Cold! But still relaxing! ::Angela::

Tiden :: 17.09
Stedet :: Sombre - Parken
Omgivelserne :: Meget få..Ellers havd der plejer at være..
Vejret :: Lettere mørkt og sne daler endnu..

Der var stadig ikke helt mørkt som sådan. Det mange lugtepæle der var blevet placeret i denne stadig ret så hyggelige park der havde lagt sig midt i byen Di Morga. Og sneen dalede helt stille og roligt. Der var stort set ingen vind så det føltes ikke som nogen storm. Få mennesker som vøæsner sad vede ved den lille andedam nogle havde lavet sammen med selve parken. Nu lå der et tyk lag is og man ville nemt kunne skøjte rundt hvsi det nu var det man havde lyst til. Men så et godt stykke fra dem inde i et lille areal af træer - Eller måske mere en klunge af træer - kunne man lige knap skimme et omrids af en dreng. Eller retter end ung mand da han både lignede en i tyverne og så var han det også. Det som nok gjorde det sværest at se ham var hans blege hud og det mærkværdige hår. Det var halvlangt, krusseklippede etager og så farven. Blå. Skrig blå. IsTurkis. Mange ville troa t det var farvet men det var det ikke. Han var født sådan. Ligesom med hans chokolade brune øjne der nu ikke gjorde meget andet end at stirre lettere tomt mod en perfekt formet snebold der stadig blev famlet med i begge hans hænder. Bredd, som var hans navn, havde ikke siddet her i kulden særlig lange men alligevel nok til at han virkelig ikke gad rejse sig op igen. En halvbrændt smøg sad og vippede lidt op og ned i hans mundvige. Der var ikke rigtigt noget smil vover ham. Bare en afslappet og msåske lidt kølig udstråling de fleste folk nok ville holde sig fra. Han havde ifært sig godt emd tøj for ikke fryse for meget. Han hadede at være syg og det var jo nemt for ham siden at han blot var et menneske..

En pige som gående igennem det mindre sne dække. Hun så sig omkring og prøvede at finde et sted at sidde. Hun havde gået hele vejen hen til parken og nu var hun en smule udmattet. Hun rakte en hånd op og lagde en en lok hår om bag øret, som straks blev revet ud af hånden på hende da en lille brise tog fat og legede med hendes hår. Hun sukkede opgivende da hun fik sne i øjet. Hun kiggede op på hendes øjenvipper og opdagede at snefnug havde samlet sig ovenpå dem. Hun lo en stille latter og blinkede et par gange med øjne. Hun så rundt og fik øje på en. En dreng, med en aldeles besynderlig hårfarve. Blå, nærmest turkis. Hun lagde hovedet på skrå og kiggede længe på ham. Angela, som var pigens navn, begyndte langsomt at gå mod ham. Hun vidste ikke helt hvorfor, men her på det sidste var hun gået hen til tilfældige personer uden at vide hvorfor. Dette var muligvis en af gangene.

Lyden af skridt gennem sneen blev hurtogt opfanget af hans hørelse. Denne knasende lyd af at sneen blev presset ned med en hvis mængde vægt. Bredd virkede så som om at han vågnede op til dåd. Han så op før at hans hoved så drejede og hans chokolade brune øjne blev rettet mod denne skikkelse af en pige er kom gående mod ham. Hun så ikke du til at være på hans alder. Nok en ret yngre. Men nu kunne han nemt tage fald når det kom til stykket. Denne by var mærkelig. Med alle disse væsner der kunne leve længere end ham selv. Den eneste grund til at han var her var med dette rygte om at hans afdøde søster var blevet set her omkring. Men nu tænkte han ikke så meget over det. Han sad abre der go så mod denne pige der staidg gik målrettet mod ham. Han havde stadig snebolden i sin ene hånd. Dog ikke nogen tanke om at kaste den mod nogen. Han slap den dog med sin ene hånd for at kunne føre den op til den smøg der stadig sad vippende i mundvigen. Han satte den fast mellem hans pegefinger og langefinger og fjernede den så efter at have taget et kort hiv. Han pustede så igen røgen ud efter at det havde været en omgang nede og vende i hans lunger. Hvad ville denne pige nu ham?? Han var ikke ligefrem vant til at folk kom hen til ham. Ikke siden at han kom ud af ungdoms fængslet. Men han blev siddene og ventede på at hun ville komme hen til ham..

Angela stoppede op foran ham. Hun stod omkring 1-2 meter fra ham. Hun lagde hovedet lidt på skrå. Intet smil som sådan. Måske, hvis man kiggede godt efter, kunne man se en mikroskopisk trækning i hendes ene mundvig.
Hun kiggede op og ned af drengen. Hun prøvede at finde ud af om hun var noget overnaturligt, eller overnaturlige ting var her næsten normalt, men der var ingen tegn som sådan. Men hvis man ikke vidste bedre ville man jo også tro at Angela var en normal pige og ikke en dødsengel.
Efter nogle få sekunder, hvor hun bare stod og kiggede på ham, opdagede hun først nu hvad hun havde gang i. Nu var hun igen gået over til en fremme uden nogen grund, ihvertfald ikke en hun kendte til. "Heej..." sagde hun stille. Hun undrede sig over hvordan hans øjne kunne have sådan en dejlig brun farve når hans hår havde den blå agtige. Det eneste hun kunne få til at passe i den sammenhæng; Hans hår måtte være farvet. Men hun var ikke sikker.
"Sidder der nogen der?" spurgte hun og pegede ved siden af ham, hendes mund fortrak sig i et smil.