Stupid and Brave = Bad combination. (Alyssa~)

"Hahaha! Du tør ikke en skid, Tommy! Jeg vidste du var en super svans!"

De mange drenge grinte af den frygtsomme knægt, der havde fulgtes med dem midt om natten, til et værre lokum af en forladt bygning at være. De havde hørt masser af rygter om de fortsatte skrig fra døde patienter, der i årevis før anstaltens egen død havde lidt af smerte og mentale 'breakdowns'. Drengen kløede sin ærmedækkede arm, med et nedtrykt ansigt og gulpende hals, inden han nærmede sig den åbne indgang; dørene var et par meter væk, knækket op til flere steder på deres ellers ret så solide kroppe. 

"H.. Hey.. Tommy.. Altså.. Du har sgu da ikke tænkt dig at gøre det.. Vel..?"

Det var den eneste pige i flokken, modigste af hele gruppen faktisk, der nev hans skjorte bagtil. Hun havde store, smukke øjne, og de fyldigste læber alle drengene nogensinde havde set; hver og en havde et lettere crush på tøsebarnet. Selvom Tommy nok havde den største affection for hende, siden de havde været sammen siden det første år i deres liv. Tommy sank endnu engang, men vred sig fri, inden han med stor dumdristighed løb ind i mørket; blev hurtigt slugt af de grådige, kolde skygger, der tavst lo for dem selv.

-

Der var gået en lille halv time, og Tommy var ved at blive godt bekymret. Hans ben rystede, armene var frosne og hans ryg var klam af den kolde sved han hurtigt havde produceret takket være hurtig joggen og større frygt for de monstre, der kunne hoppe frem et hvert sekund det skulle være. Han ruskede sig i sit mørkebrune hår, inden han med skeptisk mine endnu engang fortsatte; han ville gerne løbe sin vej tilbage, men de andre ville grine af ham hvis han kom tomhændet tilbage. Og dagen efter, i frokostpausen, ville de sikkert lokke ham væk fra lærerne som altid; og give ham en stjerne olfert.

Tommy lod sin spinkle hånd røre en af de mange stensøjler, der stadig stod bravt op, holdt det ellers usikre loft godt på plads. Han havde virkelig ikke lyst til at se dem i øjnene, og da slet ikke Melissa (den modige pige), hvis han ikke engang kunne finde en spændene historie at fortælle dem. Den skulle være livlig og interessant, men da han ikke ligefrem besad verdens bedste evne til at lyve, måtte han jo finde en sand historie. Selvom det ikke ville være sandsynligt, selvom stedet rådede af udspredt mug og grufulde gys. 
"Hvis bare jeg havde været modigere.. Eller stærkere.. Snøft.."

Men så hørte han en lyd. Det var svært at sætte finger på, men Tommy var ret sikker på at det var lidt ala når en stærk person slog en anden på kinden med flad hånd. En lussing, som hans mor kaldte det, hver gang hun gjorde det imod ham før skoletid, som en lektie om at han bare havde at komme igen med de bedste resultater. Han gnubbede instinktivt sin kind, selvom den var fuldkommen uskadt, idet han langsomt krybede sig hen til det større rum, ligeså mørkt som resten af arealet omkring her, men alligevel var det ikke svært at se hvad der foregik. De, to individer, var kun 3-4 meter fra døråbningen. Den var på klem, og alligevel nok til at Tommy kunne beskue scenariet til dets fulde. Han spærrede øjnene op ved synet.

Der var en lav person, eller sådan så det ud for Tommy, idet hun sad på en vakkelvorn stol; bundet til ved armene bag ryggen. Men ikke til selve stolen. Hun så slank ud, vågen, og alligevel med langsomme bevægelser. Måske, tænkte Tommy for sig selv, havde det været en form for "vågn-op" lussing.

Manden, med sit lange dryppende hår og sine nærmest skinnede store øjne, stod nærmest lige foran hende med sit ansigt; Tommy kunne næsten mærke hvordan det groteske store smil fik hårene i nakken og ryggen til at rejse sig. Han tog sig til baghovedet, og iagtog manden, der igen bevægede sig.
Endnu en højlydt, velplaceret lussing. Og så.. Et par ord. Rolige. Gyselige. Malplacerede. Tommy gøs, men kunne ikke røre sig ud af stedet. Hypnotiseret af det grusomme show, der ikke engang var rigtigt begyndt endnu.

"Ohohoho.. Sweet little thing.. Still not awake..? Whaaaat a pity.."

Hvordan Alyssa var havnet i denne situation, var hun ikke rigtigt sikker på. Faktisk havde hun slet ikke opdaget manden der fangede hende, før hun vågnede. Og nu sad hun så her og var en kende væk. Dagen var ellers startet så fint for hende, med en masse kunder i butikken, og en sød fyr der havde købt så mange forskellige ting, at hun tvivlede på han skulle bruge dem alle.

Det første slag vækkede hende ikke helt, andet slag fik hende dog til at se langsomt op på manden der stod ved hende. Mand var vel så meget sagt, men det var hvad han var efter hendes mening. Hendes kind gjorde forfærdeligt ondt, og det sveg faktisk næsten da hun begyndte at røre på sig. Hendes hænder bevægede sig en smule, kun for at finde ud af at hun var bundet og ikke kunne komme fri. Rebene sad stramt om hendes lysebrune hud, og de brune øjne så sig usikkert omkring. Hvor var hun overhovedet? det var ikke et sted hun kendte.

"Hv.. hvor er jeg?" mumlede hun tøvende og så langsomt på manden igen. Havde han mon været en sur kunde? en fyr hun havde afvist? uden tvivl ingen af delene, hun ville kunne huske det ansigt. Det ansigt ville have skabt rædsel i hende, uanset hvor hun så så det hende. Selv hvis hun havde set det i en eller anden film. Men desværre var dette ikke en film. Dette var virkelighed, ligeså virkeligt som de sår rebene efterhånden havde skabt på hendes håndled.

Hun havde da været på vej hjem tidligere havde hun ikke? var det der hun var blevet fanget? højst sandsynligt.. jo mere hun tænkte over det, desto tydeligere blev det. Smilet der dukkede frem foran hende i mørket, grinet der fik det til at løbe koldt ned af hendes ryg. Hun havde gået en anden vej hjem, for at ryste vedkommende af sig, men det havde han åbenbart forventet. Så snart hun var nået til gyden, havde han kastet sig over hende, hvilket såret på hendes ene knæ vidnede om med en svag smerte. Men hvorfor? hvorfor havde han valgt hende, hun havde med garanti aldrig gjort ham noget? måske var det i virkeligheden problemet. At hun bare havde passet sig selv.

Hun begyndte at vride sig for at komme fri, hun vidste ikke hvad han var for en, eller hvad han havde tænkt sig at gøre ved hende. Men med hans udseende, ville hun nok kunne vente sig lidt af hvert. Det var da også typisk hendes held, hun tiltrak åbenbart de sindsyge typer.

"Does it even matter?"

Det var hans eneste svar til hendes tågede spørgsmål, inden han rykkede nærmere, undersøgte hendes delikate lugt med sin tunge imod hendes let svulmende kind. Han havde ikke ligefrem holdt tilbage. Han løftede begge øjenlåg, stirrede spændt på hende, lod til at ville se om hun afskyede eller forelskede sig i hans handlinger. Selvom han aldrig havde oplevet det sidste. Eller jo, en gang, men hans eks-kæreste havde fandme også været sær. Heh.. Men ikke på hans eget niveau, selvfølgelig.

Han rystede på hovedet, kredsede rundt om pigen, lagde hurtigt mærke til hendes bestræbelser med rebet; pf.. Sådan en typisk reaktion. Så forudsigeligt. Ak ak. Måske ville hun være lige så.. Nem?
Tanken fik Grin til at smile, inden han med sine deforme sorte negle skar rebet over, uden at besvære sig med at undvige pigens håndled - der ligeså blev snittet af de skarpe kanter.

-

Tommy stod ubevægelig. De ting, han havde vidne til, havde ikke engang været slemme i forhold til den daglige vold han var vant til derhjemme. Men alligevel havde han lyst til at løbe grædende hjem, ignorere de andres latter, med tis ned af begge ben og snot smøret over det hele.. Desværre var modet der ikke. Han følte sig svag og nyttesløs. Kunne kun betragte scenariet, der groede sig stærkere for hvert sekund, psykopaten lavede en ny uforudsigelig handling... Som at skære rebet over?!

Grin forventede helt hundrede en forvirret kvinde, men en svag brise, nærmest ingenting, gjorde ham opmærksom på noget helt andet.. Hmhmm. Han kunne kigge hen for at se hvad, men af en eller anden grund, ville han gerne beholde sit kort om at være uvidende lidt endnu.
Hahaha... Selv han kunne da være lidt snedig, bare sådan en gang imellem, ikke sandt?
Grin nikkede for sig selv, inden han trådte nogle skridt væk fra kvinden, lod hende bestemme sit næste træk. Forhåbentligt et spændende ét.