Bad trip or is it real?

Det var pisse ulovligt... Det vidste hun da godt... Hun kunne komme i spjældet for det, men hun var ligeglad... Hun havde alligevel ikke ret meget andet at give sig til.. Der var jo alligevel ikke nogen, der tog sig af hende eller så på hende på den specielle måde som venner gjorde. Der var ikke en eneste hun snakkede med... Hvilket var derfor hun tog chancen. Hun listede stille rundt mellem de mange fly, studerede dem og så efter hvilken en af dem det var som fløj mod Hamburg i Tyskland... Hun ville ned og se om der var nogle af hendes rødder tilbage, eller om hun kunne finde nogle af dem, hvilket sikkert var umuligt, men hun ville gøre et forsøg. Hun sukkede kort inden hun endelig fandt flyet og så sig omkring.. Om der var nogle der opdagede hende, men det var der ikke og lastrummet stod pivåbent, hun sprang ind og gemte sig. Turen ville tage nogle timer, men det kunne hun også godt vente, hun skulle bare væk og så se om der var nogle i Tyskland, der gad hende... Nogle hun kendte, nogle at snakke med...

Flyet landede og folk stod af inklusiv hende selv. Det var ved at være noget tid siden hun sidst havde været her, men hun huskede det hele alligevel. Et svagt smil kom frem på hendes læber... Så mange minder.. Både gode og dårlige, men sådan var det vel altid. Roligt begav hun sig ud i Hamburg's gader for at se sig omkring... Problemet var bare.. Hun havde ikke nogen penge, så hun kunne ikke få noget at spise, med mindre hun stødte ind i en der var venlig nok til at give hende noget... Ikke fordi hun regnede med det, men man havde vel lov til at håbe. Roligt gik hun blandt de mange mennesker, som netop var steget af flyet, lod sig blade med mængden, så hun ikke lignede en der var rejst illegalt. Der var en der skubbede til hende, hvilket var lige ved at få hende til at falde. Hun fandt balancen igen og himlede med øjnene. Folk nu til dags... De havde altid så travlt, hvilket endte galt i sidste ende, men det kunne jo ikke være hendes problem, hvordan andre folk ender.....

Gaderne var ikke engang tomme endnu, hvilket de sikkert var ved at være tilbage i Terre, hvilket var en anden grund til hun var taget af sted, der skulle ske noget... Også om natten! Roligt gik hun rundt i gaderne og så på butiksvinduerne med et svagt smil på læberne.. Hvorfor var hun endt på denne måde? Nu kunne hun jo ikke just gøre noget ved at hun netop havde varulve forældre... Og at virussen selvfølgelig var kommet videre til hende, hvilket ville være underligt andet. Hun gik i sine egne tanker, og med et kunne hun mærke hun stødte ind i noget... Ikke en lygtepæl, men en anden person. Hun prøvede at finde balance og rettede sig op og så kort på personen. PIS! Hun kendte denne mand... Hun havde for flere år siden set ham... Og han vidste uden tvivl også hvem hun var, hvilket ville være underligt andet. Hun trak sig langsomt tilbage, holdt blikket i jorden og begyndte at gå den anden vej... Med mindre han greb fat i hende og stoppede hende i forsøget.

Påklædning l http://rootmgt.com/wp-content/uploads/AndreVan4.jpg

Det havde været en ganske afslappet dag for Marcell vedkomene, han havde været i bibliotek hvor at han brugt endnu en dag på sidde og læse lidt i nogle gamle notater fra krigen men hen imod midnat havde han så endelig bestemt sig for gå en tur i natten, der som altid mennesker over alt i byen men nu var Humburg jo os en by som havde stort ungdomsliv og netop derfor var næsten aldrig en gade som der var tom for menneske liv, men som altid undgik Marcell de unge mennesker for han var aldrig særlig glad for dem som sådan, nej faktisk så han dem kun brugbar til hans forsøg men ellers var de bare ligesom pesten selv. Snobbet, doven, dumme også talte de virkelig bare på nødgerne måde som Marcell aldrig kun hold ud og hører på i større tid og det var netop derfor at han tit kun begrav sig i natten for der vist han at der en minimal mulighed for løbe ind i dem for som altid var ungdommen optaget af alkohol, sex og stoffer og det var nemlig de ting som de kom ud efter på de mange natklubber.
Som altid gik Marcell i de områder var der mere fred og han var altid iført noget stilfuld tøj som passet fint til hans alder for Marcell var lige omkring 45 år hvis man da skulle skude på hans alder, han var omkring 190 centimeter høj af natur og hans krop var ganske muskuløs men dog ikke på alt for voldsomt level, men stadig sådan at man kun se hvordan hans krop havde passene form til det tøj som han nu gik i. Lige den aften havde dog været lidt mere afslappet med tøjet og han havde valgt og iføre sig en blå skjorte mens at hans bukser var mørke i det og hans sko var som altid lavet i sort læder, udover det havde han os par armbånd på den ene arm men ellers var der intet som kun afsløre hvem der i virkeligheden gemt sig bagved det stilrige tøj for de som der havde set den sande manden havde næppe levet til kun fortæl historien bag efter. 
Netop da drejet han ned af endnu en lidt mere fyldt gade og han gik og kiggede lidt på de mennesker som der omkring ham mens at han var lidt hans egen tanker som han først blev vækket fra da han mærket at han gik ind i en person, han ret sin opmærksomhed på person og til han opdagelse havde person ikke sagt uskyld for gå ind i ham men hvad skulle han os have forvente af ungdommen, de var sgu da os uden de store maner og da hun vendt sig om for gå væk fra ham tog han hurtigt fat omkring hendes arm "Du skylder mig vist en undskyldning" sagde Marcell ganske kort mens at han kiggede på hende og han ville næppe lad hende slap fri før at hun havde sat undskyld til ham..

Hun så op på manden der greb fat i hende og fik et flashback. Det var ham... Svinet som havde overfaldet hende da hun var yngre... Hvordan ? Hun bed sig kort i underlæben og prøvede at vride sig løs, men det hjalp intet "SLIP MIG!" hvæssede hun og så på manden med et vredt blik, men på samme tid vidste hun, at han ikke ville finde sig i at hun snakkede sådan til ham, så hun ville sikkert ende med at få en på hovedet... Men det ville ikke være første gang.

Svagt bed hun sig i underlæben og prøvede fortsat at komme fri " Slip!" sagde hun og så op på ham inden hun rykkede til, men hun kunne stadig ikke komme fri. Hun var jo ikke dum, men hun ville aldrig kunne sige undskyld til denne mand... Ikke efter hvad han havde gjort mod hende. Hun så bedende op på ham og skar tænder over han holdt så godt fast i hende... Hun ville bare væk! Hele hendes krop rystede og hun vidste ikke om det var en drøm eller ej, men hun håbede.. Hun havde virkelig ikke brug for yderligere problemer, men havde havde hun regnet med? Nu var hun trods alt også kommet tilbage til Tyskland.. Hun vidste jo godt at det var der han holdt til, men det var ikke fordi hun havde regnet med ,at hun ville støde ind i ham, efter at være kommet ud fra flyet... Men det var typisk hendes held....