Brother's Crime - Caiden

Sted: I udkanten af Di Morga, Forêt Skoven, i en skjult militærbase
Vejr: Grå skyer, en hel normal september dag.
Tid: Middags tiden.
Omgivelser: Beskrevet i teksten.

I den forbigående fart, var det ikke helt bestemt til at vide hvad der præcist foregik, folk gjorde såmænd blot hvad de havde fået besked på. Om de kendte til den egentlige farer der lige præcis skete her og nu var bestemt ikke til at vide. Flere af de små grønskoldninger, som endnu ikke havde været på basen i længere tid, stod og kiggede frem og tilbage imellem den ene og den anden som om de ventede på et mirakel skulle falde ned fra himlen, og få styr på dette kaos af uvidenhed. Til sidst dukkede en genereal frem of snakkede til de forvirrede soldater og forklarede situationen. Man kunne se hvordan deres skuldre langsomt slappede af ved at vide hvad der forgik. Kameraet fangede det meste, og gjorde det efterhånden lettere for dem bag dette kamera at finde frem til gerningsmanden.

En mellemhøj ungt udseende mand, betragtede dette spektakel der skete for næsen af ham.
”Alt ser ud til at være normalt herfra..” sagde en af de mange observatører som overvågede kameraet. Manden betragtede sceneriet, og prøvede at finde noget som ikke hørte til. Langsomt kørte han en hånd hen over sine skægstubbe, og vidste at han nok snart skulle til at barberer sig endnu engang, det var bare lige det der med at skulle tage sig sammen til det. Ja, dovenskaben længe leve, som man jo sagde. Dog fandt han det dog ikke så slemt igen. Med et kort brum som sikkert tydede til at det nok var nytteløst at finde den ansvarlige for de stjålne våben som var blevet taget væk.
”Hvis mig våbenkammeret, nogle minutter inden alarmen gik i gang.” En optagelse af hvad der foregik nogle minutter inden alarmen gik i gang, viste sig frem på højskærm imens de andre så videre efter en skabning der forstyrrede helheden i det der skete rundt omkring. Den unge mand, Jordan, som sikkert så ud til at være uegnet til posten som General i militæret, havde langt mere erfaring end nogen anden i dette felt. Eller det var hvad han selv mente. Trods hans ellers djævleske blod, som løb i hans årer, var han langt fra som alle andre djævle, han havde en samvittighed, der tillod ham at kunne leve et mere normalt liv, end som de fleste andre djævle der traskede rundt på må og få, nu om dage. I løbet af nogle minutters overvågning på skærmen, var han ikke helt sikker på om dette var den rette måde. Men der dukkede alligevel en mand op, en mørkhåret en, som viste sine papirer der gav adgang til at komme ind i våbenkammeret. Han fandt nogle papirer frem som viste dem der sidst havde været inde i våbenkammeret, og gennem tjekkede datoerne og navnelisten, samt underskrifter.

Efter ikke så længe, satte han sig ved databasens computer, og gennem tjekkede navnet for at finde frem til hvem tyven mon var, selvom der nok ikke ville dukke det navn op som han nu egentlig ville have. Vedkommende var sikkert allerede over alle bjerge. Og derfor også umulig at finde når det så endelig var. Men hvis man nu var lidt heldig. I nogle tilfælde ønskede personen også at blive fundet, at man rent faktisk fandt dem.