A day off - Manda

Mari sad i et træ og så ud over skoven, hun var letter doven, hun var gået ud i skoven fordi den næste kaldt på hende, men det var jo let nok og sige at der var noget som kaldt på en ud i en skov, det lyd som om hun var sær hvis ikke det var fordi hun var animagus og det dyr hun bar på var en ulv, hun kravlede ned fra træet og så sig om der var ikke nogen at se selv om hun heller ikke have forvente at der var nogen eller noget ude i skoven på denne tid af dagen ud over hende. Mari begyndt at gå rundt i skoven hun viste ikke hvad hun sådan skulle lave der ud men det ville hun finde ud af snart, hun kom til en lille bæk der var i skoven, den var ikke bedre ind hun kunne sprang over den i et hop, men i sted satte hun sig på kante og tog sine skoen af samme med sine strømper og satte dem lidt længer væk fra kanten før hun brættede sige bukser op og begynde at soppe i vandet. Mari kunne godt li vand men selv om hun soppede og kiggede efter ting i vandet var hendes ører på hele tiden så hun kunne høre om der kom nogen tæt på ellers kunne hun snuse dem hvis hun ikke kunne høre dem, mens hun gik og kigge i vandet kunne hun se sine egen gul øjne i vandet.

Det var en nogenlunde god dag til at tage ud til skoven, som varulv ville en skov med dyr altid være en befriende placering for Manda. Ikk alle de biler, mennesker og butikker som ødelagde den dejlige stilhed som en skov også kunne give. Han havde altid frit lov til at bruge sine instinkter ude i naturen, han kunne jage for sjov eller seriøst og han kunne også skifte sin form hvis det var det han havde lyst til at gøre. Der var ingen hemmeligheder i skoven, fordi der var ingen til at kunne fortælle dem videre eller frygte dem. 
Han havde gået i skoven i godt tre timer, selvom han nemt ville kunne gå igennem skoven på 2, så stoppede han tit op for at kigge sig rundt. Han havde nogle gange set dyr som løb rundt eller stå stille i frygt for at han måske ville angribe. Det var næsten ærgeligt at dyr var så bange for større ting, men det var naturen. Han fandt sig en lille bæk, en af de mange og store, som han valgte at sætte sig på kanten til og han lod en hånd dyppe ned i det kolde vand. Han kom med et lille grin, frisk som altid. Han trak sin hånd op og kiggede rundt, han kunne høre noget længere hen af bækken, men han kunne ikk helt se hvad det var. Måske var det noget som var faldet i og ikk kunne komme op? Han rejste sig og gik lidt hurtigt mod lyden, men til hans lettelse så han så at det bare var en ung kvinde som bare rodede med vandet. Han sukkede lettet og smilede til hende, "Du fik mig til at tro der var noget som var faldet i vandet!" grinede han opgivende.

Mari have lagt jakken over sine sko så den ikke ville blive våd, med et tog strømme fat i hende og væltede hende så hun hade sat sig ned i vandet, med et plask som var hun faldt fra kanten af og ned, men efter som hun ikke have være opmærksom nok var det sket og hun sprøjtede vandet rundt fordi hun var letter træt af at hun altid var kloset men ja sådan var det jo nogen gang. Mari drejede hoved og fik øje på en ung mand på kanten hun hørte hvad han sagde og kunne ikke selv lade være med at grine af det, men hun ville ikke bar lade ham stå og grine af hun blev våd så hun sprøjtede vand på ham men var ikke sikker på at hun ramte han, hun rejste sig og rystede sig lidt for at få noget vand af sig før hun sagde. " jeg er også kloset så det kunne være sket." sagde hun og smilt til ham mens hun satte sig på kanten igen og for derefter op rejse sig op igen. Mari så på sine bukser der var meget våde men det gjorde hende nu ikke så meget igen, hvorefter hun vente sit blik mod ham. "Hvad laver du her ude i skoven?" Spurgte hun mens hun smilte, hun så på ham i lidt tid før hun kiggede efter et sted hun måske kunne tørre sine bukser, hun kunne også bare gå hjem og skift men det ville hun ikke da det ville tage for lang tid at gøre i hendes hoved. Mari besluttede sig for og blive hvor hun var og i sted lå hun sig på maven mens hun kiggede på hans spejlbillede i vandet og så kunne solen også tørre hende.

Han kiggede opgivende på hende mens at hun sad i vandet, han kunne godt se på hende at det vist ikk var helt planlagt fra hendes side at sidde der. Han grinede da hun valgte at plaske vand mod ham, men det ramte han kun ved bukserne. "Hov hov, er det sådan man behandler en der er kommet for at ville hjælpe?" grinede han drillende. Han gik tættere på hende da hun havde rejst sig op fra vandet, heldigvis så det kun ud til at hun var helt gennemblødt ved bukserne og ikk fuldkommen våd. Det var trods alt en smule køligt i luften selvom solen skinnede, så det ville også være skidt hvis hun kom til at fryse af det. 
Han trak på skuldrene, "Tjaa, man kan sige at jeg bare høre til i naturen..." smilede han let og hans gule øje gav et skær fra sig. Han kiggede roligt på hende, da hun lagde sig gik han hen og satte sig ved siden af hende. Han grinede en smule, "Sådan kan man da ihvertfald også tørre sig..." han kiggede mod bækken og satte hovedet lidt på skrå, "Hvordan kan man overhovedet falde deri? Ville ikk mene det er noget man sådan kan." grinede han drillende til hende og kiggede på hende igen. Han rakte hende sin hånd lidt efter, "Jeg hedder forresten også Manda, hyggeligt at møde dig." smilede han bredt.

Hun så på ham med et smil. " jeg giver bare lidt igen for at du grinede af mig." sagde hun og skubbede blidt  til ham bare lidt for sjovt,mens hun så ud over bækken og nikkede da han sagde det med at høre til i naturen. "Kender jeg fra mig selv, har det bedst med at være udenfor." sagde Mari mens hun satte sig op på sine knæ, hun så på hans øjne, de have forskellige farve det ene øje var samme farve som hendes egen var mens det andet have en anden farve men det gjorde ikke noget for alle var jo forskellige og hvis de ikke var det kunne man ikke kende dem fra hinanden så det var godt og være forskellige." Jeg er for doven til at tage hjem og skifte og jeg har heller ikke løst til at smide min bukser mens du se på." sagde hun letter drille mens hun ikke viste om det var det rigtige og sige men han lyd ikke som en der var nem og gøre vred og så kun han hvis også holde til at hun drillede ham lidt. " Jeg er sikker på jeg kan falde i den bæk så let som ingen ting." sagde hun mere for sjov en at hun mente det rigtigt, hun så mod bækken igen strømmen kunne være stærk hvis man ikke passede på og de mange sted kunne let så en ud hvis man ramte hoved mod en af dem. " Jamen i lige måde Manda, mit navn er Marilyn men jeg bliver for det meste kaldt Mari." sagde hun og smilte  til ham.

Han kiggede uskyldigt på hende, "jeg ved minsandten ikk hvad det er du snakker om min kære frøken." sagde han drillende og undgik hendes blik for at virke mindre troværdig. Han grinede en smule og rystede på hovedet, "Det var nu ikk ondt ment, sådan noget ser du nok ud til at kunne holde til." smilede han og aede hende på hovedet. 
Han nikkede let til hende, "Det kunne jeg godt lugte på dig, altså ikk ment som i at du trænger til et bad! Mente at jeg kan lugte det på din race, at du har en race som er gladere for at være udenfor." smilede han let. Han lagde hænderne i græsset og lænede sig en smule tilbage, han kiggede undrende på hende da hun satte sig op og han smilede let. Han aede hende igen på hovedet, "Det er ikk pænt at stirre." sagde han drillende og tog sin hånd til sig. 
Da hun nævnte det med bukserne, kom han til at rødme lidt og kløede sig i nakken. "Kan da godt kigge væk...?" sagde han lidt nervøst og bed sig i læben. Han havde mistet sin tilvænning ved piger, så det kom som et lille chok for ham da hun sagde det. 
Han kom lidt fra det da hun sagde det næste, han smilede lidt drillende. "Jeg kan måske hjælpe?" grinede han men mente det ikk. Han kiggede selv mod bækken, den var måske for farlig at komme i på den forkerte måde. Han tænkte sig lidt om og smilede glad, "Så vil jeg være på tværs og kalde dig Ilyn!" grinede han.

hun smilte og kunne mærke han drillede hende." du ved god hvad jeg snakken om din drillepind." Sagde hun og smilte hun prikkede til ham for sjov skyld. " det kan jeg også lige så meget som du kan hold til det." sagde hun og så ud mod bækken, hun blev letter forbløffet over at han aede hende overne på hoved men gjorde ikke så meget." jeg ved hvad du mener og jeg kan også godt lugte det på din race." sagde hun selv om hun ikke helt vist hvordan man sådan kunne lugte det men ja det kunne man nok hvis man viste noget om de forskellige race.
Mari kunne se på ham at han ikke forstod hvorfor hun satte sig op, og da han sagde det med hun stirrede kiggede hun ud over bækken igen selv om hun kunne høre det bar var for og drille. " det er lidt koldt med våde bukser og en kølige vinde som blæser, og hvad for noget jeg stirre ikke jeg kigger kun." sagde hun  i en drillede tone mens hun grinte lidt selv, hun mærkede hans hånd aede hende på hovedet igen.
hun sad med blikket rette mod skoven, men så ud af sin øjne krog at han rødmede og sagde han kunne kigge væk  letter nervøs mens han klørede sig i nakken, hun vente blikke." nej, det er okay, vi skulle jo nødigt have at det bliver akavet vel. " Sagde hun og blinkede til ham, hun var heller ikke meget for det selv men det have hun ikke brug for at fortælle nu. Mari smilte og så på ham." det er jeg ikke i tvivl om at du ikke kunne," sagde hun og grinte før hun lage sig ned ved hans side igen, hun så på ham mens han sagde at han ville være træls og kalde hende ilyn i sted. " fint nok men så vil jeg også være træls og kalde dig Mand eller anda," sagde hun og grine selv.

Han grinede en smule og rystede på hovedet, "Overhovedet ikk!" smilede han og stoppede så lidt med at lade som ingenting. Han prikkede hende på panden da hun prikkede til ham. Han satte hovedet på skrå og tænkte lidt. "Hmm... Sikker?" smilede han let. Han lænede sig tilbage i sine hænder ved græsset igen og kiggede op på himlen, der var nogle skyer, men solen skinnede rimelig godt alligevel. Han tog en hånd igennem håret og kiggede på hende igen. Han smilede, "Ok, hvilken race er jeg så?" spurgte han opgivende. Hun så ikk ud til at vide hvordan man kunne forskel, men det lød lidt underligt for ham at en sort elver kunne lugte sådan noget. 
Han kiggede lidt på hendes bukser da hun sagde det var rimelig koldt, han sukkede en smule og tog hende under benene og ved ryggen for at løfte hende op. Han løftede hende op at sidde på sig med siden til, hvorefter at han lænede sig frem af for at dække hendes lår. Han smilede let til hende, "Her, det må være lidt varmere." sagde han roligt og vidste at det kunne se underligt ud, men han synes ikk han bare kunne lade hende sidde og fryse. 
Han rystede på hovedet, for så at nikke lige efter, "Ja det ville jo ikk være så sjovt med akavethed..." smilede han let. Han tænkte sig lidt om, måske de havde fået gjort det en smule akavet alligevel. Eller ihvertfald havde han ved bare at løfte hende op på sit skød. Han grinede over hendes forslag til hvad hun ville kalde ham, "Jeg ville gerne være tilfreds med at blive kaldt noget der ikk er et andet ord eller lyder som et grimt pigenavn..." sagde han opgivende til hende. Han tænkte sig lidt om, "Hvad med at finde på et kreativt et i stedet for? Nogle gange kan man ikk bruge ens navn i kælenavnet, det gode ved at have et kort navn." grinede han drillende. "Se det som dagens udfordring."

Mari rystede selv på hoved da han grinte og sagde at han overhoved ikke viste det. " så må jeg have forvekslet dig med en anden" sagde hun drillerne mens hun lå og så på ham, hendes bukser var fugtigt i nu og kølige, men hun tænkte ikke mere over det, hun lukkede øjnene i bare lidt og lyttede til skoven og bækken, da hans stemme skar igennem, hun så på ham. " Ja jeg er sikker på det." sagde hun og smilte blidt, hun flyttede noget af sit hår om bag det ene øre og kigge lidt mere på ham. " to ting ved jeg og det er at du ikke og det er at du ikke er vampyr eller sortelver, et fordi du er ud i sollys og nr. to fordi du er for søde og venlige til at være sortelver." sagde hun mens hun smilte venligt.
Mari kunne mærke hans hænder og varmen fra dem, hun bide sig i læben da hun ikke viste hvad han vil, men da hun kom op og sidde på hans skød med side til ham hun hun ikke lade væremed og smile. " Sådan kan man også komme hinanden ved. " Sagde hun og grinte lidt , men det var dog en venlige tone hun sagde det i.hun aede i håret da hun have det med at røre andre har, mens fordi hun godt kunne li det mellem sine finger og på en eller anden måde gjorde hun mere tryk." det har du ret i at det ikke ville være sjovt hvis det blev mere akavet." sagde hun da hun selv kunne se at det var lidt akavet nu hvor hun sad på hans skød og næsten ikke kendte ham.
hun smilte da han grinte over de navne hun ville kalde ham. " okay jeg kan se hvad du mener så jeg skal nok finde et før dagen er slut. " sagde hun og grinte

Han nikkede, "Jeps, jeg er slet ikk hvem du tror jeg er!" sagde han med et grin. Han tænkte sig om, "Det er bare pga jeg har skiftet ud med den du lige snakkede med, uden at du overhovedet har opdaget noget..." sagde han bestemt og nikkede over sin egen teori. Han klappede hende på hovedet, "Du er utrolig uopmærksom." grinede han og rakte tunge af hende. Han smilede bredt, om ikk andet var det da en god måde at få tiden til at gå med i noget tid. 
Han satte hovedet på skrå, han kiggede spændt på hende, hvad mon hun ville gætte til hvilken race han var? Han grinede og nikkede, "Det vil jeg gerne give dig ret i, men der findes nu vampyrer som godt kan gå i sollyset." Han smilede glad, "Her lad mig give dig et hint." sagde han og pegede på sit gule øje. Det måtte vel give hende en slags idé, da mange bare kunne gætte det ud fra at kigge på hans øjne. Han tænkte sig lidt om, "Nårh jo og tak for komplimenten!" grinede han opgivende over ikk at have tænkt over det. 
Han nikkede, "ja ikk? Det er da kvalitetstid der rykker!" grinede han. Han begyndte lidt at gnide hende på benene så hun kunne få lidt varme på den måde, han havde alt for ondt af hende til at hun bare kunne få lov til at sidde og få varmen af det alene. Han smilede tilpas og nussede hovedet en smule mod hendes hånd da hun aede ham i håret, det var nok en af de ting han utrolig godt kunne li. Han trak på skuldrene, "Så akavet finder jeg det nu ikk, faktisk er det ret så sjovt." smilede han let til hende, han fik hænderne tilbage i græsset og lænede sig en smule tilbage mens han kiggede på himlen. Han nikkede, "Ja prøv du bare det, skal nok blive sjovt!"

hun skubbede lidt til ham igen, hun kunne godt li at der var en til at drille hende. "Du ved da ikke hvem jeg tro du er." sagde hun drillende og rakkede tunge af ham, hvorefter hun smilte. "Du er træls, når du bar sådan gå og bytte plads med andre mens jeg kigger væk.” sagde hun mente for sjov, hun mente han ville kunne se det sjove i det hun lige have sagt.” jamen det jo fordi jeg fik noget i øjet,”  drillede hun for i det mindste at have noget at svar igen med, ham var nu meget sjov og så kunne han hold til at bliv drillet så man kunne for tiden til og går med at drille andre hvis de kunne hold til det.
Hun mødet han spændt blik og smilte, hun så på det gul øje og tænkte lidt over det før hun sagde. ”Jeg kender kun tre race med gule øjne, min egen.” hun pegede på sine egne øjne. ”Sort Elver og så ulvene, jeg kan ikke li og klage dem varulve så i mit hoved tro jeg meste på du er en af ulven.” sagde hun og smilte, det var ikke kun hans øje der fik hende til at gætte det men også hans varm da ulve var varme ene mennesker og en hele del varmer ind vampyr og så fordi hendes egen far var en ulv og hendes mor en animagus. ”Det var da så lidt, skulle det være en anden gang,” grinte hun.
Hun nikkede med et smil.” Jo da, Kvalitetstid med andre rykker!” hun grinte med ham, hun så ned på hans hånd mens han gned den mod hende lå, det var en underlig fornemmelse at en anden sad og gned hende på benende, men hun fik varmen af det som nok også var det der var meningen med det. Mari smilte da han nussede sit hoved mod hendes hånd, mens hun aede han på håret. ”Du må sige til hvis du ikke kan li jeg rør dit hår, jeg har bar en vane med at gøre det.” sagde hun og smilte over det hun lige have sagde da det kunne lyde sjovt, hun tog sin hånd til sig og rejste sig da han længe sig tilbage for og se op i himlen, hun gik en gang om ham og satte sig med rygge til ham ved hans anden side og flyttede sit hår fra nakken og så på ham før hun sagde. ” det har du ret i, jeg må heller sørge for at du ikke bytter dig ud med en anden igen.” Mari grinede lidt og lage så sit hoved på hans skød så han måtte flytte hende føre han kunne komme væk.” det skal det nok, hvad med ulvfi .”  sagde hun med en drillende tone og så på ham

Han kiggede på hende, "Nej og det finder vi jo aldrig ud af, fordi jeg er ikk mig, som skulle forestille at være den mig som du tror det er som sidder her ved dig!" sagde han og prøvede nu at forvirre hende. Selv blev han ret forvirret og den sætning han lige sagde, men den måtte give mening et eller andet sted? Han grinede på en falsk ond måde og slog sine fingre sammen nogle gange, "Jeg er meget træls, hehehehehe" sagde han drillende. Han smilede og lod en hånd glide igennem håret, "jeg tror det var mit smukke hår, der distraherede dine søde små øjne!" sagde han bestemt og grinede så meget at han måtte holde sig lidt for munden så det ikk blev for meget. 
Han kiggede roligt på hende, han havde et spændt smil, hvad mon hun ville gætte nu? Han nikkede, "Ja det kan man da godt sige... Men det er nok første gang at jeg høre nogen kalde det for almindelige ulve." sagde han undrende og rynkede brynene. Han kløede sig i nakken, hvorfor mon hun kaldte en varulv for ulv? Der var jo trods alt en grund til det hed varulv, halv menneske halv ulv. Han smilede, "Altid, kom med alle de komplimenter du vil, så skal jeg også nok give dig nogle!" smilede han glad. 
Han grinede, hun var faktisk utrolig sjov og hun sad heller ikk og troede at han var ude på noget. Mange som han måske havde gjort det samme vil, kunne måske tænke at han gjorde det for at score dem, men det undrede ham næsten også at hun ikk troede det og i det hele taget lod ham varme hende på den måde. Det var kun positivt at hun lod ham hjælpe, men det var måske også den eneste umiddelbare ting som han kunne gøre uden at det var alt for grænseoverskridende. Han rystede tilpas på hovedet, og nød blot hendes berøring ved hans hår, "Nej det er fint..." smilede han let og lod hende bare fortsætte. Han kiggede undrende på hende da hun rejste sig og satte hovedet på skrå, hvad mon hun ville nu? Han grinede let da hun lagde hovedet på hans skød og han tog en hånd i hendes hår, han kiggede ned på hende og smilede. "Jeg tror det er en undskyldning for at tage en lur..." sagde han opgivende og strøg hende blidt gennem hendes hår. Han rystede let på hovedet, "Ulvfi? Jeg er ikk et kæledyr du." smilede han.

Mari så på ham og grinte lidt over det han sagde. ”Du har fuldstændig hylet mig ud af den,” sagde hun med  en grine, da han grinte ondt kunne hun god høre at det var falsk men mente det ville være sjove og spille med på den, så hun gemte sig ansigt ind til hans ham og vikker rystede som var hun blevet bang for ham men i sted få rystede hun fordi hun grint uden lyd på. Mari lå sig på ryggen igen og så på hans hår og smilte. ”Selvfølgelige er det dit smukke har der distraherede min søde små øjne, jeg kan næste ikke holde op med at kigge på det.” sagde hun drillende igen og smilte da han grinte så meget han måtte holde sige for munden .
Han kunne god se og hør på ham at han ikke forstod hvorfor hun kun kaldte det en ulv, hun tænkte lidt over hvordan hun skulle forklar det før hun sagde. ”Jeg er opvokset samme med andre varulve men er ikke selv en, jeg er en animagus og kan tage form som en ulv, det er næste det samme bar i er tvunget i jeg ulv form ved fuldmåne og så kan i gå på to ben, hvis det ikke var for det ville man kunne kalde jeg animagus eller ulve.” sagde hun venligt, det var ikke for og stød ham eller noget men i hendes øjne var det næsten det samme som en animagus ulv eller en anden ulv. ”Det skal jeg huske når jeg for lavet en liste.” sagde hun og smilte drillende
Mari så på ham, hun have ikke sådan tænkt over det før nu fordi de havde det så sjovt, men det kunne være han var ude på noget, men var han næste ikke for sød ved hende til at være det? Måske eller også skjult han det godt, mens hun lå der kom hun også til at tænke det der var sket igennem, det kunne også have været hende der var ude på noget i sted for ham, det var ikke ham der have fået hende til at rødmede men hende der have fået ham til det.” det var god.” sagde hun og strakte sin arm op og kørte sin hånd gennem hans hår. ”Ja da, have du regnet med andet.” sagde hun drillede og smilte mens kørte en hånd gennem hendes hår. ”Når ja det er rigtigt.” sagde hun med et drillede smil.

Han smilede, "Det var også meningen, det skulle jo nødig være nemt for dig!" grinede han drillende og klappede hende blidt på kinden. Han kiggede utrolig overrasket på hende da hun pludselig gemte sig ind til ham, det var næsten noget der slog ham ud i sin joke. Hvad skulle han nu gøre, når hun bare sad der? Han vidste hun ikk var bange, men han vidste ikk hvad han ellers skulle gøre andet end at sidde og kigge overrasket på hende. Han nikkede anerkendende til hende, "Jeg kan godt forstå det, det er alt for lækkert til ikk at kigge på." nikkede han bagefter. "Jeg står også nogle gange ved spejlet i meget lang tid og beundrer mit hår." 
Han kiggede roligt på hende, han kom til at grine opgivende over hendes forklaring. "Det er netop derfor man ville sige varulv og ikk almindelig ulv, i fuldmåne kan mange ikk styre sig og netop fordi vi går på to ben undtagen når vi jager/vil løbe utrolig meget." sagde han roligt og prikkede hende på næsen. "Derfor kan det ikk kaldes en almindelig ulv." smilede han. Han tænkte lidt, "Altså der findes også dem som ikk reagere på månen." sagde han roligt og kiggede drillende på hende. "Det findes der også varulve der kan, selvom det er utrolig mange faktorer som står ind under hvordan eller hvorfor man ikk tvinges til at forvandle sig under fuldmåne..." forklarede han og sad og tænkte lidt på det. Han kløede sig på halsen og sukkede let. 
Han satte hovedet på skrå, hun så ud til at tænke over noget, hvad mon det var? Han valgte dog ikk bare at snage i det og kiggede ud på bækken, det var stadig en voldsom strøm, men heldigvis var der jo ikk sket hende noget det tidspunkt hun faldt i, selvom det jo kunne være sket. Han nussede hende blidt på kinden og kiggede ned på hende, "Ja, jeg er utrolig god." smilede han barnligt. "Får mig en belønning?" sagde han mens at han nussede sig til hendes hånd ved sit hår. Han trak på skuldrene, "Nej ok... Fair nok..." sagde han og havde et stille udtryk. Det var egentlig rigtigt. Han smilede let til hende, en lille tosse han havde fundet frem i vandet. Han kom til at grine, "Jeg har vist fundet mig en torsk i vandet." grinede han og mente at han fandt hende i vandet.

Hun smilte tilbage til ham. ”Det er lykkes for dig, nej det kan jeg mærke det ikke skal være, ” grinte hun, hun mærkede hans blik og så ind i hans øjne.” slap af jeg driller bare, der skal meget mere til og gøre mig bange.” sagde hun venligt og støj ham over blidt kinden. ”Kan jeg godt forstå du gøre ville jeg også selv gøre vis det var mit.” sagde hun og smilte venligt igen, hun flyttede sin hånd fra hans kind da hun viste om han ville have det.
Hun smilte og lå hovedet på skrå ad han forklarede det med hvorfor hun ikke kunne kalde det en almindelig ulv. ”Okay du for ret jeg for fred.” sagde hun og smilte du drillede og prikkede ham igen på hans næse. ”Varulv fra nu af.” sagde hun mens hun igen kørte hånden gennem hans hår. ”det gør jeg ikke. ” sagde hun og rakte tunge af ham da han snakkede om varulve der ikke reagere på månen, hun kunne se det drille blik i hans øjne og lyttede til det han sagde, det var spændende at lærer mere om det fra andre en fra boger, hun så han klørede sig i nakken og sukket kun hun høre.
Hun så på ham mens han sad og kiggede ud over søen på et kælenavn til ham *Han er søde, så hvad med noget der minder om det* Tænkte hun og smilte da han snakkede om en belønning og smilte venligt, hvorefter hun satte sig op og vente sig om. ”Selvfølge gør du det.” sagde hun drillende og gav ham en krammer selv om hun ikke var sikker på at det var okay med ham, men hun gjorde forsøget.
Mari lage sig ned igen. ”Jeg kan ikke finde på og falde i søvn lige nu hvis det er det du tro, det er for sjovt at snakke med dig til jeg kan sove. ”sagde hun letter drillende og kunne se han tænkte igen, men kom til at grine over noget før han snakkede om en torsk han have fundet i vandet, hun satte sig op og så rundet mens hun sagde. ”Hvor er der en torsk? Hey vent lige lidt det er mig du mener!” grinede hun og væltede ham bagover for og give igen, hun lå hoved på hans brystkasse og så på ham.” jeg ved hvad dit nye kælenavn er, det er panda fordi du er søde som en og så kan du li og drille som de også gør.” sagde hun mens hun ventede spændt på hvad han ville sige til det.

Han grinede, "Selvfølgelig! Hvis det jo også blev alt for nemt for dig, ville du jo måske kede dig i mit selskab!" Han kiggede stille på hende, måske han også skulle passe på med at det ikk blev alt for svært for hende, tænk hvis at hun bare blev irriteret til sidst? Han hvilede sit hoved en smule mod hendes hånd og lukkede det øje ved den kind hun aede, "Jeg ved det, men jeg vidste bare ikk rigtig hvad jeg skulle gøre, så derfor sad jeg lidt fast." smilede han glad. Han grinede over at hun gik med på joken om at han kiggede på sit hår i spejlet og bare beundrede det. "Du er jo trods alt også jaloux over mit smukke sorte hår med dit lange lyse hår, pff!" 
Han fik et utrolig tilfreds udtryk da hun valgte at give ham ret, han fik et utrolig smøret smil frem og lænede sig lidt mod hende. "Så det er altså sådan en person du er, jeg kan godt mærke at vi to kan få en masse dejlige diskussioner!" grinede han tilfreds, så kunne han jo få ret i en masse ting. Dog var det muligvis også anderledes denne gang, han ville have kæmpet utrolig meget for at få ret i en diskussion der handlede hans egen race. Især hvis hun ikk selv var en varulv. Han gav hende et smølfespark over panden, "Selvfølgelig er du ikk tvunget til forvandling under fuoldmåne, der er en grund til at du kaldes animagus og jeg kaldes varulv..." sagde han opgivende og nussede hende med sin tommelfinger der hvor han lige havde givet hende et smølfespark. 
Han satte hovedet på skrå, han ventede blot på at hun måske valgte hvilken belønning han skulle have. Han kom til at grine da hun valgte at kramme ham, han nussede sit hoved mod hendes og aede hende også lidt på hovedet. "Jubii! Belønning til mig!" sagde han barnligt. 
Han kiggede roligt ned på hende, "Ærgeligt, så kan jeg jo ikk tegne dig i ansigtet mens du sover..." sukkede han skuffet over at hun ikk bare ville sove. Han havde nu heller ikk en kuglepen eller tusch på sig til at kunne fuldføre den slags indføring, men det ville være en sjov nok ting at gøre alligevel. Han grinede og pegede lidt på hende der hvor hun spurgte, "Du kunne faktisk også ligne en..." mumlede han til sig selv med en drillende tone hvis hun hørte det. Han grinede da hun væltede ham bagover så han lå på græsset med hende på sig. Han løftede hovedet så han kunne se hende, "En panda? Du ved godt at sådan nogle kan slå ihjel hvis du gør dem hidsige?" sagde han udfordrende, "Er du sikker på at du vil lade mig være en panda?" spurgte han og aede hende på hovedet.

Hun grinede med ham. ”Kede mig! Mens jeg er samme med dig! Det bliver alt for svært,” sagde hun letter drillende, hun kunne godt blive irritere men lige nu var det var mere hyggeligt, hvis det bliv for meget skulle han nok høre for det, der var en ting hun var sikker på, hun smilte da han hvilte sit hoved på hendes hånd. ”Så må jeg hellere lade være med at for dig til og side fast igen. ”sagde hun venligt og grinte lidt da han sagde hun var jaloux på hans hår, et drillede smilte kom frem på hendes læbe. ”Ja! Det er jeg, vi kan bytte jeg for dit smukke sorte hår og du for mit lang lyse hår.”
Hun så på ham og så hans tilfreds udtryk, da han lænede sig ind over hende viste hun ikke helt hvad han ville gøre, men grinte så da han snakkede om diskussionerne. ”Selvfølge er jeg da det! Du kommer bare så finder vi noget og diskuter om, det skal nok blive sjovt.” grinede hun, det kunne ende med at de kom til og diskuter hvor en ting skulle stå eller sådan nogen små ting bare for og have noget og diskuter om. ”Man skal bare vide hvornår man skal give andre rat og hvornår man selv skal hold sig til sit ejet.” sagde hun venligt, og tog sig til sin pande da han gav den et smølfespark men flyttede den så igen da de ikke gøre ondt, hun så på ham mens han sagde at hun ikke var tvunget til forvandling ved fuldmåne og at han var hun tænkte lidt over det, skulle hun give igen og for han ikke fik det for nemt med at få ret. ”Det have jeg glemt, jeg har altid forvandlet mig til en ulv ved fuldmåne samme med min far.” sagde hun og mærkede hans tommeltot på sin pande.
Hun mærkede hans hoved mod sit mens han nussede det mod hendes, hun smilte og kørte en hån gennem hans hår og støj hans kind, hun grinte let da han sagde han have fået en belønning, han ville godt tegn på hende.” jeg kan da lukke øjnene og lade som om jeg sover hvis det er. ” Sagde hun og lukkede sine øjne i noget tid men åbnede dem så lige før hun satte sig op og så han pegede på hende og mumlede noget hun var ikke sikker på hvad det var men det lyde lidt som om han mente hun lignende  en torsk, hun puste sine kinder op og lavede lille munde, for at ligne en mere, hun begyndte og grine igen men stoppede ad han snakke om at pandaer godt kunne dræbe, han lød som om det var en udfordring. ”Det tro jeg ikke du kunne finde på, men man ved jo ikke, men jeg tager chancen. ” sagde hun og nussede sit hoved om hans hånd.

Han smilede og bukkede sig lidt, "Jamen jeg vil sige tak for komplimenten." Han løftede hovedet igen, "Jeg må også sige at de giver et ganske fornøjeligt selskab dem selv!" grinede han. Det var underligt at have det så sjovt, men det var rart, så længe de ikk lige pludselig døde af grin, det ville nok ikk være så godt. Han gned sin hage en smule. Han kiggede på hende, "Årh yes man! Så kan jeg endelig tage mit kvinde tøj på uden at se latterlig ud!" grinede han. Ham selv i sådan noget ville ikk passe så godt, han var lidt for bygget til ikk at se latterlig ud. 
Han grinede over hendes måde at fortolke det han sagde på, han rystede på hovedet. "nej, jeg mente at du er en der bare giver ret så længe du får fred, jeg er virkelig glad for at få ret nogle gange." grinede han. Han tænkte sig lidt om, men hun var da vist glad for diskussioner alligevel? Det er da også noget godt noget, bare det ikk er alvorlige diskussioner som man havde gang i. Han fnøs let, "At give andre ret... Det er da noget forfærdelig noget! Man skal da aldrig give nogen andre ret end en selv!" sagde han og nikkede over sin egen mening. Selvom han var enig med hende, hvis man bare ville have ret, så ville det aldrig kunne gå godt fordi folk bare ville blive trætte af at høre på det. Han aede hende på hovedet, "Du har måske forstand på at vide hvornår man giver nogen ret, og når man ikk gør?" smilede han let. Han smilede til hende. Han kom til at grine en smule, "Vil det så sige at du forvandlede dig med ham for sjov?" Han synes det lød sødt på en måde, at skifte form sammen med nogen, måske de lod som om at de var varulve eller også kunne det være hun troede hun var en slags varulv? Han trak på skuldrene, det var måske ikk noget man skulle sætte for store tanker i. 
Han havde siddet i lidt tid mens hun stadig havde armene om hende, han vidste ikk helt hvad der gik af ham, men han fik sine arme om hende. Han gav hende et lille klem og havde ansigtet ind mod hendes hals, han vidste ikk hvorfor, men hun mindede ham om en han savnede som så måske bare sad der igen og var kommet tilbage. 
Han rystede på hovedet over hendes idé, "Det skulle du ikk ønske dig, når først jeg kommer godt i gang, så bliver det ikk sjovt for dig at gå rundt!" grinede han. Han smilede drillende, "Selv dyrene ville blive skræmt over dit nyfundne udseende så snart jeg er færdig..." grinede han bare ved tanken om hvad han ikk kunne finde på at give hende i ansigtet af tegninger. Han klappede hende på kinderne da hun pustede dem op, for at se om hun ville puste luften ud af det. Han grinede let, "Jeg beklager meget Ilyn... Men der er meget den her krop kunne finde på, selvom du måske vil mene at jeg ikk kunne finde på det..." sagde han stille og tog sine hænder til sig igen. Han kiggede en smule ned og væk fra hendes blik. Han lagde en hånd ved panden og gned den, "Der er utrolig meget..." understregede han.

Da han bukkede sig lidt og takkede for komplimenten hvorefter han gav en igen sagde hun.  ”Det var da så lidt, takker selv for din,” grinede hun. Sjov noget man fik tiden til at gå med uden man viste det, men sjove var det bedst at være flere til for at det kunne holde længer, selv om de to klarede det fint kun de to, hun begyndte og grine. ”Hvis det er tro jeg at jeg har en kjole du kan låne og så kan jeg godt hjælp dig med make up, så låner jeg bare noget af dit tøj hvis du alligevel skal i pige tøj.”
Hun troede hun have forstået ham rigtigt men da han rystede på hoved lå hun hoved på skrå. ”Når det er det du mener med det, ja men det er da nogen rart og få fred, og så ved jeg  nu at hvis du for ret så bliver du glad sådan næste.” drillede hun selv om hun selv godt kunne li og få ret viste hun at andre også nogen gang skulle have det fordi hun ikke viste alt, men man kunne også kun give sig selv ret men det ville nok ikke går til sidst. ”Jeg ved når jeg skal lade andre for ret, da jeg ikke ved alt og de gør du hellere ikke.” sagde hun og aede ham på hoved før han aede hende på hoved. ”Nej, det var for at kunne blive samme med ham efter min mor død, han er varulv som dig, og bor i et kobbel med andre.” sagde hun men ville ikke lade det ødelægge det helle nu. ”men det kunne jeg sagtne have gjort for sjov. ”Sagde hun og smilte det var ikke noget hun ville fortælle at om ikke nu.
Hun mærkede hans arme om sig støj hans kind før han gav hende et klem, på den ene måde var det lidt underligt, men en form for trykhed fyldt også over det, hun kørte en hår på ham igen, hun mærkede hans hoved ved sin hals og viste ikke helt hvad hun skulle gør ud over og smile, hun fik varmen i sine kinder. Hun så på ham mens han rystede på hoved og snakkede om hvor farligt det ville være og lade ham tegne hende i hoved. ”Jamen ved du ikke at hvis du skal tegne mig i hoved skal jeg have lov og tegne dig i hoved så det er jo noget for noget.” sagde hun drillende. ”så kan vi gå og skræmme dyrerene samme.” grinede hun.
Da han klappede hendes kind pustede hun luften ud og smilte, hun lyttede til det han sagde så på ham da han kiggede ned.  ”Panda jeg kender varulv der er søde når deres vilddyr ikke er frem men meget onde når det er, jeg har boet med nogen af dem, jeg er kun bange for en eneste varulv og jeg tro ikke du kan gøre mig så bang som han kan.” sagde hun roligt og så mod ham, hun lage en hånd oven op den hånd han havde på panden. ”Jeg har ikke set hvad du har gjort, men det lyder som om du fortryder det.” sagde hun og gav hans hånd et klem. ”Jeg undskylder for at få dig til og tænke på det.” hun viste ikke hvad hun ellers skulle sige.

Han smilede, "Det var så lidt, skal da gerne komme med en til hvis det er." grinede han let. Han kunne ikk benægte at han fandt det nemt ved at komplimentere hende, både med udseende og med personlighed. Hun virkede utrolig frisk i humøret, så der var ihvertfald noget. Han lavede store øjne og flettede sine hænder sammen, "Årh... Må jeg ikk nok låne den!?" Han fik et trist ansigt lidt efter, "Men... Jeg kan jo garanteret ikk passe den, fordi jeg er så fed og du er bare slank..." sukkede han trist. 
Han fik et undrende blik, han nikkede. "Det kan du have ret i, men jeg ved også godt at man nok også burde give andre ret en gang i mellem. Selv hvis man føler at man selv har ret, så kunne det jo stadig være man tog fejl..." smilede han. Han lænede sig tilbage i hænderne og kiggede lidt ud i luften, "Man kan jo heller ikk altid lade stoltheden stå i vejen." sagde han roligt og kiggede på hende. Han gned sig på hagen på en tænkende måde og missede med øjnene, "Er du nu heeeeelt sikker på at jeg ikk ved alt?" spurgte han drillende. "Jeg er ret sikker på at jeg ved alt..." mumlede han tænkende. Han fik et overrasket udtryk, så animagus genet havde simpelthen domineret? Han smilede, varulve-genet er trods alt heller ikk så arveligt som man måske ville tro. "Havde han så kontrol over sin varulv nok til ikk at gå amok under fuldmånen? Måske ikk direkte over sin forvandling..." Han valgte dog ikk at spørge mere, selvom han var lidt spændt over at hun ikk var en blandingsrace, men kun animagus, kunne han se at hun ikk var så glad for at tænke på sin mors død. 
Han tænkte ikk så meget over at han egentlig sad og holdt fast i en halv fremmed, som han kun lige havde mødt. Det virkede slet ikk sådan, selv racen var den samme, så de havde næsten også samme lugt. Den eneste forskel var den som kom fra enten parfumen eller hende selv, som gjorde hende anderledes. Han kom en smule til sig selv efter noget tid, han gav hurtigt slip på hende og trak sig en smule tilbage. "Det må du virkelig undskylde! Det er bare... Du minder mig meget om en jeg engang kendte, som jeg savner utrolig meget... Hun var også animagus som dig..." smilede han undskyldene og håbede ikk det gjorde hende utilpas at han lige havde holdt hende sådan. Han kneb det ene øje hurtigt i og åbnede det igen da hun sagde det med noget for noget, han tog en hånd til sin venstre tinding og lukkede sit øje hårdt i. Han kom med et lille grin, "Det er et udtryk jeg ikk kan sige imod, så lad os bare sige at ingen bliver tegnet i ansigtet!" smilede han og tog hånden væk igen. 
Han kiggede stille på hende, han smilede stille. "Det er der også mange der findes som er, ikk alle varulve er jo onde og farlige, men ja der findes desværre dem som er..." mumlede han stille. Han kiggede tavst på hende, han fik blikket en smule væk igen, "Det... Det kan måske ende som to, hvis du spiller dine kort utrolig forkert..." sagde han forsigtigt og kunne ikk lade være med at kigge væk. Han vidste ikk om det måske var noget som han burde fortælle hende, men han var trods alt en anden slags varulv og måske anderledes end noget andet hun har set. Han foldede sin hånd sammen ved panden omkring hendes fingre som han kunne få fat i, "Det er ikk noget at undskylde... Jeg har svært ved at tænke på det, men det er ikk noget som skal stå i vejen for at jeg går frem af."

Hun så på ham og smilte igen. ”Jeg vil ikke sige nej til flere.” sagde hun og smilte, hun så på ham han så godt ud og hans personlighed fejlede ikke noget, der var ikke noget i nu hun kunne r sætte en finger på men hvad skulle hun også det for, han lod til at han var sig selv og det var godt nok. ”Ja da! Jeg har to du må låne, den en er lilla og så en grøn,” sagde hun og smilte, hun så på ham da han bliv trist og aede ham på hoved og så ham ind i øjnene. ”Du ikke fed Panda! Du kan blive så stor du vil for du kan passe dem uanset hvad da de er one size begge kjoler.” Sagde hun og smilte til ham for der efter og kramme ham en gang til
Hun så på ham og lå hoved på skrå. ”Ja jeg kan også have ret” Sagde hun drillende. ”Det er heller ikke altid man vil indrømme man tager fejl da det kan være svært, men det er en god ting og kunne gøre.” Sagde hun venligt hun lage hovedet på hans brystkasse igen og lyttede til ham. ”Der giver jeg dig ret igen.” Sagde hun med et smil.” om jeg er heeeeelt sikker på du ikke ved alt, det kan vi jo finde ud af om du gør,” sagde hun drillede og hørte de tre af de ord han mumlede. ”Hvis du er sikker på det kan du jo fortælle mig have min ynglings farve er. ”sagde hun og kørte sin hånd gennem hans hår og ned på hans kind og nussede ham på kinden.  
Hun så på ham og hans overraskede udtryk. ”Var det så om vendt for dig at jeg er halv varulv og halv animagus.” sagde hun mens hun smilte, det var nok også noget hun skulle have tænkte lige over, men nu var det lige meget nu hun hvad levet med sin far i lang tid, siden hun var syv år, hun rystede tanken væk og lyttede til det han spurgte om. ”Han have ikke kontrol over sin forvandling, han kunne ikke kende mig efter han var forvandlet for jeg selv blev til en ulv, så genkende han mig og var ikke ud på og slå ihjel, men nu kan han styre det beder ind før.” sagde hun og billede dukkede op i hoved på hende fra da hun var minder, hun lå hoved mod hans skulder, de forsvandt lidt efter, men hendes hoved flyttede sig ikke før der var gået lidt længer, hun kunne godt li hans duft.
Mari smilte bare der var noget halv underligt ved at side ved en halv fremme men hans arme om en, men var han også så fremme mere, kunne man ikke kalde det en ven? Eller var det bare hende? Hun så på ham, han så ud til at tænke på noget, hvad viste hun ikke men fandt hurtigt ud af det da han hurtigt gav slip fra hende og undskylde mens han forklarede. ”Det er okay… Alle kommer til at mærke saven på et tidspunkt… Hun må have været en heldig animagus hende du savner så meget.” sagde hun og viste ikke om hun skulle tage det som en god ting at hun mindende ham og hende, hun måtte have betydet meget for ham siden han savnede hende så meget at han kunne samlingen hende med andre, hun lod tanken om hende flyve væk da han sagde at ingen skulle tegne i hovedet.” det lyder som en god ide,” grinede hun lidt.
Hun så på ham.” det har du ret i at det ikke er alle der er og der er mange der er gode.” sagde hun og så på ham hun lage hovedet på skrå igen. ”Jeg vil alligevel prøve og spille dem på den rigtigt måde, der udover tro jeg ikke at det kan gå så galt som du mener det kan Panda, jeg er kun bange for at den anden varulv har dræbt min far, jeg ville rede man men kom til skad da jeg prøvede nu er jeg på flugt fra ham selv om ham ikke er forvandlet til en varulv er jeg bange for ham.” sagde hun og trykke sig kort ind til ham da hun ikke var sikker på om det var okay med ham, da det have lyt som om han elskede den anden animagus. Hun smilte og gav igen hans hånd et klem da han foldede den om hende. ”Følger stadig det er min skyld du har det sådan, og det er godt der ikke er noget der stå i vejen for dig så du kan komme frem af .”sagde hun og smilte til ham.

Han grinede og tog en lok af hendes hår, han legede lidt med den i sine fingre og kiggede på hende. "Hvorfor skulle man også sige nej til komplimenter?" grinede han. Han smilede, "Du er kær." sagde han. Han slap hendes hår igen og tænkte sig lidt om, han rystede lidt  på hovedet og kom til sig selv. Han klappede i hænderne, "årh hvad, jeg elsker bare grønne kjoler, de er de pæneste!" sagde han utrolig piget. Han fik et stort smil frem da hun sagde det var en one-size, "Hvor lækkert, så kan jeg jo sagtens være i den! Det er min lykkeligste dag nogensinde!" grinede han. Han fik armene godt om hende og svingede lidt til siderne, hvorefter han slap hende. 
Han aede hende på hovedet, "Jeg har også lært at man helst skal give kvinder ret hvis de er utrolig stædige, fordi det kan være utrolig farligt at sige de stadig tager fejl efter et godt stykke tid..." han rakte tunge og grinede bagefter. Han tog sin hånd til sig igen, stolthed... Hmm... Gad vide hvor stolt hun egentlig selv var? Hun virkede ikk som en der havde mangel på det, men hun virkede heller ikk til at have for meget af det. Han begyndte at tænke, hendes yndlings farve... Den var svær, det kunne jo være hvad som helst. Han gned sin pande og kiggede stadig på hende, "Er det måske rød, eller blå?" spurgte han uden at have en anelse om at det overhovedet var en af de farver. 
Han kiggede spændt på hende, han var blevet utrolig nysgerrig over den far som hun snakkede om. Han nikkede undrende, det lød lidt underligt, at han ikk kunne genkende hende før at hun forvandlede sig til en ulv. Han trak på skuldrene, "Altså på en måde kan jeg godt se hvad du mener, men så alligevel ikk..." Han rynekde brynene, "Altså jeg ville mene at man altid ville kunne genkende andre selv når man tvinges til forvandling, men det er aldrig noget jeg rigtig har prøvet, så ved det faktisk ikk." sagde han roligt og smilede. Han smilede let da hun bare sad ved hans skulder, han aede hende på hovedet igen. "Det var måske nogle gode minder alligevel?" 
Han kløede sig i nakken, han havde stadig et undskyldende udtryk og smil som han gav hende, det var overhovedet ikk hans mening at falde i sine instinkter på den måde. Han sukkede let, "Heldig og heldig, altså det var mig som der var, og jeg ved ikk hvor heldig man er med mig." sagde han roligt og smilede til hende. Han aede hende på hovedet, "Desuden så kunne det da godt være at hun ikk følte sig tilpas siden hun bare forsvandt, men det skal jeg heller ikk bedømme, det er lang tid siden alligevel." Han kløede sig på hovedet, han var lidt flov over at have holdt om hende på den måde bare uden videre. 
Han kiggede stille og lod hende fortælle hvad der var at fortælle, han rystede en smule på hovedet. "Det er heller ikk alt for godt, men jeg tror at din far er i live og jeg er også sikker på at han ikk vil lade en yngre tage ham ned bare sådan." smilede han bredt. Han havde en stor lyst til at fortælle hende om Black, men han havde heller ikk lyst til at skræmme hende væk, hun var alt for hyggelig at snakke med til at han ville have hun gik i frygt for at han ville miste kontrollen over Black. Han smilede let til hende og fik hendes hånd lidt væk fra sin pande, han kiggede på hende. "Altså den eneste der kunne holde mig tilbage fra at gå frem det ville være Black, men hvis du ikk tigre ham, så tror jeg ikk jeg sidder fast..." smilede han let og kyssede hendes fingre blidt før han slap hendes hånd helt.

Hun smilte og støj hans kind, mens han legede med hendes hår. ”Det ved jeg ikke, hvorfor man skulle.” grinede hun.  Hun nussede ham på panden.” jeg takker og vil fortælle dig at jeg syntes om dit grin, det lyder sødt.” sagde hun og smilt, hun kunne rigtigt godt li når han grinte det sødt og varmt på samme tid. Hun smilte da han klappede i sine hænder og sagde ham ville låne den grønne kjole.” okay den grønne, så komme jeg med den til dig eller sender den. ”Grinede hun let over den pigede tone i hans stemme.  Hun  smilede lige så stort som han gjorde da han sagde det var han lykkeligste dag nogensinde. ”Jamen jeg er da glad for og kunne hjælpe dig med at få en lykkeligste dag du har haft.” Grinede hun mens han svang hende til siderne.
Hun nussede sig hoved mod hans hånd og smilte. ”Det er godt du har læreret noget om kvinder og at de skal have ret, ja vi kvinder kan være farlige!” sagde hun og nikkede over det selv om hun ikke selv var så farlig som andre kunne være hvorefter hun rakte tunge af ham.  Hun kunne se han tænkte og det skulle han have lov til, det var meget at tænke på sådan en dag hvor man møde en ny og kan snakke om alt næste uden at kende hinanden. Hun så på ham da han prøvede og gætte hendes yndlings farve, hun smilte og prikkede ham på næste. ”nop, men godt forsøgt, den er nu lyse grøn.” sagde hun med et smil og nussede ham på hoved.  Hun møde hans spænde blik og lyttede til hvad han sagde. ”Han Kan ikke kende nogen før efter noget tid sådan var det også med min mor.” sagde hun som forklar det lidt bede, hun viste heller ikke selv hvorfor men han kunne ikke kende dem han tit var samme med når han var varulv da det var som han blev en anden. ”Du kan kun finde ud af det på, du må prøve det slev.” sagde hun og lå sin panden mod hans lidt før hun satte sig tilbage igen. ”Det kan man godt sige det var.”
Hun smilte tilbage og kunne godt se på ham at det ikke var hans mening det han gjorde med at hold om hende på den måde, hun viste ikke hvordan hun skulle tolke det, i sted lå hun hoved på skrå og lyttede til det han sagde. ”Man vil nok mene men selv er den heldig, men jeg vil nu sige at man ville være heldig hvis man have en der var søde og kærlige som dig Panda.” Sagde hun og smilte, hun lå sin hånd på den han aede hende med og gav den et klem før hun slap den igen. ”Jeg vil mene du er god nok som du er.” smilede hun og kunne godt se han var lidt flov over noget men om det var det han havde sagt eller om det var noget andet, hun aede ham i håret.
Hun sendte et smil tilbage til ham da han have sagt det om hendes far.” tak, jeg er glad for at du tro han er i live, du er en god ven Panda.” sagde hun og lage hoved ind til ham igen. Hun så på ham da han flyttede hendes hånd lidt og lyttede til ham igen, Hvem var ham Black han snakkede om, var et hans anden form eller hans fjende et sted. ”Hvem er Black… Er han din anden from… Jeg lover du kan fortælle mig det, jeg siger det ikke til andre og jeg bliver ikke bange.” Sagde hun og så på ham mens han kyssede hendes fingre, det var en varm følelse der kildede i maven.

Han kiggedde overrasket på hende, han smilede opgivende og gav slip på hendes hår igen. "Det synes du godt nok? Så er det jo godt at jeg griner så meget som jeg gør, så kan du nyde lyden af det utrolig meget." smilede han drillende. Han nikkede ivrigt, "Ja! Du har vel ikk også noget makeup eller nogle smykker som måske passer dertil? Jeg skal jo også se godt ud hvis nu jeg skal på date." smilede han og blinkede med det ene øje. Han kiggede stille på hende efter at have krammet hende, han smilede. "Selvfølgelig, når du vil låne mig en kjole! Har altid drømt om at gå med en." sagde han drømmende, men man kunne sagtens høre at han lod som om. 
Han grinede over hendes måde at te sig på, "Du er da vist blevet til en efteraber, det er da mig som nusser mig til ens hånd, ikk dig?" grinede han. Han fik et utilfreds udtryk da hun sagde at det ikk var det, han knipsede med sin højre hånd, "Damn, burde jeg have gættet!" sagde han surt. Han plejede ellers at være så god til at gætte sådan nogle ting, men selvfølgelig så kunne han jo også gætte forkert nogle gange. Han kiggede på hende og grinede, "Men det tæller ikk, fordi jeg kan ikk vide alt om alle, men jeg ved alt som i om ting og ikk om personer!" smørrede han for at redde sin egen fejltagelse. Han lagde armene over kors, "Jeg nægter at sige jeg ikk ved alt!" sagde han bestemt. 
Han nikkede, det gav mere mening hvis det galt alle og ikk kun hende. Han trak på skuldrene, "Altså det lyder underligt i sig selv, men der er det jo igen bare noget med hvordan personen er. Det kan jo være forskelligt for alle, det kan være at når I så forvandlede jer, så kunne han bedre relatere til jer og I har jo samme lugt som I plejer, så derfor kunne han se jer som sin familie hvis I også forvandlede jer." smilede han. Han synes at hans teori kunne lyde utrolig logisk, men han synes ikk at varulve altid var særlig logiske i sig selv. Det var heller ikk noget han gik så utrolig meget op i, men det lød stadig spændende for ham. Han grinede over hendes forslag og rystede på hovedet, "Så ligetil tror jeg ikk at det er, fordi jeg har fuld kontrol over min forvandling, så jeg tvinges heller ikk under fuldmåne." smilede han let til hende. 
Han sukkede let over hendes svar, han fik et skævt smil frem og kiggede på hendes hånd som fandt hans. "Jeg har lyst til at spørge hvad du sådan fedter for derovre..." grinede han let og nussede hendes hånd med sin tommelfinger. Han sukkede let og lænede sig tilbage, "God nok... Tja, det var da en dejlig nok tanke at have hvis man kunne..." smilede han til hende og fik hovedet lidt på skrå. Han lukkede det ene øje da hun aede ham i håret, han grinede. "Du er virkelig glad for mit hår?" 
Han smilede bredt til hende, "Selvfølgelig er han i live! Din far lyder som en mand af kontrol og styrke, så han kan umuligt lade sig dræbe af noget så sølle!" sagde han bestemt. Han kiggede ned på hende og hvilede sit hoved på hendes, han nussede hende let ved skulderen. Hun virkede til at savne sin far og frygte for hans bedste, så måske trængte hun til at få en lille slags trøst. Han bed sig i læben og gned sin tinding, "Det kan du godt kalde ham..." sukkede han let. Han rystede lidt på hovedet, "Men det er desværre ikk helt rigtigt, fordi Black er, ja min varulv, men han er mere sin egen personlighed. Jeg kan uden problemer kontrollere formen, men jeg kan ikk kontrollere ham, så derfor passer min varulve form og Black ikk helt sammen..." sagde han og prøvede at gøre det så forståeligt som muligt. Normalt var det ikk svært, men i den sammenhæng han var nødt til at svare ved hendes spørgsmål, blev det lidt mere kompliceret.

Hun så på ham da han slap hendes hår. ”Ja, er det måske forkerte at jeg kan det? Ja det er det, jeg nyder det også.” smilede hun og på en eller anden måde var hun glad for han ikke blev vred. ”Jo det har jeg da, jeg har da en med grønne eller blå sten, jeg tro også vi kan finde et par klips øreringe hvis det er, jeg skal nok hjælpe dig med at blive den pæneste din date nogen sinde har set.” blikkede hun tilbage til ham.  Hun smilte og kiggede stille tilbage på ham og lyttede til det drømmende i hans stemme men også at han ikke mente det han sagde med at gå med en kjole, hun smilte drillede. ”Så kan jeg tage den lilla på og så gå vi i byen eller også kan jeg låne noget af dit.” drillede hun.
Hun smilet og rakket tunge af ham igen. ”Ja! Jeg er en abe, der kan li og gøre ting som andre gør.” grinede hun. Mari så hans utilfredse blik og da han knipsede med sin hånd. ”Kjolerne var nu en god led tråd til dig.” smilede hun. Hun rystede opgive på hovedet da han forklarede at det var. ”Okay så for du et nyt spørgsmål, har det nogen betydning hvilke blomster og hvor mange man giver en pige eller dreng?” spurgte hun, hendes mor have give hende det samme spørgsmål da hun var 6 år, da hun have haft sin egen blomsterbutik. Hun så på ham da han lå armen over kors og nussede ham på hoved. ”Det er ikke noget og blive mobset over Panda. ”
Hun nikkede til det han sagde. ”Det lyder rigtigt, så du har nok ret i at det er på den måde det hegner samme.” Sagde hun da hun ikke selv have en bedre forklaring på hvorfor det var på den måde, også lyd det også rigtigt så hvorfor sætte sig mod det uden at vide mere om det. Hun mødte hans blik og lyttede til ham det lyd spændende men på en måde også lidt farligt for så vist man ikke hvor når han fandt sit inder vilddyr frem. ”Vil det side du ikke lufter din ulv så tit?” spurgte hun og smilte tilbage til ham.
Hun så lidt ned da han spurgte have løst til og spørge om hvad hun fedtede for, det letter ville være og komme med undskyldningen om at hun bar ville have ham til at kunne li hende men det ville også blive for let. ”det er fordi du skal være glad for den du er og så kan du tage det som gengæld for dig du hjælp mig.” sagde hun og smilte mens han nussede hende hendes hånd. Hun smilte og lukkede øjne lidt før hun så på ham igen. ”Ja da! Hvorfor tro du ellers jeg ville bytte hår med dig.” grinede hun.
Hun smilte tilbage. ”jeg takker igen for de du tro så meget på det, men Sammi er måske noget sølle noget når man tænker på den måde han opføre sig på men hans klør er skarpe som knive.” sagde hun mens en gys gik gennem hende. Hun så spørgende på ham da han tog sig til sin tinding, var han ved og få ondt i hovedet af at tænke på det eller var det noget andet, ”hvad vil du selv kalde det?” spurgte hun. Mari lyttede til hans forklaring og nikkede så, han havde kontrol over sin varulv men den have på samme tid også sin egen personlighed men ikke selv viljen over havde den ville.” så du kan styre ham men han vil noget andet end det du vil fordi jeres personligheder ikke er den samme?” spurgte hun da det var sådan hun have forstået det.

//Jeg har det ikke så godt fortiden, det nogen med min mor, men svar så godt jeg kan mens jeg  prøver på at det ikke kommet til at på vikke svaret for meget ^^//