Road trip for two

Tid : 23.30
Sted : Rusland
Omgivelser : Det et tog til kina fra rusland
Vejr : kold men eller en rolig nat

Den mørke landingsbane kom endelig til syns under det store fly fra Frankrig, det havde været en seks timer lang tur fra det fransk og nu bombet flyet langsomt hen af landingsbanen i det russisk landskab, moskva, hovedstaden i rusland, et land med underlig politik efter Dante mening, han kendt landet godt eftersom at han selv havde været med til skrive noget af den russisk historie, men han havde dog aldrig håbet at det ville komme til det som det var nu, Putin den nye russiske præsident var ikke ligefrem et mirakel efter hans egen mening, han havde omformet for meget af loven.

Men sådan var det jo menneske var et magtsygt ansigt som der aldrig vist hvornår det var en god ide og stop med lege med den magt som de var blev tildelt, flyet kørt da langsomt ind imod gaten og ført at han vist af det stod han i den af modtagelsen hvor at man normal eller skulle køb visum, heldigvis for Dante side var han stadig russisk statsborger og derfor havde ikke brug for et visum når han skulle ophold sig i landet i længere tid, en fordel efter hans egen mening men nu havde jo os pas til det franske dog var det ikke taget med på denne tur, hans ting fik han hurtigt, han fløj altid på første klasse og derfor fik han os hurtigt hans ting i lufthavnen, nu manglet han bare den kort køre tur ind til banegården hvor at toget vente. Det havde været flere år siden at han sidste havde haft mulighed for kunne tag på den tur som han nu skulle på, men nu var han der, tilbage i det land som hans vampyr liv havde startet i, eller originalt var han kommer fra sverige, rejst hen over finland med hans skaber og videre ind i rusland, i den næste seks hundret år havde han så boede i rusland under flere navne og flere byer med større mellemrum men efterhånden som han var blev ælder som vampyr havde os taget andet vej, men som altid kom han tilbage igen.

Togturen fra lufthavnen og til byen tog ikke lang tid og der gik ikke længe før at han stod på den russisk banegård, var man fuldstendig ukendt med sproget ville man virkelig have problemer her, ingen af disse tog afgange stod på normal engelsk, det var næsten umuligt og finde noget som helst som der ikke var på russisk så en turist havde da kamp med det her sted, men igen intet problem for den gammel vampyr som der kendt sproget og på ingen tid stod han da nede ved sporet og var på vej ind i toget. Det var særlig tur, han skulle kører igennem hele rusland og til hovedstanden i kina, kun med få stop under vej hvor at der ville være mulighed for to dags pause i mindre byer og der efter var det igen afsted videre imod kina, ja rart skulle det nok blive men osse en mindre udfordring for ham, trods alt havde han stadig blodtrøsten og kæmpe med og bad til gud om at han helst ikke skulle bo samme med andre i toget for det kun gøre alting farligere, da gik han om bor på toget, nede igennem gangen indtil at han kom til de mere dyre tog vogne, han boede på først klasse i toget og det bestod en bedre seng med bedre natlængig og mindre lokal til begå sig på, vognen havde en mini stue, et badværelse med bruser, et soveværelse med to dronning størrelse seng og et mini køkken med små forsyninger til tur, spise vognen var et andet sted, og der masser fred i vognen, en ren luksus efter hans egen mening men at langsom sat den stor taske fra ham ind på soveværelse, der efter gik han kort hen til vinduet og kigget ud, ti minutter til afgang..

Den store rævepelsfrakke var godt trukket omkring den spinkle krop, pakkede dette væsen godt ind, så hun var sikker på at kunne holde varmen. Bag sig trak hun sin kuffert som gled over gulvet i lufthavnen. Moskva... Det var så længe siden hun sidst havde været der, sidst var vel... 4 år siden eller sådan noget, så grundet den lange tid væk, havde hun fået et nyt visum. Et smil gled over de røde læber. Hun lignede en vaske ægte pin-up girl. Det flamme røde hår sad løst, sådan for en gangs skyld, ellers var det altid sat op i en knold. For hvert skridt hun tog kom der er svag klik lyd fra hendes høje hæle, dog var de med massiv hæl, i stedet for at det var tynde hæle som kunne knække hvert sekund, men nu skulle hun jo også bruge det meste af hendes tid på det tog hun oprigtigt var på vej over til.

Hun gik på gangen mellem de mange hundrede værelser, smilede skævt til en hver hun mødte på hendes vej. Der var noget ved denne tur som havde gjort hende mere rolig.. Mere sikker på sig selv, trods hun godt vidste, at der sikkert var nogle væsner på toget, som havde eller ville opfatte at hun var engel og derved forsøge sig med at få blod. Hun bed sig kort i underlæben over tanken om et par tænder der borrede sig ind i hendes hals. Hun var nu på gangen hvor hendes værelse var... Men nu var det bare at finde det. Sedlen i hendes hånd blev åbnet og hun skimmede den hurtigt i gennem og fandt nummeret på den vogn og værelse. Der... Hun tog i håndtaget og gik inden for. Men der var noget over rummet, noget hun havde følt før, men hun kunne ikke helt genkende det. Den velkendte duft af..

Hun så sig omkring, skimmede omgivelserne ganske kort, inden hun begav sig ud på eventyr for at finde værelset, hvor hun kunne pakke ud. En trykkende fornemmelse i hendes bryst fik hende til at stoppe op, lige få pusten igen og så komme videre. Hun greb i dørens håndtag og åbnede døren og trippede svagt tilbage da hun så en anden på værelset. Hun havde troet hun var alene. Sedlen i hendes hånd blev skimmet igennem igen, for at være på den sikre side, så hun ikke var gået forkert, men til hendes forbløffelse var det korrekt. Hun stod der i døren fuldkommen tømt for ord, da hun ikke lige var klar på at der skulle være en mere i samme rum, men det var vel bare et spørgsmål om tilvending

Efter et lille kig ud af vinduet vendt han sig tilbage om imod vognen, den store sorte militær pæls jakke smed han kort hen på en lænestole som stod ved siden af reol fuld af bøger og blade på russisk, han kunne vel lige så godt nyde en kort cigaret før at turen startet for alvor, men da blev han forstyret af lyden af en anden person der kom ind i vognen, han noget ikke se hvem det var, han hørt blot hvordan at person gik kort igennem stuen og ind på et de andre værelser, ih guder, de russier havde sgu ikke helt lyttet til hvad det var som han havde sat på telefonen da han bestilte turen med toget, men han kun vel bare leve med det? Da gik han i lommen efter han cigaretter, han havde køb et par pakker i lufthavnen eftersom at han vist at han jo var lidt af stor ryger og hvis der var noget som der kun pis ham nemt af så var det og være uden cigaretter større perioder af tid, han åbent vinduret, rygning var tillad på dette tog dog skulle man have vindue åben så vognen ikke lugtet alt for meget af det, han tog smøg i munden tændt den og tog hiv mens at han stod og kiggede ud, en information gjorde opmærkesom på den afgang som der snart skulle ske og han pustet kort en smule røg ud af det åbne vindue, rygning ville nemlig snart være umuligt, når de var kommet ti dage ind på turen ville de være i den del af rusland hvor det kunne blive op til minus 40 grad og derfra var det så ikke tillad og åben vinduet mere.

Han gjorde sig færdig og tog fløjeten lod da, og toget start langsomt på og sæt af, på vej ud af moskva og videre ned imod sant pertersbug hvor at næste stop ville være den næste morgen, han lukket igen vinduet da han var færdig og han gik langsom ind med jakken på værelset, nu manglet han blot se hvem det var som der var blev hans nabo, en russer måske? Det kunne os være en helt anden person som han skulle møde, han vist det ikke før at person kom ud men han kun dog snus til duften, det var meget sød duft, sødere end den menneskelig, en engel? Som om at det var nok problemer i forvejen, han sukket kort mens at han flyttet hånden igennem håret, det ville være mindst seks dage i nu før at der var ordentlig jagt mulighed og indtil da måtte han leve med engel, skønt. Han prøvet og samle tankerne et andet sted, mens at han sat sig ned i den mindre sofa som der var, og han kiggede kort efter personen..

Hun sank en klump i halsen inden hun lukkede døren beg hende. Hun kunne nok godt vende sig til der var en anden hos hende, men at det var en mand... Det blev nok lidt sværre. Hun gik ind i soveværelset og spottede sengene. De var enorme i forhold til hende, men hun skulle nok komme til at nyde godt af det. Hun satte kufferten fra sig og begyndte at befri sig selv fra den varme pelsfrakke, der mere eller mindre dækkede hele hendes krop ned til anklerne. Hun lod den glide ned over skuldrene og ned på sengen og da den var væk, stod hun der i sin sorte kjole, som sad stramt om både bryster og talje, så man virkelig kunne se hendes kvindelige former. På fødderne havde hun nogle stilethæle, heldigvis med tyk hæl. Med et snuptag hev hun kufferten op på sengen og bed sig kort i underlæben. Passodouble... Hendes kat.. Hun savnede ham allerede og tanken om hvor længe hun egentlig skulle være væk gav hende næsten tårer i øjnene. Hun tog sig sammen, åbnede kufferten og begyndte at pakke sine ting ud, eftersom denne tur jo trods alt tog en måned, så mon ikke det bedst kunne betale sig?

Hun gik ud fra soveværelset da hun havde pakket ud og gik mod stuen, så sig lidt omkring og fik igen en underlig trykkende fornemmelse i brystet. Hun så i retningen af personen og bed sig usikkert i underlæben inden hun roligt gik over til ham og nejede så godt hun kunne uden at vælte " Må hellere hilse på" sagde hun med et smil på de røde læber inden hun fortsatte " Vi skal trods alt leve op af hinanden i en måned.. Mit navn er Siara.. Siara Monova" sagde hun og sendte ham et skævt smil.

Hun blev stående, betragtede ham som han sad der i den lille sofa. Nydeligt væsen, men hun havde på fornemmelsen det var ham der gav hende den trykken i brystet, men.... Han måtte være et overnaturligt væsen, dæmon... Vampyr.. eller en af de andre mange væsner. Hans blege hud og det smukke ydre tydede dog på ham muligvis var vampyr... Hvis hun skulle tilbringe en måned med ham? i samme rum uden mulighed for at stikke af... Så kunne hun lige så godt erklære sig selv død for anden gang... Hvilket hun ikke ønskede på nogen måder

Han sad der lyttet til lyden af toget som langsomt sat i fart, der var trods alt ikke andet og lave indtil at han havde andet selskab i lokalet, og endelig lod lyden af døren til det anden dør så, han kun nemt hører hvordan de højhætte sko klikket fint imod jorden mens at kvinde kom ind lokalet, det måtte da være en af de rige russisk kvinder som der havde råd til livet siden at hun kun bo her oppe. Rusland var nemlig et at de lande hvor at det virkerlig var nemt og se hvem der var rig og hvem der var fattig, de fattig kom nemlig ofte til bo længere nede i toget hvor de var tvunget tæt sammen i de små vognen som endelig ikke egnet sig til transport af mennesker men tog selskabet havde altid haft en vist ligegyldig tanke over for folk som der ikke havde mulighed for betale for luksus i højre klasse, kvinden stod da foran ham og han lyttet let til hendes stemme mens at han kiggede på hende, naturligt rødt hår og lys hud, hun virket ikke som en af de rigmands mafia kvinde som han havde set før, fyldig krop, naturlig igen, ikke ligesom plastik damer. Hun var skam ægte nok hos ham og hendes duft kun nemt have drevet ham til vanvid hvis det ikke havde været fordi at han havde været ude og jage natten før at han tog afsted til rusland, igen kom han hurtigt tilbage til verden.

”Velkomne til den transibirisk jernbanen miss Monova, mit navn er Dante Vitalis”

Blid men mørk var hans stemme som altid når han snakket til folk, eller det kom faktisk helt an på hvordan folk normal snakket til ham, hvis de talte ned til ham gjorde han meget hurtigt det samme, sådan var han bare, han udvist en vis respekt for dem der skulle have den og respektene forsvandt hurtigt igen hvis folk da ikke gav det samme igen, han rette sig langsomt op fra sofaen mens at han skubbet den ene hånd i lommen.

”Så sandt, men jeg tror nu godt at vi kommer til kunne leve med hinandens selskab på turen, trods alt vil du nok kun lige se mig hen af aften, men ellers vil du nok være alene om dagen, jeg kan jo ikke være en del af de daglig timer”

Hun var vel bevist om hvad han var for et væsen og at han kun kom ud til hen efter solnedgang og derfor ville det være nemt nok for dem og leve sammen, hun havde hele dagen for sig selv og han havde natten hvis hun da ikke havde planer om lave døgn rytmen om for hans skyld, men han tvivlet en smule på at en engel gad og være for meget sammen med en ælder vampyr, de var fjender af natur eftersom at vampyr racen havde en vis smag for engle blod..

Da hun hørte hans stemme smilede hun. Det havde hun alligevel ikke regnet med... Stemmen var så blid, men alligevel mørk, hvilket altid, efter hendes mening, havde været noget af det mest fantastiske ved mænd. Hans velkomst fik hende kort til at nikke med hovedet som tak inden hun gik over foran ham og satte sig på det lille bord med et smil inden hun lod det højre ben svinge over det venstre.

Hun fik ham ikke at se i dag timerne? Nu vidste hun hvad han var for et væsen... Den blege hud... Det smukke ydre... Stemmen... Der var ikke nogen tvivl om at den mand foran hende var vampyr... Og hun skulle bo med ham i en måned. Hun var mere eller mindre dødsdømt, men nu måtte hun ikke male fanden på væggen... Det var jo ikke alle vampyrer der angreb engle, måske var han en af dem som ikke gjorde. Hun håbede noget så inderligt at denne tur kom til at gå smerte frit... Uden hun kom til at miste noget blod, men det måtte tiden jo vise.

"Noget at drikke Hr. Vitalis?" spurgte hun og sendte ham et kækt smil inden hun rejste sig fra bordet i sin fulde højde. Hun skulle vel ud i køkkenet alligevel før eller siden... Nu hvor han ikke ville være i nærheden i dagstimerne. Men hun kunne jo tilberede mad.. Eller... Blod til ham når han vågnede.. Tanken fik hende til at gyse et kort øjeblik. Du gode gud hvad var det for en tanke at tænke!? Kort rystede hun på hovedet. Det lange røde hår faldt ned foran hendes ansigt, hvilket hun dog hurtigt fjernede og kastede til den ene side så det hang ned over den ene skulder.

Et halv flabet smil kom kort frem på hans læber da hun sagde om han ville have en drink, han overvejet lidt og test hendes grands af eftersom at han sikkert havde mulighed for kunne slip afsted med det.

”Tilbyder du ligefrem dig selv så hurtigt Miss. Monova?”

Smilet stod stadig frem på hans læber og så man godt efter ville man lige kunne se lidt hans hugtænder, men det var utrydeligt hvis man da ikke havde nogle gode øjne, langsom rejst han sig op fra sofaen og han gik let og elegant over til hende før at han sat den ene hånd på hende skulde og svup, de stod næsten som hvis det havde været en eller anden romantisk tango stilling som de havde haft gang i, langsom bukket han sig ned imod hendes ansigt og han kiggede hende kort øjne mens at hans smil skift til et mere grådig et før at langsom bukket hoved ned kysset hende på halsen, på den måde som han hørt verden på kun han nemt hører hvert et hjerteslag og de slag som der kom fra pulsen i hendes hals.

Da rette han hende igen tilbage op i normal stilling som om at det lille øjeblik aldrig var sket i mellem dem og hun stod nu alene på gulvet mens at han sat over en af stol ved mini baren, i den ene hånd havde han to glas og i den anden, en dyr flaske fin russisk vodka.

”Jeg laver bare sjov, det længe siden at jeg sidste har smagt rigtigt dyr russisk vodka”

Han håbet at hun forstod at han blot lige havde lavet sjov med hende, selvfølge ville han da ikke bide hende uden en god grund, det ville være en smule uhøflig efter første møde så hun fik da lod vil have halsen fri for bide mærker selvom man nok ikke ville komme til se dem, trods alt havde vampyrer noget heal mild nok det slikket på sår som de havde lavet og derfor ville man hellere aldrig kunne se hvis han havde gjort det..

Hun hævede det ene øjenbryn og troede ikke sine egne ører. Så han var vampyr? Et skævt smil på de røde læber, hun vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv lige nu, den måde han sagde de ord på " Aldrig i livet om jeg hengiver mig til..." sagde hun inden hun mærkede hans hånd. Hendes stemme forsvandt et kort øjeblik og hun lukkede øjnene, prøvede at glemme hvad det var hun havde været udsat for før i tiden. Med et blev hendes tanker revet væk, han havde sendt hende bagover, nærmest som en danseafslutning.

Hun rystede, det var der ingen tvivl om, det var jo ikke hver dag hun skulle dele togkupe med en vampyr... Og at det var i en hel måned... Da smilet på hans læber ændrede sig, frygtede hun det var enden... At det var nu hun skulle sige farvel, men i stedet for at bide hende, kyssede han hende på halsen. Det virkede så uvirkeligt... Det var slet ikke noget hun var vandt til og slet ikke når det var en vampyr. Hendes hjerte begynde at slå hurtigere og kraftigere af nervøsitet.

Hun kom igen op og stå, mærkede fødderne under fødderne, men hun var alene.. Hendes blik rettede sig mod den lille bar, som var i kuperen. Hun himlede kort med øjnene og gik så over mod ham "Ja det siger du godt nok Hr. Vitalis.." sagde hun inden hun satte sig ved siden af ham på den frie barstol og greb ud efter det ene glas og flasken der var i den anden hånd uden så meget som at tænke over han uden tvivl kunne læse hver eneste af hendes bevægelser, inden hun nærmest gjorde dem... Og han ville sikkert kunne gribe hendes hånd ud af ingenting...

”Hvis jeg endelig har brug for blod kan jeg bare jage i de dage hvor vi holder stille i to-tre dage ved de mindre byer, så du bør være udenfor fare, udover hvis du da ikke har noget imod at være blod doner?”

Han sat da det ene glas foran hende før at åben flasken, væsken var helt ginnemstegt i lyset og det lugtet næsten som den samme alkohol som man hold på hospitaler, men sådan var det med russisk vodka det kun slå en total omkuld efter bare tre glas, det var på de tidspunker at han var glad for at han var vampyr og derfor kravet det tit og ofte større indtagning før at han overhoved blev den mindste smule beroset af alkohol.

Da fyldet han begge glas op før at han sat flasken fra sig på det lille bord og der efter tog han glasset i den ene hånd mens at han igen vendt blikket imod hende, et komsmilet frem på hans læber men denne gang var det ikke farligt på nogle som helst måde.

”Skål Miss. Monova”

Der gik ikke mere end under et minut før at han havde bundet hele glasset, og da han sat glasset fra sig lavet han et kort vedet ansigt mens at rullet kort med øjnene før at han langsomt trak vejret.

”Man glemmer helt hvordan det brander i halsen”

Hans øjne rullet da igen kort før at han rystet kort på hoved, pyha det var ligefør at han havde taget mere end hvad han kun klar, men nu var han hellere ikke en mand der forstod sig så god i druk samfundet, nej faktisk var meget modsat, han drak kun ved særlig årsager som den her eller hvis at han var til en større fest men ellers lå alkoholen blot på hylden som en eller anden dækroetion til når hans gæster nu engang kom forbi..

Aldrig i livet om hun ville være omvandrende bloddoner til en vampyr! Kun hvis hun ikke havde andet valg, hvilket hun havde i denne situation. Hun så væk... Hvorfor skulle hun overhovedet overveje at sige ja til at skulle donere sit blod frivilligt til ham? Han måtte være sindssyg. Hun hørte han satte glassene og hældte vodka deri. Den bitre stank af sprit nåede hendes næse og hun rynkede den kort, inden hun kom tilbage til virkeligheden, takke været hans ord.

" Skål Hr. Vitalis" sagde hun med en blid stemme inden hun tog om glasset. Selvfølgelig var hun så tumpet at dufte til det inden, hvilket sendte en jag af kuldegys gennem hendes krop. Det skulle jo ned før eller siden... Med et vendte hun bunden i vejret af glassen, tømte det og satte det fra sig med en grimasse. Hvorfor var hun dog så dum... Hele hendes indre stod nærmest i flammer af den mængde og hun havde en sær fornemmelse af at dette bestemt ikke var det sidste glas. Mere alkohol betød mindre hæmninger... i hvert fald for hende...

" Det kommer med alderen" sagde hun med et grin i stemmen og et smil på de røde læber. Hun håbede han forstod hvad hun mente.. At det ikke var ondt ment på nogen måde. Langsomt hævede hun sin ene hånd for at fjerne en lok hår fra hendes ansigt, mens hun betragtede ham.

Han kom med et kort smil og han forstod nemt hvad hun ment selvom det os bevist fik ham til føle sig ælder end de fleste, med en fortid hans egen kun han godt se at hans udødelig liv havde været mere end bare en historie og fortælle, han lukket øjne kort mens at hurtigt så hans liv køre igennem hans indre blik, der var ingen tvivl om at historien havde skiftet meget over de sidste tusind år, han havde været et større antal af person, med mange navne, identiteter og personligheder, men igen nu var han bare ham? Eller var han ham? Han kom helt tvivl om hvem han endelig var den dag i dag, han var ikke Viktor, nej den side at han var faktisk forsvundet helt med hans liv som vampyr, men på samme tid var han vel stadig Viktor hvis at han blot ønsket det.

Han lavet et kort ryst med hoved, kom tilbage til verden og åbnet øjnene og så på hende, han studret igen hendes udsenede for et kort øjeblik mens at igen blev mind om hvem han var og hvad han var men så slog han os øjne væk fra hende igen, han var våget op fra den lille trance som han havde været inden i.

”Et glas mere eller skal vi skåne os selv fra blive total ædru i aften? Der vil nemlig være mange andre tidspunkter og drik på hen af vejen..”

Han kiggede der efter på glasset som stod tomt foran ham, et par dråber var efterlad på bunden af det og de havde formet en lille sø midt glasset. Bevist kunne han nemt drik mere men på den anden side, han gad ikke og luk sin dæmoner ud som der kom med det når han drak, det var næsten farligt og være samme med ham i de stunder når han var nippen til og være fuld, kort gik hans øjne videre op på flasken og igen den sure duft af sprit som på hospitalet selvom det ikke ligefrem var særlig tit at han lå på hospitalet, nej ikke som vampyr, men som menneske havde han da haft sine må hos medicin manden som der tog sig af ham når han endelig kom hjem fra krig, det var vist os mere den gang at han drak mere, viking, voldlig, vild, sådan havde det været indtil at den kvinde kom ind hans liv, hans skaber, gad vide hvor hun var den dag i dag?

Kort lod han en hånd gå igen det sorte hår og han blev kort opmærksom på hvor meget farven efterhånden var start på falme, han var snart helt gyldne blondt håret nede ved hår rødderne, hvad pokker han kun farver bag efter når de var færdig..

Et smil kom frem på hendes læber og hendes blik låste sig fast på ham. Det var næsten som om han var i en anden verden, som om han slet ikke ænsede hun var der et øjeblik. Da han rystede på hovedet og igen kom tilbage falmede hendes smil. Hendes blik faldt på de to tomme glas og hun hørte hans spørgsmål og smilede kort " Jeg ved du kan holde til mere end jeg kan... Men vi kan da godt tage et mere, det skader vel ikke" sagde hun og skubbede sit glas tættere på ham. Hun havde på fornemmelsen at som vampyr skulle der sikkert en del til, men hun havde ikke en eneste mulighed for at kunne hamle op med ham, for et eller andet sted var hun stadig et menneske, bare med mere kostbart blod og et par vinger...

Hun lod kort en hånd op for at fjerne en tot hår fra hendes ansigt inden hun rakte ud efter hans ansigt " Jeg har... altid undret mig over om vampyrer var så perfekte som folk siger... Må jeg?" sagde hun stille og trak hånden en smule tilbage, hvis han ikke ville lade hende røre ved ham. Hun vidste slet ikke hvad der gik af hende, for hun var ikke just vandt til at hun var på den måde.

Hun betragtede ham, mærkede hvordan hele hendes krop sitrede bare fra det ene glas vodka og tanken om hvad et glas mere kunne gøre skræmte hende, men hun skulle vel udsættes for alkohol før eller siden alligevel? hun kunne heller ikke bare gå og være den der uskyldige tøs, som hun var inden hun blev druknet. Hun gøs kort over tanken og lod derefter sin hånd nærme sig hans ansigt.

”Et glas mere, men så tror jeg hellere ikke jeg skal have mere for i nat”

Det kom en smule bag på ham da hun spurgte om hun rør ham, bevist var vampyrer jo smukke væsner af natur men den facade var der kun i de perioder hvor at det var de lige havde drukket blod og tik at de igen skulle have blod inden bord, han var et sted der i mellem, ikke den mindste menneske farve var synlig på ham, bleg som marmor, kold som et lig, intet menneskeligt var tilbage hos ham ude over de mange følelser som der engang havde været et helvede og styre sammen med de mange nye sanser, de første år havde i sandhed været et helvede, mest fordi at han havde prøvet på og forhold sig så meget som et menneske, det havde givet en del problemer i de stunder hvor at han havde skulle jage, men efterhånden som at han alder vokset som vampyr desto mindre følte han for de mennesker som han tog livet af når han drak fra dem.

Han lavet blot et let nik som svar mens at han kiggede på hende, selv med engel skønhed havde han stadig et vist blik for se menneskelig fejl, sådan var det som vampyr man så tit andres fejl fordi at ens syn så alting mere klart og mere i dejtaler.

”Værsgo, det eneste du nok mest vil opdaget er nok af min hud mere ligesom marmor og kold ved siden af”


Han flyttet da øjnene fra hende og hen til to glas som han let fyldt op med den ene hånd, han sat igen flasken på bordet foran dem og han lukket den roligt før at han sat den tilbage til de mange af de andre drikke varer som der var blev sat til dem, han gabt kort trods alt var Rusland tre timer foran Frankrig så klokken havde været et om natten da han ankom og få timer ville han sikkert have trukket sig tilbage for dagen, i det at han gabt kom de fin hugtænder igen kort til syne, de var aldrig helt til skjule eftersom at de var længere end de andre tænder som en vampyr havde..

Hun smilede kort til ham og nikkede over hans ord om han ikke skulle have mere end det ene glas. Langsomt lod hun sin hånd nærme sig hans ansigt, med hendes øjne lukket fast på ham, i usikkerhed om han ville sætte tænderne i hendes hånd. Hun lå mærke til han gabte og hun trak kort sine hænder til sig. Tænderne kunne nemt pierce hendes hals... Længden på dem var foruroligende.

" Om du er kold og lige som marmor er mig lige meget Hr. Vitalis" sagde hun og lod hendes hånd røre hans kind. Han havde ret.... Kold som et lig, men der var stadig noget over ham som hun ikke havde set ved andre mænd før. Langsomt lod hun sin tommelfinger glide over hans læber inden hun trak hånden til sig igen. Hun blev næsten forlegen over det. Det lignede hende slet ikke at være sådan.

Hun kunne nok heller ikke lyve sig fra at være træt... Hun burde sådan set selv hoppe i seng og få sovet, hvis hun da kunne nu hvor denne vampyr var så tæt på hende.. Et skævt smil kom frem på hendes røde læber inden hun greb ud efter sit genfyldte glas " Til bunden" sagde hun og hævede sit glas og rakte det mod ham for at skåle.

Han lukket øjne ganske roligt da han mærket hendes hånd på hans kind, fornemmelsen af varmen kun ikke rigtigt mærket som sådan, men berøring var der dog stadig, han øjnene åbent sig da langsomt da hendes hånd gik ned på hans læber, han stirrer næsten på den for et kort øjeblik, hans øjnene havde nærmest et fokus på blodårene nede ved hendes håndled for den tid hvor hun havde hånden på hans ansigt, svagt kun let hører pulsen slå rytmer indtil at hun igen flyttet hånden væk fra ham.

”Hmm har bare haft oplevelser med at folk for et chok over hvor kold jeg endelig er når det kommer til min fysisk krops temperatur, men det kommer jo fra det med mit hjertet ikke længere slå og derfor der ingen transport af blod, det giver os sin små chok når folk ikke kan mærke eller hører at mit hjerte”

Han var stille der efter mens at han selv bundtet det andet glas og igen lavet en ansigt som der sagde noget hvor bitteret vodkaen var, aldrig skulle han blev vane til det. Han gned sig kort i ansigtet før at han tog sig sammen, færdig med drik for den aften var han, nu var der bare hvad de næste seks, syv timer skulle bruges på før at han skulle ind og sove.

Roligt rejst han sig op fra stolen før at tog glasset og gik over med det til vasken, han tændt hurtigt for vandet og skyllet af før at han igen sat glasset på plads, roligt vendt han sig tilbage om imod hende.

”Siden at jeg stadig har små seks timer og gøre godt med, kunne det være at jeg lige hurtigt skulle nå et bad, jeg trange nemlig til slap ordenligt af før at natten er omme”

Han gik da forbi hende og ind hans værelse hvor at han gik i gang med finde noget tøj som han kunne bruge til resten af natten og som nattøj, da han kom tilbage ud igen sendt han hende et kort smile.

”Jeg ved ikke om du har planner om at gå i seng, men hvis du har kan du da tag badværelse før mig, jeg kan godt vente til du er færdig”

Hun smilede kort til ham over hans kommentar. Egentlig var hun slet ikke overrasket over at han var så kold, han var trods alt død, mens hun selv stadig havde blod til at løbe rundt i hendes årer. Hun så på ham og bed sig kort i underlæben " Det kom på ingen måder bag på mig... Jeg vidste godt at vampyrer egentlig er døde" sagde hun og smilede.

6 - 7 timer ind til solen ville komme op... Hun ville sikkert ikke kunne holde til en all nighter, slet ikke når hun havde vodka i kredsløbet. Hun greb andet glas og fandt bunden og fulgte trop efter ham, skyllede glasset og satte det på plads. Hun kunne godt mærke hun ikke var helt vandt til den russiske vodka, da den var stærkere end den hun var vandt til. Kort så hun ud i luften, nok nærmere stirrede før hun opfangede hans ord omkring at ville gå i bad, hvilket fik en svag kulør frem i hendes kinder.

" Tror jeg joiner og så ligger mig i sengen når det er, jeg kan ikke holde til en all nighter..." sagde hun og grinte kort. Hun lod kort en hånd glide gennem det lange flamme røde hår og gik mod soveværelset " Jeg skal nok skynde mig" sagde hun og fandt en hvid, lettere gennemsigtig natkjole frem som gik til omkring hendes knæ. Det var egentlig ikke fordi hun havde nogen som helst bagtanke med dette, det var sådan hun altid sov...

Roligt gik hun ud fra værelset og sendte kort vampyren et smil inden hun strejfede ind på badeværelset og lukkede døren bag sig. Langsomt lod hun kjolens stropper glide ned over hendes skuldre og derefter resten af hendes krop, inden den ramte gulvet under hende. Kort betragtede hun sig selv i spejlet inden hun også løsnede sin BH og lod den falde ned på kjolen og greb ud efter natkjolen, trak den på og smilede til sit spejlbillede og åbnede døren efter at have samlet kjolen og BH'en op.

Hun gik ind på det store soveværelse og lå kjolen på sengen inden hun igen gik ind til ham med et smil på læberne " Så er det din tur" sagde hun og rev elastikken der sad og holdte hendes hår. Hendes hår faldt ned over hendes skuldre og hun rodede kort op i det for at få det til at se bedre ud inden hun lå sig i sofaen med maven til ryglænet så hun kunne se ham.

Han ventet artig som et lille barn på at hun blev færdig på badeværelset før at han selv gik ind på hans eget sov værelse efter noget nattøj, i natur sov han normalt ikke i nattøj blot undertøj, men nu tillod han dog sig selv og snup et par hygge bukser før at han igen kom ud derfra. 

Han sendt hende et kort men roligt smil før at han forsvandt ud på badeværelset, det vare et mindre lokal men der var plads nok, han bandt de sort støver op og sat dem hurtigt hen i hjørnet før at han lukket døren der ud til, der efter gik han stille og roligt igang med tag den stor trøje af og der efter skjorten og til sidste stod han blot med hans bukser, dem fik han dog hurtigt skift ud med de andre og han lag det andet tøj samme før at han kom ud derfra.

Roligt gik han hen over det tæppe belagt gulv før at han kiggede på hende "et øjeblik så skal jeg være der" sagde han kort før at forsvandt videre ind på hans værelse med resten af tøjet og han lag det blot på stol før at han igen gik ud til hende, han gik langsomt hen og sat sig ved siden af hende på sofaen "sådan" sagde han kort mens at mindre smil igen kom frem på hans læber.

Da vampyren forsvandt ind på badeværelset og hun var sikker på at døren der ud til var lukket, gik hun på opdagelse i vognen, hvor de begge skulle bo i den næste kommende måned. Smilet som før var på hendes læber blev mere seriøst, da hun begyndte at gå hele stedet i gennem, men hun vidste godt der ikke ville gå længe før han ville komme ud der fra igen. Døren kunne gå op hvert sekund, hvilket var derfor hun gik tilbage i sofaen, hvor hun blev ”efterladt” da han gik ud på badeværelset.

Da døren gik op og han igen kom ud til hende, kom smilet igen frem. Tanken om hun i det mindste ikke skulle sidde alene, gjorde hende et eller andet sted mere tryg, men at det så var en vampyr, der skulle holde hende med selvskab i den måned… Det var så den side af sagen. Da han kom over i sofaen og satte sig ved siden af hende igen smilte hun blidt til ham ” Velkommen tilbage” sagde hun  og lænede sig tilbage i sofaen.

” Så sig mig… Vitalis… Hvad er grunden til du valgte at tage med på denne tur? I stedet for at tage et fly?” spurgte hun og sendte ham et smil. Han kunne et eller andet sted spørge hende om det samme. Hendes valg var så af personlige årsager, men han skulle nok få det at vide, hvis han i så fald ønskede det. Hun vendte hovedet kort, satte hånden for munden og gabte. Hun kunne nok ikke se bort fra at hun var træt, så hun skulle snart ind og sove, eller i hvert fald bare ind og ligge i sengen, det var jo ikke med sikkerhed at hun kunne falde i søvn, nu hvor vampyren var i samme rum, men så igen… De var kun aktive om natten, så vidt hun havde fået at vide.

"min årsag? Lad os bare sige at jeg havde et mindre behov for komme lidt væk fra verden og jeg kender den her tur ud og ind, som indsat i militæret har jeg rejst den her vej op til flere gange i mit liv, men nu det ikke den årsag som der sende mig på den lange rejse igennem rusland, faktisk vil jeg bare gerne nyde naturen, landskabet på den her er utroligt smukt og unikt i forhold til andre steder på planeten, plus at et fly kan være mere problematisk og tag med, kina er trods alt otte timer foran frankrig hvor at jeg normal opholder mig og derfor er jeg nødsagt til tag toget, havde jeg taget flyet ville jeg have udsat de dødelig for syn som kun få ønsker og se.. min egen død.." sagde han kort "du ved solen" sagde han kort efter. Der var vel ikke andre årsager til at han tog den vej som han tog, rejsen var lang og smuk og med mange fordele dog tog det så os utrolig lang tid og komme til Kina men tid havde han jo nok af som udødelig.

"Hvad med dem selv? Jeg gå ikke udfra at det blot er en turist tur som du blot er på? De fleste er enden på rejse til Kina eller på vej til familie eller venner når de tag det her tog" sagde han kort mens at han kiggede på hende og han retter sig kort så han sad en smule bedre i den fine sofa, stil havde det russisk folk men det kom os af rigdom, dog var der altid en forskel for rig og fattig i rusland, det var nemt og se i hverdagen, han kendt det selv, som en del af militæret havde han selv haft en stor rigdom som han stadig levet af ind i mellem, faktisk ofte. Trods alt boede han stadig på et hotel i Frankring men flyttet planner havde efterhånden opsat sig godt hos ham..

Hun nikkede anerkendende til hvert ord han sagde til hende. Ja solen ville jo ganske vidst være den visse død for ham, så egentlig var det temmelig logisk at han havde taget toget i stedet for, der var da i det mindste en mulighed for at mørkelægge et rum, så der ikke var mulighed for at solen kom ind. Der var skam taget højde for alle racerne ombord på skibet, hver og en.

Et usikkert smil kom frem på hendes læber da han spurgte, hvorfor det var hun var med på denne rejse. Hun vendte blikket væk fra ham og sukkede kort. Hun kunne vel bare stikke ham en løgn, men nu havde han jo set hvordan hun reagerede. Hun så igen på ham og bed sig kort i underlæben ” jeg har sådan set flere grunde… Men mest af alt for at komme tilbage til mit hjemland… Rusland, men også for at opleve noget nyt, bare sådan for en gangs skyld” sagde hun og smilede.  Kort lod hun en hånd glide gennem det lange røde hår og rystede derefter kort på hovedet ”Mens den anden grund er for at møde andre folk… Og i dette tilfælde… Der deler jeg vogn med dig hr. Vitalis” sagde hun med et smil.

Igen kunne hun mærke, hvordan et gab pressede på og hun kunne mærke hun blev mere og mere træt. Hun gabte og gned sig kort i øjnene inden hun så på ham ” Må jeg?”  spurgte hun med et uskyldigt smil. Hun hentød til om hun måtte ligge sig op af ham. Om ikke andet skulle hun nok smutte ind i sin seng. Hun vidste godt at risikoen, for at han kunne dufte hendes blod var stor og spørgsmålet om han havde fået det blod han havde brug for var slet ikke i hendes tanker.  

Hendes øjne begyndte at blive tunge og hun var næsten allerede ved at falde i søvn. Igen gabte hun og igen, der var ingen ende på denne træthed før hun kom ind i sengen og ligge. Hun begyndte langsomt at falde ind mod ham og lå hovedet på hans skulder.

"man kan vist godt sige at turen her er en ret social tur Miss.Monova" sagde han kort mens at han kiggede på hende "Eller nok mest for dem der bor længere nede i toget, her oppe er der relativt fredeligt udover når personalt nu engang i mellem gå forbi" sagde han kort mens at han forsat havde blikket på hende, om hun kun låne ham det var vel helt iorden med ham, han havde intet imod og lad ham selv være en menneskelig pude for andre blot ville de kun have en halv kold oplevelse eftersom at han jo var død.

"være min gæst" sagde han roligt mens at han kiggede på hende og han flytte kort på ham selv så at han sad bedre, eller faktisk lå han halv ned men stadig sådan at man kun brug ham som en menneskelig pude "er du virkelig så træt?" sagde han kort mens at lille drillesygt smil kom frem på hans læber. I sandhed var det jo sent for et hvert normalt dødelig væsen og meget af toget var sikkert helt stille på toget nu, men de mørke væsner af natten var dog stadig på rov selv om de nok ikke fik meget ud af det..

Tænk at hun selv havde valgt at ligge sig op af denne mand, en vampyr… Hun vidste godt at han havde kræfterne til bare at tage hendes blod og så dumpe hende et eller andet sted i toget, men så alligevel? Der var noget over denne vampyr, som fik hende til at slappe af, nærmest føle sig hjemme i hans selvskab. Hun gabte igen og så han lå sig til rette inden hun lå sig ordentligt ind til ham. Hans ord om hun var træt svævede et kort øjeblik i luften inden hun fik den vendt inde i hovedet ” Det kan jeg nok ikke komme uden om nej” sagde hun og bed sig kort i underlæben og lå sig ordentligt.

Ganske vidst var han ikke den varmeste person at ligge op ad, men det var heller ikke fordi han var kold som is. Et selvtilfreds smil kom frem på hendes læber som hun lå der i sofaen sammen med ham. Hendes krop begyndte at blive tungere og hun begyndte efterhånden at falde i søvn, lige indtil hun fik i tankerne, hvilket væsen hun egentlig var sammen med. Hun rejste sig op og satte sig et stykke fra ham ” Undskyld… Jeg” hun så på ham inden hun rejste sig og gik ind på soveværelset.

Det kunne have endt galt, sådan som hun lå der sammen med vampyren, der sikkert sagtens kunne trænge til noget engle blod, men hun ville ikke prøve den smerte igen! Hun havde fået nok den gang hun døde. Et eller andet sted burde hun fortælle ham, hvorfor hun var som hun var… Hun satte sig på sengekanten og bed sig i underlæben. Tårerne trillede langsomt ned af hendes kinder. Nu skulle han bare ikke komme ind til hende, det ville være så akavet, hvis hun sad der og græd som en anden lille pige.. men han ville sikkert få det at vide alligevel… En måned sammen i samme togvogn..

Hun efterlod ham der, alene på sofaen uden en forklaring mens hun forsvandt ind på det ene soveværelse. Han sad tilbage i kort tid før at han rejste sig op fra sofaen, han følte sig underligt tiltrukket af tanken om at find ud af hvad det var som der lige var sket i mellem. Så han gik langsomt hen over gulvet uden af lave en eneste lyd før at han kom helt hen til den åbne dør indtil hendes soveværelset. 

Han banket langsomt dørkarmen før at han gik indenfor i soveværelset til hende "Er du okay? Jeg gjorde vil ikke noget forkert liggefør?" sagde Dante kort mens at han kiggede hen på hende, han en naturlige afstand være i mellem dem da han ikke vist om han skulle kom hende nær eller ej. Han havde aldrig været klog på engle racen men han viste af der var årsag til at de var hvad de var og ofte lå der ikke altid en helt blid historie bag den natur som de havde..

Hun forstod slet ikke hvordan hun kunne være endt i samme togvogn som en vampyr, men i det mindste havde de deres eget værelse. Da hun hørte det bankede på dørkarmen, fik hun hurtigt tørret tårerne væk fra hendes kinder og så op på vampyren med et skævt smil. Kort rystede hun på hovedet over hans ord. Nej han havde intet gjort forkert, slet ikke faktisk. Af en eller anden grund følte hun sig i sikkerhed i hans arme, trods han var vampyr og hun var engel. Kort lod hun en hånd glide gennem sit hår ” Du gjorde intet forkert. Bare gamle minder der kom over mig igen” sagde hun med et svagt smil på læberne inden hun rejste sig fra sengen og rettede på kjolen.
 
” Jeg er normalt ikke tæt på din slags Hr. Vitalis… Langt fra faktisk. ” hendes stemme lød næsten sørgmodig. Hendes død havde taget hårdt på hende, hvilket var grunden til hun holdt sig fra vampyrer. De havde været skyld i hendes død for tyve år siden. Men heldigvis fik hun et andet forsøg, men hendes blod ville dog tiltrække vampyrer og hun var da blevet angrebet en gang eller to, men uden der var sket hende noget, da hun havde været på arbejde hver gang.
 
Et svagt suk undslap hendes læber inden hun gik op til vampyren og stillede sig foran ham ” Du skal skam ikke holde dig fra mig, blot fordi jeg har den fortid jeg har… Jeg..” hun bed sig kort i underlæben og så på ham. Hendes kinder blussede svagt op inden hun så ned i jorden og kort efter så på ham igen ” Jeg vil have dig til… At gøre så jeg ikke er så bange for din slags Hr. Vitalis… ” sagde hun inden hun fortsatte ” Jeg ved godt ikke alle er som du, men… Jeg er træt af at flygte hele tiden” sagde hun og fjernede hendes pandehår fra sine øjne.