A night to remember.

Tid: 02.33 nat.
Sted: Diskoteket
Omgivelser: En masse dansende og drikkende mennesker
Vejr: Udenfor er det køligt og skyfrit, så man tydeligt kan se månen og alle himlens stjerner.

Clary masede sig gennem mængden af dansende kroppe. Hun brød sig ikke synderligt meget om diskoteket, men da hun som vampyr var strandet inde i sin lejlighed om dagen, var hun nødt til at gå ud om aftenen for ikke at så spat af at være så indespærret. Af og til fandt hun sig selv i parken eller ved havnen, hvor hun bare hang ud og grublede over en masse tanker, men idag ville hun ikke tænke på noget som helst, og derfor havde hun besluttet sig for at besøge diskoteket. På hendes kaotiske vej op mod baren blev hun skubbet og puffet af adskillige kroppe og hun stak sin albue i siden på en pige, der med vilje bumpede ind i hende. Clary skilte sig ud i mængden. Ikke kun fordi hun ikke dansede men også fordi hun ikke var klædt lige som alle de andre piger på diskoteket. De havde helt klart gjort en masse ud af sig selv for at se så godt ud som muligt. De havde korte kjoler på og meget makeup hvor Clary havde sine sædvanlige stramme sorte jeans på og en løs hvid t-shirt. Hendes lange brune hår var sat op i en høj rodet hestehale og hun havde ikke særlig meget makeup på. Dog havde hun i anledningen farvet sine læber med en mørkerød læbestift, der når hun smilede fik hendes tænder til at se endnu hvidere ud end de var i virkeligheden. Men selvom hun ikke var klædt som de andre piger, så hun stadig bedre ud end dem. Det var bare noget over hende og hendes udstråling. Noget som hun ikke havde haft før hun blev forvandlet. Det var noget der hørte med til at være en af nattens børn; en vampyr. Hun var ret sikker på at det var for at gøre det nemmere for vampyrerne at få fat i deres bytte.. og det virkede også. Mennesker i alle andre og begge køn blev ofte draget mod hende og hun behøvede ikke gøre særlig meget til at få dem til at gå med sig... til deres store fortrydelse, for de kom sjældent derfra i live. Hun var stadig så ung at hun havde svært ved at styre sig når hun drak sit offers blod, og selvom det ikke var meningen, endte hendes ofre altid livløse og iskolde på jorden. Døde.
Clary fik mast sig gennem mængden og fandt en ledig barstol som hun kravlede op på. Hun fangede en af bartendernes blik og bestilte en drink. Han så skeptisk på hende.
"Må jeg se noget ID?" Han løftede øjenbrynene med et hånligt smil mens han tørrede et glas af med et beskidt hviskestykke. Han troede ikke på at hun var gammel nok. Clary nikkede med et tomt ansigtudtryk og fandt sit ID fra sin clutch som hun havde lagt på disken foran hende. Det var hendes rigtige ID og det viste at hun var 18 år, hvilket hun jo også ville have været hvis hun ikke var blevet forvandlet. Det var jo ikke hendes skyld at hendes krop var fastfrosset i en alder af 17 år. Hun vidste kortet til bartenderen, der rynkede panden og stirrede på hende. Så sendte han hende et undskyldende smil og smed viskestykket over skulderen inden han betynde at mikse hende drink. Efter hun havde lagt sit ID tilbage i tasken, tog Clary sig til hovedet og gnubbede sine tendinger. Hun vidste ikke hvorfor hun udsatte sig selv for dette her; de mange dansende mennesker, hvori blodet pumpede rundt i deres åre. Det var det eneste hun kunne fokusere på; lugten af blod! Hun var ret sikker på at det aldrig blev nemmere.. Det var ren tortur. Så snart den lyserøde drink blev stillet på disken foran hende, greb hun den og løftede hurtigt glasset op mod de mørke læber. Så slugte hun grådigt indholdet i glasset før hun atter satte glasset ned på disken igen. Det var tomt.

Som altid var der masser af folk på diskoteket, det mærkede de mange bartender som styrtede rundt, fra kunde til kunde. Musikken dunkede der ud af som om den aldrig ville stoppe igen, nu havde den også spillet siden klokken 16:00 aftnen før så nogle sange havde man efterhånden fået på hjernen. Her var mange folk som havde drukket sig i hegnet og dansede fulde rundt, som tosser. Romain sukke svagt, imens han serverede endnu en drink for en af mange kunder, som han nu havde gjort siden i går, så hovet var begyndt at blive træt og han trængte til pause men da han kiggede mod uret fortalte det at der var en halv time tilbage før han ville få fri.
Romain var en flot ung udsende fyr, selvom hans indre var mange tusinde år, men her i en by fuld af væsner kunne skindet bedrage. Han var en høj spinkel men muskuløs fyr, hans hud var lyse let brun og håret kort samt mørkt og sat i en pæn frisure(avatar)Olivengrønne øjne så roligt på kunderne og et charmerende smil om læberne afslørede et perfekt hvid tandsæt.
Han var iført et par sorte let stramme bukser, sorte spidssnudet lædersko af god kvalitet  og en hvid skjorte hvor de fem øverste knapper var åbnede så den muskuløse overkrop kunne skimtes.
Der var en utrolig charme ved ham, måske også fordi hans evne påvirkede folk og fik dem til at elske ham, få lyst til ham eller blot være tæt på ham, dog virkede det kun ´hvis han fik øjenkontakt eller rørte personen. Øjende bar både på charme, frækhed og ro, men kiggede man godt efter ville man opdage en masse mystik og hemmeligheder som lå skjult i det dybe sind.
Romain stoppede op ved en ny kunde, hun var køn men dog så hun ikke gammel nok ud, men da hun viste sit ID var hun gammel nok. Han sendte et charmerene smil, før han så blandede hendes drink, ved at kaste lidt rundt med flaskerne og lavet et lille nummer ud af det, før han så placerede den foran hende. Han lænede sig let frem og mødte hendes øjne" jeg gir drink nummer to"lød det charmerende fra han før han trak sig lidt tilbage og så roligt på hende, dog holdt han øje med kunderne ud af øjenkrogen. Han valgte nok at snakke til hende, da hun var naturlig smuk og ikke gemt væk bag krigsmaling som alle de andre. Hun virkede anderledes, ligesom ham selv.

Clary betragtede træt bartenderen, som han svingede rundt med flaskerne og fyldte forskellige slags væsker op i et glas inden hun slog blikket væk. De første par gange hun havde været på diskoteket havde hun være fascineret af det, men det var hun ikke mere. Den lyse rødlige væske var på en gang sød og sur da den løb ned gennem hendes hals og hun skar en grimasse samtidig med at hun stillede glasset fra sig. Hun havde håbet på at alkohollen ville dæmpe trangen til blod, men hun vidste godt at det ikke ville ske. Tværtimod faktisk. Jo mere hun drak, jo mindre forsigtig blev hun og af og til kunne det godt gå hen og blive grimt. Lyden af alle diskotekets gæsters bankende hjerte fyldte hendes hoved og fordi der var så mange mennesker omkring hende, var lugten af blod enormt voldsom. Clary vidste godt at hun på et eller andet tidspunkt i aften blev nødt til at drikke fra en eller anden selvom hun gerne ville undgå det. Hun havde det altid så dårligt med sig selv bag efter.. især fordi hun ikke kunne finde ud af at stoppe i god tid. Hun endte som regel med at dræne sine ofre fuldstændig for blod.
Clary blev revet ud af sine tanker om blod og død, da der blev talt til hende. Hun så op og hendes blik mødte et par grønne øjne, som tilhørte den bartender, som havde skænket hende den første drink. Hendes første tanke var, at det var nogle utrolig flotte øjne. Hun smilede svagt til ham. "Kun nummer to?" Spurgte hun og hendes smil blev en smule bredere. "Hvad med nummer tre og fire?" Hun jokede selvfølgelig nu. Hun havde ikke planer om at være fuld, for hun havde ikke lyst til at ende i et blodbad som hun ind i mellem gjorde, når hun havde fået for meget at drikke. Hun var taknemmelig for at han havde taget initiativet til at snakke med hende.. det gav hende noget andet end blod at tænke på. Under normale omstændigheder ville hun med det samme have overvejet hvordan hun kunne få sat tænderne i ham - bogstavelig talt - men af en eller anden grund, så hun ikke på ham som mad. Der var noget ved måden han lugtede på. Han lugtede da tiltrækkende og fristende ligesom alle mennesker, men hans blod lugtede ikke af mad ligesom alle andres gjorde. Det havde hun aldrig oplevet før. Clary kneb øjnene let sammen, men hun gjorde det i så kort tid, at han umuligt kunne have lagt mærke til det. Derefter lod hun sit blik glide betragtende rundt på ham. Han så godt ud, det gjorde han da. Han så menneskelig ud. Så selvom lugten på hans blod havde givet hende en heads up om at der var noget anderledes ved ham, så kunne hun på stående fod ikke sætte en finger på hvad det skulle være.

Romain smilede skævt til hende, der var en grund til hans blod ikke havde samme effekt, han var ikke menneske. Han var af langt stærkere race og ejede ikke noget synderligt smagfuldt blod, der ar kun blod i hans årer for at skjule overfor mennesker hvad hans sande natur er. Romain lænede sig let frem imod hende" kun en smukke, nummer to må du få når jeg for fri"svarede han drilsk imens han mødte hendes blik som derved også ville aktivere hans evne, som ville påvirke hende  på hendes helt egen måde, dog fik de fleste blot en trang til at komme tætter på eller at rør ham.
Han smuttede kort fra hende, da en mand havde bedt ham om en drink, som han dog hurtig fik den mikset sammen og placeret foran manden, som betalte ham" tak og forsat god fest"svarede han let da han havde fået drikkepenge.
Kort tid efter stod han igen foran hende, han sendte hende et roligt blik, imens han lavede hende en ny drink, som meget snart stod foran hende, hvorefter han begyndte at pudse et par glas. De olivengrønne øjne betragtede hende let, han kunne dog godt fornemme at hun var en af blodsugerne dog havde han ikke noget imod vampyrer, de kunne være flinke nok men nogle af dem var dog hjerneløse. Men hun virkede som en af dem med hjernen intakt. Et skævt smil blev sendt imod hende, imens han ryddede lidt op på disken og fjernede de tomme glas fra kunderne" nå men hvad er så dit navn?smukke" lød det spørgende fra ham, imens han let kørte en hånd igennem det korte hår og lod let et suk undslippe. Han glæde sig til at få fri, at komme væk fra musikken og få hvilet sit hoved som dunkede efter de mange timer med høj musik og travlhed, det kunne dog ikke ses på ham, han virkede stadig fuldkommen rolig.

Det var noget mærkeligt over ham. Noget der alarmerede hende om at han ikke var et mennesker. Men hvad i alverden var han så? Clary havde ikke vidst noget som helst om overnaturlige væsner, da hun blev bidt, og det havde været svært nok at vænne sig til tanken om at der virkelig fandtes vampyrer og at hun nu var en af dem. Guderne skulle vide hvad der ellers fandtes, nu det viste sig at vampyrer ikke bare var en gammel skrøne.
Selvom noget ved ham fortalte hende, at hun skulle være på vagt, så var det også noget ved ham som fik hende til at få lyst til at række ud og røre ved ham. Da han lænede sig ind mod hende igen og lod sine øjne møde hendes henover bardisken boblede en ny følelse op i hende; en trang til at være tæt på ham. Det var sært. Sådan plejede hun ikke at have det med folk hun lige havde mødt. Faktisk plejede hun at være tilbageholdende overfor mennesker hun ikke kendte, men lige nu havde hun en stigende trang til at lade sin hånd løbe ind under skjorten og op over overkroppen på en fyr hun ikke engang kendte. Hvor i alverden kom det fra? Det skræmte hende en lille smule. Hun gjorde dog ikke noget ved trangen, men gengældte hans blik med sine klare brune øjne. "Så håber jeg for dig at du snart har fri," sagde hun med et sødt charmerende smil og så efter ham, da han i et kort øjeblik gik hen for at betjene en anden kunde. Der gik dog ikke ret lang tid inden han igen stod foran hende, igang med at blande hende endnu en drink. Da han satte den foran hende, løftede hun den op til de røde læber og tog en slurk af den inden hun igen lod den stå på baren. Hun havde ikke set på ham, mens hun havde taget en tår af drinken, men hun kunne mærke at han så på hende. Det fik hende til at få svagt røde kinder. Da hun så op på ham mødte deres øjne. "Clary." Præsenterede hun sig selv og lænede sig instinktivt lidt ind over disken. "Hvad er dit?" Hun smilede og hendes øjne fulgte hans bevægelser da han lod en hånd stryge gennem det mørke hår.

Romain betragtede hende let, han lyttede roligt til hendes ord før han smilede skævt" jeg har fri om ca. 10 minutter "svarede han let, imens han hældte fadøl op til en kunde som havde taget plads ved siden af hende.
Han serverede den kort tid efter, og kunden betalte tilfreds før personen smuttede igen. Romain vendte sig igen mod hende´" sikke kønt et navn"sagde han forførende men høfligt før han lænede sig frem og hviskede let i hendes ører " Romain, men kald mig hvad du vil?"før han trak sig tilbage, han fyldte roligt et glas med vand, for så at tage en stor slurk for så at sætte det fra sig igen, han lagde hovet let på skrå imens hans mødte hendes blik igen" hvad bringer dig så her til? sammen med venner eller kæreste?"spurgte han nysgerrigt. ¨
Hun lignede ikke en der var sammen med nogen, men man vidste aldrig om de kunne befinde sig på dansegulvet og hun blot havde brug for væske, men han tvivlede dog var der en ting han vidste og det var at hun er en smuk kvinde som han gerne ville lære bedre at kende. Romain sendte et skævt smil" hvis du er alene, vil jeg da gerne invitere dig op til VIP rummet med fri bar, der er mere fredeligt"sagde han kort før hun fik et stort smil fra ham.

Clary smilede da hun hørte hans svar. "Så er det okay," Sagde hun og løftede igen glasset mod læberne og lod en god del af væsken løbe ned gennem hendes hals. Clary var hverken den højeste eller største pige og derfor skulle der ikke særlig meget til før at hun kunne mærke alkohollen. Hun var stadig forholdsvis ædru, men kunne mærke hvordan hun blev mindre genert og hvordan hendes hoved begyndte at summe bare en lille smule.
Clarys kinder fik en fin lyserød farve, da han komplimenterede hendes navn. "Tak," sagde hun og sendte ham et sødt, men lidt genert smil. Smilet forsvandt dog hurtigt fra hendes læber da han pludselig igen lænede sig ind over bare og kom helt tæt på hende. Hun stivnede let i kroppen da hun mærkede hans ånde mod sin hals og gåsehud bredte sig hurtigt ud over hendes krop. Men det var ikke ubehageligt. Tværtimod! Der var noget rigtig behageligt over følelsen. Hun trak vejret hurtigt ind i en vejrtrækning da han igen lænede sig tilbage. "Romain," mumlede hun. Det var ikke for at få hans opmærkesomhed, men fordi hun var super dårlig til navne, så for ikke at glemme det, blev hun nødt til lige at smage på det. Mens han fyldte et glas med vand og tog en tår af det stirrede hun bare på ham og slugte hans bevægelser med øjnene. Da hans blik igen mødte hendes, blev hun klar over at hun havde stirret på ham og rødmede let mens hun gengældte hans smil. "Nej," svarede hun og rystede let på hovedet ved hans spørgsmål. Hun var her ikke mere nogen som helst. Hun nåede dog ikke at sige mere, før han igen sagde noget. VIP-rummet? Det lød interessant. "Jeg er her alene," Sagde hun sødt og sendte ham et charmerende smil.