Used, tired and broke - Willow

Sted: En næsten helt mørk gyde, med kun svagt lys fra en lygtepæl.
Tid: Klokken er omkring 23:00
Omgivelser: Overfaldsmændende og ellers bare forskellige væsner i nærheden.
Påklædning: Et par sorte stramme bukser, en sort top, og over den en grå lidt slidt hættetrøje. Nogle sorte slidte converse.


Hun kiggede en smule panisk rundt, hun kiggede efter et sted hun kunne flygte hen. Mændende var efter hende, og hun var sikker på at de ville hende noget ondt, i hvert fald ikke noget godt. Hun havde aldrig på den måde skulle flygte fra nogen, og det havde skræmt hende meget, at hun blev nød til det. Et gisp kom ud mellem hendes læber, da en af mændene greb fat i hende. Hun prøvede at komme fri, fra hans greb, men det gik ikke helt som hun havde ønsket. Da han så havde smidt hende på jorden i den mørke gyde, slap et kort skrig ud gennem hendes læber, og hun blev helt forskrækket, over lyden som kom ud fra hendes egne læber.

Lige på det tidspunkt havde hun ønsket at en kunne komme og sætte en stoppe for, hvad der var ved at ske. Hun var sikker på at mændende havde i tankerne at hun skulle enten tæskes, eller voldtages. Tanken havde skræmt hende, meget endda, og hun ville bare ønske sig væk, væk fra sig selv. Hun havde givet op, og hun lå bare der, på jorden, og lod mændende gøre hvad de ville. Det var gået op for hende, at det alligevel ikke ville gøre nogen forskel. de var meget stærkere end hende, men dog ville hun ønske at hun var mod nok, til at kæmpe imod.

Tørsten bankede igennem hendes hals, som altid, dog var den ikke så slem her til aften. Hendes sind var fredfyldt, som hun gik der imellem de mange mørke gyder. De få mennesker, smuglere og væsner der var ude her til aften, krydsede ikke hendes vej, ikke endnu i hvert fald. Et fredfyldt smil spillede om Willow's læber, dog fik de skarpe hjørnetænder det til at se en smule brutalt ud. I det øjeblik hun var herude, hvor chancen for at blive spottet af et menneske ikke var særlig stort, lod hun tænderne være som naturen havde skabt dem. Lange, stærke og skarpe.

Lyden af et kort skrig, bragte hende kort ud af fatning og hun drejede hovedet imod gyden der ikke var så forfærdeligt langt væk. Idet hun langsomt vendte sig om for at ignorere skriget, ramte duften hende. Lavendel der blandte sig med en fantastisk duft af skov nåede hende, så lig den duft hun selv havde haft som menneske. Følelserne bølgede hen over hendes ansigt, denne unikke duft var en kendetegn på hendes familie. Hendes instinkter tog over og det tog kun et par skridt før hun nåede gyden. Manden havde lagt en ung pige på jorden, hun så ud til at være i chok, som hun lå der helt stille. De få andre mænd stod ved siden af og grinte modbydeligt. Pigen, det var der duften stammede fra, dog var det tydeligt at hun var et menneske som hendes hjerte bankede. ” Godaften ” sagde hun til mændene, hendes stemme var mørk og sensuel. Hendes hjørnetænderne var forsvundet tilbage til den samme form som menneskenes. Mændene var mennesker, dumme modbydelige voldtægtsmænd.

Hun kiggede rundt på mændene, med et skræmt blik i ansigtet, og hun havde følt sig helt lammet, lammet af at være bange, lammet af frygten. Den lettelse der var over hende, da hun havde hørt en ung piges stemme, var slet ikke til at beskrive. hun kiggede rundt, og flugte lyden af stemmen. Og der stod hun, pigen. Mændene havde set helt bange ud i ansigtet, da de var blevet afbrudt, i hvad de nu havde haft gang i med mig, og min krop. Hun havde følt sig reddet. Mændene ville jo nok ikke have dræbt hende alligevel, men hun følte sig alligevel helt reddet. Altså med mindre at pigen bare havde tænkt sig at sige hej, og derefter bare gå igen.


En mand,ham som ligesom var deres leder, havde taget sig sammen, og svarede så pigen "Hej" sagde han, og vendte derefter sin opmærksomhed hen til Lucy igen. "Gå, vi er lige i gang med noget." sagde manden så igen, på den unge pige, men denne gang var det mere flabet. Lucy kiggede op på manden og studerende hans ansigt en smule. Hun synes han så skræmmende ud, men hun ville ikke sige noget. Det turde hun ikke på det tidspunkt. Hun forstod ikke hvorfor mændene kunne være så flabet og uforskammet mod andre, det gav slet ikke mening.

Mændene var blot irriterende, som musen der tirrede katten. En gysen gik igennem hende og hun vendte det hvide ud af øjnene. Hurtigt betragtede hun den unge pige, hun så bange ud, dog var hun smuk, på en helt speciel måde. Duften af stoffer, lyst og sved sivede ud fra de tre mænd. Afskyen bølgede ned over Willow, det gav hende næsten kvalme. Dog var der et svagt kendetegn af frygt i deres ansigter. ” Lad hende være ” Hendes stemme blev mere hård, brutal og hun trådte et skridt fremad. Pigen så fuldstændig fortabt ud, og selvom det skuffede Willow en smule at pigen ikke kunne forsvare sig selv, var hun fast besluttet på at disse mænd ikke ville få lov at røre hende.

Den flabede tone i lederens stemme, fik blot hende til at rynke øjenbrynene en smule over hans dumhed. Hun tog et skridt frem og betragtede hårdt pigen, ” Kom op ” snerrede hun irriteret.

Hun kiggede på pigen, og synes at hun virkede meget hård. Men alligevel kunne hun godt lide hende, fordi hun på en eller anden måde tog sig af hende. Hun gjorde som pigen bedte hende om, og rejste sig op. Men lige præcis da hun skulle til at gå over til pigen, stoppede en af mændene hende, ved at tage hårdt fat i hans skulder. Det havde gjord ondt på hende, og derfor kom en lidt beklagende lyd, ud gennem hendes læber. Manden grinede blot over lyden og kiggede derefter hen på den unge pige, som prøvede at hjælpe Lucy. Den ene mand, gik hen til den unge pige, og kiggede en smule truende på hende. Og så skete det, han skubbede til hende, så hårdt at hun tumlede bagud og var lige ved at vælte.

Lucy kiggede forskrækket på mandens handling, og derefter kiggede hun over på pigen. Hun hadede at føle sig så hjælpeløs, men skrækken havde taget over, og hun turde ikke at sige mændene imod. Hun følte sig svag. Igen kom manden hen til Lucy og tog fat i hende, hårdt og bestemt. Han var begyndt at trække af med hende, altså hev hende med sig, fordi han ville være et sted, hvor de ikke blev forstyrret. Dog kæmpede hun en smule imod nu, og prøvede at få ham til at slippe hende. "Stop det" sagde hun bestemt til ham, og slog hans ene hånd af hende. Men hun fortrød, da hun fik et slag tilbage i hovedet, som svar.