Brothers in Crime

Ja...aftenen blev budt velkommen.
Selv om drømmenes rasteplads havde været et hårdt sted at overnatte, stod hun nu frisk fra en bruse tur, og skulle udvælge noget præsentabelt tøj, og var i et vældigt godt humør.
Millicent var spændt. Det var dagen hvor hun skulle møde Andrijas bror, Zoran.Det var som at få lov til at læse et kapitel mere i bogen om Andrija, var det ikke ?  og det var fængslende for en pige som Millicent.
Hun så ned på bunken af kasseret kjoler og skar en grimasse.Det var svært at vælge, når man ikke lige vidste til hvad, ik?
Hendes hænder løb igennem klædeskabet igen, på jagt og BANG ...så var der et hit. En ålestram rød lille kjole, hvor den øverste del af kjolen mere lignede den endte i en bh , blev hendes valg.Der var dog lidt formidlende omstændigheder ved den dristige overdel....rødt halv gennemsigtigt stof, lå udover den stramme kjole og dannede en lille bluse effekt, med små ærmer og så blev den ' syet ind til livet' så det nederste lignede en nederdel.
Lynlåsen i ryggen afviste den illusion.
Inderst nogle trusser i sort, ingen bh....det tillod kjolen ikke...og et par sorte sandaler med ankelrem og høj hæl.
For ikke at ligne en der skulle på en natklub, var make up diskret doseret og håret sad casual i en høj hestehale, og benene foruden nylon strømper.

Zoran....en forretningsmand, havde Andrija sagt. Mon ikke at en klassisk påklædning som dette var passende for et besøg? Det håbede hun.
Hun ville gerne have Zoran kunne lide hende, mest for Andrijas skyld.
Andrija....Millicents hjerte agerede med det samme på hans navn og hun rystede på de lyse lokker.Fandens til besværlig...og komplet uimodståelig mand  hun havde fået gaflet sig der.Et blik blev kastet på hendes forlovelses ring,der sendte et smukt glimt i retur, da hun snuppede sin hvide mobil og skrev en sms til ham.


Hun trykkede afsend og begyndte at smide lidt grej og skiftetøj i en stor weekendtaske, hvis nu de rent faktisk skulle afsted.Med Andrija kunne man aldrig helt vide sig sikker.

Efter at have brugt en del af dagen på at ordne diverse ting på Salles tog Andrija hjem og gik omkuld. Det var uden tvivl hårdt med en kæreste, forlovet, der kun sov om dagen, hvor han ofte havde ting at se til i alle fire verdenshjørner. Først da hans mobil gav lyd fra sig, vågnede han op og opdagede til sin skræk at klokken var meget mere end han havde troet og at Millicent var klar.
Mens han gik i gang med at svare med den ene hånd, trak han tøjet af med den anden for så at skifte det ud med et par bukser og skjorten Millicent havde syet. Det var et rent tilfælde, for den havde ligget forrest i hans klædeskab. Efter at have fået stukket fødderne i sine sko, skrev han for sjov til sin bror. De ville ses lige om lidt. Selvfølgelig ville han få en overrasket besked tilbage, men den fik han først da han var i gang med at lukke lejligheden af og slet ikke havde tid til at tjekke telefon. Der var allerede gået små ti minutter.
Ved tiende minut dukkede Andrija op i lejligheden og skræmte livet af Senka, som sat i et hyl og løb tværs igennem stuen og ind i soveværelset for at gemme sig under sengen.
"Så er jeg hjemme!" Annoncerede Andrija glædeligt og traskede rundt i lejligheden som var det hans egen.
"Du behøves ikke at pakke. Zoran plejer altid at tage sig meget godt af sine gæster - køber endda tøj til mig." Der lød et kort grin fra Andrija, før det blev kvalt og han bukkede sig ned efter Senka der igen havde fået hjertet på plads i brystet.

Millicent blev tilkaldt af hundens høje hyl og kom ud fra køkkenet for at se hvad der skete. En flaske blod dinglende fra hendes hånd og hun satte den hurtigt fra sig på en reol, ved lyden af hans stemme. " Andrija .. Hey skat.. Jeg har pakket. " sagde hun en smule ukoncentreret da hun kiggede efter Senka.
Hun så Andrija fiske ham op, og smilede stort. " Hvad er han for en sjov fætter? Køber han tøj til sine gæster?" Hun skulede i taskens retning. Hun havde ingen planer om at efterlade den bag sig , hun ville gerne føle sig beredt, uanset hvor mange penge Zoran så end havde.
Millicent havde aldrig kendt en der havde penge i den kaliber , så det tog hun meget afslappet. " Så siger vi bare det er min toilettaske der er der i og Senkas mad og ting" sagde hun og gik helt over til Andrija for at sætte et kys på kinden af ham. " Du ser meget flot ud " sagde hun og trak lidt i skjortens krave. Sandheden var at han var herre lækker i sort, ekstrem meget maskulin, men ingen grund til at drukne ham i komplimenter b
Hun var ved at vænne sig til at have ham i nærheden og det føltes ... Ganske godt.
Hun hankede herefter op i sin taske og lagde armene om livet på Andrija.
Efter et kys mere, denne gang mellem Senkas øre, var de klar til at tage afsted .

At Andrija ikke have overdrevet var da tydeligt. Egenlig havde han vist nedtonet Zorans succes en smule ,hvis den skulle måles udfra hans økonomiske velstand. Millicent var klart overrasket over så luksuøst og pompøst et indtryk det hele gav.
Hun trippede efter Andrija og et smile brød automatisk igennem , da Zoran mødte dem. Han var ligesom på billedet , en virkelig .. Flot .. Mand , for at bruge pæne ord. Han mindede jo en del om Andrija men var kun få centimeter højere end Millicent.
Hun hilste pænt og trykkede hans hånd fast , udvekslede et par høfligheds fraser.
Ved Andrijas bemærkning , fløj Millicents øjenbryn op i panden, begyndte han allerede at være fræk nu? De var jo lige ankommet. Nu forstod hun ganske vist ikke Zorans serbiske sætning, men han så da glad ud. Hun smilede til Zoran... " Jeg skal nok lige have et par uger mere , før han adlyder helt og er stueren" selv om det kunne være Senka de talte om var det nu ikke, men Andrija.
Millicent der havde overtaget Senka, satte ham ned efter lidt kys og klap og den indledte straks en nøje undersøgelse af haven. Hun var dog lidt bekymret , men da haven var lukket hele vejen rundt , ellers gav den elektriske port ingen mening , stolede hun på Zorans vurdering.
Hun satte tasken fra sig også.
" Sikke er pragtfuldt sted du har... Virkelig lækkert" sagde hun da de trådte ud på terassen og fandt Andrija der.
" ja.. Drinks er en af de mange talenter han har" sagde hun varmt. Hvorfor hun pludselig følte en trang til at forsvare ham overfor hans bror anede hun ikke.Men Andrija var uden tvivl ligeså begavet som zoran, at han så havde valgt i mange år at feste sit liv væk, var en anden snak.
Hun tog sig den frihed at række ud efter en drink som hun gav til Zoran og endnu en som hun rakte til Andrija inden hun stod med den sidste selv.
Hun kunne virkelig godt bruge den... Drikke den ud i et , men hun viste sig fra sin pæne side . Zoran drak helt sikkert mindre end hun og Andrija gjorde. Nede på plænen drønede Senka omkring efter en sommerfugle og havde der pragtfuldt.
Hun stillede sig op af gelænderet med ryggen , så hun kunne se begge mænd. " Hvor mange værelser er her egenlig? Det virker enormt stort.. Når man er alene" næppe var ordene ude , før hun rynkede på næsen.
For helvede da , huset ville virke enormt om fire flygtninge familier så havde til huse her . Og var det særligt smart lige at bore i at han var alene ? Hun skyndte sig at sende sit sødeste smil.

Zoran begyndte at grine. "Det ved jeg ikke, det står et sted i nogle huspapir - betyder det noget?" Han lage hoved på sned og slog sig selv ned på en barstol. 
Som forventet drak Andrija sit glas langt før de to andre, men for at han ikke skulle rejse sig op, fløj der pludselig en flaske igennem luften fra bror til bror. Den endte trygt i havn ved Andrija, der fjernede proppen og hældte op i sit glas, før han satte flasken på jorden igen. 
"Har i nogle planer mens i er her eller skal i bare leve de riges livstil?" Det ville ikke være første gang Andrija kom for at gøre det. Han valgte bare at kalde det en ferie, men om det var tilfælde fik Zoran ikke noget svar på. Andrija lod Millicent om at svare, for så på den måde at få hende til at svare på om hun havde nogle ønsker af den ene eller anden art. 
Imens de ventede kastede Zoran et hastigt blik på Andrija, men han sad bare og ventede på Millicent. Zoran ville ellers gerne vide en smugle mere om Millicent og især hvordan de skulle tackle dagen, men det ville blive problemer de kunne vende tilbage til sener. Selv ville han nok ikke blive hængende hele dagen, af den enkle grund at han havde et vigtigt møde dagen efter han gerne ville være vågen og i live til, især når det var med en stor forretningspartner.

At det var detaljer der ingen interesse havde , hvor mange værelser huset rummede , morede Millicent. " Nej ... Det betyder da intet...sålænge du når rundt med fjerkosten i alle rum" små drillede hun. Selv en 100 procent udviklingshæmmet kunne regne ud at Zoran aldrig selv ville belemrer sig med noget så trivielt som at gøre rent.
Da Andrija intet svarede men kastede bolden til Millicent , fik hun lidt problemer. Hun ville ikke indrømme at hun faktisk ikke anede hvor de var. Og at hun ingen ide havde om hvad de eventuelt kunne se på ... Om natten . Ikke meget sightseeing havde døgnåbent.
" Jeg tror vi eh ... Bare benyttede lejligheden til at glemme arbejdet i et par dage. Men..." Hun smilede til Zoran og derefter til Andrija , som hun håbede ikke ville hoste sit sprit ud over hele solstolen om lidt " Men jeg tænkte at jeg måske kunne opstøve en lille smart brude kjole . Der er garanteret nogle helt særlige butikker her i området " lød der helt roligt.
Egenlig udsprang det kun af tre ting.
Et ... Hun anede hvad ellers hun kunne forslå.
To... Hun var så småt begyndt at stresse over hun skulle planlægge brylluppet , hvor enkelt det end skulle være.
Tre... Hun ønskede at finde noget der ikke var fra hendes arbejde.
Millicent sendte et stort smil til Andrija. Så kunne han lære at lade hende sætte dagsordenen.
" Hvad der ellers lige er af planer har vi ikke drøftet, da jeg havde forstillet mig vores møde skulle være i Paris "
At hun ikke have skænket det en eneste tanke , om der kunne blive mørkt der hvor hun skulle sove- for det havde hun faktisk ikke. Det sagde meget om hvor ung og hvor uvant hun stadig var i vampyr rollen.
Hun fik et glimt i de blågrønne øjne.
Der måtte helt klart være et badekar her et sted. Og Millicent elskede badekar. Hun kunne tilbringe al deres tid her i et sådan, hvis det ikke lige var fordi det besværliggjordte samtale en lille smule.
" er der noget man bør se når man er her da ? " spurgte hun nysgerrigt og spændte sin hestehale en smule imens hun snusede den friske og uspoleret luft ind, der var her.

Begge brødrene skulle lige sluge hvad der blev sagt, men Andrija var hurtig til at få en strålende idé. Han næsten sprang op fra sin stol og lyste som en lille sol. Pæren lyste virkelig. 
"Jeg er sikker på der er masser spændede i huset! Jeg skal lige snakke med Zoran." Ivrigt slæbte sin bror ind i huset, hvor de forsvandt ind i et andet emnet. Efter en lille snak kom de begge ud. Zoran gik direkte hen til sin telefon og forsvandt for at tale i telefon. Samtidig gik Andrija tilbage til teressen hvor han sad og ventede på at Millicent ville komme. 
Kom hun ud til ham, ville han vinke hende hen til sig. 
"Vi får gæster lige om lidt." Han lignede pludselig meget Senka. Knap var sætning ude af hans mund før Zoran kom ud på teressen med et par bilnøgler ved hånden. 
"Selvom Andrija sikkert kan få dig af sted hurtigt, så ved jeg at han elsker mine biler." Et flabet grin kom fra Zoran da Andrija sprang op og snuppede nøglen, for så at skubbe til sin bror så han tav. "Kom så Millicent, vi skal på en lille tur." 
Det viste sig at være en rød sportsvogn der passede til Millicents kjole. Hurtigt var Andrija bag rettet og var Millicent ikke hurtigt nok ville bilen køre før hun satte sig ind. Ingen tvivl om at hendes forlovet elskede farten og fartgrænserne blev også sprunget godt og grundigt, det betød dog ikke at han ikke styrede ordenlig. Heller ikke perfekt, men hun var tryg med ham som chauffør. Næsten. 
Efter at have kørt en halvtimes tid, ud af naturskønne veje, kom de til en by. Der kørte de lidt rundt mens Andrija forsøgte at finde stedet. Til sidst endte de ved en enorm eksklusiv brudekjolebutik. "Zorans gave." 
Et lille grin sprang på hans mund mens han ventede på at Millicent forlod bilen. "Skriv, så kommer jeg og henter dig." 

Inde i forretningen mødte Millicent  en middelalderne kvinde. Hun kiggede op fra sin telefon og brød så ud i et venligt smil. "Ja, de fleste butikker har jo lukket om natten, men så har man jo fyre som Mr. Luzar der kan betale en." En lav venlig latter, før hun så rettede på tøjet og satte sig op. "Skal vi kigge på nogle kjoler?" 
Det tog ikke lang tid for kvinden, der havde et skilt på brystet hvor der stod Sasha Moore, at finde et par overdådige kjoler i forskellige stile. Nogle var det vilde prinsessedrømme mens andre var mere diskrete og endda nogle der viste lidt mere end hvad man normalt så til et bryllup.

Millicent var normalt meget kvik, men alligevel var de to brødre lige det længere fremme i skoene , denne ene gang. Da de forsvandt , bevægede Millicent sig lidt rundt i den tilstødende stue, hvor de store malerier blev kigget efter i sømmene og hun studerede hvilke typer af bøger Zoran havde valgt at have stående i sine reoler. Efter lidt tid vendte hun tilbage til teressen og ikke mindst Andrija. Hun så på ham med nysgerrige øjne , og lod en hånd kærtegnede ham , ved at føre den gennem hans hår " Får vi gæster? " hvem havde de inviteret så spontant mon? Hun rynkede brynene let , var ikke desideret bekymret, nok mere forundret over Andrijas udtryk, glædede han sig?
Zoran kom og inden hun så sig om, var hun på passagersædet af en fræk rød sportsvogn, men en stor smilende Andrija ved sin side.
"Jeg forstår hans tiltrækning " lo hun til Zoran, og løftede en arm op for at vinke til ham, da Andija gassede op, og Zoran bare så ryggen af dem.
Hun forsøgte udfritte Andrija om hvad de skulle, men først da de holdte ved butikken afslørede han det var Zorans gave.
Først blev hun lidt... Ilde til mode.
Hun kendte ikke manden og havde det generelt ikke fint med at modtage ting.Men benovelsen over den fantastiske udstilling af kjoler vinduerne pralede med og det fact at det var Andrijas bror og vel nok ligeså så meget en gave til ham , gjore at hun ikke kunne tøjle sin begejstring og lænede sig over mod Andrija , slog armene om hans hals og tryggede læberne mod hans.
" Virkelig? Jeg skal finde en kjole her?"
Hun strålede og lovede at SMS når hun havde gjort sit valg, og forlod bilen.

Millicent så en ekstra gang på navneskiltet, for ikke at tage fejl af kvindens navn. " Sasha.. " Lød det varmt "Det er meget venligt af dig at åbne op nu. Det er desværre det eneste tidspunkt det var muligt for mig, og kjolerne herfra skulle være noget helt særligt " smigrede Millicent og smilede fuld af forventning.
" Lad os bare se...jeg øh... Kommer til at skulle have noget brude undertøj også , jeg skal nok betale selv "
hun havde jo ingen bh på og det var nok ikke så smart . pludselig kom hun i tvivl om åbningen af butikken var gaven eller om kjolen var inkluderet ogå? Men det var bare ærgerligt for hun kunne umuligt gå herfra uden en kjole. Smukkere end smuk var de - og så måtte penge være penge.
Sammen med Sasha fik hun udvalgt undertøjet og prøvet nogle Helt bjergtagende kjoler.
De store overdådige prinsesse kjoler , sorterede hun dog hurtigt fra. Imens kørte hendes tanker rundt i hvad Andrija mon kunne lide ? Til et bryllup?
Hun faldt selv for nogle kjoler der sad tæt, havde en længde til knæet og alle små stropper. En enkelt af dem var en smule græsk gudinde inspireret. En dyb V udskæring , hvor små gennemsigtige blonde tunger lagde sig blidt over den nøgne hud og gav et sart men æggende look.
Kjolens små ærmer have det samme hvide gennemsigtige og fine blondestof. I livet var påsyet en beige blonde påsat blomster i samme brude hvide farve som kjolen iøvrigt var, det var en enkel effekt med en flot virkning. Man kan sige at både barm og talje blev fremhæver på en enkel og elegant måde.
Ryggen bar det øverste stykke , men så kom et væld af små hægter i det sarte blonde stof.
Millicent smøg kjolen om sig , som var den syet til hende. Det eneste problem lå i at hun virkelig ... Virkelig gerne ville ønske at Andrija bare den ene dag ville tabe kæben og synes hun var smuk.
Var det hans stil. Skulle den vise mere? Kendte Sasha ham? Kendte hun Zoran? Var deres smag ens?
Tøvende drejede hun sig om mod Sasha , smilede svagt og lod en hånd glide ned over hoften- og spurgte med usikker stemme " Kunne dette være en mulighed ?"

Sasha var ikke langsom til at hjælpe Millicent. Ivrigt trak hun kilometer af kjoler frem og beklagede sig ikke da næsten hele butikken var malet hvid i kjolestof. Hun nød det til fulde og kunne man ikke se det på navneskiltet ville man næsten tro at kvinden var Millicents mor.
"Zoran er jo meget til klassiske kvinder, bare se på hvad han bærer. Hvad hans lillebror kan lide, ved jeg ikke, men jeg vil da skyde på noget af det samme. Men måske er det derfor netop en god idé at finde på noget andet?" 
For at hjælpe yderligt med valget fandt Sasha et stort hefte frem med alverdens smukke modeller i kjoler der passede deres krop perfekt. Hvis Millicent så godt efter ville hun bemærke den blege hud ved næsten dem alle. Stedet var ikke ubekendt med vampyrernes eksistens, alle deres modeller var vampyrer. Kun få Asperaer sneg sig ind her og der. 
"Hvis du skal have det der græske outfit, så syntes jeg du skal have bare fødder og så kan vi eventuelt lave noget med olivenblade i dit hår. Men jeg må erkende at jeg næppe tror at Mr. Luzar vil ankomme i samme græsk-inspireret tøj. Hvad han skal have på må du jo vælge bagefter - men først når vi er færdig med alt dit." Sasha lignede en teenager der havde fået lov til at gå amok i et storcenter. "Glem endelig ikke smykker og måske noget til hoved. Zoran ejer dette sted, hans lille ekstra forretning, så du skal ikke tænke på prisen." 
Igen forsvandt Sasha for så at finde endnu flere kjoler frem, samt sko og andet fint hårpynt.

Ja , det lød rigtigt nok. Zoran og Millicent kunne med granti enes om en smuk elegant kjole , men når det kom til Andrija var det noget mere besværligt.
"De er ikke... Helt ens i smag , tror jeg " smilede Millicent og følte sig bedre tilpas , jo mere tid hun tilbragte med Sasha. Det var lige før Millicent havde tilføjet et spørgsmål om hvilken kjole ville egne sig til et strip club bryllup ? da hun var ret sikker på Andrija egenlig bare ville have udsigt til så meget hud som muligt. Men her måtte hun altså trække en grænse. Hun havde sin egen stil ... Men ville dog gerne se ham glad, så hun forklarede Sasha at de skulle finde nogen der var både vildt sexet men samtidig emmede god stil og lidt uskyld- på en eller anden facon.
Den skulle være enkel dog alligevel åndeløs. De kiggede sammen i kataloget . Men ingen af dem fik en strike hos Millicent.
" åh .. Han ejer butikken .. Men... Bare kjolen så, jeg har intet imod at betale selv. " hun smilede stort. Hår og smykker ... Hun anede ikke hvad det skulle være, kun at det skulle være simpelt i størrelse ikke stort.
Og så havde hun en ide til sko.
Hun vippede med fødderne og viste de sorte sandaler med ankelrem til Sasha. " Noget i stil med dem her... I hvide naturligvis ...det et sommer bryllup så jeg vil gerne have luft til fødderne. " hun ville dog nok stadig søge Sashas inspiration , hvis hun ille kunne lide ideen. Efteralt vidste hun mere om de ting end Millicent - og hun virkede så sød og som hun rigtig gerne ville finde lige der rette til Millicent. Men .. Hun var jo også chefens svigerinde , om få dage.
Hun havde stadig den græske kjole i mende og kunne rigtig godt lide ideen med bladene i håret. Men pludselig fandt hun et Magazine og der... Der var den smukkeste kjole og selv om man ille skulle tro det , opfyldte den alle krav. " Dén der " sukkede Millicent henført. " Sasha ... Jeg tror det skal være den!"
Millicent ville vente til den blev fundet frem , og nænsomt som var den en baby , ville hun iføre sig den.
Og jo.... Selv om Millicent have større bryster og en mere struttende røv , end modellen , i øvrige nærmest den eneste lidt mørke model man kunne opspore i butikken, sad den .... Perfekt. Det gjorde den kun mere feminin og æggende at hendes figur var mere kurvet.

Sasha nikkede og fløj, som havde hun ild i røven, ud i baglokalet for at finde modellen i den rette størrelse. Da hun vente tilbage overdrog hun den til Millicent og ventede spændt på at hun fik klemt sin veludstyret krop ned i den. 
"Perfekt!" Udbrød hun glædestrålende og klappede næsten hænderne sammen i ren begejstring. Hurtigt forsvandt hun igen for at finde de sko Millicent kunne bruge til dresset. Der var flere forskellige. Nogle hvor remmene gik langt op, mens andre kun havde omkring foden. 
"Nå, men nu er det klar. Hvad skal brudegommen så have på?" Efter Millicent var færdig med sit tøj, trak Sasha hende med ind i et tilstøende lokale der havde alt i smoking og andet gøjl man kunne udstyre en mand med. 
"Hvor skal i holde det - og hvem vil i have med af gæster?" Spurgte Sasha mest af nysgerrighed. Hun var helt sikker på at Andrija havde masser af venner han kunne invitere og hans forlovet syntes heller ikke at være helt alene i verden, omend hun virkede som en speciel og unik type. 
"Nå, men du vælger og sammensætter bare, så kan vi jo få manden her ind og lave en blindprøve så vi kan se hvad der passer bedst."

Det var næsten for godt til at være sandt.
Både sko og kjole var i hus, herligt. Millicent var så glad og så taknemmelig, over for begge brødre.
Det var enormt gavmildt af Zoran, sådan at give Millicent frit slag i hans butik.
Ingen tvivl om at kjolen alene var en mindre opsparing, og så kom skoene oven i.
Han kendte jo ikke rigtig Millicent.Hvad hvis hun havde været typen der dekorerede sig med armbånd og juveler op til albuerne? Nå…men det var hun heldigvis ikke. Detaljer som smykker og hår kunne altid komme på plads.Men også Andrija lunede hendes hjerte, at han ikke havde trukket i bremsen og sagt hell no- men faktisk havde sat det hele i sving.Nogle gange var han bare så…..fandens dejlig.
Hun fulgte glad med Sasha ind i mændenes domæne. Selv om udvalget var enormt, var det mindre end til bruden.Millicent huskede hvordan Andrija havde set ud, dengang han var dukket op til fotoshootet.
Der hvor hun var kommet til at udstyrer ham med dværge damer, i stedet for den langbenet sexet model.
Han var skredet derfra…vred.. og netop den aften havde han….nej!! Det ville hun slet ikke mindes nu.ikke midt i deres bryllupsforberedelser!
Men …han havde set så uimodståelig lækker ud, det syntes Millicent ihvert fald.Det havde pint hende at se ham sådan og at de så havde den der afstand mellem dem. Men måske kunne hun ramme lidt af samme stil udtryk?
Hun havde en ide…men om den faldt i hans smag…og Sashas? det ville tiden jo vise.
”Sort…jeg elsker ham i sort.” sagde hun med varm stemme, som var hun en forelsket teen.
” En sort skjorte…en sort vest, måske med lidt smarte syninger ?.. og sorte bukser og sko. Om det så skal væreen  blazer eller smoking jakke….ja, hvad synes du Sasha?”
Millicent sluttede så af med et lille forelsket glimt i øjnene ”…og så  tænker jeg at det måske kunne være sjovt med et rødt slips?” Millicent smilede en smule forlegent ” Kærlighedens farve du ved…så kunne je holde make up…læber og negle i samme nuance?- eller pink hvis rød er for kedeligt for ham ?” grublede hun videre højt, så hun ikke tabte Sasha i svinget.


Imens Sasha ville finde tøj frem, kunne Millicent forklare om selve bryllupet.
” Faktisk skal det holdes i vores eget hus…i den store have, forstiller jeg mig.
Noget med en masse levende lys i laterner og den slags, men ikke for meget.
Andrija hader den slags…faktisk er han vist ikkeså vild med ….noget af det” sagde hun lidt undskyldende.
” Det bliver kun for ham og jeg…ingen andre, jo Zoran håber jeg, men ellers ikke.”
Andrijas venner var nok mere …sengekammerater og dem ønskede hun ikke i mile nær ham eller deres bryllup.Og de par venner hun havde her i efterlivet, troede hun ikke kom.
Så hun forstillede sig de kune gifte sig iuden noget havde nys om det…og det kun skulle handle om løfterne de skulle give hinanden.Ved nærmere eftertanke skulle hun måske sørge for der vare n ambulance klar…som til et boksestævne…for der var rimelig god chance for Andrija ville dø langsomt, hvis han skulle sige noget der var en smule sødt – til Millicent.Hun smilede lidt ved tanken.
Efter Sashas mening om det hele, ville Millicent sætte sig i en sort blød og enorm læder sofa, som hun næsten forsvandt helt ned i. Gud hvor blev man dog træt af de her dejlige ting.
Hun sms til Andrija…

 

Sasha havde slået sig ned sammen med Millicent da Andrija kom ind af døren. Han kiggede lidt rundt, før hans blik hvilede på Millicent, en smugle skeptiske og sammenknepne. "Hvis i har bestilt to hvide duer og en hvid hest, så går jeg altså igen!" Tiltrods for de let truende ord, var der alligevel et smil på hans læber.
Sasha rejste sig op og ville til at gøre klar til at de kunne få afprøvet Andrijas tøj, men selv havde dæmonen andre idéer. Han slog sig ned i sofaen ved siden af Millicent, greb fat i hendes arm og trak hende ind til sig. Efter hun var kommet tæt nok på, fiskede han efter hendes læber som han ivrigt kastede sig over. 
Efter Sashas kinder var begyndt at blusse op afbrød Andrija og rejste sig op. "Må jeg se hvad du har valgt?" Han lage hoved let på sned og ventede spændt på at Millicent skulle komme op og vise ham hvad han så skulle have på til den store dag.
Som folk nok kunne gætte ville Andrija ikke giftes i en kirke, det hele var mest af alt for Millicents skyld. Fordi hun gerne ville have det og tydeligvist stadig var så meget menneske at hun gerne ville holde en lille fest, selvom det var helt hul i hoved at gøre så meget ud af det. Det sagde Andrija dog ikke.

// alle de fejl du begår, Andrija xD du er ansvarlig for min manglende koncentration xD //


De sad og nød et glad hvidvin, tilpas kold da Andrija overtog rummet.
Som Altid når Andrija var nær, reagede Millicents krop, imens hun selv forsøgte ikke at gøre det.
" Ja...og også hjerteformet lyserødebslloner og en præst " smilede hun til ham.
Lige hvad angik ikke at overdrive bryllupet, var de nok meget enige.
" Men enhjørningene var desværre udlånt til anden side"
Hun mærkede hans fingre lukke sig en smule hårdt , omkring hendes overarm og så befandt hun sig ved hans side...næsten over ham.
Hun ville sige han skulle vente, de var jo ligesom ikke alene, men ordene forlod aldrig hendes tanker, tilgængæld forlod tungen hendes mund.
Millicent var lige så pinlig berørt som Sasha, og da Andrija tillod det, fik hun hurtigt tørret sine læber.
" Du ved...jeg synes du er flot i sort* hun underdrev, for Andrija og ros var en farlig mikstur.
Helt sort...helt igennem...klassisk trendy...med lidt drengerøv over de her syninger" hun pegede på vesten.
Så var det slipset der skulle sælges..." Og nu er du jo ikke en kedelig borgerlig bankassistent, så jeg tænkte et rødt slips? Rød...vildskabens farve!"
Hun skulede til Sasha...ikke et ord om det var kærlighedens farve, så skulle de sikkert bruge brækposer !
" Kan du ikke lide det røde...er der pink....kun en rigtig mand kan bære det" sagde hun hurtigt og kælent.
Tøjet ville passe, det tvivlede hun ikke på.når det galdt andre kunne hun med det samme tage bestik af størrelser.
Hun puffede Andrija mod et prøverum...
" vær nu sød ..prøv det"
Imens ville Millicent se efter nogle trusser.Der skulle ingen bh til den kjole hun havde udvalgt, og hun ville gerne have noget anderledes....straks hun så dem på en ginedukke, spurgte hun Sasha....kan man få dem i sort? Og så ville hun bede om de blev pakket hurtigt væk...de var ikke for Andrijas øjne - endnu.

Andrija stod lidt og gloede på det ene, så det andet, før han gik ind i omklædningsrummet og gik i gang med at forsøge at komme i tøjet. Han syntes der var meget sort, men han ville give Millicent ret i at slipset passede perfekt. Han så det ikke som kærlighedens farve, men meget andet og beklagede sig derfor ikke. Efter at have fået slipset bundet korrekt og stukket fødderne i skoende trådte han ud og ville høre om pigernes mening. Blev det godkendt ville det ende med at være dét sæt. 
Sasha havde listet pakken med trusserne ned i en af poserne så Andrija ikke skulle opdage dem. Med et stort smil og lige så store tillykkeønskninger lod hun dem forlade butikken med det dyre tøj. Lige ud til bilen der passede i prisleget. 
Hjemme igen hilste Zoran høfligt på dem men ville slet ikke se tøjet. Nu var det pakket så fint ned at han ikke mente det ville gøre nogle gavn at tage det ud. Han inviteret derfor parret til endnu en drik og viste dem hen til deres overdårdige værelse. Bare så de vidste hvor det var. De fik ikke lov til at blive hængende, ikke Andrija. Han skulle med sin bror ned til det kæmpe tv for at spille videospil. 
Zorans store hobby når han ikke arbejde og trods han var langt bedre end Andrija til det, fandt de begge stor glæde ved at udrydde hinanden på masser af kreative måder i forskellige spil. Ofte skydespil, men også andre mere co-op-agtige spil.

Millicent var begejstret over Andrija ikke forkastede ...alt ...og ja, det var meget mørkt tøjet, men han så så skide maskulin ud i det, så man nærmest kun behøvede at kigge før man blev tilfreds, næsten.
Millicent brugte tiden hjem på at fortælle om hvornår Sasha havde været og hvor interesseret hun havde virket i at hjælpe.
Da de kom tilbage, kunne hun ikke lade vær med at give Zoran et spontant knus, bare et hurtigt et...og et varmt tak for den dejlige overraskelse.
Værelset var ekstravagant, som alt andet.
Det var holdt i primært hvidt og rødt...både møbler og linned.
Og var domineret af en kæmpe hvid seng, der var opredt med rødt sengetøj og sorte puder, en rød sofa og en rød chaiselong og to sorte stole.
Der var intet bord, men en lav meget fast sølv pude, der snildt kunne fungerer som dette.
Der var udgang til eget badeværels og Millicent kunne have blevet der under hele opholdet,det var et kæmpebadekar, stort nok til hva...6? 8 personer?
I et hjørne var Senkas kurv og deres tasker sat.
Drengene ville spille videospil, og Millicent ville gerne sigepænt tak til Zoran.
" Du..." Hun trak ham i ærmet..." Hvis jeg må låne dit køkken og du ikke har noget imod jeg roder i dine ting...så kan jeg fixe middag, imens i spiller?"
Efter hans svar, ville hun trække Andrija helt hen til sig...for at kunne hviske ' Andrija.,,jeg er lidt nervøs...k-kan værelset mørklæggende?" Hun så lidt fortabt ud ...fanden , hun burde jo huske på de ting, det var sku hendes liv der afhang af det." Undskyld...det ...jeg tænkte ikke lige over det før nu" hviskede hun , tæt op af ham.

"Jamen det gør du da bare!" Lød det glædeligt fra Zoran, der derefter gik ned for at starte det hele op. Andrija kiggede efter sin bror med et tænksomt udtryk, før han vendte sig imod Millicent. "Det snakker jeg lige med ham om, ellers må du ligge under dynen hele natten." Han gav hende et stort grin, før han så forsvandt med sin bror ned for at spille. 
Efter de havde spillet nogle timer var de begge ret trætte og gik derfor ud for at snuse til den herlige duft fra køkkenet. Hvis maden var færdig ville de sætte den til livs som havde de aldrig fået noget at spise. At den ikke gjorde nogle forskel for dem, var der ingen af dem der sagde. 
Efter middagen brød Zoran op og undskyldte sig med at ville gå i seng så han kunne få sovet lidt til de vigtige møde. De kunne bare fortsætte hvad de ville. Han ønskede dem en god nat og dag, hvis de ikke ville ses før den næste, og forsvandt så ud af køkkenet. 
Andrija, der havde set Millicents længselsfulde blik efter badekaret, mente de skulle prøve det af. Nu havde de masser af tid til det og det var enormt. Tingende mente han godt de kunne efterlade til kokken. Han ville nok ikke blive vild med det, men de skulle også have noget at lave. 
Oppe på deres badeværelse gjorde Andrija badet klar med lunt vand og en masse mærkelige dufte. Han anede intet om det, men morede sig gevaldigt med at hælde det i. Det ente med at der var flere bobler end vand, næsten. Tilfreds med sin mixtur smed han tøjet og sprang ned i vandet, for så at kalde på Millicent for at få hende ned.

Det var en kærkommen mulighed , en mulighed for at føle at hun gav noget retur for deres søde opførelse.
Selvom Millicent ikke normalt elskede at lege husmor, nød hun denne gang at opvarte fyrene, og det var præcis hvad hun gjorde.Dækkede smukt op, anrettede og sørgede for glassene var fyldte.
Da de skulle sige godnat til Zoran, gav Millicent ham et lille knus, ønskede ham godnat og takkede endnu en gang for...' Det hele'.
Hun flettede sine fingre ind i Andrijas, og småsludrede lidt om løst og fast, og så var det badekaret kom på tale.De gik ovenpå og imens han fyldte op, havde Millicent trukket elastikken ud af håret, og istedet spændt den til bristepunktet , ved at samle al håret i en stor løs knold, i nakken .
Da Andrija kaldte derude fra, var duften af lavendel allerede dominerende og havde fundet vej til soveværelset.Den havde en meget afslappende virkning, på krop og sind...og dermed også musklerne.
Millicent trådte derud, og da hun fandt Andrija allerede havde taget plads i det drømmeagtigt bade kar, kunne det kun gå for langsomt med at komme derop.
Hun fik lynet ned i den knaldrød kjole, og da den delte sig i to foroven, gled den af sig selv ned af hendes lyse skuldre og arme.Det sidste stykke ned af hoften, måtte hun lige vrikke sig ud af og med hænderne trække den helt af.
Hmmm....lingeri skulle også af, og det var der kun en måde at gøre på...at få det overstået! Hurtigt fik hun bh' en hægtet op og krængede de tynde stropper ned af sig, og lagde den med sin kjole.Trusserne forsvandt ligeledes og hun følte sig meget blottet. Ikke bare det at hun var nøgen, men ...sårbar...var nok det hun egenlig følte sig.Så hurtigt kom hun under boblerne og skubbede sit fokus over på Andrija.
Hun sad overfor ham, og lod sig glide gennem vandet...over til ham, så hun sad på knæ mellem hans ben. " Lad mig vaske dig?" Var hendes forslag, for hun var så helt sikkert nød til at have en gyldig grund til at røre ved ham lige nu.
Hun kunne slet ikke stå imod.
Sæbe blev opfanget af hendes hænder, og hun delte det så hver hånd havde en ligestor mængde.
Langsomt lænede hun sig frem og lagde en hånd på hver af Andrijas skuldre.
Hun ville så gerne...bare lidt mere...så hun strakte halsen en smule for at kunne Andrijas hals, med sine kølige læber.Selv havde hun altid syntes at kontrasten der var imellem Andrijas varme krop og hendes mere kølige, føltes meget....pirrende. Det øgede og gjorde kærtegene mere sensitive.
Nu kyssede og sugede hun blidt på den glatte hud, og lod på samme tid hænderne trække ned over Andrijas bryst, i et langsomt tempo.
Hun ville have alt med.Føle hver en muskel , hver en detalje af hans fristende krop, og sæben tillod netop det.
Imens hun lukkede øjnene, for at øge følsomheden i hendes hænder og læber, suttede hun på øreflippen og slikkede kort Andrija op af øret, imens hænderne meget grundigt blev ført op af mave og bryst igen, for at lægge sig på hans skuldre.

Det var tydeligt for enhver og Andrija lage heller ikke skjul på hvor hans øjne var, da Millicent begyndte at smide tøjet. Selvom hun var hurtig fik han alligevel øje på en masse spændende ting der gav liv til hans fantasi sener hen, hvis det nu blev nødvendigt.
Forslaget syntes ikke helt ringe i ørerne på Andrija, så han accepterede det. Hvordan Millicent så ville gøre det var op til hende, for han gad ikke flytte sig. Han lå lige så godt. En løsning fandt hun dog, hvilke glædede ham ovenud. Han ville ikke beklage sig over at have hendes hænder på hans krop, trods det ikke var der hvor han helst ville have det. 
"Hvad syntes du så om Zoran?" Andrija drejede hoved så han kunne se på Millicent og måtte kvæle et smil da han så hun havde lukket øjne. "Han virker til godt at kunne lide dig og syntes det er sjovt du gerne vil betale for tingende." 
Virkede Millicent færdig med at lege med sæbe, ville Andrija trække hende ind til sig så han kunne mærke hendes krop på en mere direkte måde. Han var ikke så kreativ og fandt slet ingen grund til det. 
Var Millicent med på at lege lidt mere (direkte) ville Andrija strække halsen ind mod hendes læber mens hans hænder udforskede hendes krop fra balle til balle og op efter. Hver en tomme blev berørt indgående mens han sikrede sig også at holde hendes tunge beskæftiget.

Langsomt lukkede hun øjnene op igen.Hun havde et blidt smil på læberne og i det hele taget en mild udstråling over sig.
Det var svært at tro , at den selv samme pige, trods alle bekymringer havde flået struben op på indtil flere og stoppet deres hjerter ved at drikke way too much blood.
" Hmmm... Zoran?" Sagde hun eftertænksomt og lagde hoved lidt på sned.
Andrijas hud var våd og glat , så det burde være behageligt at modtage den lette massage Millicent nu gav hans skuldre. Det var ihvertfald skønt at give den. Det blev altid lidt jul, når man fik lov at være så tæt på ham, ik?
Og Millicent kunne enda meget godt lide alle de nye rammer og tiltag Andrija var gået med til.Altså som hus, bryllup og Senka.
Det måtte da betyde at han også havde mere dybe følelser for hende, når han strakte sig så langt?
Millicent var afslappet og i perfekt humør.Det var så skønt at tilbringe tid med ham , sådan her. Hun drillede ham med sit svar " Jeg er ikke så heldig at man må få to ægtemænd i et serbisk bryllup, vel? For såååå skal vi lige ændre bryllups planerne" hun rettede sig op og smilede.
Hun slap hans ene skulder for at stryge en lang hårlok væk, der var stukket af fra hendes lille opsætning.
" Jeg synes din bror er rigtig sød...og ekstrem venlig.Og så han flot! Jeg tror at jeg har gaflet den bror med mest temperament....men også den dejligeste" sagde hun før hun satte et vådt kys på hans mund.
" Hvorfor er det dog sjovt? Jeg kan generelt bedst lide at betale for mig selv...og især når noget er så dyrt...så skal andre ikke. Det var bare lige denne ene ting, fordi ...ja som bryllupsgave" forklade hun men sprang fra emnet, da Andrija trak hende ned over sig.
Millicent spærrede øjnene en smule mere op. Grunden var at hun bare SÅ tydeligt kunne mærke ham...og fik en vild lyst til at lege lidt mere.
Andrijas tunge og mund var himlen for Millicent.At mærke ham slikke op af hendes tunge fik englene til at synge i i kor og hendes underliv til at vågne med et sæt.
Hun var solgt da hans hænder indtog de faste runde baller af hendes og var både hid og did.Han havde sikkert kunne få hende til at sige ja til hvad som helst lige der.
Millicent havde lyst til at vise ham, hvordan hans krop...det at ligge så tæt ovenpå hans muskuløse og nøgne krop, tændte hende....men kunne de være det bekendt, her i Zorans hjem?
De måtte nok lige vente, idet mindste til de var alene, ik?

En underlig lyd...en knirken fik Millicent til at stivne.
Der kom nogen? Og at dømme efter lyden var det en kvinde.
En stemme nåede akkurat ind til dem, fem sekunder før et ansigt fulgte med.
" Andyyy? Cherie.... Kokken sagde at du var ankommet, såååå jeg tænkte du var sulten?" Ud trådte en smuk brunette.
Millicent glemte helt at hvæse, faktisk sad hun bom stille.
Kvinden var iført højhælede støvler, nylon strømper , hofte holder.
Fra hendes ene hånd hang en uniform, Millicent ville gætte var beregnet til en stuepige.Og på skildtet stod ' Sophia' .

" Oh...Cherie...skal vi være tre i dag? Den var ellers ny....men hvis du virkelig ønsker det" hun bøjede sig fremover i en sensuel bevægelse og og trak den ene støvle af, imens hun ikke slap sin øjenkontakt med Andrija, hvis det stod til hende.

Millicent var....paf.

Andrija trak sin mund til sig, da han hørte lyden af nogle der kom og ganske kort efter en gammel veninde. Han kiggede lidt på hende, noget overrasket over at hun ville komme midt om natten og hvordan hun vidste han var i huset vidste han heller ikke. Kokken? Umuligt. De boede ikke engang tæt på hinanden, men havde de delt numre så han kunne skrive? 
Mens Sophia ævlede videre kiggede Andrija ud af øjenkrogen på Millicent, før han blidt skubbede hende fra sig for at rejse sig op. Mens han gjorde det greb han et håndklæde og bandt det omkring sine hofter. "Vent her." Beordrede han Millicent til, mens han gik hen til Sophia og lage et par hænder på hendes skuldre for at skubbe hende ud af badeværelset, hvortil han lukkede døren. Det ville ikke ændre noget for Millicents hørelse, men måske Sophia troede at de så var i ene rum. 
"Hvem helvede har sagt til dig at jeg var her?" Krævede han først svar på. "... og hvem har lukket dig ind? Zoran sover, har du vækket ham?" Det plejede ikke at genere Andrija at hans bror måtte kostes lidt rundt med, for hans skyld, men pludselig syntes alt ved kvinden at irritere ham. 
"Pil af og tag dine ting med. Jeg gider ikke se dig igen." Med de ord greb han igen hendes skuldre, drejede hende rundt omkring sin egen akse og skubbede hende hen imod døren. "... og ser jeg dig igen bliver det ikke sjovt!" 
I Andrijas verden plejede det at hjælpe med trusler for at holde folk væk, selvom han aldrig selv lod sig synligt påvirke af dem. Det ville jo vise ens svage sider og det var ikke noget han kunne have folk gik og vidste. Det var mere end rigeligt med det folk allerede vidste.

Andrija ville helt sikkert kunne mærke hvor anspændt Millicent var, da hans hænder blidt skubbede hende til siden.Kun ved hans korte ordre om at vente, flyttede hendes øjne sig et kort øjeblik , fra Sophia til Andrija, og en næsten hvæsende lyd blev nu givet til advarelse, samtidig med hendes hugtænder kom frem, da han rejste sig op fra badekarets dækkende skumbobler.
Hun var bestemt ikke vild med en halvnøgen våd Andrija trak af sted med en let påklædt kvinde.Oveni købet en der så tydeligt var …eller havde været en elskerinde.
Hun sad alene tilbage, med hænderne knuget omkring det blanke marmor badekaret var udformet af, og vidste ikke helt hvor længe det var hende muligt at adlyde. Et forkert ord, og hun ville have et ”instinkt problem”. Hun ville sikkert tørlægge den kvinde på to sekunder…og så skulle kæmpe med Andrija efterfølgende.Men for nu, sad hun rank og anspændt…og fulgte med i hvert et åndedrag fra den anden side af døren.

Sophias grønne øjne blev til store spørgsmål. Hun kunne ikke huske at Andrija havde sagt nej til hende før.
Mange gange , under hans visit hos Zoran, havde hun været hans fortrukne underholdning, og netop derfor forstod hun ikke at han reagerede sådan her. Hun så mopset ud. ” Alfredo ( som var kokken ) gav mig besked…og lukkede mig ind inden han tog hjem. Jeg tænkte du havde brug for selskab?Du ple..” hun blev afbrudt af Andrija der drejede hende omkring, for at genne hende ud af rummet, med en mindre verbal trussel som et drag over nakken.
Sophia gjorde let modstand og bremsede op.Hun drejde sig om for at kunne se på ham.
” Relax Andy, hvad fanden er der galt med dig ? ”hænderne blev holdt afværgende op, og hun overvejede at tage hendes uniform på, men ville lige give ham sidste chance for at kigge…og måske ændre mening?
” Du er da mand nok til at klare os begge? China doll derinde kan da deltage” hun nikkede ud mod badeværelset, da hun forsøgte stryge Andrija ned af hans nøgne smukke overkrop.
Naturligvis vidste hun at kvinden med den lyse hud, sikkert var vampyr.Sophia havde haft adskillige racer som elskere, med Andrija havde altid været den bedste.

Det irriterede Andrija at Sophia ikke bare lettede sin fine røv og skred ud af rummet, men selvfølgelig skulle hun være besværlig og træls at have med at gøre. 
"Der er ikke noget galt med mig." Vrissede han ikke vildt overbevisende. "China Doll og mig skal ikke have selskab. Vi skal nok klare bryllupsnatten uden din hjælp." Igen gjorde han et forsøg på at få hende ud af døren, et mere ihærdigt forsøg. 
"... og så snakker jeg lige med Zoran om hans kokke, for jeg er da ikke sikker på at han ved noget. Ellers ville han med sikkerhed ikke have tilladt dig at komme ind." Fortsatte han mens han skubbede ivrigt. 
Andrija havde medvilje undladet at reagere på Sophias berøring. Hånden måtte blive hvor den var, han gad ikke fjerne den. Det kunne blive taget som det modsatte ind hensigten og det var ikke i hans interesse at hun skulle stå og pille

Sophias øjne havde fået et stædigt blik.
Hun var ikke vant til afvisninger, ikke mange i hvert fald.De fleste mænd ville betragte hende som en gave og ikke en gene.
Hvad fanden var der i vejen , med ham denne aften? Sophia fik sit svar, men han måtte da forhelvede tale i metafoer?
” Bryllupsnat? Come on Andy… giv mig ikke det crap ” hun var ved at miste tålmodigheden.
” Måske har jeg valgt den helt forkerte bror? Du truer mig? Og Alfredo?det er ikke pænt Cherie….og ved du hvad jeg gør ved slemme dæmoner som dig? Spiser dig!” hendes hånd var gledet fra hans abdomen ned til håndklædets kant, og her greb hun fat…og trak til.
Sophia var kvinde…og det at Andrija ikke havde gjort tegn til ikke at flytte hånden eller bede hende om at flytte den, måtte jo betyde at han gerne ville.Han spillede måske bare hard to get? At han var pisse vanskelig og besværligt , det vidste selv Sophia jo.
Grønne øjne lå nu på Andrijas mest private sted, indtil hun hævede blikket og så i hans øjne, i håb om at få grønt lys til at gøre hans aften så meget bedre, når hun ville begynde at kæle for ham.

Millicent , stadig ubevægelig…fulgte samtalen nøje. Andrija sagde de rette ting, og indtil nu lød det til at han ikke havde lyst til at flirte med den enormt irriterende trunte. Selvfølgelig kunne hun ikke se hvor Sophia havde sin hånd…og slet ikke at hun trak håndklædet væk, så Andrija ville stå nøgen foran hende. Havde hun kunne det, var den lyse krop med garanti på vej op af sæbevandet, for at give Sophia en mere personlig præsentation af sig selv.
Sophias kommentager om at bryllupsnatten var crap…og at hun spiste dæmoner, fik Millicent til at udgyde et langt lavt hvæs.
Det begyndte at gøre ondt i hendes hjørne tænder, og langsomt…meget langsomt blev vandet sat i bevægelse, da Millicent begyndte at røre på sig.