde arvet fra en elver i familien. Hun var smuk, og det vidste hun godt. Det kom hende skam også til gode en gang i mellem - eller tit - men det fik ikke kulden til at forsvinde.
Hun stoppede op, da hun så flokken på bænken. Lugten af alkohol og stoffer hang i luften, og var ikke til at tage fejl af. Musikken overdøvede flokkens snakken, så hun ikke kunne høre, hvad de talte om. Hun tvivlede også på, at de ville fortælle hende noget indholdsrigt hvis, hun kunne høre deres stemmer. De var både fulde og påvirket af ulovlige stoffer, var hun overbevist om. Alligevel bevægede hun sig hen mod dem. Af ren nysgerrighed, måtte det være..


//Undskyld mit indlægs ringe kvalitet n.n//

Chase sparkede en smule fraværende til flasken, og de knuste glasskår, med den ene store, robuste støvle, der havde metal slået fast på både skosnuderne, og under skobundende. Det lod til, at han allerede selv havde glemt, hvad det var han skulle herovre, og han vente sig derfor blot om med et let skuldertræk, hvornæst han sjoskede hen til sin gruppe igen, men nåede dog ikke hele vejen, for da han havde gået godt fem skridt, stoppede han op, og fikserede sine øjne på en ukendt skikkelse, der kom gående, hen mod dem. Skønt hans blik var blevet en anelse sløret, kunne han sagtens se, at det var en tøs - og hun så bestemt ikke dårlig ud. Omsider kom der en kvinde - selvom hende her vist ikke var mere end godt 16-17 år, men han kunne selvfølgelig tage fejl. Et smil bredte sig straks på hans mund, og han tog et par skridt i retning af hende, så han kunne få fat i hende, før alle de andre. Mens han ventede på, at hun selv kom derhen, lod han blikket køre op og ned af hende gentagende gange, og nikkede kort på hovedet; hun så godt ud. Nej - hun var lækker. Chase var ikke længe om at få taget fat i hende, da hun var inden for hans rækkevidde, og i en nærmest glidende bevægelse stillede han sig om bag hende, uden at slippe hendes arm, som han havde et godt greb rundt om, men slap den følgende, for at slynge armene rundt om den komplet fremmede. "Har du en god forsikring? Du har nemlig lavet en bule i mine bukser," hviskede han, tæt ved hendes øre, sørgede dog for at det var højt nok til, at hun ville kunne høre det, og fortrak sine mundvige i et særdeles vammelt smil. De var ganske vist ikke altid specielt gode, men han havde altid en eller anden replik klar, til hvis det nu skulle henne, at der kom en eller anden tøs forbi. Halvdæmonen trak sine arme til sig og trådte næstefter et halvt skridt tilbage, hvorpå han tillod sig at give hende et ordentlig smæk i røven, før han trådte om på den anden side af hende igen, således at de nu stod front mod front. Han rakte hånden frem mod hende, der var beklædt med en fingerløs læderhandske, og sendte hende et ualmindelig drengerøvet smil, inden han selv tog fat i hendes hånd og rystede den godt. "Chase" præsenterede han sig selv, hurtigt, slap ikke hendes, men var stoppet med rysteriet, begyndte i stedet for at hive hende med sig, hen mod de andre fyre, uden at fjerne sit blik fra hende så meget som én gang.

Ud af øjenkrogen havde Giselle andet en skikkelse, som bevægede sig væg fra gruppen. Han havde set ud som om, han skulle et eller andet, hvilket han tilsyneladende havde glemt på daværende tidspunkt idet, han vendte sig om mod gruppen og begyndte at gå. Hendes blik var ikke på ham, men på gruppen, som var et stykke fra hende. Uden egentlig at vide hvorfor, forsatte hun hen mod den. Om ikke andet, så skulle hun jo forbi dem. Hendes blik hvilede på dem. De var allesammen af hankøn. Ikke en eneste pige. Det gjorde hende lidt usikker, men så heller ikke mere end det. De var sikkert for berusede til, at kunne gøre hende noget alligevel. De ville sikkert ikke engang bemærke, at hun gik forbi, da de sikkert havde nok at gøre med hinanden, deres stoffer og deres alkohol.

Men der tog hun grueligt fejl. Fyren som var gået lidt væk fra de andre, som hun havde regnet med igen ville slutte sig til gruppen, var nu på vej hen mod hende. Hvad ville han mon? Hun havde ikke en chance for at reagere, inden han i en glidende bevægelse havde fat i hendes arm. Hun så overrasket på ham, i det han slap hende, hvorefter han slyngede sine arme om hende.
Hun hævede det ene øjenbryn over hans latterlige score-replik, og kunne ikke lade vær' med at grine lidt, selvom hun i den grad ikke var tryg ved situationen. Han var fuld, og hendes trøje var både stram og nedringet, og bukserne var ligeså stramme. I det hele taget fremhævede hendes tøj hendes former istedet for at skjule dem. Hun så overrasket efter ham, og forsøgte at vende sig om mod ham, idet hans hånd ramte hendes røv.
"Hey, hvorfor gjorde du det?"
Nu stod de med front mod hinanden, og han tog fat i hendes hånd, og med det allerstørste drengerøvs-smil, præsenterede han sig selv for hende, og inden hun nåede at sige noget som helst, trak han hende mod over til sin gruppe af venner. Hele tiden, havde han holdt sit blik på hende, uden at flyttede det en eneste gang. Det gjorde hende en smule usikker, men hun forsøgte at skjule det.. Hun fulgte blot med. Andet kunne hun ikke.

Øjeblikkeligt, som han var nået hen til sin gruppe, standsede han med det samme, og flyttede omsider blikket fra hende, for at rette det med de andre, som intet havde bemærket, sad blot og snakkede højlydt, klirrede med alle flaskerne, og svinede en hel del med et eller andet hvidt pulver. Chase vendte atter sin opmærksomhed mod mennesket, som han havde været hurtig til at finde ud af, hun var, skønt han var lidt skæv og godt beruset, og tilsendte hende det bedste scoresmil, hans læber kunne præstere på nuværende tidspunkt, blottede kort et par hvide, brede tænder, hvor de to spidse hjørnetænder uden tvivl var de mest bemærkelsesværdige. Efter at have sluppet hendes hånd, fik han i stedet for lagt en halv arm rundt om hendes talje, og fugtede sine læber ved hjælp af tungespidsen, som skulle han til at kysse hende, men det blev ikke til noget, for netop som han havde bøjet sig en anelse ned mod hende, vendte en af de ældste fyre sig om, og besluttede sig for, at blande sig. "Hvad så, smukke? Hvad med at komme herhen i stedet for, og lege med farmands rangle?" råbte han, for at overdøve musikken, hvorpå Chase rettede sig op igen, og slog blikket hen på ham, der havde sagt det. "Dnøh luk røven, din homo, jeg så hende først," vrissede han utilfredst, så olmt på ham, og flyttede atter sit blik hen på hende. "Du skal ikke tage dig af ham, han er bare en klam stodder," mumlede han, stadig med en rimelig ufornøjet stemmeføring, og trak armen til sig. Ikke at han ikke selv var det, hvilket hun sikkert også allerede havde regnet ud, skønt de ikke havde kendt hinanden i meget mere end højst to minutter, men derfor skulle idioten derovre ikke tro, at han var en skid bedre.
Han rystede kort svagt på hovedet, inden han genvandt sit smil, og studerede hende i lidt tid, inden han tog fat i sin jakkes lynlås, og lynede den halvt ned, så noget af en sort tanktop til syne; "du fryser sikkert," gik han ud fra og trak yderligere på smilebåndet, hvornæst han hev lynlåsen helt ned og tog den tunge bikerjakke af, som han efterfølgende hang over hendes skuldre, bagfra, og satte sig så endelig ned, igen uden at se væk fra hende. "Sæt dig ned, babe, og tag en øl," sagde han insisterende og tog selv fat om halsen på en flaske.

Giselle lod sig føre med hen til gruppen. Hun lagde i det samme mærke til svineriet af det hvide pulver. Det tog hende ikke mange sekunder at regne ud, hvad det var. Et euforiserende stof af en art. Sikker kokain. Hvad var det dog for et miljø, som den unge mand befandt sig i? Hun havde ondt af ham, men samtidigt havde hun også ondt af sig selv, for dette her, ville blive en anelse svært, at komme ud af igen. Han havde sikkert ikke i sinde, at lade hende gå lige med det samme. Hun smilede usikkert tilbage til manden, idet han blottede sine tænder. To af dem var anderledes end de andre. Spidse. Men så længe, han ikke satte dem i hende, kunne hun sådan set være ligeglad.
Han slap hendes hånd, hvorefter han lagde armen om hendes talje. Han ville åbenbart ikke slippe sin "fangst". Hun lagde mærke til hans tunge på hans læber, og vidste godt hvad han havde i sinde. Men han blev stoppet af en af de andre fyre, som stod rundt omkring. Han så ældre ud end den fyr, som havde armen om hende. Faktisk, så han ældre ud, end de fleste andre der var til stede. Overrasket så hun på ham, i det han talte til hende. Hun var ganske imponeret over, at han var i stand til at overdøve musikken. Måske havde hun foretrukket, at han ikke kunne det, for hun anede ikke, hvad hun skulle svare. Trods alt, så følte hun sig mindre usikker i selskab med fyren, der havde armen om hende, eller..? Nå, spørgsmålet blev besvaret for hende. Han svinede den ældre fyr til, og sagde at han havde set hende først. De omtalte hende, som var hun en ting. Men det var nok ikke det rette tidspunkt at være pige-fornærmet på.. Ikke i dette selskab.

Giselle sendte ham et taknemmeligt smil, da han tog sin jakke af, og hang den over hendes skuldre. Den var varm, og gav hende en eller anden overfladisk tryghedfølelse. Hun satte sig ned, som hun blev bedt om, men takkede smilende "nej tak" til en øl. Det ville være så dumt, at drikke sig fuld i selskab med disse fyre. Og hun vidste, at det var nøjagtigt hvad hun kom til at gøre, hvis hun takkede ja til en øl. For så skulle hun lige have en mere, og så en til.. og så endte hun med at blive lige så fuld og skæv, som de var. Og det mente hun ikke, var en særligt god idé.

Chase smilede lidt fjoget til hende, imens hans frie hånd smuttede ned i en lomme på den jakke, han havde givet hende på, hvorfra han fiskede en lommekniv op, som han slog ud, og satte næstefter det skarpe knivblad under øllens kapsel, pressede den opad, indtil kapslen røg af, og faldt ned på jorden, gemte sig i græsset, der ikke var nær så grønt mere, som det ellers havde været på et tidspunkt, på grund af vintervejret. "Har du et navn, smukke?" spurgte han, endnu med et smil på læben, før han satte flaskehalsens åbning op til munden, tiltede hovedet en kende bagud, og bældede godt det halve af den. Dernæst tørrede han hurtigt munden af i den handskebeklædte hånd, og stillede flasken på jorden, lidt derfra, men så snart han slap, væltede den, og det sidste øl flød ud og sivede straks ned i den brune jord. "Forhelvede," knurrede han irriteret, selvom der var en hel kasse uåbnede øl endnu, men det var også godt, at han ikke fik mere af dén øl, for han skulle vist ikke have mere at drikke i aften. Halvdæmonen rettede atter sin fulde opmærksomhed mod sin nye, lille veninde og rykkede helt hen til hende, så den luft der før havde været imellem dem, blev kvalt, hvorpå han for anden gang lagde en arm rundt omkring hende, og drejede hovedet. "Nå, putte. Skal du med hjem senere, eller har du andre planer?" Han snøvlede lidt, men hun havde nok fået fat i bare halvdelen af det. Chase strøg en hånd gennem håret, så det blev lagt lidt tilbage, og hans ansigt blev helt synligt, eftersom hans hår før havde skjult det meste af hans øjne, før han løftede øjenbrynene, hurtigt, op og ned nogle gange. Faktisk, var han rimelig ligeglad med hendes svar, for selvom han havde stillet det som et spørgsmål, var der ingen tvivl om, at han ikke havde i sinde, at lade hende slippe. Hans blik kørte hele tiden rundt på hende, og syntes aldrig rigtigt at finde hvile nogle steder. "Hør, er du egentlig ny i byen? Jeg synes ikke, at jeg har set dig før," spurgte han med hovedet lagt en lille smule på skrå og så afventende på hende. "Det er forresten enormt ærgerligt," tilføjede han et par sekunder efter med et af sine sædvanlige drengede, lidt vamle smil, inden han lænede sig helt ned mod hende og igen tillod sig den frækhed at befamle hende, den her gang var det bare ikke på hendes røv, da hun sad ned. Han fjernede som det første noget hår fra hendes hals ved at stryge det om på ryggen, og førte påfølgende sin hånd ned mod hendes barm, som han kuplede hånden over og satte sin let åbne mund mod det blottede stykke af halsen, som han straks begyndte at overkysse.

Han havde godt nok ikke tænkt sig, at gå langsomt frem, konstaterede hun for sig selv. Om han var sådan, eller om det blot var alkoholen og de euforiserende stoffer, der gjorde det, var jo ikke til at afgøre, eftersom hun ikke havde oplevet ham i ædru tilstand.. endnu. Hun stivnede et øjeblik, da han tog hånden ned i lommen på jakken hun havde om skuldrene, og tog en lommekniv op. Hun åndede lettet op, da han blot skulle bruge den til at åbne en øl med. Hvad havde hun regnet med? At han ville bruge den på noget andet? Hvor paranoid havde hun lige lov til at være. Hun gav sig selv et mentalt spark, som påmindelse omkring, at hun måtte tage sig lidt sammen.
Jakken trak hun lidt tættere om sig, i det vinden for en kort stund, besluttede sig for at tage fat. Hendes lange, mørke hår, blæste henover hendes venstre skulder. De store grønne øjne, som var indrammet af de brune lokker, betragtede den den unge mand, imens han lagde hovedet tilbage, og drak halvdelen af øllen på en gang. Idet, han satte den ned på jorden, væltede den, og den sidste halvdel af øllen endte i græsset. Nej, helt ædru var han godt nok ikke.

Giselle lod ham komme helt tæt på, i det han rykkede sig helt hen til hende. Han lugtede at øl og.. det hvide pulver. Kokain, eller hvad det var. Den slags var hun slet ikke vant til, derfra hvor hun kom. Hendes forældres luksus-villa var langt fra dette miljø, hun nu befandt sig i. Men på en eller anden måde var det sjovt, på en anderledes måde, ikke at være til de fine fester, med en endnu finere dresscode. Det her var blot en lille spontan "fest", bestående af øl (og stoffer, hvilket hun ganske vidst var imod.. altså, stofferne), musik og en flok fyre, som bare ville have det sjovt. Det gav hende lyst til at blive. Fordi, ingen forventede fine manerer eller en bestemt påklædning. Dog, foretrak hun alligevel festerne i det fine miljø frem for dette. Blot en lille smule.

"Ehm.. jeg har ingen planer", fortalte hun ham. Hun havde absolut ingenting planlagt for aftenen, hvilket var derfor hun var gået hen i parken. Men mht. at tage med ham hjem, vidste hun ikke, om hun ville. Hendes forældre - som stort set aldrig var hjemme - var på forretningsrejse i denne uge, og dermed havde hun villaen for sig selv. Men hvad ville den fremmede fyr og hans venner ikke tænke om hende, hvis de vidste hvor hun var fra? Der kunne vel ikke ske så meget ved at tage med ham.. kunne der?

"Jeg ved ikke, om jeg tager med dig hjem", sagde hun med et usikkert smil. Hun havde ingen anelse om, at han ikke havde tænkt sig, at give hende et valg. Men hun vidste jo hverken hvor han boede eller hvor han kom fra..

"Nej, jeg er lige flyttet hertil", svarede hun ham, på hans spørgsmål om, hvorvidt hun var ny i byen eller ej. Hun undgik at fortælle ham, at hun var flyttet dertil med hendes forældre, og at de boede i en kæmpevilla i det rigeste kvarter i Terre.. Det behøvede han vel ikke at vide. Om ikke andet, hvis han ikke var så fuld, ville han da også kunne se på hendes tøj, hvor hun var fra. Dyrt tøj. Men det var mørkt, og han var fuld og skæv, så det var der nok ingen fare for, at han lagde mærke til, lige med det samme.
Hun sendte ham et overrasket blik, da han pludselig igen tog sig den frihed, at tage på hende. Denne gang, gik det udover hendes fyldige barm. Hun rykkede sig lidt væk fra ham, idet han begyndte at overkysse det blottede stykke af hendes hals, men ikke så meget, at han ikke kunne forsætte med sit foretagende. Blot så meget, at han blev klar over, at det overraskede hende, og måske ikke gjorde hende helt vildt glad..

Chase lyttede kun med et halvt øre, til det hun sagde, eftersom han havde travlt, med noget helt andet, så han kom blot med et lavmælt mmh, som hun sikkert ikke en gang kunne høre. Hånden arbejdede fortsat flittigt, æltede hendes ene bryst, uden på tøjet, og lod med jævne mellemrum sin piercede tunge skøjte op langs hendes hals, nappede hende nænsomt i øreflippen, for så at forsætte ned ad igen. Det, at hun var rykket lidt væk fra ham, havde han ikke rigtig bemærket, eller også var han bare ligeglad, hun havde ikke sagt fra, så han blev blot ved. Halvvampyren strejfede, forsigtigt, hendes hals med de to lange, spidse hjørnetænder, inden han genoptog kysseriet, på ingen måde truende, og han havde bestemt heller ingen intention om at bide hende; han havde helt andre tanker i hovedet.
Efter noget tid, stoppede han endelig og trak den ene hånd til sig; armen han havde rundt om hende, lod han blive, hvorpå han blot sad og så på hende, stille, i endnu et rums tid, lod spidsen af tungen glide henover underlæben et par gange, inden han omsider fik åbnet munden lidt mere, for at sige et eller andet. "Du siger bare til, når vi skal smutte, ik'?" Chase sendte hende et kækt smil, inden han fik rejst sig op, tilsyneladende med alt for meget fart på, for han måtte stå i et godt et halvt minut, før han kunne begynde at gå et andet sted hen, så han ikke risikerede at falde, og skønt hans skridt stadig var en anelse usikre, gik det rimelig godt, og han kom hen til sin destination, uskadt. Med en hurtig bevægelse tog han fat i en flaske vodka og en tequila, i den ene hånd, og den anden brugte han til at gribe fat i en halvfyldt flaske absinth, som han først havde sat to plastikkopper ovenpå med bunden i vejret. Dernæst drejede han rundt på hælen, og bevægede sig hen mod mennesket igen, vaklende, og dumpede lettet ned på græsset, samme sted som før, ved siden af hende. "Er du helt sikker på, at du ikke vil ha' noget?" spurgte han, og rakte hende det ene krus, eller, smed det nærmere i favnen på hende. Selv, anbragte han sin plastikkop i græsset, var omhyggelig den her gang og sørgede for det ikke væltede, selvom det endnu var tomt, for efterfølgende at tage fat i alle tre flasker, selvfølgelig efter tur, og fik blandet genstandene sammen i koppen, som han straks løftede op og bundede med hovedet lagt tilbage. Da han rettede hovedet op igen, skar en en temmelig misfornøjet grimasse og satte hurtigt kruset fra sig. "Nej fy for den lede!" udbrød han og rystede en enkelt gang på hovedet, og rynkede kort på næsen.

Giselle vidste ikke hvad hun skulle sige. Hun var langt fra vant til at fremmede, direkte og åbenlyst tog på hende. De fleste vidste hvem hun var, og endnu vigtigere; hvem hendes forældre var, og derfor havde ingen turdet gøre hende noget, der kunne misforståes på en fornærmende måde. Nu var de flyttet et nyt sted hen, men hendes familie var i den grad på vej til, at få den samme høje status i denne nye by. Men denne unge mand, vidste tilsyneladende ingenting om hverken hende eller hendes familie. Eller, hendes økonomiske status. Men det ville nok før eller siden gå op for ham.
Hun var overrasket over - selvom han ikke vidste hvem hun var - at han tillod sig at befamle hendes ene bryst så åbenlyst og måske endda ligeglad med hvad hun syntes. Hun rykkede sig længere væk fra hans kys, bid, kærtegn m.m., men det hjalp stadig ikke særligt meget. Hun tog hans hånd, som var godt igang med at ælte hendes bryst og flyttede den op på hendes skulder i stedet for. Det måtte være pga. alkoholen, at han opførte sig sådan. Eller stofferne. Eller, måske en kombination af begge rusmidler.

"Jamen.. jeg ved ikke.. om jeg..", begyndte hun, usikker på, hvordan hun skulle formulere sin afvisning. Hvad skulle hun sige? Hun havde en fornemmelse af, at den fulde fyr, ikke ville taget et nej som et svar. Han virkede allerede fast besluttet på, at hun skulle med ham, om hun så ville eller ej. Han havde vidst allerede bestemt sig. At spørge hende om hun var med, var vidst bare en formalitet.
"... Jeg ved ikke engang hvad du hedder!", brugte hun som undskyldning, og måske også en måde at forlænge deres samtale på, så hun havde mere tid til at tænke over, hvad hun skulle gøre eller sige.

Hun rystede stadig på hovedet, da han igen tilbød hende noget at drikke.
"Jeg synes heller ikke du skal drikke mere", sagde hun med et smil. Han var allerede for fuld til at stå op, næsten.. Gad vide, om han overhovedet var i stand til at finde hjem på egen hånd? Så ville han da slet ikke kunne tage hende med sig. Hvor ville de ikke ende? Det ville heller ikke være godt, at lade ham gå rundt alene i mørket, når han var så påvirket. Hun ville føle en form for dårlig samvittighed, hvis der skete ham noget.. selvom han var påtrængende og gik enormt hurtigt frem. Hun gav alkoholen og stofferne skylden for disse to ting.