Out drinking with the crew ~ Julian (XXX)

Sted: En café/bar på gågaden.
Tid: 23:37
Vejr: 23°C
Omgivelser: Mange forskellige personer




Det var en helt normal lørdag aften, hvor folk valgte at tage ud i byen og hygge sig, hvor de belønnede sig efter en uges arbejde, blot for at vågne op dagen efter med tømmermænd og en vag erindring om hvad der var sket mellem de farverige drinks og den høje musik. Kevins venner ville gerne have trukket ham med til den slags, hvilket gav Kevin en mulighed for at sige "Hell no". Så i stedet mødtes de på midten og drak sig fulde på en café. Ikke at det var meget anderledes, for selvom musikken ikke var ligeså høj og der ikke lys i alle regnbuens farver, var der næsten den samme stemning. Folk snakkede stadig ret højlydt for at overdøve hinanden, men hyggeligt var det nu alligevel.

Egentlig var dette nok det sidste som Kevin havde lyst til, i hvert fald da han blev stort. Han havde alt for mange ting at tænke på, og han havde fået lidt for meget frygt banket ind i sig til at ville bevæge sig ud om natten. Normalt var han ligeglad med alt sådan noget, men her på det sidste havde tiderne været hårde for ham. Han levede i konstant frygt, selvom det nok var latterligt, men at blive truet på livet ikke bare en, men to gange indenfor et par måneder... Det var ikke ligefrem sjov og ballade. Og det værste var, at han ikke bare kunne fortælle de her ting til sine venner. De ville tro at han var sindssyg hvis han sagde at der fandtes dæmoner, formskiftere, varulve og vampyrer.
Men nu sad han i det, om han ville de eller ej. Og det var også hyggeligt nok, især fordi han ikke havde set sine venner i noget tid, selvom det føltes ubehageligt at sidde her, med så mange mennesker omkring sig. Og så igen, måske var det ikke engang mennesker han havde omkring sig? Med at suk pillede han lidt ved sin flaske. Han drak med sine venner, og han grinte og snakkede da også, men det hele føltes bare så underligt.

Efter noget tid sagde han noget med at han ville gå op efter nogle flere øl, og bevægede sig op imod baren for at bestille dem. Kevin var iført en lyselilla skjorte, hvor ærmerne var trukket op, så man kunne se hans tatoveringer på hans venstre arm, med et sort slips om halsen, et par sorte jeans, der sad tæt på hans ben, et par lilla converse og en sort beanie. Som altid havde han også sine briller og så havde han hurtigt kørt noget voks igennem sit hår, så det sad en anelse pjusket under beanien. Men udover det, kunne man ikke ligefrem sige at han havde gjort noget ud af sig selv.
" fem øl " sagde han til bartenderen, da han endelig kom hen til en af de tre som var der. Desværre - til hans held - var de lige løbet tør, og skulle ud og hente dem først. Med et suk, satte han sig på en af stolene oppe i baren, og ventede så blot på at bartenderen kom tilbage.

Kevin sad blot og betragtede sine omgivelser, indtil en dyb stemme fangede hans opmærksomhed, og han endte med at se ind i hvad der nok var de mest blå øjne han nogensinde har set - for slet ikke at nævne hvilket ansigt han også blev mødt med. Derfor tog det ham lige et par sekunder at indse hvad der blev sagt til ham, før han smilede, en anelse forlegen over at det tog så lang tid at indse at det var en kompliment. " Why thank you " svarede han tilbage, med en mindst lige så britisk accent på bagen. Han gned sin arm hvor hans tatovering var, faktisk glad for at have fået en kompliment for den. Normalt kiggede folk bare underligt - for det var jo ikke ligefrem noget man så hver dag. Og når folk endeligt spurgte ind til hans inspiration endte det altid i en undskyldning, når han fortalte hvorfor han egentlig havde den.
" People rarely say anything good about tattoos, so it's really nice of you. " tilføjede han så med et fåret smil om sine læber. Hans egne mørkebrune øjne faldt selv over fyrens form, men han prøvede på ikke at gøre det alt for indlysende. Han var selv udelukkende til mænd, så han kunne sagtens værdsætte en mands udseende. Og desuden var han lidt fuld, og derfor også lidt ligeglad - men samtidig ville han heller ikke være fuldstændigt respektløs.

" Are you from the United Kingdom? " spurgte han så, af ren nysgerrighed, da hans accent var så velkendt. Udover hans venner, som bare var på besøg for nu, var det sjældent at han fik snakket med andre fra England, og han måtte indrømme at han savnede sproget en del. Mens han var god til fransk og havde lært noget spansk, så foretrak han sin modersmål over alt andet. Så det var egentlig bare rart at høre nogle andre fra samme område.

Kevin lod et lille grin slippe ud mellem hans læber da der blev blinket til ham, og han måtte indrømme denne mand var ret charmerende. Han havde bare et eller andet over sig, som fangede Kevins interesse. Måske var det øjnene, hans ret attraktive træk, den smigrende personlighed eller en blanding af en masse ting. Uanset hvad så hans aften pludselig lidt lysere ud. Hans interesse blev kun gjort større, da manden ville se hans tatovering på nærmere hold, og han lod ham tage hans hånd.
" Sure. It's probably not the most pretty one out there though " svarede han med et træk på skuldrende. På tættere hold kunne man også svagt ane ujævnhederne i hans hud, fra de ar, som tatoveringen dækkede, men de var efterhånden glattet ud nok til at de ikke var alt for tydelige. Tatovøren som havde dækket dem til havde taget inspiration fra Kevins interesser og de underligt snirklede former arrene havde på det tidspunkt. Måske mente folk at han ville fortryde at få sådan en tatovering, men hvis han var ærlig, troede han ikke selv på det. " And as luck would have it, I'm pretty happy with it. I can't really imagine myself without it at this point " han grinte let, tydeligvis tilfreds med sig selv.
" I was born in London, but my dad and I moved to Guildford when I was 7 " svarede han så. Det var utroligt let for ham at snakke med denne mand, og det var faktisk rart at finde en han svingede godt med. Mens han selvfølgelig havde Dai, og de venner, som var flyttet med ham til Di Morga, var det godt at møde andre personer, og især hvis det kunne få ham til at komme ud af sin lejlighed lidt oftere.
Derfor overraskede det ham næsten da han blev mindet om at han ikke engang kendte mandens navn endnu. Heldigvis var det hurtigt overstået da han rakte hånden frem og præsenterede sig. Med et smil, tog han Julians hånd og trykkede den. " My name is Kevin James McClark, nice too meet you " Normalt præsenterede han sig aldrig med mellemnavn, men da Julian havde gjort det, kunne Kevin lige så godt også gøre det.

Kevin bed sig forsigtigt i læben da mandens hænder gled så let over hans hud, og kunne ikke lade være med at forestille sig at han gjorde sådan langs hele hans tatovering, som jo gik hele vejen op af hans arm, og lige nåede hans hals. Han slog dog hurtigt tanken ud af sit system igen, da der blev givet slip på hans arm. " Yeah I know. Beauty is in the eye of the beholder, right? " sagde han med et smil på læben, inden han fortsatte. " It just gets a little annoying when people assume that a tattoo means I'm nothing but a troublemaker y'know? But I don't really think I look all that mysterious with it. 's just a part of me i suppose " han trak på skuldrene og grinte let. Han kunne ikke rigtigt se sig selv som et mystisk menneske. Hvis noget, var det nok nærmere hans nye samtalepartner, som var mystisk. Der var bare et eller andet over ham, som bare skreg høj og mystisk mand.
" I lived in Mayfair, so West End of Central London " De fleste der havde boet i London vidste godt hvor Mayfair lå, eftersom der lå mange turistattraktioner lige der, selvom mange turister ikke nødvendigvis kendte den del af London ved dets navn. Men det var altså her, han havde levet i de første år af hans liv, og selvom det ikke havde været så længe, kunne han sagtens huske hvor travlt der havde været, især i ferie-perioder. Og hvad der var værre, kunne han også huske hvad der havde fået hans ben amputeret.
" Really now? You're quite the charmer[ you know./b] " svarede han og nød egentlig lidt opmærksomheden. Det var længe siden han sidst havde siddet på denne måde med en mand, formentlig mens han stadig havde boet i England. " I'm actually here with a few friends of mine " han skævede tænkende hen imod bordet hvor hans venner sad, inden han kiggede tilbage på Julian. " ... But I don't think they would mind too much, so I'd love to " Måske ville han bare sende en besked eller noget til en af dem. Uanset hvad havde han andre interessser lige nu.

Kevin kunne mærke at hans kinder blev en anelse varmere da Julian gav ham endnu en kompliment, og tilføjede at han ikke skulle høre på hvad andre sagde, efterfulgt af en blid og kort berøring. Der begyndte at samle sig en klump i hans hals, og han prøvede at synke den, men den syntes at blive siddende, og hans hjerte hamrede lidt hurtigere end normalt. Det var sjældent at han lod folk røre ham, især her for tiden, hvor han konstant led at paranoia. Han frygtede konstant at blive overfaldet, eller slået ned når han gik på gaden, og undgik øjenkontakt med folk. Men lige nu var han draget af denne mand, som havde fejet benene væk under ham, og havde ikke synderlige meget lyst til at rive sig løs endnu.
Han nikkede, da Julian fortalte at han havde været i Mayfair, ikke særlig forundret over det. " Doesn't surprise me. I think most people from England has been there at least once in their lives, even if it's flooded with tourists most of the year " han trak en anelse på skuldrene, stadig med et smil på læberne. Hans brune øjne var fuldstændigt fanget af Julians blå, og han kunne ikke få sig selv til at kigge væk. Ikke at han havde lyst alligevel, for det ville ødelægge det lidt, ville det ikke? På den her måde føltes det næsten som om at de var helt alene, selvom der var massere af mennesker omkring dem. " Oh really now? Funny thing is, I seem to have found something equally interesting " For Kevin var det en vovet kommentar, men han kunne ikke rigtigt lade være. Han var ude hvor han ikke kunne bunde, og det eneste han havde at støtte sig til var denne mystiske mand han havde mødt.
" It will only take a minute, don't worry " Kevin var spændt på at skulle ud med denne mand og rejste sig op for at komme afsted, men blev hurtigt bremset i sine planer, da det viste sig at de havde en del tilskuere. Hans kinder blev hurtigt blussende røde over tanken om at de her mennesker havde lyttet med på deres samtale, og han havde mest af alt lyst til at gemme sig væk under en sten lige nu. Men alligevel blev han hvor han var, og kiggede over på Julian, da han foreslog at give folk noget at se på, og smilte en anelse. " What do you suggest? " spurgte han så, en lille smule forlegen over situationen, men også fuld nok til at kunne lave lidt sjov ud af det.

" Really? I've never actually visited Ireland " Kevin grinte lidt, selvom Irland ikke ligefrem var hans yndlingssted i verden, af åbenlyse grunde. Han have haft mulighed for at tage derhen flere gange, men havde takket nej hver eneste gang. Selvom han ikke ville indrømme det, var han bange for at tage derhen, selv hvis det ikke var Nordirland. Måske var han sær, men ærligt talt, så ville han hellere være sær, frem for at tage et sted hen, som potentielt kunne give ham konstante angstanfald. Han prøvede dog hurtigt at tænke på noget andet, da han helst ikke ville ødelægge stemningen i mellem dem. Det var trods alt ikke alle, som kunne flirte med ham, hvor han selv flirtede tilbage. Han blev dog hurtigt i godt humør igen, som det fortsatte. " I guess I've just been really lucky " sagde han og bed sig let i læben. Han måtte indrømme at han havde det godt sammen med Julian - han håbede i hvert fald at dette ikke var den sidste og eneste gang han fik lov til at nyde en aften i mandens selvskab.
Da deres læber pludseligt mødtes, blev Kevin overrasket, på trods af at han egentlig havde forudset hvad Julian ville gøre. Han lukkede dog hurtigt øjnene i og lod sine hænder glide op til Julians bryst, hvor han blidt holdte fast i det stof, som adskilte deres hud fra at røre hinanden. Og efter hvad der føltes som både en evighed og få sekunder, skiltes deres læber, men hvor de var så tæt på hinanden at det næsten var ligegyldigt. Kevins vejrtrækning var en anelse ujævn, efter hvad der nok var det bedste kys han havde fået længe, hvis ikke nogensinde. Det tog et par sekunder før hans lettere berusede tanker faldt på plads igen, og han forstod hvad der blev sagt, inden Julian med et sidste kys trak sig væk. Det tog yderligere et par sekunder før han kom helt tilbage til verdenen og indså hvilken situation han var blevet efterladt i, med alt for mange tilskuere til at det var sjovt.
Det passede dog fint med at bartenderen kom tilbage med de øl, som han havde bedt om, og han mumlede noget med at dem ved bordet ville betale, inden han bar dem tilbage til sine venner, som heldigvis ikke havde været alt for opmærksomme.
" Hey, uh... Jeg har en aftale udenfor så jeg tror at jeg smutter nu " sagde han så, med en anelse røde kinder, hvilket fik hans venner til at fnise som en samling små skolepiger, inden de alle sagde farvel, og drillende ønskede ham held og lykke med hans date. Efter et par kram, og nogle kække kommentarer begav han sig udenfor til Julian, faktisk en anelse nervøs. Han tog en dyb indånding inden han begav sig hen til ham, stadig smilende. " I hope I didn't take too long " sagde han og bevægede sig tæt nok på til at kunne give ham et forsigtigt kys på læberne, for at være sikker på at Julian ikke troede at Kevin havde noget imod noget af det fra tidligere.

"That sounds... quite nice actually. I won't mind seeing you again" Kevin grinte lidt ved tanken om at tage ud i verden med den her mand, som han jo egentlig ikke havde kendt særligt længe, og se nogle af de steder han aldrig havde været. Det virkede lidt usandsynligt at dette ville ske, men man kunne vel have lov at håbe? Uanset hvad var manden charmerende, som han tog hans hånd og kyssede den som var de i en cliché romantisk film og gav han komplimenter som var mindst lige så cliché. "Well then I guess we've both gotten quite lucky tonight" Kevin var egentlig glad for at belysningen var dæmpet nok til at man ikke helt kunne at hans kinder var en anelse rødere end normalt, selvom han ellers ikke havde den største tendens til at rødme. Men sådan var det vel, når man fik fejet benene væk under sig af en charmerende ung mand.
Og udenfor var det ikke meget bedre, da han blev trukket tæt ind imod Julians krop og fik et tilbud han ikke kunne få sig selv til at sige nej til. Ben-protese eller ej, manden havde på kort tid ført sig selv ind i Kevins liv, som en hvirvelvind. Måske gik det for hurtigt efter andres meninger, eller måske var det alkoholen, som tog beslutningerne lige nu, men man kunne ikke modsige at kemien var der. Han lagde hovedet en anelse til siden, for at Julian kunne få mere plads, inden han kom med et svar. "Maybe I wouldn't mind joining you in bed too much" det blev sagt med et smil på læben, som han førte sine arme op omkring Julians hals, og blidt legede med nakkehårende han fandt med sine fingre. Han var dog en anelse nervøs, da han ikke var helt sikker på hvilken reaktion han fik når hans mangel på en hvis kropsdel blev opdaget. "I might need to talk to you about something first though. Nothing too bad, just a little something you should be aware of" indrømmede han så med en lille grimasse.

Da Julians læber rørte hans hals, føltes Kevins ben helt bløde, og han lukkede øjnene i ren nydelse. Men der var lidt alvorlig snak, som skulle til, før de kunne smutte et andet sted hen og fortsætte. "Not quite" sagde han og grinte lidt. Han var ganske vist meget in-touch med sin feminine side, men han var dog ikke en kvinde. Smilet falmede dog lidt, da Julian sagde, at han ville synes at Kevin var attraktiv uanset hvad det var, og han sænkede blikket væk fra Julians blå øjne. Han tvivlede lidt på at det var sandt, da mange fandt det underligt når de først fik det at vide.
"Well the thing is that... I got some of my left leg amputated as a kid, and I'm kinda wearing a leg prosthetic..?" han var lidt nervøs for den reaktion han ville få, hvilket man også godt kunne se på ham. Han var ikke lige så opmærksom på sit eget handicap, som han havde været da han var barn, men han kunne faktisk rigtig godt lide at være sammen med Julian, så tanken om at manden kunne blive frastødt af hans manglende ben ville være lidt af et slag til hans selvsikkerhed. "It's nothing too bad though, but if we're going to... y'know, then it'll probably be easier to just let you know ahead of time" tilføjede han så, og mødte så endeligt Julians blik igen, bange for at blive afvist på grund af noget han egentlig ikke rigtigt kunne gøre noget ved, når det kom til stykket.

Et smil trak på Kevins mundvige da Julian sagde at han var ligeglad med at han manglede et ben, og han kunne ikke lade være med at grine lidt, da han blev nappet i læben. Det var rart at blive forsikret om at der ikke var noget galt med ham, selvom han også selv vidste det på forhånd. Mennesker var sociale væsner, og Kevin var ingen undtagelse, så at have andres opbakning betød meget for ham. Og at Julian fortalte ham, at han selv havde nogle ar, hjalp også en del, selvom historien bag ikke lød særligt rar. Han besluttede dog ikke at spørge ind til det, da det nok var noget ret personligt, og noget som de kunne snakke om på et andet tidspunkt, måske på den date han var blevet lovet? Og med det fulgte han ellers glædeligt med Julian hjem.
På en måde var det overraskende at manden boede i sådan en stor lejlighed. Han så umiddelbart ud til at være cirka samme alder som Kevin selv var. Men på den anden side kunne han heller ikke forestille sig at Julian boede i en lille etværelseslejlighed, så måske havde han ubevidst forventet det alligevel? Han nåede dog ikke at kigge sig meget om før han blev trukket ind på Julians soveværelse, og døren var lukket bag dem. Han kunne mærke sit hjerte banke en anelse hurtigere ved tanken om hvad der skulle til at ske. "I'm fine, don't worry, 'm just a little excited" indrømmede han så med et fåret smil, da han indså at hans stilhed nok kunne blive læst som tvivl. "You don't have to treat me like a princess though, we already established that I'm very much not a woman. I don't mind if you get a little rough" Det sidste blev sagt i en drillende tone og med et glimt i øjet, inden han lagde sine hænder over Julians og gav dem et lille klem.

Kevin trykkede glædeligt sine læber tilbage imod Julians, og hægtede to fingre fast i hans bæltestropper for at kunne trække ham tættere på sig selv, mens de bevægede sig over imod sengen. Dog varede det ikke længe, da han blev tvunget til at blive slip i det han blev skubbet ned og ligge på sengen. Og herfra kunne han så beundre Julians krop, som ganske vidst var arret, men stadig rigeligt værd at se på, mens han tog sin bluse af. I mellemtiden kunne han så også få taget sine briller af og han lod dem falde til gulvet. Det betød godt nok at han ikke kunne se lige så tydeligt, men det var ikke noget slemt overhovedet. Han kunne se hvad han skulle lige nu.
"Hm..?!" Inden han nåede at spørge hvad Julian mente, blev det ret tydeligt i det at hans skjorte blev revet af hans krop, og kysset ned af brystet og maven. Hans vejrtrækning blev hurtigere, og en af hans hænder søgte hurtigt op i Julians hår, hvor han holdte en anelse fast, men ikke så meget at det ville gøre ondt, og det tog heller ikke mange sekunder før hans bukser var røget på gulvet. Hans hænder gled fra Julians hår da han rykkede sig tilbage for at se ham, og her var det tydeligt at Kevin nød hvad Julian havde lavet, især nu hvor det kun var skjult af et tyndt lag stof.
Han fik sig endnu en overraskelse da Julian lagde sig ind over ham, og han kunne mærke den tydelige forskel på deres kropstemperaturer. Han var halvt ved at spørge om han frøs, da han blev kysset igen, og tanken forsvandt hurtigt efter, da han selv nappede i Julians læbe, og lod sine ben glide op omkring hans talje, og hans hænder fik lov til at vandre hen over den kolde hud på hans ryg.

Kevin havde intet imod at gøre hvad han blev bedt om, og hans hænder gled hurtigt fra Julians ryg og om ved hans mave, hvor han drillende lod sine fingre lege med den bløde hud lige under hans buksekant. Derefter knappede han bukserne op og skubbede dem ned af hans ben, så langt som han nu kunne nå uden at forstyrre læberne, som kærtegnede hans hals, hvorefter hans hænder gled op igen og strejfede den tydelige bule i Julians boxers, inden de gled om og gav hans røv et værdsættende klem. "Mmh, good thing I'm all yours right now" mumlede han imod Julians læber, inden han fortsatte deres kys.
Det var tydeligt at han var mere end bare lidt påvirket af deres stemningen omkring dem, og både ved at se hans krops reaktioner, men det kunne også høres. Hans vejrtrækning var hurtig, og små lyde af ren nydelse faldt fra hans læber, uden at han prøvede at dæmpe dem. Nu fortrød han i hvert fald ikke at tage ud med sine venner, selvom det her absolut ikke var hvad han kunne forvente. At han var stødt ind i en mand, som ikke bare havde humor og charme, men som også virkede oprigtigt glad for hans selvskab? Det virkede næsten for godt til at være sandt!
Og med den tanke skubbede Kevin sin date på skulderen for at vende dem, så han kunne sidde over ham, med en ret god idé om hvad han gerne ville have ud af den handling. Som sagt var han jo ikke bare en lille prinsesse.

Da han nu havde succesfuldt formået at vende Julian - og Julian også succesfuld havde fået alt sit tøj af - kunne Kevin beundre ham ordenligt. Han kørte sine fingre op af hans bryst da han blev kysset og smilte en anelse over at hans plan var blevet opdaget. "Mmh.. That was the idea" brummede han og fulgte ham nærmest sultent med øjnene da han lagde sig ned. I det mindste var de enige om hvad der skulle ske, og det var altid noget.
Så efter opfordring skubbede han sine boxers og strømpe af, inden han gik tilbage til at sidde over Julian. Han var ikke genert omkring sin krop, hvilket var tydeligt, og han strakte sig en anelse for at man kunne se alt hvad der var at se. "Do you have any lube? And please say you're clean, I really want to feel you completely" spurgte han inden han lænede sig ned for drysse kys hen over Julians hals, og lod ind i mellem sine tænder være med i legen. Han bed ikke hårdt nok til at det gjorde ondt, men nok til at det kunne mærkes.
Muligvis var det ikke ofte at han tog med nogen hjem og gjorde dette, men han var ikke fuldstændigt uvidende. Når han gjorde den slags spurgte han sjældent, men brugte bare kondom for at gøre det hele lettere. Lige nu havde han dog ikke lyst til at skulle finde det frem, og kæmpe med det. Han ville bare gerne videre med hvad de havde gang i.

Kevin nikkede og fortsatte med at kysse og bide, inden han tog sig sammen og lænede sig hen over Julian for at kunne nå komoden. Han åbnede den øverste skuffe, som Julian havde sagt og fiskede kort efter den lille flaske, indtil han fandt den og lukkede skuffen igen. Han trak sig herefter tilbage igen, men så han sad oprejst frem for at ligge hen over vampyren, hvorpå han så tænkende på ham et øjeblik, inden han spurgte "Do you want to prepare me, or should I?" Ganske vidst kunne han være lidt af en masochist til tider, men ikke nok til at han ville have sex uden nogen form for forberedelse. Og desuden ville et lidt længere forspil ikke gøre ham det mindste. Tvært imod, ville han faktisk gerne trække det lidt mere ud, så de begge kunne få mere ud af det. Men så igen, tænkte han til sig selv, de skulle nok finde ud af at gøre det her igen. Som sagt tidligere, havde de det godt sammen, og personligt ville Kevin ikke have noget imod at lære sin lille flirt lidt bedre at kende.

// Det går nok, jeg er ikke meget bedre selv c: //