Now why did you do that//Angela Morituri//

S_Terres gader
T_18.29
O_mennesker men ikke så mange
P_Sort t-shirt med et kranie på og sorte posebukser en jakke der brun og lynet op.
V-halv koldt.


Zankuji var på vej gennem byen da han ikke havde noget og lave der hjemme så han havde tænkt sig at gå sig en tur selvom han var helt alene og sådan noget. Han gik der for sig selv og havde ingen og snakke med og han havde ikke set nogen af hans gamle venner som han kendte i meget langt tid mon de var forsvundet det håbede han ikke de var.
Han fandt sig en bænk og satte sig ned på den og kiggede rundt og slappede stille og roligt af da han ikke skulle nå et eller andet helt vildt vigtigt eller noget som helst.
Mon han i det hele taget kunne få resten af dagen til at gå med noget han sad nu bare på denne her bænk uden og vide hvad han skulle lave og sådan, det kunne hurtigt blive en lang og kedelig dag hvis man ikke kunne finde på noget og lave. Han havde en pose med sig hvor hans kamara var i da han var fotograf og sådan noget så han kunne vel tage billeder men der var bare ikke noget og tage billeder af lige der hvor han var i byen. Men lige på en måde ville han godt ha noget igen men han viste ikke hvordan han skulle få det og lige nu var han nok den eneste der viste hvad han mente i sit hovede og sådan noget der, men han viste ikke helt hvorfor han havde taget sit kamara med sig ind til byen nu her og alt det.

af ren nysgerrighed gik Angie rundt i byen, hun var ankommet dagen før, og udforskede nu byen og alt der var i den. Hendes lange sorte kjole som var skåret op i begge sider, afslørede hendes blege smukke ben, og blafrede let som hun gik. Efterhånden var sulten ved at tage det bedste af hende, 4 dage uden føde havde været længe, men efter som hun skulle forlade hendes tideligere hjemland i en fart, var der ikke tid til at jage, men mon ikke der var der nu? hun skulle bare finde et sted med knap så mange mennesker, desværre var hun omringet af mennesker, og lugten af de mange mennesker kamuflerede en hver anden lugt, så hun opgav at lugte efter, eftersom hun gik ud fra at alle stort set alle på gaden var denne race.
Hun gik videre, og menneskerne tyndede ud, hun så sig med omhug omkring og hendes øjne fikserede sig på en mand der sad for sig selv på en bænk. *perfekt* tænkte hun og gik over mod ham, der var kun få mennesker i nærheden af hende og manden, men fik hun ham ind af en af sidegaderne ville ingen se det. Hun kiggede ind af sidegaden "privat" mumlede hun, det var bagindgangen til et diskotek. Hun rømmede sig og gik hen til manden "undskyld mig" kom det med den mest silkebløde stemme fra hende "men du kunne vel ikke vide mig hen til bagindgangen på diskoteket vel? Jeg skal mødes med en af mine venner der, og jeg ved ikke rigtigt hvor det er" hun smilede, men sørgede for ikke at se på ham, så han ikke kunne se hendes øjne, derfor lukkede hun også hendes øjne da hun smilede til ham.

Han sad bare der for sig selv og slappede af og havde ikke noget han sådan skulle nå på denne dag som denne, roligt hørte han en eller anden snakke til ham og den slags der, så roligt kiggede han op på kvinden som snakkede til ham "altså jo kan jeg vel godt gøre"sagde han roligt og rejste sig op og gik roligt ind i side gaden og fandt døren.
Han kiggede på hende "her er den"sagde han roligt og kunne ikke se at den var sådan forbandet svær og finde, når den næsten lige var ved siden af dem på en måde.
Han så på hende "sådan så har jeg vist dig den"sagde han roligt og gav sig ikke så hurtigt men bare gå roligt hen mod der hvor de kom fra, han havde jo ikke andet han skulle vise hende eller noget som helst nu her, medmindre hun ville ham noget andet og alt det, for det kunne han jo ikke vide da han ikke kunne læse andre folks tanker og alt det halløj der, han var jo bare venlig og hjælpe hende med at finde bagindgangen til diskoteket og alt det.
Han havde ikke noget imod og vise folk ting som de skulle bruge hvis de bare spurgte pænt som hun havde gjort, men det var ikke altid at folk gjorde det nogen var mere ubehøvlet end andre folk var.

”tak” kom det venligt fra hende, hun fulgte efter ham, egentlig vidste hun jo godt hvor det var, men det behøvede han jo ikke at vide. ”heh” mumlede hun og gik lidt hurtigere for at gå lige bag ham ”undskyld jeg vidste altså ikke at det var her, jeg har ledt efter det i et stykke tid, men kunne ikke rigtigt finde det” undskyldte hun sig da de endelig var der. Hun så kort på ham, stadig uden at lade ham se hendes øjne. Da han skulle til at gå rakte hun hurtigt ud efter hans arm, og trak ham længere ind i af sidevejen så man ikke længere kunne se dem fra den vej de var gået ind af. ”ikke så hurtigt” kom det igen silkeblødt fra hende, denne gang så hun op på ham, og man kunne se hendes kulsorte øjne med den røde streg omkring, ”hvor tror du du skal hen?” hendes stemme var meget kælen, og grebet om hans arm blev strammere. ”jeg skal lige have dig til at hjælpe mig men en ting mere” hendes stemme var nu iskold og hun nærmest knurrede, ”ser du, det er frygtelig længe siden jeg har spist, og som tingende ser ud, er du dagens heldige” hun smilede bredt og de skarpe hjørnetænder kom til syne ”det morer mig som regel at lege lidt med min mad, men jeg er skrækkelig sulten, så det bliver fast food i aften” knurrede hun. Hun slap hans arm og rød skæl lignende hud voksede frem på hendes hænder, i takt med at hendes fingre blev længere, og lange sorte klør kom frem på dem, det så yderst unaturligt ud, måske endda væmmeligt for nogen. Hun satte en hånd ved siden af hans hoved og lod de lange klør kradse på de røde mursten. ”det er ovre før du aner”

Han gik roligt men han nåede ikke langt før han blev trukket tilbage og fik da lidt af et chok over at hun gjorde det overfor ham, han så på hende "over før det begynder mener du vel"sagde han, han kiggede på hende og tog roligt fat i hendes skulder "man spiser ikke af sin egen art gør man"sagde han direkte til hende.
Han så på hende og slappede af før han slap hende igen "hvis du vil spise så find et menneske i stedet for en dæmon der måske er ældre end dig"sagde han og kiggede på hende, hun skulle ikke komme her og prøve på at spise af ham hvad var det for en måde og opføre sig overfor en af sin egen art, han kiggede på hende og lod en hånd køre op af hendes lår "måske kan du finde et menneske der bor på gaden og nakke"sagde han roligt og så på hende.

Hun knurrede, og blottede tænder, som en vred kat ville have gjort det. *spiser ikke af sin egen art? Tænkte hun, hun trak vejret dybt igennem næsen, og opfangede det så ”dæmon” mumlede hun ”måske ældre, men ikke nødvendigvis klogere” snerrede hun, langsomt lod hun klørende forsvinde, det var måske klogest at trække sig, hun var ny her omkring, og måske det ikke var det bedste at æde en artsfælde til at starte med, han kunne jo have forbindelser. Hun greb med to fingre omkring hans håndled, og pressede på to af hans punkter, han ville kunne mærke at energien til hånden begyndte at forsvinde, og det ville være som når ens hånd sov efter at man havde lagt på den, det ville dog forsvinde igen efter kort tid fordi hun ikke blev ved med at presse, hun skubbede hans hånd fra sig, og knurrede af ham ”hvem fanden tror du du er” knurrede hun og lod de sorte øjne glide op og ned af ham, med et foragtende udtryk, alt imens hun tog et skridt tilbage. ”hvad fanden” mumlede hun, og lod nu igen den skæl lignende røde hud vokse over hendes hænder, og de lange sorte klør komme frem. Magen til uforskammethed skulle man lede længe efter!

Han kiggede på hende og smilte "hvem jeg er jeg hedder Zankuji"sagde han roligt og så på hende og viste ikke hvad hun havde gjort men var også lidt ligeglad, han så på hende "du er ny her så du skal ikke komme for godt i gang med alt muligt du ender bare med at få folk på nakken"sagde han roligt og så på hende, han mente det kun i en god mening det han sagde, han var ikke ude på at blive uvenner med hende.
Han så på hende "jeg bilder mig meget ind"sagde han roligt og kunne da ikke lade være med at smile af hende for hun hidsede sig op over små ting som at han rørte hende smukke ben og sådan noget der, det var jo en god grund til at han testede hende måde og være på og alt det.

Mest af alt havde hun løst til at spytte på ham, hvad fanden bildte han sig ind? Hun rynkede kort på næsen, og tog endnu et skridt tilbage. ”Zankuji?” mumlede hun, smagte på orden, og det kunne ses at hun ikke ligefrem kunne lide det. ”jeg har prøvet værre end dig” kom det spydigt fra hende da han kom med let trussel, ja han havde måske kontakter, men indtil videre bedømte hun sig til at hun sagtens kunne klarer ham. ”ja det kan jeg se, men man skal passe på hvad man bilder sig ind” hendes stemme var kold, og der var ikke en mine at se på hendes ansigt, han behagede hende ikke, på ingen måde. ”det kunne jo være man kom til skade af det” tilføjede hun. Han tog åbenbart ikke notits af det hun havde gjort ved hans hånd, det havde dog også blot været en advarsel, og endnu en ville komme hvis han prøvede igen, dog ville den ikke være så mild som den første.

Han kiggede på hende og var ligeglad med hendes ting som han havde gjort ved hans hånd var der kommet skader ville hans ene evne gå ind og gøre noget, men han var skam på vagt overfor hende som han var ved alle andre han havde mødt "så hvorfor angriber du mig når du nok kunne føle at jeg ikke var et menneske"spurgte han roligt.
Han ville ikke være fjender med hende for det var der ikke nogen grund til at blive efter hans mening og alt det, men hvis det gik den vej så måtte det jo gå den vej, længere var den vel ikke.
Han så på hende "vil du med ind i klubben der nok en eller anden som er nemt og nakke"sagde han roligt og anede ikke om et var klogt og spørge hende og alt det, men han kunne vel lige så godt være venlig som kold.

Hun så koldt på ham og førte med en elegant bevægelse en tot hår om bag øret. ”det var først efter at jeg havde udset mig dig, at jeg lagde mærke til at du ikke var en menneske” hendes svar var koldt, og hun fortrak ikke en mine, det var ikke ligefrem fordi hun så så let på det han havde gjort, også selvom det nok var en lille ting for ham. Derfor morede det hende heller ikke synderligt at være i hans selvskab, så hans forslag om at se sammen kunne gå ind i klubben for at jage, behagede hende ikke det mindste. ”Skulle jeg, finde mig et bytte… sammen med dig?” hendes tonefald var nedladende, og hun hævede øjenbrynet for at understrege dette. Nej det var nok ikke klogt at få sig fjender så tideligt, men indtil videre havde han hverken vist tegn på magt eller noget som helst andet hun kunne være interesseret i. Der ud over var det vel på sin plads at håne ham lidt, det havde han dog fortjent.
På trods af bevidstheden om at fjender ikke var klogt, kunne hun ikke ryste følelsen af sig, hun ønskede vel på sin egen måde at komme op i den diskussion med denne dæmon, se hvor standarten lå, mærke hvordan hun skulle opfører sig her omkring, og mest af alt skade ham lidt, for at få sin fortjente ’payback”