Drinking the night away - Jordan

Nattens sorte tæppe havde lagt sig over byen Di Morga, en lørdag aften. Kulden bed i folk som der hurtigt lukkede sig ind igennem døren til kroens dejlige varme. De som kom ind, ville blive mødt af en høj stemning med latter og høj tale. Mens at let påklædte damer bevægede sig yndefuldt igennem bordende for at servicere de mange kunder som havde besluttet sig at vende snuden forbi denne aften.

En øl, to øl, tre øl.

En god stemning lå som et tykt tæppe hen over menneskerne der sad sammen med venner, en virkelig god stemning for de fleste i hvert fald. Mændende så i hvert fald til at hygge sig gevaldig med kvinderne som serverede øl til dem, man skulle ikke komme her og sige at kvinderne i dette værtshus ikke havde noget at vise frem, sådan som de svingede rundt med deres barm.

Fire øl, fem øl.

,,Er de sikker på de ikke skulle slappe lidt af?'' kroejeren også kaldet Otis løftede sit øjenbryn og kiggede på kvinden som sad foran hende, mens at han køre en klud hen over barens overfalde for at gøre den ren, selvom der i forvejen ikke var nogen plet i syne.
,,Så længe jeg betaler, kan du vel være ligeglad med hvor mange jeg drikker'' mumlede den mørkhåret kvinde stille, og han nikkede og gik sin vej for at betjene nogle andre kunder. Hun sukkede kort, og begyndte at drikke af sin sjette øl. Et lavmeldt suk bredte sig igennem hendes læber og hun lukkede kortvarrigt øjnene, Hun havde virkelig brug for bare at glemme hvem hun var i dag, virkelig, og at drikke sig i hegnet finde et tilfældig offer virkede som den perfekte idé ind til videre.  

Der gik ikke længe før at hun havde drukket den sjette øl færdig, og hun vinkede for at få opmærksomheden tilbage på hende at hun gerne ville have en ny, mens hun ventede på at en øl kom hendes vej, vente hun sig langsomt i sin bar stol, og med benet over kors begyndte hun at betragte mændende, såvel som damerne der befandte sig i aften på denne kro, i håb om at der i det mindste var nogle der var interessante nok til at fange hendes opmærksomhed.

Hun lod en hånd glide igennem det næsten ravne sorte hår, inden hendes hånd fandt ned i hendes håndtaske og fiskede en pakke cigaretter ud af den, Hurtigt blev en trukket ud af pakken, og placeret i munden, hvis læber var malet med rød læbestift, en lighter blev derefter fundet frem af tasken.

Der gik ikke mange minutter før at grå røg fandt deres vej ud igennem hendes næsebor mens hendes øjne stadig var på jagt efter hendes bytte.

En ganske normal aften var det jo egentlig. Den vil blive brugt på at skulle få tiden til at gå sammen med nogle soldater kammerater, eftersom de havde fyraften, og nu kunne holde deres længe ventede weekend, selvom det egentlig var lørdag. De fleste fik selvfølgelig fri om fredagen, men sådan var det jo ikke lige for alle mennesker, væsner der levede her i Di Morga. Egentlig skulle man tro at væsnerne kunne kører på døgndrift non-stop uden så meget som at brokke sig. Men de havde jo deres at skulle se til også. De var også folk med behov og mangler som der skulle ses til. Et grin smedede sig ud igennem nogle let fyldige læber, sådan som den kom tættere og tættere på dets egentlige destination. Andre grin ledsagede den første, imens nogle mandestemmer udtrykte deres meninger, og jokes som udløste en endnu højere latter. Sådan som de gik af sted, fremviste der sig en bar i horisonten; deres ende station for i aften, eller for nogle af dem. Nogle var stadig unge grønskoldninger, som var taget af sted med generalen for at få en god øl, og snakke ud omkring det de havde lært. Nogle af dem anede ikke hvor gammel generalen rent faktisk var, og hvad han egentlig var for en, derfor udnyttede de nu denne tid til at lærer ham at kende, og få et andet indtryk af ham, end som alvorlig og sur.

Hånden gled op imod døren, og åbnede den for de andre som slængte sig af sted med den ungt udseende mand; Jordan Marshoon Long, som han hed. Eller måske burde man kalde ham General Long. Den omtrent 187 centimeter høje mand, med de blå øjne, og let lysebrune hud, betragtede sine omgivelser, for at finde sig til rette med denne kro, som var det en form for oldtidens værker. Egentlig savnede han de kroer der havde været i hans ungdom, i 1700 tallet. Men sådan forholdte det sig jo ikke mere. Med et klap på skulderen blev han skubbet ind i kroen og derefter smækket ned på et sæde. En af de andre soldater gik op i baren for at få noget øl til slænget, og derefter gik samtalen ellers stille og roligt videre. De stillede det ene spørgsmål efter det andet, som om at et enkelt svar ikke var nok.
”Okay, okay, det nytter ikke noget at spørge, i må selv finde ud af det.” sagde generalen så til sidst, med et grin på læberne for at gøre lidt drilsk grin med dem. Egentlig brød han sig ikke om at snakke for meget omkring ham selv, det lignede ham ikke den slags. Desuden havde han det bedre med blot at lade folk finde ud af tingene selv, finde deres egne metoder til at få ham til at åbne op på.

''Eve, jeg synes måske du skulle tage en slapper med alt det du drikker'' mumlede en mørkhudet kvinde der havde stillet sig ved siden af hende, med en bakke placeret på baren. I klædt det samme tøj som alle andre der servicerede i dag, var det svært ikke at lade øjnene glide hen over hendes venindes barm, mens hun stod der og nærmest viftede med dem.

Eve hævede det ene øjenbryn, og i protest vente hun ølglasset i vejret og lod tungen glide hen over læben for at få det sidste af skummet med.
''lad være med at lege min mor Chanel, du kender ikke til historien'' mumlede hun i forsvar, og fik peget bartenderne an endnu en gang.
''Så længe jeg ikke laver ballede og betaler min regning kan du vel være ligeglad'' det var tydeligt at se i venindens øjne at hun både blev irriteret og såret over hendes hårde svar, og efter hun havde fået flere øl på bakken drejede hun rundt på hælen og gik hen mod sine kunder.

Eve rystede kort på hoved, og de små sorte lokker af pandehåret gled lydløst frem og tilbage, mens de brune øjne betragtede hvordan at bartenderen nærmede sig hende.
''Endnu en omgang, og to shot med whiskey'' mumlede hun, og fik et nik som i at det var forstået.

Mens hun ventede på at få sin bestilling ventede hun nysgerrig øjnene imod døren da den gik op, og måtte gøre store øjne. Jordan Long, den skiderik. Mest af alt havde hun lyst til at flyve op og pande ham en, men forholde sig roligt, hun havde ikke tænkt sig at skabe en scene og blive smidt ud, hun kunne ikke holde til mere for hun bristede fuldstændig.

Hun havde hørt den sætning før for længe siden.
"Evelyn, du kan ikke holde til det her job i længden, før eller siden vil du falde fra hinanden" de ord ramte hende hårdt, men ikke så hårdt som lige nu. Hun skulle aldrig havde taget flere job efter hun havde sagt nej, og den sidste kvinde... det havde været værre den gang, hun havde fået alt med, og til sidst siddet og tudet for sig selv i lejligheden mens hun havde rokket frem og tilbage. Hun havde ingen mennesker i hendes liv, aldrig haft nogen hun kunne dele sine byrder med, og nu var det som om at der ikke var mere i bærret til at der kunne fyldes mere på.

Pludselig, som et lyn fra en klar himmel kunne hun ikke klare mere, hans stemme, hans stemme var simpelthen for meget at klare. De to shots som blev stillet foran hende, blev skyldet ned med et snuptag, mens dette skete var en af drengene fra Jordans bord kommet op på siden af hende for at bestille, og vente sig om imod hende.

"Hva, hvad laver en smuk kvinde som dig her oppe alene i baren?'' Hun vente nogle arrige øjne imod ham og snerrede næsten ukontrollerbar.
''Det skal jeg vise dig'' med de ord greb hun fat omkring hans nakke og smadret hans hoved ned i barens hårde træ, den stakkels knægt faldt med sammen som en dukke hvis strenge var blevet klippet over.

Der efter vente hun sig tilbage til sin øl, og ignorerede fuldstændig hvad der skete rundt omkring hende.

I det samme hørtes et brag, efter en af Jordans venner var gået op i baren, af hvad erindring han nu skulle deroppe. Hånden have hævet sig for at løfte hans øl op til munden som de nu havde fået serveret. Men braget havde afbrudt hans handling, og de blå øjne vendte sig væk fra vennerne og over på baren. Soldaterne mumlede lidt inden der var en der udbrød i arrigskab. Jordan havde dog en hånd for at få ham til at tie stille, ”Tag Samuel med hen til hospitalet så de kan se på det.” kommanderede han.
”Men, Boss..?”, udbrød en anden i protest men det var ikke til diskussion og selvom de kaldte ham boss var det egentlig ikke sådan at var deres chef, mere at de havde en form for fader idé til ham, fordi han var striks og alvorlig, alligevel kunne han virke åben og være alles ven trods for at han havde sine principper, at folk ikke skulle for tæt ind omkring livet på ham, og kende til hans egentlige natur. Sikkert og vel var de fleste bekendte med alle de forskellige racer der havde bolteret sig rundt omkring på må og få, men for Jordan kunne det godt have nogle konsekvenser eftersom han jo egentlig arbejde sammen med mennesker, de fleste af dem var i alt fald mennesker. Men eftersom det sidste lille uheld med en anden race havde vist sig, havde det ikke længere virket som en mulighed for Jordan at kunne udgive sin sande natur for dem han arbejde med og for.

”Hvad skulle det til for?” spurgte han så, imens han kiggede på kvinden hvis arrighed havde været grunden til at hans kammerat skulle på hospitalet, med en brækket næse, og ville nok være sygemeldt for nogle dage, men det krævede så stadig at han ikke kunne deltage i de fleste ting. Resten af verdenen var vel egentlig ikke så velkendt med væsenerne som Sydfrankrig og Nordspanien. Egentlig havde det altid undret ham, hvorfor folk egentlig lod sig falde til ro her i Di Morga til at starte med, hvorfor havde de egentlig valgt at her skulle det være. Selvom han godt nok ikke kom fra denne verdensdel, men fra England. Så ændrede dette alligevel ikke rigtig hans spørgsmål som nu blev stillet inde i hans hoved. Selvom hans fysiske befandt sig andet sted. Han havde dog allerede fundet ud af hvem kvinden foran ham var, hvad hun kunne, og hvad dette i teorien rent faktisk indebar.

Bartenderen kom hen til ham, og spurgte om de kendte hinanden, selvom Jordan egentlig skulle til at afvise dette, netop fordi det sikkert endte op med at blive et værre spektakel, men bartenderen bad ham så om at tage hende med sig, da hun havde fået for meget. Og ja det kunne manden jo egentlig godt se. Han brummede let, inden han greb fat om Evelyn, og slængte hende op i hans arme, for så at gå ud af kroen. Uanset hendes voldsomme postyr, ville det sikkert nok gå sådan som Jordan ville have det.

''Aner ikke hvad du snakker om'' mumlede Eve uforstående og sad lige så stille og drak af sin øl, uden at vise nogen intentioner omkring at hun skulle væk fra den her bar, det kunne godt være hun havde drukket meget, men så meget havde hun da hellere ikke drukket, havde hun? Det var så der hun kom i tanke om den flaske vodka hun havde delt med sig selv på vej på vej væk fra Greg's lille sammenkomst. Ikke nok med at han havde fået hende med på idéen omkring igen at skulle stjæle, så havde han fået pålagt hende ikke kun et, men hele to jobs. Det værste af det hele var, at den ene af de jobs var sammen med Mimi, Mimi Fucking Jackson.
''Fuck this shit.''

Hun skulle lige til at rejse sig for at gå, da bartenderne igen skulle bestemme hvad hun, og hvad hun ikke skulle gøre i hendes liv.
''Hør nu her you little piece of sh..'' før hun nåede at få svare bartenderne tilbage, fik hun øje på hendes veninde og slog øjnene ned, okay så, kun for dette korte øjeblik ville hun lade sig blive eskorteret ud af værtshuset, men kun denne ene gang. Hun hæv i sin arm for at vise hun sagtens selv kunne gå, men da det var tydeligt at mærke at han ikke havde tænkt sig at give slip begyndte hun at hive og slide for at få ham til at forstå at han ikke skulle rører hende. Men det var først da han hæv hende op i hendes arme at hun for alvor blev sur.

''SÆT MIG NED!'' hun skreg af hendes lungers fulde kræft, men det var først da de kom uden for at hun kom så meget til sig selv, at hun fik smækket hen hånd hen over Jordans ansigt.
''Bare fordi at jeg lærte drengen lektie betyder det ikke du har ret til at slæbe rundt på mig, sæt mig ned, this instant!'' hun vrikkede hele kroppen rundt i hans arme for at få ham til at forstå at hun mente det, og hun virkelig ikke havde tænkt sig at for blive oppe i hans arme, måske skulle man mere se det som en trussel frem for en venlig forspørgelse.

Langsomt himlede de brune øjne, imens han gik afsted med hende i armene. Og ja det pissede hende vel og nok rigeligt af. Men ligesom det pissede hende af at han bar hende, pissede det ham af at hun skulle være så barnlig som hun nu en gang var. Han sukkede stille og gik videre som om at han var ligeglad med hendes ivrige iver for at komme ned på gå. Egentlig var det ikke et problem som sådan, når man tænkte på hvad han dagligt plejede at gøre. Efter længere tids gåen gav han endelig op. De var alligevel i nærheden af det han nok mente var omkring hendes lejlighed. Han var faktisk ikke sikker på om hun stadig boede heromkring, men det måtte tiden vise.

Måden han lod hende komme ned på jorden var egentlig ikke videre forsigtig. Mere som om han forventede at hun var en eller anden menneskelig kat, der bare automatisk landede på poterne. En hånd gled igennem det korte men mørke hår, som slet ikke var blevet sat op, men bare sad som havde han næsten lige været i bad og fået tørret håret helt til punkt og prikke. Med et stille suk som gled ud igennem hans mund, skulle han næsten til at holde sig fra at komme med tvetydigheder, men kunne ikke holde det i sig. ” Hvorfor, skal du altid være sådan her? Hvorfor skal du altid gøre dit liv så ih og åh så surt for andre, hvorfor skal du gøre det så surt for dig selv? ” begyndte han imens han lavede nogle armbevægelser for at pointere sin pointe, og understrege det han mente. De endte dog i bukselommerne på ham selv til sidst imens de blå øjne som havde tindens til at skifte imellem brun, grøn og blå.
” Tænker du nogensinde på hvordan det er, eller bliver for den familie eller de nærmeste omkring dine ofre?! Det eneste du tænker på er dig selv! ” Blev han ved, håbede på at han kunne komme ind til hendes samvittighed. Håbede på at hun kunne få noget som egentlig var godt inde i hende. Han vidste der måtte være et eller andet godt derinde. Jordan havde egentlig aldrig begået et mord for sin egen sags tjeneste. Men det havde han sikkert gjort hvis han havde kendt sin rigtige familie, men det var jo som sagt ikke noget han havde kunnet. Hans mor var død under fødslen, og hans far havde han aldrig ville opsøge. Desuden var han overbevist om at hans far ikke længere var på denne jord mere. Egentlig var han slet ikke klar over hans halve djævelske side, selvom han vidste at han ikke var af ren dæmon blod, så var han heller ikke sikker på af hvad dæmon slægt eller race han helt præcis tilhørte.

Det var først da de nærmest var kommet til hjørnet af vejen, hvor hendes lejlighed lå at hun blev smidt ned på vejen, da hun var godt beruset kom det lidt som en chok at han faktisk bare smed hende ned, og mærkede smerten da hendes røv smækkede imod den kolde asfalt helt op igennem ryggen.

''Av forhelvede!'' brummede hun irriteret og rejste sig op, mens hun ømmede sig, hvad fanden skulle det også gøre godt for. Hun spærrede øjnene op, da han begyndte at skælde hende ud, hvad fanden...

Hun kunne mærke hvordan raseriet begyndte at brænde inde i hende, måske var det alkoholen der talte for hende lige nu, mere end hende selv. Men han skulle ikke komme her og tro at han kunne snakke sådan til hende! Men de ord der ramte hendes hårdest var stadig;

Det eneste du tænker på er dig selv, inden hun kunne nå at stoppe sig selv røg hendes hånd igennem luften og sigtede efter hans kind, som ville efterlade et højt klask i den tomme gade. Hun hvæsede ubehersket af ham.

''Hold din kæft! Hold så din kæft! Du har ingen anelse om hvad du snakker om..'' med de ord vente så rundt på hælen og gik med et rask tempo imod hendes lejlighed, da hun var kommet hen til døren, som var få to hundrede meter fra hvor han havde smidt hende på jorden. Hun fumlede rundt i lommerne, og fandt så endelig nøglerne til at åbne døren til opgangen, som altid ved denne tid blev løst af, så ingen kunne komme ind.

Efter et par forsøg for at få den ind i nøglehulet, tabte hun nøglerne.
''Shit'' mumlede hun og kiggede ned på jorden hvor hun havde hørt den velkendte klang af nøgler der havde ramt fortovet.

''Hvor fanden blev de af..'' hvordan kunne det være at genstande man skulle bruge, og tabte altid på magisk vis ende et sted hen hvor man ikke kunne finde dem. Når der var de, hun bøjede sig ned for at samle dem op, men i stedet for at få fat i dem, fik hun overbalance og måtte gribe fat i dørhåndtaget. Sikket et kønt syn hun måtte være, der stod hun og svævede frem og tilbage, med et greb omkring det holde dørhåndtag, ikke en gang i stand til at åbne døren ind til opgangen til hendes lejlighed. Det var pisse koldt, nu kunne det vel hellere ikke blive meget værre?

Selvfølgelig, så snart de tanker var tænkt, kunne hun mærke den første regn dråbe falde på hendes næsetip. Seriøst? Virkelig univers, skulle hun bare pisses på i dag, på alle tænkelige måder!?

Måske var det ikke af rette behandling det som han gjorde imod hende, men så igen fandt han det også på sin plads, at skulle sætte hende i den rette bås. Eftersom hun tydeligvis ikke anede hvad det var hun egentlig foretog sig, når det kom til hendes mange ofre for skønhedens bedårer. Langsomt tog han en dyb indånding, og lod hende bare skænde hvis det var det hun havde lyst til. Mest af alt syntes han ikke det var en af de rettigheder hun kunne tillade sig, da der var så mange andre der ville skænde sig på hende, hvis de havde vidst besked omkring det som hun gjorde imod deres nærmeste. Han forstod ikke hvordan hun kunne være så rolig omkring den slags, det eneste hun gjorde var at have medynk omkring sig selv, men hvad med alle dem der havde mistet langt mere end hende. Hun var som den nye pest der blev ved med at torturer folk på ny, så snart de overkommet den ene bølge, kom der bare en ny. Langsomt trak han vejret, imens næverne blev knyttede så knorerne kunne ses tydeligt, i deres hvide farve. I stedet for at blive stående der hvor han nu egentlig stod, besluttede han sig for at gå videre.

Men ved et uheld var de ubemærkede nøgler inden for hans fodbane, og da det ene skridt var trådt ned for tidligt og derfor slægte sig hen over jorden, kom han til at skubbe nøglerne ned i vandristen, og videre ned i den stinkende kloak. Han opdagede først hvad der højst sandsynligt var sket, da han hørte en klirende lyd, som irriterende klokker på en is-bil. De blå øjne vendte sig imod risten og kiggede i lidt tid på denne, inden han hørte på Evelyn komme tilbage og brokke sig over at nøglerne ikke var der hvor hun ville have haft dem. Regnen begyndte også så småt at pille listende ned fra skyerne, som en to årig dreng, der ikke ville tisse højlydt, men efterhånden blev det så slemt at det ikke kunne holdes tilbage. Blikket vendte sig kort hen imod Evelyn som lignede en på dødens rand, og besluttede sig for at gøre noget. Selvom kvinden med garanti sikkert ville afslå dette, da hun under ingen omstændigheder ville noget med ham. Eller det var da hvad han troede, og egentlig også forventede i sidste ende.

”Jeg ved du hader det, men hvis du ikke kan komme ind, så tag med mig hjem, og slå dig løs i sengen, så tager jeg sofaen i stedet for.” Forslog manden, trods for at han var klar over der ville komme en skeptisk mime omkring det. Eller dette var i hvert fald hvad hans hoved egentlig fortalte ham. Desuden kunne hun jo sagtens afslå og sove hos en eller anden veninde hvis det var det hun ville. Så slap hun da for ham… Eller var det omvendt? Det gik vidst begge veje, og man kunne vel ikke benægte dem den irritation der rent faktisk var imellem dem, hvis det da ikke var had.

Hun skulle lige vende sig om og kigge opgivende på Jordan, da hun hørte den klirende lyd af nøglerne der fandt deres vej ned i kloarken.
''Are you kidding me right now?'' det var stadig mere pointeret imod universet end mod Jordan, som dog hun stadig var sur på, det skulle man ikke være i tvivl om. Men hun var træt, det regnede, regnede det bare altid i denne by? Det var sjældent at det var solrigt, at man kunne mærke glæde at vinden rev i ens hår, og kærtegnede huden. Der var i bund og grund ikke særlig meget glæde at finde her, og det kom fra en dæmon, som der stjal fra andre, som der sårede andre, men for alt i verden prøvede at gemme hendes rigtige ansigt. Hun tog en dyb indånding, mens et suk undslap de fyldige læber. Hendes brune øjne fikserede ned imod risten, og prøvede at forstille sig hvordan i hedes hule hun skulle få dem op der fra, det var virkelig ikke hendes dag, eller uge for den sags skyld. Følelserne var uden på tøjet, hun kunne ikke længere finde ud af sig selv, og alkoholen hjalp tydeligvis ikke til at holde hendes facade som hun ellers havde været så god til i så mange år.

Det var kun da Jordan snakkede, at hun blev revet væk fra hendes konstante blik rettede imod risten der fik hende til at ligge mærke til at han stadig var der, i hendes hoved var han allerede gået. Et øjenbryn blev langsomt løftet, og hoved lagt på skrå.
''Er du seriøs lige nu?..'' han af alle burde da vide, at hun kunne bare bryde ind i hendes egen lejlighed, men så igen, hvis hun gerne ville forholde sig gode venner med varme mesteren, var det måske en bedre idé at finde et andet sted at være for natten. Hun bed sig lidt i underlæben, og kunne mærke den ru flade imod tungen som pressede imod det stykke af læben der vente ind ad.
''Fuck...'' hun sukkede kort og vente så de brune øjne imod Jordan, og smilede kort ''hvis du virkelig mener det så.. så kunne jeg godt bruge et andet sted at sove, men jeg sover på sofaen.'' Hun satte hånden i siden af hoften, og lænede sig til den ene side. En fingre blev peget imod ham ''men du skylder mig stadig en ny nøgle.''

Han kiggede lidt ned i dybet af kloakken som var den en eller anden bundløs brønd. Efterlidt tid udskiftede han sine egne øjne med hans falke øjne. Hans anden form, den ukendte side, som de færreste havde set ham med. Grunden til denne handling var egentlig mere for at se om den kunne have sat sig fast et sted i brønden, det var jo ikke helt til at vide. Og måske kunne Evelyn egentlig være så heldig at hun rent faktisk stadig kunne få en nøgle. Men nej, strømmen havde taget den med, og han kunne ikke se andet end nogle rotter der pillede rundt omkring i bunden af kloakken. Øjnene faldt tilbage deres oprindelighed, så de gule ørne øjne ikke længere kunne ses, de var simpelthen blevet erstattet med de blå øjne han ejede. Egentlig var det ikke til at vide hvilken øjenfarve Jordan helt præcist havde, nogen gange syntes de at se brune ud, andre gange så de grønne ud, også var der også den blå farve som det havde i ny og næ. Det kom faktisk helt an på lyset og hvor det kom fra. Med et kort skulder træk, vendte han om på hælene, og kiggede hen til kvinden, der var spærret ude fra hendes egen lejlighed. Selvfølgelig kunne bare bryde ind, men det ville sikkert bare skabe bøvl med viceværten. Et kort brum gled ud imellem de fyldige læber, inden han begyndte at gå. Nu havde hun jo sagt at hun ville tage med ham hjem, så længe hun sov på sofaen, og han i sin egen seng. Hvilket såmænd også passede ham okay, han havde ikke grund til at sige imod.

Imens de gik afsted ud i natten, nynnede han lidt, ikke fordi at han var munter, det var bare noget Jordan gjorde. Det skete bare ud af ingenting. Det var lige som når folk stod og vippede på deres fødder når de ventede på bussen, så var dette lidt af det samme. En hånd gled langsomt op til det mørke hår, og redte det tilbage imens han lyttede til sin egen nynnende stemme uden egentlig at lytte efter. Om de to mennesker skulle snakke om noget, var han usikker på, eftersom han havde sagt hvad han ville, og sandsynligheden for at hun ville bide hovedet af ham hvis han åbnede kæften mere, var ret så stor. Så manden lod blot som ingenting, og videre blev i sin tro omkring at alt var fryd og gammen, selvom han selvfølgelig godt vidste at det var helt anderledes.

I sine tanker begyndte han så småt at vandre hen til idéen om at tage på hospitalet på et eller andet tidspunkt, han ville nemlig gerne have tjekket sin DNA igennem for at se om han egentlig var hel Dæmon. Da det nemlig var det eneste han var bekendt med, han havde ingen anelse omkring om hans faders blod var djævel eller ej. Men han havde da mistro til at han måske ikke var helt igennem dæmon, dermed anede han heller ikke hvilken slags dæmon han egentlig var.