Mødet med Djævlen... Ma'lakel Privat

Dørne blev åbnet ganske langsomt. Den lystige snak der ellers kørte rundt mellem alle, og den typiske fuldemands snak, stoppede med et mens alle kiggede imod døren. Stearin lysene dansede lystigt med vinden. Den dunkle stank der antød at der aldrig rigtig blev luftet ud i den her del af kroen afslørede sig selv tydeligt.
Skikkelsen i døren trådte helt ind og lukkede døren forsigtigt efter sig. Skikkeslen var ikke til at se hvad eller hvem det var. Nogle snakkede langsomt videre, mens andre kiggede nysgerrigt på den nyankommende... Kutten over ham skjulte stadig hans udsende. Menneskene prøvede at skjule deres blik, men det var tydeligt for hvem som helst at de hellere ville finde ud af hvem den nye var, end at genoptage deres drikkeri.
Den tunge skygge kuttens hætte skabte, skjulte stadig hans ansigt og derved også hans race... Skikkelsens skridt genlød da han langsomt bevægede sig mellem alle folkene og nærmede sig baren.

"Jeg leder efter en..." Startede skikkelsen imod Bartenderen. Stemmen afslørede at det var en mand... Lettere ung, men stadig gammel. Bartenderen, en ældrende mand der for længst havde mistet sin første hage og havde tre ekstra og en mave der pasede til, stirrede bare på skikkelsen. "Ja... Hvem?" spurgte han med sin stemme der afslørede at han heller end gerne ville fortælle alle på hele kroen hvem det var skikkelsen ledte efter, men mandens egen lave stemme fortalte ham at hvis han løftede stemmen mere end nødvendigt... Ville der ske slemme ting.
"Ma'lakel... Er det en du har set her før?" spurgte han. Kutten gav en bølge fra sig og afslørede at hans arm bevægede sig under kutten.
Bartenderen holdt vejret og ventede bare på at manden viste sin arm.
Der lød en ren klirren da en slibet og ren diamant faldt ned på bar disken. Skikkeslens hånd var sort... Det var åbenbart en handske, rimelig tydeligt... Bartenderen stirrede ned på diamante... Den var på størrelse med et lille hindbær... Nok til at kunne give mere end tusinder af kroner... Han kunne mærke sveden pible frem på panden mens han tænkte over hvad han skulle bruge pengene til.
"Ja... Han kommer nu og da" sagde han hurtigt og skulle til at tage diamanten, men blev stoppet da en lille, faretruende skarp kni, kom til syne i mandens hånd. Et enkelt lille hug og den var halvt inde i diamanten... Det fortalte den fede bartender 2 ting: At diamanten var ren og uden nogen som helst fejl, men også at kniven var skarp nok til at kunne sætte sig ned i en af hans fingre, uden at han selv opdagede det, før det var for sent...
"Kan du sørge for at han kommer her snart?" spurgte Mennesket og kiggede nu Bartenderen i øjne. Bartenderen stivnede nærmest. Lysset bag ved Bartenderen lyste direkte ind i hovedet på den fremmede. De Brune øjne lyste faretruende op.
"J-Ja... Jeg mener jeg skal prøve" sagde han og kiggede hurtigt ned på Diamanten igen mens ilden langsomt svandt hen. "Fint" sagde Manden og gik hen imod væggen længst væk fra det hele.
Bartenderen skyndte sig at tage Diamanten og bad bare til at Malakel ville komme så det ikke ville ende i et blod bad.
David satte sig smilende ned på stolen og holdte bare øje med døren. Det havde taget ham lang tid at finde frem til det her stinkende sted... Nu kunne han bare kun håbe på at Ma'lakel ville træde ind...