A night to remember - Sidney

Det var sent, så sent at der ikke var nogen at se i parken i nat, hvilket til Scarlet´s side, ikke var en fordel.. eftersom hun var døende. Stukket i siden af en ca 7 cm foldekniv, som manden havde haft i lommen, dog bebrejdede hun ham ikke. Hun var en rigtig bitch. Hun havde overfaldt ham, ved at slå ham i ryggen med et jernrør, for så at snuppe hans taske, dog indeholdte tasken ikke det hun havde regnet med. Den indeholdte kun sportstøj, ingen fine ure, bærbar, eller noget som helst andet,- Og tasken var af finere stand(ikke en sporttaske), så det var ikke så sært at Scarlet følte sig fuckt.

Hun havde sat i løb efter at ha taget tasken, dog fyren havde ligeså, sat i løb efter hende, måske fordi han havde mere i tasken end hva det blotte øje lige kunne spotte. Da hun var nået til parken, havde han indhentet hende. Det startede ud med at han tog sin kniv frem, hvorefter hun mærkede noget koldt, blive stukket ind i siden.. det var først da han stak af med sin taske, at det gik op for hende hvad der var sket.

Adrenalinen lagde sig, eftersom der ikke var mere der udløste den.. dog kunne man ikke ligefrem sige, at det var en god ting, fordi det var nu at smerten satte ind.. at varmen hun følte ned af siden, var hendes eget blod, der ligeså fik hendes hvide tanktop til at klistre sig til hendes højre side. " Oh god.. ". hun tog sig til siden og mærkede varmen, mærkede det klistrende blod. Da hun tog hånden ud mod gadelyset nær hende, gik det op for hende, hvor alvorlig situationen var.. hun var ved at forbløde. " Fuck!.. nej nej!?, det kan ikke ske ". Hun trak vejret i små hurtige træk, mens hun mærkede panikken så småt sprede sig. Hun handlede hurtigt. Hun rev sin cardigan af og fumlede nu med dens ærme, som hun fik revet hårdt af, for derefter at prøve.. at binde stramt om hendes liv, for at stoppe blødningen.

Det begyndte at snore i hendes hoved, mens det pludselig var langt svære at holde sig sin energi. " Please.. ikke nu ". Hun faldt ned på knæ og støttede med sine arme mod den kolde våde asfalt. Gangstien.. ville hun ende med at lægge og forbløde på gangstien. Hun ejede ingen mobil, samt havde ingen familie i denne by, så hvorfor ikke blot give slip på livet. Hun tog sig hårdt til siden og prøvede at slæbe sig væk fra gangstien, hen af mod en lille sø. Hun fik sig trukket ned i den og lå nu blot halvt på land og halvt i vand. Det var en dejlig fornemmelse.. ikke at kunne mærke blodet klistre til sig, dog vidste hun at det var forsent. De dyriske grønne øjne, spejdede søgende rundt, for at finde hjælp, men der var ingen af se. Smerten blev større, mens det blev svære at holde sig vågen. Hendes tøj var gennemblødt, ligeså hendes top, der nu også var blevet gennemsigtig, så den sorte bh kunne ses inden under. * Svin.. jeg skulle ha slået ham bevidstløs *. Hun havde regnet med at han ville gå ned efter slaget, men måske var det ikke hårdt nok?... måske var han en af de der super mennesker.. i denne by.. ja, fordi hun havde set noget der lignede et menneske men ikke var det.

Hun huskede tydeligt den nat.. hvor hun havde haft en god dag, masser af penge og masser af mad. Hun var på vej hjem til sin forfaldne lejlighed.. hvor hele bloggen var i sig selv efterladt, dog var der også andre hjemløse der boede i dem. Hun huskede skriget.. en ung pige. Hun havde løbet så hurtigt hun kunne, for blot at blive mødt af nogle lysende øjne. De lyste klart i mørket, ja- de så næsten dyriske ud, som var denne foroverbøjet skabning, ikke menneskelig. Fyren havde sluppet sit døde offer.. og stirrede bare på hende, for derefter at forsvinde. Hun grinte lidt. * En vampyr.. *. Hun havde hørt folk snakke om dem.. vampyr, evigt liv. " Jeg ville give alt for en chance til.. ". Hun lukkede sine øjne og lod sig langsomt falde hen, ventende.. på at forbløde.

Hun gav et svagt " ugh " fra sig, da han puffede til hende. Smerten strømmede igennem hendes krop, som vand strømmede fra en dam. Hun åbnede langsomt sine tunge øjenlåg, da han snakkede til hende. De dådyr grønne øjne, så svagt på Sidney, som nærmest tiggede de om hjælp. Hans ord var mærkelige, som om han hentydet til.. vampyr. Hun mærkede pludselig en kulde fra nakken og ned.. i det, det gik op for hende, hvad han egentlig var.. ja hvad der egentlig fandtes. * Så der findes virkelig vampyr? *. Hun anede ikke om han prøvede at lave dette til en stor joke, men vis han gjorde, så havde han ihvertfald narret hende. Hans røde øjne bekræftede dog noget andet.

Hun lukkede kort sine øjne.. men åbnede dem dog hurtigt igen, i det hun rakte ud efter ham. Hendes fingre var lange og slanke, med fine glas ligene negle. Blidt fik hun fat i hans overtrøje.. og trak blidt ud i den, for at hjælpe sig selv mere op. Hun var udmattet, var i konstant smerte, men alligevel.. føltes det som om hun fik et sprøjt af energi. Hun smilede kort, over det perle hvide tandsæt.. før hun blidt adskilte de fyldige rosa pink læber og sagde " Blod for blod ". Hun lænede sig langsomt frem mod ham, dog da hun så mulighed for det.. bed hun hårdt ned i hans skuldre/hals, i den bue der var. Hun bed så hårdt hun kunne, så hans hud sikkert ville indholde et blodigt tand aftryk, hvor blod ville pible frem. Hun slap hans overtrøje.. i det hendes overkrop blev slap, med de sidste kræfter.. fik hun sagt. " Ny.... chance.. "

Med disse ord, faldt hendes krop til jorden igen, i det hun ikke indeholdte mere energi. Hun havde købt falsk tid, med at binde sin cardigan´s ærme rundt om livet, så blødningen ikke ville fortsætte, så hurtigt som uden. Hun gispet i små hak, eftersom det blev svære at holde sig selv i live. Hun klemte sine øjenlåg hårdere i, eftersom smerterne blev større, mens alt syntes at blive svære.. at holde fast i, som virkeligheden.

Han så på hende og sukkede " Som du ønsker..." sagde han og lænede sig ind over hende. Han kunne høre på hende at det var ved at være sidste chance, sidste kald på hvis hun skulle overleve.. Dog i en anden krop.. Som et andet væsen... Som en af hans.. Tanken fik et smil frem på hans læber. Hans tænder voksede i takt med han kom tættere på hende, fik hele hendes duft ind gennem hans system og hans øjne blev langsomt røde. Hun skulle nok få sit ønske opfyldt. 

Han skubbede det lange hår væk fra hendes hals, så han nemmere kunne komme til og da ordene " ny chance" kom ud af hendes mund, lå han an til at bide og med en hurtig bevægelse lod ham sine tænder synke ned i hendes hals. Han mærkede hvordan hendes blod fyldte hans mund, hvordan lysten til ikke at stoppe før hun var helt tør for blod. Han holdt hende helt ind til sig og blev ved med at dræne hendes snart livsløse krop, langsomt kunne han mærke hendes krop blev svagere og svagere og da han var sikker på at hun var tømt for blod og han ikke kunne få en eneste dråbe blod mere ud af hende... Så trak han sig tilbage. Hendes blod løb ned ned af hans hage. Han havde virkelig haft så uendeligt meget brug for dette blod at han var lige ved at glemme hvad han egentlig skulle... Han skulle forvandle hende... Skulle gøre hende til hans skabning... Hans lille kreation, hvilket fik et smil frem på hans læber.

Han bed sig selv i håndledet, lavede hul så hun kunne få noget af hans blod. Han greb blidt fat omkring hendes kæbe og fik hende til at åbne sin mund og dryppede noget af sit blod ned i hendes mund og lukkede den så igen. Nu var det bare at finde et sted han kunne "begrave" hende... Og natten efter ville hun genopstå som vampyr... Som en af hans væsner.. Hans skabelse! Et smil kom frem på hans læber inden han samlede hende op i hans arme og gik imod kirkegården. Han fandt et ordentligt sted... Et sted hvor han vidste der ikke ville komme nogen. Han fandt en spade og begyndte at grave hullet og efter noget tid var der tilstrækkeligt plads til hende og han hev hende over i hullet, kyssede kort hendes pande og dækkede hende så til. Han sukkede kort over hvad han havde gjort inden han dækkede hende helt til og satte spaden fra sig og efterlod hende til sig selv... 

Han gik tilbage til hotellet og op på sit værelse, det eneste han kunne gøre nu var at vente til næste nat... Vente på at han kunne tage tilbage til hende og se hende komme op fra jorden som et nyt væsen... Som hans skabning!

Hun følte at hun faldt, faldt ned i et sort dybt hul.. der aldrig stoppede indtil. Lyden af en spurv kunne høres, ikke så langt væk fra den jord hun lå i. Hun kunne høre den´s små kvit og vit, dog gik det hurtigt over til vingernes basken, en stærk lyd skar dog igennem efter noget tid.. lyden af den´s bankende hjerte, pumpende blod rundt i dens lille krop... i det hun hørte slagene så småt forsvinde, vågnede hun. " Grraaah! ". Hun udstødte et højlydt gisp, i det hun vågnede så pludseligt, dog havde hun ikke ligefrem regnet med, at blive mødt af jord.. som der faldt ned i hendes mund. Hun spyttede det så godt ud, som hun nu kunne.. i det hun begyndte at stikke sine finger igennem jorden, for at komme op. Hun gravede så hurtigt hun kunne, mest var det fordi hun var virkelig panisk, samt hun fattede slet ikke hvad der skete, dog da hun kom spruttende op til overfladen, gik det op for hende. " OMFG!?! ". Hun så med store øjne, rundt. En kirkegård, hun var på en fucking kirkegård!?. * Det kan ikke passe.. er jeg død *. Hun troede hun var blevet et eller andet spøgelse, ja måske en zombie.. eller havde noget begravet hende levende?.

Hun hev sig op fra graven og lå nu gispende på jorden, mens hun prøvede at spytte resten af jorden ud af sin mund. Der gik dog ikke lang tid, før hendes øjne fik øje på en bekendt skikkelse. Fyren, den fyr der havde spurgt om hun ville gå i natten´s mørke.. var hun blevet.. en vampyr?. Hun tog sig hurtigt til siden, da det gik op for hende, at hun altså kunne bevæge sig, samt hun var levende. Hun mærkede dog noget mærkeligt. " Mit sår? ". Hun rejste sig forsigtigt op og trak blidt op i sin hvide men dog beskidte tanktop. Hendes højre side var som altid.. ikke skadet. Ingen ar, ingen blødende åben betændt sår?.. hvordan kunne det lade sig gøre?!. " Hvad har du gjort ved mig! ". Hun så vredt på ham og gik hen og skubbede hårdt til hans brystkasse.. indtil det gik op for hende.. da hun mærkede noget springe frem. Hendes hjørnetænder. Hun lod sin jordbær røde tunge glide blidt over hver en af dem. Hun havde 4. De almindelige lange, der var nr 2 tand væk fra fortænderne, samt nr 3 tand.. ved siden af de lange bagved.. var en smule mere spidse. Hun så chokeret på Sidney og sagde så " Omg!?, jeg en vampyr! ". Hun gik hurtigt væk fra ham og tog sig til munden og så chokeret på ham.

Hun kunne ikke fatte at hun virkelig var en vampyr, at hun ikke.. var død. Hun kunne ikke lade være med at glide sin tunge hen af hjørnetænderne, som var så spidse.. samt lydene rundt om hende, alt var så forfærdeligt højt, men så igen. " Jeg en fucking vampyr.. yes!, fuck hvor fedt ". Hun jublede og rakte sine hænderne i vejret og råbte det endnu engang, blot højere, til hele kirkegården, skønt der ingen var. " Yes. Evig ungdom og hurtigere healing ". Hun tog sig kort til brystet og sagde " Ingen hjerteslag.. ". Hun så kort over mod Sidney og smilede så uskyldigt til ham. " Undskyld møgfaldet ". Hun gik kort hen til ham og stirrede ham direkte i øjnene, med sine nu uskyldige blodrøde øjne. " Tak for gaven sir. Ha en god dag ". Hun vendte ham derefter ryggen og ville til at skride fra ham, vis da ikke han forhindrede hende i netop dette.