A Dream

af Gæst Man 23 Sep 2013 - 19:41

Tid: Omkring 22 tiden
Vejr: Stjerneklart og køligt
Sted: Quatre Hotel
Omgivelser: Et par mennesker og væsner

Så var mørket endelig sænket sig over Di Morga igen, som en mørk og kold tæppe som fik de fleste til at flugte ind bag de trygge mure. Vinteren var jo på vej med den kolde vind, som fløj igennem gaderne som om den var på en mission. Det fik de fleste mennesker til at glemme at være udenfor når det blev aften, da de heller ville være indenfor og hygge sig med lys. Det var jo næsten som om de prøvede på at glemme hvad der gemte sig ude i mørket, de væsner som var lykkelig over at det blev tidligt mørk og alligevel ikke... maden forsvandt jo indenfor! det gjorde bare at man blev nød til at gå sulten i flere dage, og måtte kæmpe mere om maden. Det var den tid på året, hvor de mørke væsner ikke længere var helt lige så gode venner. Der hvor man faktisk blev nød til at kun tænke på sig selv, ellers ville man bare ende med at være en af de svageste og måske endda en af dem som døde. Det var nok derfor at det var så godt at være en af dem som faktisk kun tænkte på sig selv, så var der ikke noget med at vende ryggen til nogen af sine venner eller familie. Corinne en ung vampyr kvinde, som næsten lige var flyttet til området og som boet på Quatre hotellet. Var en af dem som kun tænkte på sig selv, hun havde aldrig haft nogen at bekymre sig om efter hun blev en vampyr. Hendes skaber var forsvundet i det hun vågnede op til sit nye liv, og blev derfor nød til at klare sig selv og prøve på at overleve.. hun havde da også klaret det godt i de mange år, som hun havde levet på jorden. Hun fik bare lært hurtigt at hun blev nød til at kun tænke på sig selv, efter hun slog sin familie og det halve af området af Paris som hun boet i den gang hun var menneske. Hun havde derefter ikke ligefrem ladet sig knytte til nogen, de som bare kom en lille smugle for tæt på ende da også med at blive dræbt. Hun var vel bare en af dem som havde godkendt sit liv, og fundet ud af at det bare var bedst at leve alene. Der var ikke nogen at bekymre sig om end sig selv, og ikke noget med at blive slåret når personen forsvandt.
Hun havde dog alligevel overvejet at blive i området, måske møde sig nogle venner? Der var jo flere væsner i Di Morga, end nogle andre steder hun havde boet i langtid.
Hun havde næsten ventet hele dagen på at mørket ville komme frem, så hun kunne komme ud af sit hotel suite og ud i den friske luft. Der var ikke noget bedre hun viste end duften af mennesker, eller jo måske den duft af blod som hun sådan nød. Det var dog bare dejligt at komme ud, og ikke føle sig lige så indlukket i det. Hun havde et par jeans på med et par huller flere steder, en sort t-shirt som viste hendes former frem. Hun havde også et par støvler på som gik op til midten af skinnebenene, og hvor man svagt kunne se skaftet fra en af hendes knive. Hun kun aldrig ud uden af sine kære knive, man viste jo aldrig hvornår en kamp blev sat igang. Hun havde da oplevet at blive overfaldet flere gange, og en kniv var altid godt i det tilfælde. Hun gik bare ned af de mange trapper, som var dækket af en rød tæppe. Der var næsten helt stille på hotellet, man kunne svagt høre nogle mennesker der snakkede her og der. Et gammelt par gik lige forbi hende, og lignede nogen der var helt ny forelsket også selv om de nok har været sammen i flere år. Hun kunne ikke lade være med at smile, og svingede det røde hår om på ryggen. Hun havde jo selv drømt om at blive gammel med en som hun elskede, den gang hun var menneske og bare det at blive gift. Hun havde bare helt glemt det efter hun var blevet vampyr, da hun jo ikke kunne blive gammel med nogen som helst? Dørmanden åbnede hurtigt hoveddøren, da han fik øje på hende "Frøken Lemarcha" sagde han og bukkede en enkel gang, mens han ligefrem betragtede den smukke kvinde.

af Gæst Tors 26 Sep 2013 - 18:26

Fra Ruslands brutale indre til det finere Frankrig. Det var noget af en pærevælling at skulle vænne sig til for den langørede kvinde, gemt væk af skyggerne fra den mur hun lænede sig afslappet op af. Den pegede skråt imod den enorme, finpudsede bygning, omringet af forhastede tjenere og de rige kunders bagage. Hun berørte med vilje sin bh's korte gedepels, uden at virke pervers. Nærmere som om hun kedede sig over at stå udenfor, iført næsten intet, i stedet for at befinde sig indenfor de varme, luksuriøse mure af hotellets.

"Hahahah! Så i hvordan hun brød sammen? Pfft.. Fattig, grim og billig!"

Et par unge fyre, alle sammen med tilbageredt slikhår og lange, højest sandsynligt røvdyre jakker bevægede sig i et langsomt tempo imod Quatres fordøre. De stank af champagne, cigarrøg og deres ofres nedgørelse. Tilfredse over nattens ydmygelser, der ikke tilhørte dem selv, men helt sikkert var deres rappe kæftes skyld, svang de deres cigarholdene fingre i luften og fortsatte samtalen omkring en enkelt pige, specielt uheldig, der åbenbart havde været deres ords største mål.

Kvinden, kaldt Nak'iera af dem med kendskab til hendes navn, løftede blikket og pillede stadig ved bh'ens naturlige dyrehud. Hendes krystalblå øjne, hvis pupiller var mærkværdigt aflange, stirrede imod den bette gruppe af hvad hun så som menneskelige udyr.

Et enkelt blik fik hun igen, den højeste af de fire, og sikkert også lederen. Han fik et, ifølge hende selv, perverst smil på og tvang de andre tre til at dreje en 60 grader, så de nu gik imod Nak'iera og væggen bag hende. Da fik de andre tre også øje på hendes brune, glatte hud, det mørke hår, det erotiske og middelalderagtige bikinisæt samt de smalle linjer hendes krop lavede. Hun var ikke ligefrem af dårlig kvalitet i deres øjne, på trods af den eksotiske hudfarve, huden hun bar besad.
Lederen af drengegruppen ødelagde stilheden imellem dem, ved at pifte en enkelt gang, som en liderlig ulv badet i månelys.

Fornærmet puttede Nak'iera sig selv i defensiv, ved at krydse sine arme hen over hinanden, foran hendes fremskudte bryst.
"I have nothing for you, human scum"
Med en lav, feminin stemme udstødte hun sine første ord siden i morges, stadig uden at fjerne sig fra sin forsvars-position, med det ene ben bøjet og fodsålen placeret trygt imod den kolde væg.

//Normalt er mine svar ikke med den font eller størrelse, men da jeg kopierede det fra openoffice og hertil, er det her åbenbart det der sker. xD//

A Dream

A Dream

Sv: A Dream