Finaly Home Again...(Ma´lakel=privat)

Selvfølgelig stoppede Ma'lakel ikke da hun bad ham om det. Han blev ikke blidere, ikke mere blød og sød af det. Tvært imod var det som om det bare gav ham lyst til at gøre det hele meget værre for hende. Som han stødet sig hårdt op i hende, greb han hårdere fat om hendes hård og brød deres kys for at læne sig ned imod hendes ører for at sige nogle sidste ord til hende inden det ville blive mere ulideligt end før. Hvad havde hun regnet med? At han ville være en blid og romantisk elsker. Det betød bare at hun ikke kendte ham, hun vidste ikke hvordan Ma'lakel udviste noget som helst. Hun havde kun set ham vred, og legesyg. Han gav slip fra hendes ben idet hun svajede ryggen og lod en hånd glide ind under hende alt imens han blev ved. Ved med at torturer, ved med gennembore hende. Længslen brændte som en skov brænd der blev ved, som et sindssygt inferno af lyst og galskab. Så renligt et væsen, han kunne næsten mærke hvordan han åd af hendes sjæl, hendes rene aura. Alt det der ikke var korrupt men så alligevel var det! Han ville have det, destruere det!
Hans stemme var hæs og mørk idet han hviskede til hende, en stemme man havde forventet ville citere poesi og serenader, fremstå romantisk og forførende, men selvfølgelig forrådte hans ord hans stemme:
,, Du kan ikke hvad, gennemføre det?".
Et kynisk, sadistisk smil kom frem på hans læber idet han sagde det. Hans varme ånde slog ind imod hendes ører imens han holdt fat om hende, og i hende. Hans lem bankede op i hende igen og igen, uden nogen form for pauser, en anden mand ville have været nødsaget til at stoppe her imens legen var god. Men Ma'lakel var ikke en mand? Ikke en menneske mand! Han blev ved i noget tid endnu, før han begyndte at køre lige så stille ind og ud af hende. Blødt, nænsomt, forsigtigt: så smerten han havde forsaget ved at være voldsom i begyndelsen ville svige og dirre ved hver langsom bevægelse han gjorde. Blødt og nænsomt, det ville være mere smertefuldt nu hvor han allerede havde ødelagt hende. Han gav slip på hendes hår så hånden kunne løbe igennem det og op til hendes kind. Hans lange fingre strøg hende kildende over kinden imens han lod smerten brænde hende op indefra. Han trak hovedet væk fra hendes ører og så på hende. Så hende ind i de lyse blå baby øjne, der mindede en om hvilken forbrydelse man havde gjort, ved at påfører så skønt og smukt et væsen smerte! Det ville have stikket en person i brystet af dårlig samvittighed, men halv-dæmonen var som et bæst, et dyr der ikke kunne føle skam ved hans handlinger. Det pralede af, som havde han et naturligt forsvar imod alle lyse skabningers evne til at få andre til at få det dårligt. Som han blidt kærtegnede hendes kind, lod han læberne trykke imod hendes. Små omsorgsfulde kys som prøvede han at trøste hende med dem, selvom sadismen, ondskaben stadig var hoved ordrene bag dem. Små lette kys, til at dulme den dunkende svigen han gav hende for hver gang han bevægede til lem ind i hende.
Han hviskede til hende igen, med en stemme der stadig var alt for rolig og behersket til at det ikke ville skræmme:
,, Rolig nu Dådyr, ikke ryste...".
Disse bløde omsorgsfulde ord, lød måske venlige, betænksomme, men i virkeligheden stammede de fra hver eneste afkrog af Ma'lakel's råddenskab. Det slam han var bygget op af! Han var ond, ond, ond, og det skulle hun forstå, forstå at han ikke var nogen af hendes små bejlere, det var selveste Satans horeyngel hun havde erklæret sin kærlighed overfor og det skulle gøres klart!

Hun mærkede de hårde stød hvordan han bare blev vildere af hendes stille piven, og blodet kogede inde i hende mens sveden dukkede op mere på panden og gled over brystet mens hun stille strammede maven ind af i smertekramper. Hun skrig da hun mærkede hans hårde greb om hendes lange fortryllende blonde hår der stille næsten gled ud af hans kraftige finger, mens det kildede hende blidt hen af rygraden, hun stivnede stille over han brød kysset så pludselig og hun begyndte at ryste da han nærmede sig hendes øre langsomt, og katte ørene vibrerede stille af den intense spænding mellem deres svedklædte kroppe der var svøbt i dette seksuelle øjeblik.

Kajika skrig og lukkede øjnene i og mærkede hvordan hun op til flere gange mistede vejret hver gang han hamrede op i hende, og brutalt lod hans våde lem køre op i hende som var der blevet brugt glidecream til dette seksuelle øjeblik, dette smertes helved for hende, skønt hun var våd nu som bare fanden!... var det ikke nok til at fjerne smerten ved at han hamrede op i hende alt for langt, der var ikke plads til den lange tykke pik der pressede sig op i hende, som ville den sprække hende op!... *jeg kan ikke!!! argh.... jeg vil skrige jeg vil væk!!, lad mig slippe hvorfor sker dette....* hun lukkede øjnene helt i klemte dem sammen og skrig et inderligt højt skrig, der fik kattene til at miauw og selveste folk rundt omkring til at tænde lyset og rulle gardinerne til siden og kigge rundt på gaden, hun stoppede efter næsten 1 minut og så ham direkte i øjnene nu med de perle formede regn dråber ned af kinden hendes egne regn dråber(tåre).

Hun så på hans smil med dirrende øjne, rystende krop, og den smerte i underlivet der fik hende til at bide tænderne sammen og skære en smertens grimasse på det smukke ansigt, mens hun stille mærkede varmen i øret, vendte hun ansigtet fra ham og sagde nærmest råbte!"DIT!!! SADISTISKE !! SVIN!!..." hun ville til at hæve hånden i det hun mærkede et stød igen og satte den lille smalle hånd ned mod gulvet, og borede neglene til blods ned i det brændte næsten opflåede gulvt og græd.... græd så inderligt ! af hans langsomme smerte pirrende lem der nu kørte med blide strøg i hendes underliv mens hun mærkede svigen.... smerten, dunken inden i, og så stille mod sit lem.... hun blødte fordi han havde været for hård.... det var kun lidt men det var til at se på gulvet under deres liderlige kroppe.

Hendes hår faldt blidt ned mod det beskidte gulv og nogen totter følgede med hans hånd bevægelse i det, de blidt strøg hendes egen kind og fik hendes til hurtigt at gyse i det hun mærkede hans hånd på hendes kind og så på ahm med sammen bidt tænder og åbne læber så han kunne se hvordan hun bed tænderne sammen, og øjnene der var blanke fra tårenes indhyldelse.... hun så ham nærme sig hendes læber og naturligt ville en vær trække sig væk, men hun tog i mod kysset, hans blide kærtegn på kinden, hans måde at vise at han ville hende ikke ondt i kysset, hun ville ha hans omsorg, mærke alt det blide ved ham blot for at glemme torturen han udsatte hende for,. Da hendes læber ramte blidt hans faldt tårene fra hendes smukke hav blå øjne blidt ned og i tårene var Ma´lakel spejlede helt lysen og som en djævel.. hun mærkede det igen.... og igen, stødene op i den helt gennem slidte skede.. hun hørte ordene..."dådyr...." sagde hun mumlende og med en svag stemme som havde han ødelagt hende... som om hun ikke mere kunne snakke, hun åbnede munden igen men ingen ord kom frem... hendes rysten var der stadig og hun turde ikke rør sig, ej heller ikke gør kærtegn til ham.... han havde smadret hende... dette smukke glans billede af Ma´lakel var væk.... hun vidste hvad han var men... havde aldrig troet at da hun mødte ham og han skånede hende, da han klædte hende af, og iførte hende den smukkeste kimono hun havde set i sit liv, at han ville gør dette, da han gjorde hende til sin skabning, da han blidt sad og slikkede hendes pande på hospitalet eller forsvarede hende mod hydraen.. da han var der for hende, da han kærtegnede hendes hud med hans, stoppede hende i at gå.. Alle disse flashbacks kom nu... alt.. og så gik hun i stå... Kajika stoppede pludselig mens hun stirrede tomt ud i luften med at trække vejret hun glemte det helt... eller det troede hun......

Han bevægede sig langsom ind og ud af hende, blev ved med at pirre smerten hun følte, torturen der ville løbe igennem hende. Det glædet ham, han levede næsten af det i det øjeblik. Hendes tårer der gled ned fra hendes kinder imens han kunne mærke den underkastelse der emmede ud af hendes krop. Så smukt, og så ødelagt! Han havde næsten selv lyst til at græde på grund af dette. På grund af hans onde gerning der var mere end bare hævngerrig og fyldt med selvisk bitterhed, men også en ubeskrivelig fascination af dette væsen der lå og kæmpede imod hans handlinger, under ham! Det gav ham et kick, et sug hver gang han kunne høre hendes stemme, hendes støn, de små klynk. Mere, mere, han ville have mere han kunne simpelthen ikke få nok nu! Han ville suge ende tør for alt håb, alt ro, alt venlighed! Og bagefter ville hun aldrig komme rendende, nej aldrig! Hun ville holde sig væk ville hun, og lade ham være i fred! Ikke mere snak om kærlighed, om forelskelse, han havde fået nok af den! Fy for satan hvor havde han fået nok af den!
Men som de små klynk stille hørte op og blev erstattet med et hjerteskærende lille ord, et lille nervepirrende ord der fik det til at sitre igennem hele kroppen på Ma'lakel, fik hårene til at rejse sig op på armene, og en umenneskelig kulde til at løbe ned langs hans rygrad, stoppede hans pinsel pludseligt. Han kunne mærke den lille stikken, den prikken der kom fra hans førhen ikke eksisterende samvittighed, det var... der var noget der sagde det var for grimt. Det billede, den følelse af at det hele var en del af et smukt og vidunderligt mesterværk som han havde skabt. Forsvandt. Han følte sig pludselig meget klam og ulækker over hele kroppen. Fornemmelsen af at han skulle kaste op pressede på, så han trak sig væk fra bredderne og så på hende. Tog et sekund til at virkelig se på hende. Øjne dansede ned af hendes klassiske ansigt, der var formet som havde to engle prøvet at skabe det mest harmoniske ansigt nogensinde. De lyseblå øjne der var dybere en alle verdens have, og munden, formet så blidt og nænsomt at de var det mest tillokkende på hele denne kreation. Kvalmen fortagede sig en smule men lurede stadig længere nede i halsen. Han kunne stadig mærke hans lem der dunkede, han ville have mere selvom han havde stoppet så pludseligt. Øjne signalerede en sær forundring, som det blik en person der lige har fået en åbenbaring for. Men det forsvandt hurtigt igen. Han bøjede sig ned over hende igen. Den klamme, ulækre følelse var igen ved at foretage sig og forsvinde. Han så hende ind i øjne på en mærkelig måde, en helt igennem tilstedeværende måde, som havde han virkelig fået en rigtig god idé eller en skøn form for åbenbaring. Et lille smil dannede sig på de smalle læber, så man lige kunne se spidserne af de skarpe tænder indeni hans mund. Der var et glimt i hans øjne, et drenget glimt der symboliserede hans legesyge. Men i dem lå også noget andet, et kort sekund virkede det faktisk som om han udviste en form for ømhed overfor hende, som de tidspunkter han havde slikket hende på panden. Holdt hende indtil sig, eller på anden måde udvist en pludselig omsorg og venlighed. En sjælden venlighed, og ømhed, der på de meget, meget få tidspunkter det faktisk viste sig, fik en til at føle sig speciel. Som om man rent faktisk var noget, og ikke et legetøj som han bare bed i for at hører det pibe. Hans mørke stemme rungede svagt i det han hviskede til hende, på den der hårde måde han altid havde plejet at tale til hende dengang hun var hans skabning, den måde der gjorde en klar over at hvis man sagde ham imod ville han gøre ting ved en man ville ønske man bare kunne glemme.
,, Mit Dådyr”, rettede han hende.
Som var det en konstatering at hun var hans. Efter det kyssede han hende igen, hans læber rørte hendes først lige knap som drillede han hende, og så greb de hendes i et brutalt kys der fik begæret og lysten til at bruse op i ham! Han begyndte igen, at køre ind og ud af hende. Elskede med hende på det kolde gulv i lang tid, tæt på en time, hvor de lå sammen som to killinger der lå tæt for at få varme. Hans varme store hænder rørte hende, næsten alle steder, som prøvede han at erobre hver enkel del af hende. Hver centimeter af hendes hud.

Kajika kunne intet sige hun havde for få sekunder mistede mælet, og evnen til at trække vejret, der var fuldkommen stille det eneste der kunne høres mens han trak sig væk var ham.... man kunne høre hvordan hun faldt til jorden blidt fordi engle vejede næppe mere end blot ved de 5 kilo, hun lå bare der som var hun død, men ikke stiv i kroppen hel slap og smedig i det som var hun en slange der havde lokket til at starte med, med den glimtende hud af sved perler der gled ned og ramte det forbrændte helveds trægulv, hendes bare fødder ellers så mange gange havde betrådte og man kunne se på brystpatiet at det ikke bevægede sig, men i det han tog hende i armene og holdte hende op til ham var der ved hende, den følse....

Kajika var helt tom i de blanke øjne fyldt med tåre, mens han blidt lod ordene slippe ud af sin mund*Mit Dådyr...* hun lod pludselig et støn komme ud som om hun havde dykket og var ved at drukne i det hun spærrede øjene op og mærkede hans læber mod sine igen, han stjal hendes uskyldig læber og printede sig ind på hendes erindring, hendes krop, de blide læber blev mishandlet igen næsten i det han tog til og stak sig op i hende igen skrig hun højt og kneb øjnene lidt sammen og lod tårene glide som de ville ned af den bløde smør agtig hud mens de klare blanke blå øjne betragtede ham med rædsel og frygt, dog blev de mere til begær senere, hun ville så inderligt ha ham, uanset hvordan han behandlede hende..... hun vidste at kun ham kunne hun elske, kun dette øjeblik havde hun mistede kærligheden til ham, eller det troede hun, blot fordi hun prøvede at overbevise sig selv som vær gang hun gik alene at hun ikke! elskede ham, fandt hun altid sig selv fortabt i minderne om ham og hende, sammen de stunder de havde alt....

Kajika mærkede hans kraftig store hænder og varmen fra selveste ham, hørte hans brummen, de lettere svære vejr trækninger og stønnede så inderligt med, og begyndte pludselig at mærke utrolig meget nydelse, det gik gennem hele hendes krop, og fik hende til at ryste og tag hårdt fat i hans skuldre og nærmest presse ham til at blive hurtigere mens hun lukkede øjnene og skrig sine støn ud nu.... hun var ved at komme få sekunder igen og så kom hun.... Hun slap hans skuldre og svejede i ryggen i det hun inderligt skrig alt nydelse ud og var så flov, man kunne mærke hvordan hun blev vådere vis man var Ma´lakel og der kom den rødmen blussende op på de smukke lettere flotte markerede kinder der understregede det elegante i hendes ansigt, hun mærkede vingerne ville ud og hun bare ville væk!!!... dette var for pinligt for ! smertefuldt! og alligevel? vidunderligt på samme tid... hun lod sig falde til jorden helt magtesløs og lammet af den store nydelse der kørte gennem den lille spinkle krop, mens de blanke øjne lignte de ikke var til stede men et helt andet sted, hun lå bare der med åben mund og stønnede så inderligt sine dybe vejr trækninger ud der alligevel selv om de var dybe?, var så lyse og klare i det.... Hun betragtede ma´lakel fra øjenkrogen, hans måde at printe alt ind på hende som ville han ha revet hendes vinger af vis hun var her i frygt for hun ville forsøge at få ham væk, eller hans måde at sørge for hun aldrig ville glemme dette øjeblik dette hede minde i nattens blåligeskær ... der så inderligt allerede hjemsøgte hende igen og igen....

En sitren banede sig vej igennem ham! Hans stemme knækkede nærmest over i et stille mørkt støn som deres kroppe skulle til at nå maximum af hvad de kunne holde til. Sved perler gled ned og ramte det kolde gulv, lagde sig trygt på dens overflade selvom man skulle tro de ville ætse op på grund af varmen. Varmen der løb igennem kroppen, cirkulerede omkring dem og gjorde at alt koldt der ville lægge sig over deres hud føles tre dobbelt så isende. Han holdt hende, mærkede hendes krops bevægelser. Greb om hende, og lod sig ellers bare drukne. Drukne i et hav af lidenskab og gengældt lyst. Denne elskov der syntes at vare for evigt, blive ved i en ond cirkel der havde fordømt den begge til at blive ved til de ikke længere kunne trække vejret normalt, var så småt ved at få en ende. Hans hænder dansede ned af hende og ligesom hun kom tætterer på præcis det øjeblik hvor man ville fortabe sig allermest i nydelsens edderkoppespind, fulgte han hende. Han stødet hårdere ind i hende, hurtigere, voldsommere som var dette virkelige afslutningen på denne stund. Denne stund fyldt med forvirrende følelser, forvredne lyster og ustyrlige begære. Lys og mørke, der stødet sammen i en eksplosion af alt det de ikke burde være, de ikke burde begære: hinanden.
Hans muskler spænde sig som han holdt hende tæt. Klamrede hende nærmest indtil sig imens hendes hår ville falde til gulvet og kysse dens overflade. Som han gav det sidste stød på samme tid som hun nåede randen af ekstase, stønnede han i kor med hende. Deres stemmer dansede sammen i et kort øjeblik, blev allierede i stedet for fjender. Hans væske løb op i hende, stormede afsted for at gøre det, de jo skulle! Et kapløb om hvem der kom først. Da hendes krop blev slap og hendes vægt pressede imod hans arme lod han hende glide fra dem og ned på gulvet. Han satte hans ene underarm imod bredderne imens han lå bøjet indover hende, hans vejrtrækning tung og ujævn som hendes egen. Stille trak han sig ud af hende igen, men gav dog et enkelt lille stille mørkt støn fra sig som han gjorde. Hans øjne var blanke og halvt lukkede, imens han prøvede at få energien til at skubbe hende fra sig, tilbage. Men lige nu var han alt for drænet. Deres hud rørte stadig hinanden imens de lå der, overfor hinanden. Og efter nogle sekunder hvor Ma'lakel havde prøvet at få vejret tilbage, kørte hans øjne op over hendes ansigt og fangede hendes smukke blå i et ubrydeligt greb. Øjnene viste ikke meget, de havde selvfølgelige deres naturlige fjendtlighed over dem, men der var ingen følelse der virkelig stod frem i dem og gav en et hint om hvilket humør han var i, eller hvad han måske tænkte om en. De så bare ind i hendes, opslugte pigebarnet, dådyret indtil hun selv ville bryde stilheden.

Kajika mærkede hvordan han stille trækkede mere op i hende og hun skrig så skingre og inderligt høje skrig at det var som om alle naboer ville skrige for at få hende til at stoppe, som var det en sirene der kom over vandets overflade og var ved at dø, det var som om hendes eget skrig ødelagde hendes tromme hinder i det ene øjeblik på at udstønne sit begær, sin kærlighed til ham!.... hun mærkede hans svedige krop køre op og ned af hendes bryster, hendes stive brystvorter mod hans brystkasse der kørte hårder og mere vildere op og ned af hendes uskyldige krop!.. hun lukkede øjnene i hun kunne ikke klare denne!! denne nydelse der susede igennem hendes krop som var det en del af hendes eget blod og det sved der blandet sig i mellem hendes ben med blodet fra hendes misbrugte torturerede underliv!... hun kunne ikke klare det mere det skulle abre overståes!!.Hun skrig højt og lukkede øjnene i, i det, det var som om hun så stjerner på loftet af hans hjem, da han skød hans saft op i hendes underliv som havde han nu mærket hende forevigt!.. hun skrig højt og gav det mest inderlige støn fra sig ! nogen sinde, hun trak nej! hev efter vejret i støn i det hun var kommet på sammen tid med ham, aldrig havde hun følt sig så tæt forbundet med Ma´lakel eller troede de skulle være så tæt forbundet som denne nat ! denne dag, dette øjeblik hvor han kom oppe i hende... hvor han lod sig give hen til hende som var hun den eneste han hele tiden havde begæret med både hjerte og krop..

Kajika åbnede stille øjnene i det hun havde munden åben med de blide fyldige læber der passede perfekt til et blowjob eller det perfekte lidenskabelig kys, hun kunne ikke fatte det, han var kommet inde i hende og uanset om han var eller ikke så blev han fortsat inde i hende.. han forurenede hendes rene væsen hun kunne end ikke sige et ord til ham, hun havde altid været flabet eller rap i kæften. men denne gang kunne hun end ikke gør andet end at stønne efter vejret langsomt og blidt med tungen let kørende hen over sine læber, hun vidste ikke hvad hun skulle gør da hans øjne betragtede hendes øjne i det kort sekundt de dyriske øjne betragtede hendes ansigt.... de var forbundet i aften, hun ville intet la gå til spilde og så alligevel ville hun flygte*hvordan kunne han dog kalde mig ..... hans dådyr..! han hader mig jeg ved det ... jeg ikke andet end endnu en pige for ham! endnu en pige....* hendes katte hale lod sig blidt køre op af hams lår til hans ryg i det hun blidt lod katte ørene de pjuskede nuttede øre stille bevæge sig lidt ned så hun så rigtig uskyldig og trist ud, i det hendes øjne var banke fra vandet af tåre i de smukke øjne, men hun havde lovet sig selv aldrig at græde dog havde nogen tåre slippet fra hendes løfte.. hun tog blidt om hans nakke uden et ord i det hun slog vingerne ud og pressede hans ryg ned så hans krop var helt mod hendes sammen pressede bryster og så kyssede hun ham, i det hendes silkebløde lysserøde læber rørte hans... lukkede hun øjnene og var ligeglad med hvad han ville sige, hun ville bare kysse ham om han så havde gjordt hende gravid var hun ligeglad nu!... hun ville bare nyde ham denne nat køre ham træt...... helt træt..

Kajika skubbede til det gamle knirkende trægulv i det hun skubbede ham af sig men tog dog sig selv med i svinget, og i det hun nu lå over ham med stadig hans lem oppe i sig hans dejlige lem, der dunkede af smerte selv og lyst til hendes våde saft smurte underliv... hun betragtede ham nu med åbne øjne og tog blidt under hans hage og kyssede ham lidenskabeligt mens hun lod sig stille bevæge sit gennem kneppede underliv op og ned af hans lem, mens hun stille lod nogen utydelig støn slippe fra struben, hun vidste en ting... mænd stønnede altid mere efter at være kommede, hun kunne pine ham ved at lade den kildende nydelses agtig følse rør hans lem... hun ville ride ham nu, ride ham træt selv om hun skrig inden i af det ikke var klogt ! ville hun så inderligt ride ham i deres sved og liderlig safter både fra ham og hende. hun lukkede øjnene og red lettere hurtigt på ham og slog vingerne ind igen i det de var helt ødelagte efter at ha skulle skubbe hendes spinkle krop og hans store tunge krop rundt, men det var den gode fordel ved vinger de kunne være utrolig stærke... hun bed ham blidt på halsen, dog bed hun ikke hul men hun lod ham mærke at hun havde de små katte hugtænder, og lod blidt tungen følge hans smukke blodåre der var fremme på hans spændte hals i det hun fandt ned til hans ædlere dele med den spinkle smukke hånd og lod dem blidt blive massegeret mens hendes rødmen viste sig på de markerede kindben som en lille uskyldig pige der blev beordret til noget meget slemt inden i og holdte ham let for munden med den anden frie hånd så hun ikke hørte ham sige en lyd, det var ikke stramt hun holdte ham for munden... det var blidt og nænsomt, men dog red hun ham lettere hårdt og hurtigt..... hun blev ved og ved.... hun ville ikke stoppe før de besvimede begge to af udmattelse"ååååårrrhhhh!!!" hun stønnede igen nu, hun stønnede inderligt og man kunne høre på hendes små støn og lange dybe dog yndefulde vejrtrækninger at hun var ved at dejse om... men hun ville ikke! hun VILLE IKKE ! STOPPE!! HUN VILLE IKKE!!!.... han skulle se at hun var ikke en lille pige mere, han! skulle se at hun begæret ham! til hendes død!! om hun så ville dø af de kraftig smerter eller besvime så ville hun det!!! ..... han... han.... skulle nok se.....